Følgende sager behandles på mødet



Relaterede dokumenter
Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet

Børne- og Skoleudvalget. Tirsdag kl. 15:00. Referat fra ordinært møde Kildegård Privatskole

Følgende sager behandles på mødet

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Følgende sager behandles på mødet

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Torsdag kl. 15:30

Bilag 5 - notat vedr. supplerende spørgsmål om tilskudsvilkårene for private daginstitutioner

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade Løgstør

Følgende sager behandles på mødet

Mandag kl. 14:15 Mødelokale D1

Følgende sager behandles på mødet

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Torsdag kl. 15:30 Mødelokale D1

Børne- og Kulturudvalget

Følgende sager behandles på mødet

1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på kr.

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet

Evaluering af ressourcepædagoger

Økonomiudvalget. Mandag kl. 17:15 Borgerservice. Referat fra ekstraordinært møde Ekstraordinært ØU møde. Følgende sager behandles på mødet

REBILD KOMMUNE. Handicaprådet. Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Politikområde Implementeringsplan / serviceforringelser

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Børne- og Skoleudvalget. Tirsdag kl. 14:00 Mødelokale D1. Referat fra ordinært møde 1. april Følgende sager behandles på mødet

Kommunens navn: _Silkeborg

Orientering om Lukkedage i Odsherred Kommunes SFO er.

Pkt.nr. 6 Pasningsproblemer i forbindelse med indførelse af Leg og Læring. Pkt.nr. 8 kvartalsstatistikker for klubber og fritidshjem 2.kvartal 1999.

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

Mandag kl. 15:00 Mødelokale D2

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 15:00. Sted:

Følgende sager behandles på mødet

Visitation til specialundervisning 2010/2011

FORÆLDREBESTYRELSENS NYHEDSBREV

Økonomiudvalget. Mandag kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet

Baggrundsnotat vedr. entreprenøraftaler mellem de fynske kommuner

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Følgende sager behandles på mødet

Udvalget for Sundhedsfremme

164. Demografimodel Budget 2012

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Det generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

302 Børnepasning OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.:

Center for ophold, botilbud, familiepleje

Social- og Seniorudvalget. Onsdag kl. 17:00. Referat fra ekstraordinært møde Mette Herberts kontor. Følgende sager behandles på mødet

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

At denne orientering om Trafikbestillingsgrundlag 2016 tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget. Mandag kl. 16:15. Referat fra ekstraordinært møde Kenneth Kristensens kontor. Følgende sager behandles på mødet

25. marts I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total 154.

Følgende sager behandles på mødet

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO

Styrelsesvedtægt. for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

TÅRNBY KOMMUNE. Referat. til Børne- og Skoleudvalget

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Arbejdsmarkedsudvalget

Ordinært møde. Dato 19. august Tid 15:30. Sted ML NB. Irene Hjortshøj mødte kl og deltog ikke i behandling af punkt 1.

Børne- og Undervisningsudvalget

Samlet for alle udvalg

OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Følgende sager behandles på mødet

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Følgende sager behandles på mødet

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016

Budgetopfølgning pr. 1. august 2008 Samlet oversigt over beløb til udvalgsbehandling. Plejefamilier, opholdssteder m.v. for børn og unge

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Byrådssalen, Terndrup Rådhus.

Børne- og Skoleudvalget. Tirsdag kl. 16:00. Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor. Følgende sager behandles på mødet

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Brobygning. Handleplan

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Følgende sager behandles på mødet

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Økonomiudvalget 9. december 2015

Evt. høringssvar sendes til senest den 11. december 2015

17, stk. 4 udvalg - Ældreudvalg

Sundhedsudvalget. Torsdag kl. 16:00. Referat fra ordinært møde Morten WInges kontor. Følgende sager behandles på mødet Side

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. november 2011

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Social- og Seniorudvalget Mandag kl. 14:15

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 7. juni 2005 kl. 13:00. Referat for

UDVALGET FOR BØRN OG UNGE REDUKTIONSBLOKKE , revideret

Transkript:

Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde Morten Winges kontor Tirsdag 31.01.2012 kl. 15:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Mål- og Rammeaftale 2012, BOV og DOS 3 Udbud af kørsel til specialinstitutioner 6 Prioritering af kvalitetsfondsmidler på dagtilbudsområdet 10 Orientering om implementering af dagtilbudspolitikken 12 Orientering om ændring af Vejledning om lukkedage i Hørsholm Kommunes dagtilbud 16 Bilagsoversigt 18 Fraværende Stefan Bojesen-Koefoed (C) Bemærkninger til dagsorden

