Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og anlægsbranchen arbejder mange virksomheder under en stram kreditramme, og de mødes af strengere krav end tidligere. Det er helt forståeligt, at kravene i forhold til 2007-08 er strammet, og at mange har oplevet afslag på kreditansøgninger. Men nu i krisens 5.-6. år tegner der sig et billede af en fastlåst situation, hvor der er tale om en ny normal. Set i et vækstperspektiv ligger denne nye normal forkert. Selvom andet halvår 2012 bød på en lille forbedring, er selve niveauet for, hvor stram adgangen til kreditten er, og hvordan bankernes priser fastsættes, skiftet til en ny normal. Denne nye normal betyder, at væksten begrænses, også mere end den burde, når de øvrige økonomiske forhold betragtes. Og den stramme adgang til kredit, garantier og længere finansiering rammer både byggebranchens virksomheder og kunderne. Udsigten til, at bankerne vil blive underlagt endnu strammere regulering og øgede krav til deres kapitalberedskab, vil gøre det endnu mere vanskeligt og dyrt at opnå kredit. Dansk Byggeri håber, at den beskedne bedring, der trods alt kunne spores i andet halvår 2012, ikke bliver en enlig svale, men samtlige reaktioner på SIFI-rapporten fra marts 2013 fra den finansielle sektor giver grund til stærk bekymring om det. Sikkerhed Centralt i hele diskussionen om kreditklemmen er kravet til sikkerhed for kredit. Her oplever vi et uændret niveau for hvordan banker og andre finansieringskilder stiller krav. Har din bank stillet nye eller større krav om sikkerhed? 9 8 7 6 Ja, uden varsel Ja, i forbindelse med anmodning om yderligere kreditfaciliteter Ja, i andre sammenhænge Nej Indskrænkning af kredit Mens kravene til sikkerhed ikke er blevet lettet, er der sket en bedring i tendensen til, at kreditter er blevet indskrænket på en sådan måde, at virksomhederne har skulle lægge deres aktiviteter om. Det er et positivt tegn. Side 2 af 7
Har din bank indskrænket din adgang til kreditfaciliteter (kassekredit, lån og andre kreditmuligheder) mod din vilje? 10 9 8 7 6 Ja Nej Ved ikke Jan 09 - okt 09 Renter Ét er adgangen til at få kredit, noget andet er prisen. Det meget lave renteniveau kommer langt fra alle til gode. Mere end hver tredje virksomhed har oplevet, at udgifterne ved lån er steget. 30 procent har oplevet rentestigninger, mens otte procent har oplevet andre omkostninger forbundet med låntagning er steget. Andet halvår 2012 bød her på en lille forbedring, men med de udsigter som følger med rapporten fra Regeringens SIFI-udvalg, der kom i marts 2013, er der grund til at frygte, at denne forbedring er en enlig svale. Det skyldes, at de skrappere krav vil øge bankernes omkostninger til at fremskaffe kapital. Har banken hævet renten eller omkostningerne i øvrigt? 8 7 6 Ja, renten Ja, andre omkostninger Nej Anm.: Mulighed for flere svar Side 3 af 7
Ansøgning om øget kreditramme Undersøgelsen underbygger vurderingen af et fortsat meget lavt aktivitetsniveau i branchen. Blandt de virksomheder, der faktisk har søgt om øgede kreditter, ses en lille bedring i form af, at andel af totale afslag er gået ned. Men der gives dog fortsat flere hele eller delvise afslag, end der gives tilsagn. Denne fordeling skal dog ses i lyset af, at virksomhederne gennem krisen er blevet opmærksomme på de strammere krav, de bliver mødt med. Virksomhederne er blevet mere realistiske og har ofte deres revisor eller anden rådgiver med. Derfor er det bekymrende, at der kun gives helt tilsagn i en tredjedel af ansøgningerne. Har du søgt om forhøjelse af kassekredit, lån eller andre kreditmuligheder hos din bank? 6 Ja Nej, vi har tilstrækkelig likviditet Nej, vi har ikkenej, jeg regner aktiviteter eller på forhånd ordrer, der med et afslag nødvendiggør det Nej, anden årsag Mange afslag Ud af de godt 25 procent, der ansøgte om forhøjelse af kassekreditten, fik knap en fjerdedel afslag på det ønskede og 41 procent fik kun delvist opfyldt det ønskede lån. Side 4 af 7
