Psykolog Knud Hellborn



Relaterede dokumenter
Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Den autonome og sansende hjerne

Psykolog Knud Hellborn

Emotion. Motorik. Kognition

Skovgården

Barnet i udviklende fællesskaber

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Indledning. 1. Hjernens natur

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

VISS konference 2017

Psykolog Knud Hellborn

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Forståelse af problemskabende adfærd

Flygtninge med handicaps og deres familier

Følelser og mentaliserende samspil

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Alsidig personlig udvikling

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Børn og traumer. METAsundhed Maj 2015

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi

Neurosekventiel grundteori og -begreber

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Anerkendende, understøttende

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Mandag d. 26. juni Said Mobin Hossaini. Said Mobin Hossaini. integrationskonsulent Integrationsnet en del af DFH.

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Temadag for kliniske undervisere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Skovgården

ICDP og Mentalisering

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

At undersøge virkningen af idræt

Traumer og mentalisering

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Kroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Vi har udvalgt at arbejde med disse visioner fra Tårnby kommunes visioner for SFO i 2017:

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

Morten Harder Tougård, , 11V4

Du skal finde mig Odense 2014

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999

REGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Bliv klogere på stress

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

ÅRSMØDE NOVEMBER ÅRSMØDET AFHOLDES PÅ Radisson Blu Odense H.C. Andersens Hotel Claus Bergs gade Odense

Transkript:

Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram for 3 12 årige børn. NMT, Child Trauma Academy v/bruce Perry Forældre på alle strenge

Sidder den i maven?

Cort ex System Funktio n Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning tilknytning" Limbisk Plasticit etstress aktivering Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet Motorisk Regulering Diencepha lon Cerebellum Hjernestamme DA NE SER "Arousal" Appetit/mæthed Søvn Blodtryk Puls Kropstemperatur ANS - body All rights reserved 2007-2014 Bruce D. Perry

Vygotski Alle kompetencer udvikles i en social kontekst. Kompetencer udvikles i en relationel kontekst

Legekredsløb

Windows of opportunity

Hebbs læresætning Neurons that fire together wire together

Something that was implicitly shared between two people as an interpersonal event becomes an inner intrapersonal psychic ability. Repeated experiences of interactive processes lead to the later capacity for self-regulation Lev Vygotski

Præfrontal cortex - mentaliserende Limbisk -følende Autonom - sansende

Det autonome nervesystem Det sympatiske nervesystem Det parasympatiske nervesystem Øger hjerterytme og blodtryk Dæmper hjerterytmen Forøger muskeltonus Muskelafslappende Kamp/flugt Fastfrysning/freeze

Den autonome og sansende hjerne Arousalregulering Det sympatiske nervesystem Hyperarousal Tolerencetærskel Det parasympatiske nervesystem Hypoarousal

Almindelig intuitiv forældreadfærd Rytmer Opmærksomhed Imitation Synkronisering Arousal gennem auditive, visuelle stimuli Spædbarnsfremkaldt sprog Berøring.

Imitation

De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula (sansehjernen) og den forreste del af gyrus cinguli (omtådet for medfølelse og empati) i det i det limbiske system/følehjernen.

Rytme, synkronisering og imitation Rytme er en unik menneskelig egenskab. Intet andet væsen vil uden træning spontant følge og imitere rytme, sådan som mennesker gør. Den rytmiske evne er supramodal den kan udføres i enhver motorisk modalitet, herunder hænder, fødder, hoved, mund eller hele kroppen. Colwyn Trevarthen

Oxytocin Tilknytningshormon Kærlighedshormon Venskabshormon Beroliger det autonome nervesystem

Følehjernen/det limbiske system Kategorialfølelser mimik Seperationsangst Begyndende empatisk sans Protokonversationer Begyndende personkonstans

Affektiv afstemning/spejling

Affektregulering Selvets kerne udgøres af affektreguleringsmønstre mellem barn og omsorgsperson (Allan Schore). Neuralt kan personlighedens siges at være skabt af mønstre, der er gentaget så mange gange, at de til sidst kommer til at kendetegne det, der er typisk for os (Susan Hart). Måder at regulere følelser læres i samspillet med tætte voksne og internaliseres efterhånden. Med tiden bliver det en del af vores personlighed.

Alvorlig fejlafstemning af følehjernen/det limbiske system Manglende kontakt med egne følelser og svære at skabe kontakt med og mærke. Svært ved at regulere følelser. Manglende udvikling af empati. Manglende evne til at aflæse andre. Manglende mimik (afpasset situationen).

Den mentaliserende hjerne Socialisering kvalitativt skift. Ord og forståelser kobles på følelser og sansninger (mentalisering). Behovsudsættelse

barn J Misafstemning Transformation fra lyst til realitetsprincip mor L Lav arousal barn L barn J Skam Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning mor J mor J

Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra

Legeudvikling Sanseprægede aktiviteter Primitiv som-om-leg Samarbejde Turtagning, deles om legetøj Symboler ind i en historie (sprog) Figurer tillægges følelser, intentioner, relationer Forstår ud fra eget perspektiv Forestille sig andres perspektiv Rollelege/Forhandlingslege (0-14 måneder) (ca.14 måneder) (2 ½ -3 år) (ca. 3 år) (ca. 2-2 ½ år) (ca. 3 år) (ca. 3 år) (ca. 4 år) (ca. 4 år)

Mentalisering Teleologisk modus: (6-9 måneder) Den psykiske verden er målrettet og knyttet til den fysiske verden i et tilnærmelsesforhold 1:1. den indre og ydre er uløseligt knyttet sammen. Det indre har kun værdi i kraft af det ydre, og det er kun ydre hændelser, der kan ændre den indre tilstand.

Mentalisering Psykisk ækvivalens: (9-12 måneder) Opdagelsen af indre mentale tilstande. Barnet udvikler en vis fornemmelse for, at der findes en psykisk virkelighed, og at mennesker handler ud fra, hvad de tænker og føler. Barnet skelner ikke mellem egne tanker og følelser og andres mentale tilstande. Psykisk ækvivalens er for virkelig

Mentalisering Pretend mode: (som-om leg) (14-24 måneder) Modpolen til psykisk ækvivalens er pretend mode. Her spalter barnet det indre og det ydre fra hinanden, så de to verdener ikke har noget med hinanden at gøre. Dette er en form for leg. Pretend mode er en mere moden funktionsmåde end psykisk ækvivalens, da barnet forstår, at der er forskel på den indre og den ydre virkelighed. Barnet overdriver imidlertid forskellen og formår ikke at se, at fantasi og realitetsamtidig med de adskiller sig fra hinanden- hænger sammen og påvirker hinanden. Pretend mode er for uvirkelig