Børne- og Skoleudvalget Punkt: 1 Acadre sagsnr.: Journalnr.: Sagsforløb: BSU - Åben sag Mødedato: 31.01.2012 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anja Sahan Meddelelser Beslutning Børne- og Skoleudvalget den 31-01-2012 Henrik Duus Rosengreen orienterede om frokostordningen i daginstitutionerne. Der skal afholdes valg for en ny periode, og der er sendt brev ud til forældrene om prøvesmagning den 7. februar kl. 17.30-19.00 i kantinen, hvor udvalgets medlemmer også er velkomne. På grund af fedtafgift, behov for lidt ekstra tid til anretning af maden og almindelig prisfremskrivning, kommer prisen til at stige med knap 10 pct. fra 2011 til 2012, så prisen bliver hhv. 503 og 553 kr. for et vuggestue- respektive et børnehavebarn Dorte Seistrup orienterede om arbejdet med inklusionsstrategi. Arbejdet er kommet godt i gang og en foreløbig konklusion er, at der er behov for et kompetenceløft til alle lærere. For at kunne tilrettelægge et kursus for alle lærere, som i videst mulig omfang kan finde sted i den sidste uge før skolestart 2012 tilkendegav udvalget, at en større del af de 750.000 kr., der er afsat i 2012 til inklusion, kan anvendes til kompetenceudvikling. Administrationen vil redegøre nærmere for inklusionsprojektet og anvendelse af midler til kompetenceudvikling på udvalgets møde 28. februar 2012. Belægningsoversigten for daginstitutioner blev omdelt og drøftet. Fraværende: Stefan Bojesen-Koefoed (C) Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 2

Børne- og Skoleudvalget Punkt: 2 Acadre sagsnr.: 11/19554 Journalnr.: 00.15.10A21 Sagsforløb: BSU-ØU-KB - Åben sag Mødedato: 31.01.2012 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Klaus Poulsen Mål- og Rammeaftale 2012, BOV og DOS Resume Udvalget forelægges mål- og rammeaftaler for de centre på rådhuset, som knytter sig til udvalgets ansvarsområde. For udvalget fremlægges således mål- og rammeaftalen for: Center for Børn og Voksne Center for Dagtilbud og Skole Forslag Det indstilles, at udvalget tager vedlagte aftaler til efterretning som udgangspunkt for arbejde og prioriteringer i administrationen for 2012. Sagsfremstilling Mål- og rammeaftaler blev indført som nyt styringsinstrument i kommunen primo 2011 primært som erstatning for de tidligere årsplaner. Mål- og rammeaftalerne indgås mellem referencedirektør og hvert af rådhusets ti centre, og er gældende for hele centrets område, og understøtter dermed også omorganiseringen pr. 1.1.2011. Aftalerne har flere formål. Først og fremmest skal de bidrage til et styringsmæssigt fokus på det væsentlige ved at skabe en fælles, dialogbaseret ramme for en strategisk og helhedsorienteret styring. Konkret skal aftalerne for både direktion og centerchefer og - medarbejdere tydeliggøre udfordringer og forventninger til det kommende års arbejde. Aftalerne har også det formål at skabe overblik over tidligere besluttede tiltag. Således er udvalgets og kommunalbestyrelsens tidligere prioriteringer i form af politiske mål fra budgetaftalen, kvalitetskontrakt og politikker for området indeholdt i aftalerne. Aftalerne er blevet evalueret og mindre ændringer på baggrund af erfaringerne fra pilotåret er indført. De største ændringer i forhold til 2011-aftalekonceptet er: Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 3

Et tydeligere fokus på kerneydelserne i centrene - både i form af kvantitative mål, men også i form af "hvor er vi, hvor skal vi hen"-betragtninger på de vigtigste kerneydelser. Der medtages kun implementerings- og opfølgningskrævende budgetmål i mål- og rammeaftalerne. Justeringer af rammer, som er implementeret med budgetårets begyndelse, indgår ikke i aftaler og opfølgning. Nedenfor er mål- og rammeaftalearbejdet illustreret sammen med kommunens øvrige større årligt tilbagevendende styringsprocesser. Økonomi/personale Kommunikation Sagens tidligere behandling Bilag - Mål- og Rammeaftale 2012 BOV - Mål- og Rammeaftale 2012, Center for Dagtilbud og Skole.doc Noter til bilag Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 4

Beslutning Børne- og Skoleudvalget den 31-01-2012 Taget til efterretning. Fraværende: Stefan Bojesen-Koefoed (C) Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 5

