Skoleforvaltningen Henrik Mortensen Temadag 2. august 2004: Indledende oplæg Hvilket liv hvilken skole Også fra mig skal der lyde et velkommen tilbage fra sommerferien og velkommen til et nyt skoleår. Og selvfølgelig velkommen til denne start her i Aalborghallen. Det er jo blevet en tradition, at vi mødes til en forhåbentlig festlig start på skoleåret, gensyn med kollegaer og gensidig inspiration til det daglige arbejde det er åbenbart også blevet en tradition med godt vejr på denne dag, når nu lige ferien er sluttet med det dårlige vejr. Men så har vi jo heldigvis en Undervisningsminister, som sørger for, at det vil blive lavet om, og vi får flyttet sommerferien i 2007!! Sommerens mediehistorier Og nu jeg er begyndt at tale om traditioner, så er der jo i medierne her op til skolestarten traditionelt megen fokus på folkeskolen. Det var spændende at prøve at forudse, hvilke emner, der ville blive taget op i år. Nogle emner var ganske forudsigelige, men et par stykker har også været lidt overraskende. OECD-rapport Selvfølgelig var den nylig udarbejdede OECD-rapport i søgelyset. 4 internationale eksperter gav ikke mindre end 35 anbefalinger til vores skolesystem. Rapporten starter faktisk med megen ros til det danske skolesystem, bl.a.: - en demokratisk tradition for decentralisering med plads til nyskabelse - engagerede lærere og pædagoger - selvsikre og glade elever, der får god støtte - tilfredsstillede lokaler og udstyr Disse ting har ikke stået på forsiderne af aviserne selvom de har fortjent det. Det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og se stort på anbefalingerne i rapporten, men det viser, at folkeskolen hviler på et solidt grundlag. 1
Evaluering Hvad er det så medierne har taget under behandling? Den manglende evalueringskultur i folkeskolen, tror jeg har fået mest omtale. Der er fremkommet mange forskellige forslag til test - bl.a. en amerikansk 12-trins test, mens andre advarer mod, hvad standardiserede test betyder for undervisningen, idet undervisningen meget let vil blive tilrettelagt således, at netop testen klares bedst muligt. Når der så kommer offentliggørelse og rangordning med efterfølgende konsekvenser ind i billedet, er det ikke en vej, som kan anbefales. Jeg har meget svært ved at se, at børn eksempelvis bliver bedre til at læse, fordi man offentliggør deres resultater. Der er dog ingen tvivl om, at evaluering af undervisningen skal styrkes. Det er der tilsyneladende meget bred enighed om. Spørgsmålet er hvordan. Efter min mening, bør der udvikles et dansk system, som tager hensyn til dansk skoletradition. Det er for mig klart, at vi selvfølgelige skal kun påvise, hvilken effekt den anvendte undervisning har. Det bliver meget spændende at se Undervisningsministerens udspil her til efteråret. Privatskoler I sommerferien har der været nogen blæst om privatskolerne specielt 4 navngivne kristne privatskoler, hvor der jo er placeret en i Nørresundby. Den ene (den i Rødovre) har fået frataget sit statstilskud og må derfor lukke. Nu viser det sig, at det måske er sket på et forkert grundlag. Historien viser, hvor svært det er at bedømme og vurdere undervisning fuldstændig objektivt. Det positive set fra min stol er, at der nu også bliver sat lup på privatskolerne, og at deres undervisning formodentlig i fremtiden vil blive vurderet af andre end dem, der selv er knyttet til skolerne. Drengene Og så er drengene i folkeskolen dummere end pigerne. Det kan vi se af optagelsesprocenterne på gymnasiet. De er også mere urolige end pigerne viser en ny rapport. Svarene herpå fra den utrolig altid citerede professor Egelund er, at forældrene skal opdrage deres drenge til at sidde stille og læse noget mere, mens skolen skal indføre morgengymnastik hver morgen for disse drenge. Ja, det lyder let. Specialundervisning Det mest overraskende indlæg for mig, var Undervisningsministerens udtalelser om specialundervisningen. Jeg er meget enig i, at der skal ske nytænkning også inden for specialundervisningen har undervisningen den ønskede effekt, skal vi trække eleverne ud af klassen, kan der findes frem til andre former, osv. men at løsningen skulle være, at specialundervisningen skal placeres efter skoletid, når de øvrige elever skal i DUS, lege eller gå til idræt virker meget, meget 2