Fik du den ønskede forhøjelse af kassekreditten, lånet eller andre kreditter? 7 6 Ja, det hele Nej, fik kun delvist opfyldt mit ønske Nej, afslag Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har søgt om en forhøjelse. Bygge- og anlægsbranchen ramt som branche Hver fjerde virksomhed har oplevet, at banken har været særligt afvisende over for lån og kredit, fordi virksomheden drives inden for bygge- og anlægsbranchen. Denne andel er glædeligvis gået en smule ned, men niveauet er fortsat markant. Har du oplevet, at banken har været afvisende overfor dine anmodninger om f.eks. kreditfaciliteter, fordi du driver virksomhed i bygge- og anlægsbranchen? 9 8 7 6 Ja Nej Bankernes rolle er afgørende Bankernes meget vigtige rolle i kreditforsyningen ses tydelig af, at 70 procent angiver, at de bruger banken som primær finansieringskilde til løbende driftskreditter. Den øvrige finansiering udgøres af leverandørkredit og egenfinansiering. Øvrige kilder forekommer, men de har begrænset betydning. Derved har det meget stor betydning, hvordan bankerne reguleres, og hvordan Finanstilsynet udøver sit tilsyn. Side 5 af 7
Dansk Byggeri efterlyser, at reguleringen af den finansielle sektor foretages med tydeligt blik for, at hele erhvervslivet påvirkes, når den finansielle sektors regulering strammes. Hvis du vurderer dit løbende behov for driftskredit, hvordan dækkes det? 8 7 6 Leverandørkredit Anm.: Mulighed for flere svar Kassekredit i bank(er) Egenfinansiering Anden kredit Betalingsfrister og for sen betaling En vigtig forudsætning for at drive virksomhed er at få betaling fra sine kunder selvfølgelig. Derfor et det problematisk, at 30 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har oplevet private kunder, der forlanger længere betalingsfrist, heraf 13 procent, at det var flere end nogle få kunder. Hvor stor en andel af jeres kunder har forlangt længere betalingsfrister i forhold til tidligere? 8 7 6 Mange Nogle Få Ingen Mange Nogle Få Ingen Private kunder Offentlige kunder Udover, at nogle kunder forlanger længere betalingsfrist, er det også for stor en andel, der uden aftale overskrider betalingsfristerne. Fire ud af fem virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har Side 6 af 7
haft private kunder, der skyder betalingen udover betalingsfristen i andet halvår af 2012, mens mere end hver anden virksomhed oplever offentlige kunder, der skyder betalingen ud over betalingsfristen. Offentlige kunder er bedre men ikke gode nok til at overholde betalingsfrister. Mange forsinkede betalinger kan i sig selv resultere i likviditetsproblemer. Grundet ændringer i spørgsmålsformuleringen kan der ikke sammenlignes direkte med tidligere års resultater. Men baseret på 2012 og de tidligere undersøgelser, tegner der sig dog et tydeligt billede af, at både private og offentlige virksomheder skyder betalingen udover betalingsfristen i stor stil. Figuren viser andelen af virksomheder, der oplever, at kunderne udskyder betalingsfristen. Hvor stor en del af jeres kunder har udskudt betalingerne (udover betalingsfristen) til jeres virksomhed? 45% 35% 25% 15% 5% Mange Nogle Få Ingen Mange Nogle Få Ingen Private kunder Offentlige kunder Dansk Byggeri gennemfører undersøgelsen halvårligt, data til denne undersøgelse, der vedrører andet halvår 2012 er indsamlet i april-maj 2013, næste gang indsamles data i september-oktober 2013 vedr. første halvår 2013. Et metodenotat kan rekvireres hos Andreas Fernstrøm i analyseafdelingen Dansk Byggeri, afe@danskbyggeri.dk Side 7 af 7