Børne- og Skoleudvalget Punkt: 3 Acadre sagsnr.: 11/7315 Journalnr.: 00.30.00Ø00 Sagsforløb: BSU - Åben sag Mødedato: 31.01.2012 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Marianne Vig Skoven Udbud af kørsel til specialinstitutioner Resume Til efteråret 2012 udløber det nuværende udbud administreret af Movia om kørsel til specialskoler og specialinstitutioner i Region Hovedstaden. I løbet af udbudsperioden (fra 2008) er kommunernes udgifter til specialskole- og institutionskørsel steget voldsomt. På børneområdet steg udgifterne det første år med over 1 mio.kr., og har siden ligget på et nogenlunde konstant niveau på 2,5 mio.kr. På voksenområdet er udgifterne steget mindre markant, og ligger på niveau af 1,1 mio.kr. Hørsholm Kommune har på den baggrund undersøgt muligheden for at hjemtage opgaven men vurderer, at det vil blive knap 1 mio. kr. dyrere i drift. Derfor har Hørsholm Kommune sammen med de øvrige nordsjællandske kommuner set på muligheden for at reducere udgifterne gennem opstramninger af serviceniveau mv. i forbindelse med det kommende fælleskommunale udbud, som løber i foråret 2012. Movia har en forventning om, at der med det nye udbud vil kunne spares 5-15 pct. årligt. Den forventede besparelse svarer til mellem 180.000 og 540.000 kr., men der er i budgetaftalen for 2011-14 lagt en besparelse på 1 mio.kr. ind fra 2013. Forslag Administrationen indstiller, at Hørsholm Kommune tilslutter sig de øvrige Nordsjællandske kommuner og laver et samlet udbud af specialskole og institutionskørsel, og at Movia foretager udbuddet. Derudover beder administrationen udvalget om, at tage til efterretning, at den forudsatte besparelse i 2013 ikke for nuværende ser ud til at blive realiseret. Sagsfremstilling I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne en række specialtilbud fra amterne inkl. kørslen hertil. Kommunerne i Region Hovedstaden vedtog en fælles Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 6

kørselsadministration i 2007 og besluttede samtidig at overdrage ansvaret for administration af kørselsordningerne til Trafikselskabet Movia. Movia foretog i 2008 et udbud omfattende 35 skoler/institutioner i det gamle Fredensborg Amt. Udbuddet løb fra 1. okt. 2008 til 31. sept. 2012. Hørsholm Kommune skal nu beslutte, om vi vil være med i et nyt udbud, når det nuværende udbud udløber d. 31. sept. 2012. Alternativt skal den nuværende aftale med Movia opsiges, og Hørsholm Kommune skal selv stå for kørslen. Som det fremgår nedenfor skønner administrationen, at en hjemtagning af opgaven vil koste knap 1 mio. kr. mere end det nuværende udgiftsniveau på ca. 3,6 mio. kr. Baggrund for udbud Ifølge Folkeskolelovens 26 (og tilhørende bekendtgørelse om befordring af elever til folkeskolen) skal kommunerne tilbyde kørsel til de elever og brugere, som er visiteret til specialskoler/-institutioner. Det er kommunernes ansvar at varetage visitationen, meddele Movia om indmeldinger af elever og brugere samt afregne månedligt med Movia. Movia sikrer driften af kørslen og al administration omkring kørslen, herunder de løbende henvendelser fra brugerkommuner, institutioner, forældre mv. Hørsholm Kommune har ligesom andre kommuner oplevet en stor vækst i udgifterne siden 2007: Udgifterne til specialundervisningskørsel på børneområdet steg det første år efter udbuddet med over 1 mio. kr. svarende til en stigning på 66 pct. Siden da har disse udgifter ligget på et nogenlunde konstant niveau på ca. 2.500.000 kr. Udgifterne til kørsel til vokseninstitutionerne har været svagt stigende og ligger i 2011 på ca. 1.100.000 kr. Udgiftsstigningen skyldes både, at Hørsholm Kommune har visiteret flere børn og voksne til specialskoler/-institutioner i perioden, og at priserne er steget voldsomt. Movia har begrundet prisstigningen med, at udbuddet i 2008 ikke var særligt vellykket. Det skyldes ifølge Movia, at de overtog en rodet butik i 2007 og at dette påvirkede udbudsprocessen, men også at udbuddet blev foretaget på et tidspunkt med højkonjunktur, hvor der ikke var mange vognmænd, der bød på opgaven eller bød til overpris. Forberedelse af udbud Administrationen har undersøgt muligheden for at hjemtage kørselsopgaven. Det vil kræve, at der skal købes/leases busser, ansættes chauffører og oprettes et kørselskontor til at tage sig af den daglige kontakt med forældre mv. På baggrund af de nuværende kørsler er administrationens konklusion, at det ikke vil kunne betale sig økonomisk at foretage kørslen selv. Administrationen skønner, at det vil koste knap 1 mio. kr. mere end det, vi betaler i dag. Der vil blandt andet være store administrative omkostninger ved at oprette et kørselskontor, ligesom administrationen vurderer, at Hørsholm kommunes størrelse vil øge sårbarheden overfor ændringer i tilslutninger til ordningen, ved sygdom hos chauffører mv. Vi har i stedet indgået i en dialog sammen med de øvrige nordsjællandske kommuner og Movia i efteråret 2011. Arbejdsgruppen har set på, om og hvordan vi kan reducere Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 7