lidt gennemtænkt. Men eksperterne var jo også straks på banen med udsagn som interessant, tåbeligt, god ide men Andre overskrifter Jeg skal ikke bruge al tiden på at referere alle sommerens historier, men blot i overskriftform nævne, - at Københavns Kommune tilsyneladende vil bryde loven og sprede de tosprogede elever rundt på skolerne efter en gennemført dansktest, - at danskerne bliver federe, hvilket bør løses v.h.a. flere idrætstimer i skolen - at fordi Folkeskolens undervisning i Natur og Teknik er for dårlig, så er der for få studerende, som vil være ingeniører - at forældre skal lære at læse lektier - at børn forhindres i at læse fordi danske pædagoger ikke vil arbejde med bogstaver Og så kan der jo sagtens nå at komme et par stykker mere inden selve skolestarten. Usikkerhed Det er faktisk meget let at forstå, at man som ansat i skolen eller for den sags som forældre eller politikker, kan blive usikker på, hvordan man skal forholde sig. Hvad er rigtigt hvad er forkert, hvilke veje skal vi gå, hvorfor og hvorfor ikke? Hvordan skal skolen være, hvad skal der lægges vægt på, hvad kan vi forvente, når vi sender vores barn i skole? Her er der en helt oplagt opgave for et kommunalt skolevæsen, som vi må påtage os. Nemlig at melde ud, på hvilken måde vi i Aalborg Kommune har valgt at holde skole på. Der skal sættes mål op, skabes rammer og afstikkes retningslinier, således usikkerheden og forvirringen fjernes. Det bør være sådan, at medarbejdere ved, hvad der forventes af dem, og at ligeledes forældrene ved, både hvad de kan forvente af skolen og, hvad skolen forventer af dem. Hidtidig indsats Aalborg Skolevæsen og de 37 skoler har i de sidste 6-7 år gennemgået en kraftig udvikling. Over 130 store og små udviklingsarbejder under Aalborg Skolevæsen i bevægelse har medvirket til forandringerne, og de over 100 handleplanspunkter samlet i 4 handleplanshæfter har været med til at fastlægge kursen. Sidste år og med forsættelse i dette skoleår har det været rummelighedsindsatsen, som har fyldt meget i skolen. Der er nu kommet tilbagemeldinger fra skolernes 61 projekter meget flotte tilbagemeldinger. Der er tale om en slags midtvejsstatus, som helt overordnet fortæller, at der bliver arbejdet seriøst og 3
målrettet på skolerne for at få klarhed over, hvad der virker for, at skolen kan blive mere rummelig. Tilbagemeldingerne viste også, at der er brug for mere tid til at få endnu flere erfaringer og det tror jeg er uhyre vigtigt at rummelighed ikke må stå alene, men skal ses sammen med hele skolens øvrige virksomhed. Rummelighed er ikke et mål i sig selv, men en holdning som giver udtryk for, hvordan vi vil forholde os til de elever, som er i skolen. Et fremtidigt grundlag Dette budskab er trængt ind både i det politiske udvalg og i Skoleforvaltningen. Derfor er det besluttet samtidig med, at rummelighedsindsatsen fortsætter at de sidste 6-7 års indsats skal vurderes. Hvilke elementer er så vigtige, at de fortjener at være med i en kommende beskrivelse af den skole, som vi ønsker i Aalborg, hvilke har mere været af mindre blivende værdi og derfor ikke skal med i beskrivelsen, og hvilke elementer er endnu ikke færdig afprøvet og derfor skal placeres på udviklingslisten. Der er altså ikke tale om et nyt projekt, som skal sættes i gang. Populært sagt er der tale om et forsøg på at hale de sødygtige skibe til kajplads og lade de øvrige sejle derhen, hvor der er brug for dem. Tanken er at lave et samlet materiale om - på hvilket grundlag og hvordan vi i praksis - ønsker at holde skole i Aalborg hvad er det for elementer, som skal være fælles for alle skolerne i Aalborg Kommune? Hver skole skal naturligvis stadig have sit eget særpræg, men hvad skal være fælles for de 37? Materialet skal altså tage udgangspunkt i det bestående og allerede gennemførte, men skal selvfølgelig i stor udstrækning præges og grundlæggende bygge på de erfaringer, som vil blive indsamlet i.f.m. rummelighedsindsatsen. Vi forventer, at materialet er færdigt til efteråret om et år. Vi vil gerne have hjælp til denne proces: vurdering, udvælgelse og systematiseringsproces, og vi vil derfor forsøge at inddrage så mange som muligt i arbejdet. Det er hensigten, at materialet skal fremstå i en form, således den enkelte skole kan måle sig i forhold til kravene og planlægge skolens videre udvikling derfra. Det er også tanken, at den enkelte lærer, pædagog eller forældre skal kunne se, hvad der forventes af dem, og hvad der er vigtigst i skolen. Jeg håber, at det bliver en beskrivelse, som kan blive så jordnær, at det direkte er muligt at relatere ordene til den virkelighed, som eksisterer i skolen i dag. Det er stort, og det er ambitiøst foretagende. Det erkender jeg men jeg tror, at det kan lykkes. Et af formålene er jo helt klart, for nu lige at vende tilbage til sommerens medieoverskrifter, at vi ikke behøver at blive usikre og forvirrede 4