udgifterne til kørsel ved at stramme op på eksempelvis serviceniveau, ændre udbudskriterier mv.: Solidaritetsprincippet: Det nuværende solidaritetsprincip går ud på, at de totale omkostninger ved kørsel til en institution fordeles ligeligt mellem de borgere, som kører til tilbuddet uanset kørselsafstanden eller benyttelsesgraden af tilbuddet. Der tages således ikke hensyn til de faktiske omkostninger for de konkrete borgere. Dette princip betyder, at kommunens mulighed for at reducere udgifterne til kørsel eksempelvis ved at vælge en skole/institution i lokalområdet eller ved kun at tilbyde aktivitetstilbud o.l. 2 dage om ugen i stedet for 5 dage er små. En ændring af solidaritetsprincippet hænger dog ikke sammen med udbudsprocessen men skal vedtages i KKR-regi. Arbejdsgruppen lægger op til, at denne debat tages i KKR i foråret/sommeren 2012. Køretid. Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at der ændres i kravene til køretid. Pt. er kravene til køretid max. 1 time for førskolebørn og 1 ¼ time for øvrige kørsler. Køretiden kan undtagelsesvis afviges ved lange transportveje. Samkørsel af børn og voksne. Arbejdsgruppen har vurderet, at det ikke er forsvarligt at samkøre børn og voksne i de tilfælde, hvor institutionerne ellers ligger lige ved siden af hinanden. Der ændres derfor ikke noget. Kørsel til flere adresser. Der har i arbejdsgruppen været drøftet, om der skal ske en opstramning af kørselsvisiteringen, således at der kun må køres til den adresse, hvor barnet/den voksne er cpr registreret. Pt. køres der eksempelvis til begge skilte forældre, til bedsteforældre mv. Det blev aftalt, at kørslen til en anden adresse kan udløse en ekstrabetaling, såfremt afstanden / tidsafstanden overskrider eksempelvis 15 km. eller 15 minutter. Kommunerne skal i givet fald fakturere forældre/de voksne særskilt. Feriekørsel. Ifølge lovgivningen skal kommunerne alene tilbyde kørsel på skoledage. I dag tilbydes kørsel også i ferierne. Arbejdsgruppen anbefaler, at det fremover er op til den enkelte kommune, om de vil tilbyde kørsel kun på skoledage og lade forældrene selv transportere deres børn i SFO / til aktiviteter i ferierne. Regulering. Arbejdsgruppen anbefaler, at Movia indbygger en regulering i kontrakterne med vognmændene, hvor der hver 3. måned reguleres hhv. i op/nedadgående retning for ændring i borgerantal på den enkelte institution. Denne løsning sikrer, at kommunernes anstrengelser for at få flere borgere til at være selvtransporterende får en hurtigere effekt i afregningen. Tildelingskriterier i udbud: Arbejdsgruppen er blevet enige om følgende tildelingskriterier for udbuddet: Tilbuddenes pris vil blive vægtet 65 pct., redegørelse for drift og ressourcer 20 pct., vognmateriel 10 pct. og miljø 5 pct. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at der udbuddet skal gælde for en 2-årig periode, men med mulighed for at vælge 4-års periode, hvis dette giver større besparelser. Movia forventer, at priserne ved det nye udbud bliver ca. 5-15 pct. billigere end ved det nuværende udbud. Det skønnede prisfald skyldes de ændrede konjunkturer og den ændrede konkurrencesituation i markedet samt en mere præcis udbudsbeskrivelse. Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 8

For Hørsholm Kommunes vedkommende vil dette betyde en besparelse på mellem 180.000 kr. og 540.000 kr. Der er fra budgetaftalen for 2011-14 allerede indregnet en forventet besparelse i forbindelse med udbuddet på 1.000.000 kr. Administrationen forventer således ikke at den i budgetaftale 2011-14 indregnede besparelse på 1 mill. kr. fra 2013 kan effektueres. Den forventede besparelse er endnu ukendt, men vil ligge i størrelsesorden 180.000 540.000 kr. jfr. ovenfor. Administrationen vil undersøge mulighederne for at andre tiltag i eksempelvis visitationskriterierne kan bidrage til at opnå en større besparelse. Tidsplan Det kommende udbud løber fra d. 1. okt. 2012. Movia forventer at færdiggøre udbudsmaterialet primo marts 2012 og udsende udbuddet medio marts 2012. Det betyder, at kommunerne senest 1. marts skal komme med en tilkendegivelse af, om de ønsker at være med i udbuddet. Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Hørsholm Kommune deltager i Movias udbud, ligesom administrationen beder Børn- og Skoleudvalget tage til efterretning, at den forudsatte besparelse i 2013 ikke for nuværende ser ud til at blive realiseret. Økonomi/personale Kommunikation Sagens tidligere behandling Noter til bilag Beslutning Børne- og Skoleudvalget den 31-01-2012 Forslagets to punkter godkendt og taget til efterretning. Eventuelle ændringer i serviceniveauet for transport til specialundervisning vil blive forelagt til politisk godkendelse, inden de gennemføres. Fraværende: Stefan Bojesen-Koefoed (C) Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 9

Børne- og Skoleudvalget Punkt: 4 Acadre sagsnr.: 12/1885 Journalnr.: 28.06.00Ø00 Sagsforløb: BSU - Åben sag Mødedato: 31.01.2012 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Lone Skovsbøl Prioritering af kvalitetsfondsmidler på dagtilbudsområdet Resume Center for Vej og Ejendom har i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skole udarbejdet forslag til prioritering for Børne- og Skoleudvalget af projekter på udvalgets område dagtilbud og skoler inden for de 10 mill., som udvalget ved Budgetaftalen 2011 har fået råderet over af kvalitetsfondsmidler. Børne- og Skoleudvalget har på sit møde den 29.11.2011 indstillet, hvilke projekter primært på skoleområdet, der skulle prioriteres, og ønsket oplæg til prioritering af projekter på dagtilbudsområdet. Forslag Administrationen anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget tager stilling til forslaget til fordeling af det afsatte puljebeløb, som det fremgår af bilaget, dvs. til projekter vedr. primært gulvvarme i vuggestuegrupper og fornyelse af belysning. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i Budget 2012-2015 afsat 10 mio. kr. i 2012 og 5 mio. kr. i 2013 af kommunens andel af kvalitetsfondsmidlerne til projekter på Børne- og Skoleudvalgets område. Kommunalbestyrelsen har den 19.12.2011 godkendt indstillingen fra Børne- og Skoleudvalget om prioritering af projekter på skoleområdet samt enkelte på dagtilbudsområdet. Tilbage står konkret prioritering af projekter på dagtilbudsområdet til et samlet beløb på 2,7 mill. kr. incl. beløb til eventuelle følgeudgifter, jfr. sagens tidligere behandling. Baggrunden for forslaget hænger sammen tidligere fremsatte ønsker på dagtilbudsområdet fra områdelederne, men da omfanget af ønsker overstiger det afsatte beløb, har administrationen udvalgt mulige projekter inden for konkrete temaer. Inden for den samlede pulje på 2,7 mill.kr. forslås følgende projekter prioriteret Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 10

Gulvvarme i vuggestuegrupperne i 4 institutioner Børnegården Alsvej, Ulvemosehuset, Mariehøj og Børnehuset Skovvænget Ny belysning i 3 institutioner Gyngehesten, Jægerhuset og Ulvemosehuset Ovenlysvindue i 1 institution Børnegården Alsvej Økonomi/personale Det afsatte beløb på 10 mill. kr. er udgangspunktet for prioriteringsforslaget vedr. projekterne. Ved valg af projekter og de dertil afsatte beløb forudsættes, at et eventuelt mindreforbrug ved ét eller enkelte af projekterne kan anvendes til andre af de valgte projekter. Beløbet er ved sagens tidligere behandling frigivet. Kommunikation Orientering af dagtilbudsområdet foretages efterfølgende af Center for Dagtilbud og Skole. Sagens tidligere behandling Børne- og Skoleudvalget 29.11.2011, Økonomiudvalget 8.12.2011 og Kommunalbestyrelsen 19.12.2011 (Acadre 11/21722). Bilag - Kvalitetsfondsmidler: Prioritering af projekter på dagtilbudsområdet Noter til bilag Forslag til prioritering af projekter. Beslutning Børne- og Skoleudvalget den 31-01-2012 Udvalget besluttede at afsætte de 2,7 mio. kr. og fordele dem til områderne efter antal institutioner. Det giver 1 mio. kr. til Område Syd og 850.000 kr. til hver af Område Nord og Lions Børnehuse. Pengene fordeles på projekter i de enkelte områder, som falder ind under kvalitetsfondens formål, hvilket bl.a. indebærer, at det skal være anlægsprojekter. Fraværende: Stefan Bojesen-Koefoed (C) Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 11