over de mange forskellige og ofte modsatrettede meldinger om folkeskolen. Vi håber nemlig, at vi i Aalborg får et defineret og velkendt grundlag at holde skole på. Inspiration udefra For et par år siden fortalte jeg om min grandfætter Rasmus, som er lærer i Aalborg og som ind i mellem fortæller mig om det virkelige lærerliv. Her i sommerferien havde jeg besøg af Rasmus og hans kone. Jeg viste dem nogle billeder fra et skolebesøg, som jeg havde deltaget i tidligere på året. Nu har vi jo en tendens til her i landet at gøre os morsomme, når der på skoleområdet kommer ideer fra andre lande og steder end lige fra vores egen andegård. Vi kender fordrejede billeder, som f.eks. at nu skal den New Zealandske model indføres, eller nu skal alle landets skoler være lige som Håbo-skolerne. Selvfølgelig er der ikke tale om, at man bare skal kopiere nogle modeller, som man har set et eller andet sted i verden, men vi bør være åbne og lære af andres erfaringer, blive inspireret, få ideer, se om de virker i vores sammenhæng og undersøge om disse tiltag kan forbedre kvaliteten af vores måde at holde skole på. Faktisk inspirerede disse billeder fra Edinburgh Rasmus så meget, at han synes, at jeg skulle vise dem til mange flere end kun til ham ja, hvorfor bruger du dem ikke under dit indlæg i Aalborghallen den 2. august? ----21 billeder fra Edinburgh---- Jeg har udvalgt nogle få billeder, som illustrerer, hvordan normalundervisningen foregår i klasserne. Der er tale om en almindelig folkeskole i udkanten af Edinburgh. 1. Denne bygning består af en bred gang med 6 klasserum til højre dog uden mur og dør ud til gangen. Her holder Bh.klasserne, 1. og 2 klasserne til. 2. Et kig ind i klasserummet bordstillingen er normalt placeret i 5-6 grupper og intet kateder. Læreren har et lille bord til sine ting oppe i det ene hjørne 3. I hver klasse er der ca. 25 børn. Og det underlige var, at det kunne man ikke høre. I bygningen var der ca. 150 børn og der var kun almindelig arbejdsuro, da vi gik rundt. Ingen elever løb rundt og forstyrrede de andre. 4. Væggene er fyldt med lærerfremstillet undervisningsmateriale og elevarbejder. 5. Og det gælder alle vægge hver lille plads er udnyttet. 5
6. Det meste af undervisningstiden cirkulerer læreren rundt blandt grupperne og giver undervisning. 7. Der er ingen tvivl om, hvilken lærer - og hvilken klasse, der hører til her. 8. De enkelte grupper arbejder hele tiden med forskellige emner og opgaver, ofte på forskellige niveauer fra gruppe til gruppe.. 9. Der var plads til at studere 10. Andre løste lette opgaver 11. Og nogle stykker var i gang med de to PC ere, som var i klassen 12. Der blev arbejdet individuelt 13. og eksperimenteret 14. men alt foregik med en forbløffende arbejdsdisciplin 15. De næste billeder er fra en anden skole i et meget socialt belastet kvarter. Eksempelvis får 60% af eleverne af økonomiske årsager gratis skolemad hver dag. Men principperne for klasseindretning og undervisning var den samme. Lokalerne oser af læring. 16. Klasseundervisning. Læreren samler i 5-10 min. eleverne omkring sig. Giver de nødvendige oplæg og instruktioner, inden elverne arbejder i deres hjemmegrupper med emnet. 17. Et eksempel på holdundervisning. Her er der samlet et hold, som er på nogenlunde samme faglige stade i engelsk klassens øvrige elever er i gang med andre opgaver. 18. På vores spørgsmål om den udprægede arbejdsro, fortalte skolelederen os, at lærerne i begyndelsen af skoletiden gjorde rigtig meget ud af at arbejde med fælles værdigrundlag, holdninger og social samværsregler. Først når disse ting var indarbejdet som naturlige rutiner, gik man i dybden med at give faglig viden og udføre læreprocesser. Under hele skoleforløbet stod medarbejderne sammen om at fastholde de gældende sociale spilleregler. 19. Selvfølgelig var der også elever, som måtte have individuel hjælp, når de sociale spilleregler blev brudt. 20. Hov, dette billede bad Rasmus mig om ikke at vise. Dette er skolens personalerum til ca. 35 medarbejdere. Det behøver ikke at være større, for lærerne er jo ude i klassen ved eleverne, som skoleinspektøren sagde. 21. Og så lige en glad skotsk dreng til at slutte af med. Billederne bliver lagt ind på Skolevæsenets hjemmeside www.daks.dk til almindelig inspiration for dig i din situation og på det sted, hvor du nu arbejderne med børnene. Lad jer også inspirere af de foredragsholdere, som vi har samlet her i dag. Brug det I hører, diskuter indlæggene med kollegaerne og gå hjem på skolen og brug det i din daglige hverdag. Rigtig god fornøjelse. 6