Børne- og Skoleudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 12/1373 Journalnr.: 28.09.28I08 Sagsforløb: BSU - Åben sag Mødedato: 31.01.2012 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Lone Skovsbøl Orientering om implementering af dagtilbudspolitikken Resume Da Kommunalbestyrelsen godkendte dagtilbudspolitikken, blev administrationen bedt om at forelægge en realistisk handleplan for implementering af politikken på Børne- og Skoleudvalgets første møde i januar 2012. Administrationen præsenterer hermed handleplanen. Forslag Administrationen anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Da dagtilbudspolitikken blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2011, blev det samtidig besluttet, at implementeringen af politikken udsættes til 2012. Samtidig blev det besluttet, at administrationen skulle forelægge en realistisk handleplan for implementering af politikken på Børne- og Skoleudvalgets møde i januar 2012 (dagtilbudspolitikken er gældende for alle dagtilbud for børn fra 0-6 år - herunder dagplejen, daginstitutioner og mini-sfo er samt SFO erne). Baggrunden for udskydelsen af implementeringen var et politisk ønske om, at dagtilbuddene i 2011 fik tid og støtte til at fokusere på den pædagogiske hverdag efter besparelserne, samt at der skulle udvikles en implementeringsplan, som støttede op om og tog hensyn til dagtilbuddenes ressourcer. Dagtilbudspolitikken består af 13 temaer, hvoraf der er udvalgt 5 af Centerledelsen i Dagtilbud og Skole, som der vil være i fokus fra 2012. Begrundelsen for at udvælge 5 temaer bygger på en vurdering af, hvor mange temaer, som dagtilbuddene har ressourcer til at arbejde med på én gang. De udvalgte temaer er: Overgange Forældresamarbejde Klima og Miljø Læreplansarbejdet Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 12

Inklusion og børn med særlige behov Overgange er blevet valgt, på baggrund af, at der allerede nu er en arbejdsgruppe, som er ved at udvikle en overgangsmodel gældende for Hørsholm Kommunes dagtilbud og skoler og som lægger sig op af de mål, der ligger i dagtilbudspolitikken. Forældresamarbejde er et centralt tema i den pædagogiske praksis, og som der altid skal være fokus på. Forældresamarbejdet er samtidig et tema, som dagtilbuddene selv har ønsket særlig opmærksomhed på - i kølvandet på besparelserne. Klima og Miljø som centralt i 2012, med fokus på børnenes læring om natur miljø og klima er oplagt at pege på, da Hørsholm Kommune generelt har fokus på klimaet Læreplansarbejdet sætter fokus på en opkvalificering af det daglige pædagogiske arbejde med udgangspunkt i de lovbestemte læreplanstemaer. Inklusion og børn med særlige behov på dagtilbudsområdet - såvel som på skoleområdet med afsæt i, at dagtilbuddene styrker deres inklusionsarbejde, med henblik på at inkludere børn med og uden særlige behov. Implementeringsplan for de 5 temaer I efteråret 2011 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med implementering af de 5 temaer. Målsætningen var at sætte retning på det konkrete arbejde - herunder beslutte konkrete målsætninger, fastsætte tids- og handleplaner samt udvælge centrale værktøjer til at understøtte målene - med hensyn til de ressourcer som er til stede i dagtilbuddene og SFO erne. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for dagtilbudslederne, områdelederne og PPR samt den daglige leder af dagtilbudsområdet og souschef i Center for Dagtilbud og Skole, den pædagogiske konsulent og udviklingskonsulenten på dagtilbudsområdet. Nedenfor skitseres de konkrete initiativer, som arbejdsgruppen har besluttet at igangsætte i forhold til de 5 udvalgte temaer i Dagtilbudspolitikken. Overgange På baggrund af en efterspørgsel fra dagtilbud, SFO"er og skoler blev der i 2010 sat et projekt i gang, med henblik på at udvikle en fælles overgangsmodel for børns overgang mellem dagtilbud og skole/sfo. Projektet ligger i tråd med de mål, der er opsat i dagtilbudspolitikken, hvorfor det vurderes, at der i 2012 ikke er behov for yderligere tiltag. Forældresamarbejdet Til styrkelse af forældresamarbejdet og særligt dagtilbuddenes og SFO ernes behov for en styrket forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre - udarbejdes en pjece, som beskriver, hvad man kan forvente af henholdsvis forældre og dagtilbud/sfo i det løbende daglige samarbejde. Endvidere udvikles en fælles skabelon for en samarbejdsaftale mellem områderne og områdernes forældrebestyrelse med centrale temaer fx retningslinjer for Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 13

kommunikation, møder, aftaler mm - der skal drøftes og aftales mellem områdernes bestyrelse og områdelederne. Klima og Miljø Der arrangeres en klima- og miljødag for dagtilbuddene og SFO erne, hvor deltagerne får mulighed for at vise forskellige aktiviteter, der arbejdes med indenfor temaet klima- og miljø. Der udarbejdes i forlængelse hermed en inspirationsbog på tværs af kommunens dagtilbud og SFO er med input og ideer til, hvordan man kan arbejde med klima- og miljø i dagtilbuddene og SFO erne på alle niveauer. Solhuset vil blive involveret i begge initiativer. Læreplansarbejdet En målsætning i dagtilbudspolitikken er, at dagtilbuddene skal bruge ét fælles evalueringsredskab og arbejde systematisk med dokumentation, evaluering og udvikling af læreplansarbejdet. Arbejdsgruppen har besluttet, at pege på temperaturmålingen, da redskabet både sætter fokus på den pædagogiske praksis og på effekterne af denne på børnenes læring og samtidig er mindre tidskrævende end mange andre evalueringsredskaber. Primo 2012 vil en arbejdsgruppe pege på en metodik til at følge op på temperaturmålingens evaluering af dagtilbuddenes læreplansarbejde. Der vil efterfølgende blive arbejdet på at finde et redskab til systematisk dokumentation, evaluering og udvikling af SFO ernes pædagogiske arbejde. Inklusion og børn med særlige behov Der udvikles et inklusionsprojekt med henblik på at styrke inklusionen i dagtilbud for alle børn med og uden særlige behov. Projektet starter op i 2012, hvor der udvikles et værdigrundlag for inklusionsarbejdet, hvorefter forarbejdet og udarbejdelsen af en inklusionsstrategi sættes i gang. Inklusionsstrategien skal ses i sammenhæng med værdigrundlaget på skoleområdet og strategien implementeres i 2013-2014. De resterende temaer hænger sammen med de 5 temaer i Dagtilbudspolitikken, som er i fokus fra 2012. F.eks. vil temaet Kompetenceudvikling for medarbejdere blive påvirket af inklusionsprojektet og sprogarbejdet, mens temaerne Leg og aktiviteter, Sociale relationer, Fællesskaber og trivsel og Videndeling/ Refleksion/evaluering vil blive påvirket af opkvalificeringen af læreplansarbejdet. Via den i gangværende Diplomuddannelse for ledere styrkes temaet Ledelse. De resterende temaer skal drøftes på baggrund af det arbejde, som sættes i gang i 2012 og dette gøres i 2014 Økonomi/personale I forhold til temaerne Overgange, Forældresamarbejde, Klima og miljø og Læreplansarbejdet forventes der ikke et større ressourceforbrug. Med henblik på at styrke arbejdet med inklusion og børn med særlige behov forudses en ressourcetilførsel med henblik på efteruddannelse og andre initiativer. Der vil blive udarbejdet forslag til udvikling af området målrettet budgetforhandlingerne 2012 og 2013. Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 14

Kommunikation Handleplanen for implementering af dagtilbudspolitikken vil blive formidlet ved relevante ledermøder med dagtilbuds- og SFO-ledere. Endvidere vil områdelederne formidle handleplanen videre til området forældrebestyrelse, mens den enkelte leder formidler handleplanen videre til dennes medarbejdere. Sagens tidligere behandling Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2011 (sag 11/3359). Beslutning Børne- og Skoleudvalget den 31-01-2012 Taget til efterretning. Fraværende: Stefan Bojesen-Koefoed (C) Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 15

Børne- og Skoleudvalget Punkt: 6 Acadre sagsnr.: 12/1724 Journalnr.: 28.06.00I00 Sagsforløb: BSU - Åben sag Mødedato: 31.01.2012 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Lone Skovsbøl Orientering om ændring af Vejledning om lukkedage i Hørsholm Kommunes dagtilbud Resume Kommuneaftale for 2009 og 2010 om begrænsning af anvendelse af lukkedage forudsætter, at den enkelte kommune tager stilling til og udmelder kriterier for sine dagtilbuds lukkedage, for lavt fremmøde og for mulige alternative pasningsmuligheder. Det gjorde Hørsholm kommune i januar 2010. I efteråret 2010 indeholdt budgetaftalen for 2011-2015 en beslutning om lukning af dagtilbuddene i 2 sammenhængende sommerferieuger med mulighed for alternativ pasning. Vejledningen til forældrene om lukkedage skal derfor opdateres i relation til sommerferielukningen. Forslag Administrationen anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling I forbindelse med Kommuneaftalen for 2009 og 2010 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om begrænsning af de løsrevne lukkedage i dagtilbud, blev kommunerne pålagt dels at fastsætte kriterier for lavt fremmøde dels at stille alternativ pasningsmulighed til rådighed, bortset fra weekender, helligdage, juleaftensdag (24. december) og grundlovsdag (5. juni). Administrationen udarbejdede i samarbejde med dagtilbuddene en Vejledning til forældrene, og vejledningen har efterfølgende været i høring, hvor ét af høringssvarene, der blev indarbejdet, var, at der i det alternative pasningstilbud så vidt muligt skulle være en kendt voksen til stede, hvis pasningen foregår i ikke kendte omgivelser. I forbindelse med indførelse af 2 lukkeuger i sommerferien fra 2011 har spørgsmålet om tilstedeværelsen af en kendt voksen i det alternative pasningstilbud været i fokus fra enkelte forældres side, ligesom det er blevet påpeget, at nogle børn kan have behov for en indkøring i det nye dagtilbud. Administrationen har udpeget 3 større integrerede institutioner som alternative pasningsinstitutioner, og Center for Dagtilbud og Skole beslutter hvert år, hvilken eller hvor mange af de 3 institutioner, der skal være ferieinstitution på baggrund af antallet af tilmeldte børn og børnesammensætningen. Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 16

Evalueringen af sommerferielukningen i 2011 har været meget positiv for både børn, medarbejdere og ledelsen af ferieinstitutionen, selv om et enkelt forældrepar ikke har delt denne oplevelse. Områdeledere samt ferieinstitutionen har gjort meget for at forberede såvel forældre som medarbejdere fra de forskellige dagtilbud i kommunen inden ferieforløbet. Administrationen finder, at Vejledningen og praksis kan fortsætte uændret i relation til bestræbelserne på, at en for barnet kendt voksen så vidt muligt er til stede i det alternative pasningstilbud, og at der ikke etableres en egentlig indkøringsordning grundet det ekstra behov for ressourcer, som det vil kræve af netop i en periode, hvor ferieafvikling præger dagtilbuddene. Et forudgående besøg betragtes ikke som indkøringsordning og vil være helt naturligt. Center for Dagtilbud og Skole vil fortsat bestræbe sig på at yde børn og forældrene en god service i form af et trygt pasningsforløb i lukkeugerne og løbende evaluere forløbene. Økonomi/personale Kommunikation Vejledningen lægges på kommunens hjemmeside, og det samme gælder for de enkelte institutioners og Dagplejens hjemmeside. Dagtilbuddene står for formidling til forældrene. Sagens tidligere behandling Sagen er tidligere behandlet på Børne- og Skoleudvalgets den 22. september 2009 (Acadre 09/8762) og 15. december 2009 samt i Kommunalbestyrelsen 25. januar 2010 (Acadre 09/23847). Bilag - Vejledning til forældre om lukkedage i dagtilbud i Hørsholm Kommune Noter til bilag Vejledning til forældre om lukkedage i Hørsholms dagtilbud revideret januar 2012. Beslutning Børne- og Skoleudvalget den 31-01-2012 Taget til efterretning. Fraværende: Stefan Bojesen-Koefoed (C) Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 17

Bilagsoversigt Pkt. nr. Tilgang Titel Refnr. 2 Åben Mål- og Rammeaftale 2012 BOV 1371852 2 Åben Mål- og Rammeaftale 2012, Center for Dagtilbud og Skole.doc 1379292 4 Lukket Kvalitetsfondsmidler: Prioritering af projekter på dagtilbudsområdet 1382314 6 Åben Vejledning til forældre om lukkedage i dagtilbud i Hørsholm Kommune 1381001 Børne- og Skoleudvalget Tirsdag den 31-01-2012 Side 18

Børne- og Skoleudvalgets møde 31-01-2012 Pernille Schnoor (A) Formand Thorkild Gruelund (C) Medlem Per Støvring Sørensen (V) Medlem Gitte Burchard (O) Medlem Stefan Bojesen-Koefoed (C) Medlem Børne- og Skoleudvalget 31-01-2012 Side 19