Barnet i udviklende fællesskaber

Transkript

1 Barnet i udviklende fællesskaber Fællesskaber og sociale kompetencer i et Neuroaffek:vt lys. Helst man ønsker at være elsket I mangel derpå beundret I mangel derpå frygtet I det mindste at være afskyet og foragtet Sjælen gyser :lbage for det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris Hjalmar Söderberg 1

2 Teoretisk forståelse c Selv agens Metode/ redskaber Forståelse af og viden om hvorfor barnet gør, som det gør Min indflydelse på, at det går, som det går c Hvilken vej skal jeg gå, og hvad skal jeg gøre 2

3 Den hierarkiske hjerne Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op og indefra og ud, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Det enkelte menneske gennemgår den samme udvikling Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger. Den treenige hjerne Præfrontale Tænkende - Mentalisering Ca.1-21/23 år Limbisk Følende 2/3-12 måneder Autonom Sansende 24 uge -2/3 måneder 3

4 Windows of opportunity WINDOWS OF OPPORTUNITIES Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale. Windows of opportunities for den emotionelle udvikling: Fra sent i fostertilværelsen indtil omkring 1½ år, hvor sproget tager over. Herefter står vinduet på klem. 4

5 ZONEN FOR NÆRMESTE UDVIKLING: Et overordnet nøglebegreb Barnets mestringsområde Barnets nærmeste udviklingszone Uden for barnets mestringsmuligheder Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern 5

6 Autonomt niveau Åndedræt og puls Makro- og mikrorytmer Synkronisering Tryghed Opmærksomhed Imita:on Berøring. Sansninger Arousalregulering gennem audi:ve, visuelle s:muli Autonomt kompas 6

7 UDEN SPEJLNEURONER VIL DER IKKE VÆRE KONTAKT OG EMPATI Den autonome og sansende hjerne Arousalregulering Det sympanske nervesystem Hyperarousal Tolerencetærskel Det parasympanske nervesystem Hypoarousal 7

8 AkNviteter på Autonome niveau Rytmer, sange, rim,remser Imita:oner, sange, sanglege Berøring Arousal op ned. Vejrtrækning Hvile Gynge, hængekøje, svinge i tæppe. Mad, søvn, døgnrytme, kropslig velbehag/behag Limbisk niveau Kategorialfølelser mimik Protokonversa:oner Markerede spejlninger Ego Alter Fællesskab Tilknytningsmønstre Blikkontakt Afstemning- fejlafstemning- genafstemning 8

9 Limbisk kompas AkNviteter på Limbisk niveau Ord, mimik, lyde Lege, sociale samspil Trøst og high five glæde Fælles glæde, fælles oplevelser Sanglege, fagte sange. Turtagning Hjælpe hinanden 9

10 Præfrontalt niveau Socialisering BehovsudsæTelse Impuls kontrol- ak:vering Tilhørsforhold Tanker og følelser om selv og andre Refleksion og mentalisering Præfrontalt kompas 10

11 barn J Misafstemni ng Lav arousal barn L bar n J Skam Transformation fra lyst til realitetsprincip Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning mor L mor J mor J AkNviteter på præfrontal cortex. Spil, strategi, vind tab, Opgaver, abc, tal Stopdans og andre lege med impulser.. Lege Refleksioner på sig selv Tolkninger, abstrakt, billeder, digt Pligter 11

12 Mentalisering Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra Og andre indefra Forudsætninger for udvikling af mentalisering Sanse, mærke, føle, tænke sam:dig Hvert niveau skal være mætet Mentalisering avler mentalisering Ikke mentalisering avler ikke mentalisering Mentalisering kan kun læres ved at indgå i samspil, hvor den voksne mentaliserer Læres udefra og ind Hvis omsorgssvigtede og trauma:serede skal udvikle evnen :l mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand :l at mentalisere 12

13 Mentaliseri ng Præfrontalt niveau Limbis Limbisk k niveau Autonomt niveau Anne Larsen & Annie Jakobsen 13

14 SELVAGENS Selvagens har fokus på evnen :l at være at være i kontakt med og have bevidsthed om eget indre system af fornemmelser og følelser. Det er evnen :l at s:lle ind på den andens frekvens sam:dig med at have kontakt :l egne svingninger 14

15 Al menneskelig kultur opstår og udvikler sig igennem leg! TeoreNsk forståelse LEGEN c Selv agens Metode/ redskaber 15

16 Leg Enhver udvikling og funk:on sker først socialt,- dereyer individuelt (Vygotsky) dvs. først mellem mennesker dereyer inde i barnet. Barnet lærer at lege i et asymmetrisk forhold og træner sine legefærdigheder i et symmetrisk forhold. ( Peligrini, S H) Engagement at have det sjovt sammen og opbygning af selv:llid hænger sammen Susan Hard 16

17 Er involveret i posi:ve følelser: Glæde/leg Nysgerrighed. Mo:va:on. Nydelse. Dopamin Undersøgende adfærd. Udvikler og nærer det neurale netværk. Legeniveauer NarraNver, mentalisering, fornd, fremnd, samarbejde Bottomup Topdown Symbolisering, hensyntagen, rolleleg Behovsstyring, hæmme impulser, tage sig sammen Følelsesmæssig afstemning, humørmæssig intoning, empan Rytme, synkronisering, co- regulering, turtagning 17

18 Det magiske rum Den fortryllende zone Begreb fra den svenske etnolog LoTen Gustafsson Handler særligt om leg og rollespil Nedbryde læringsbarrierer og giver os mulighed for - at indleve os og mod :l at prøve nye oplevelser Der skabes et fysisk og :dsmæssigt rum - hvor de almindelige regler for adfærd er sat ud af kray 18

19 Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern Hvad betyder NUSSA? Neuroaffek:v Udviklingspsykologisk Struktureret Social Ak:vitet Varde kommune og ATT.Psykiatrien I region Syddanmark udviklikler metode :l forebyggelse af trauma:sering af børn i familier med traumer overtager Susan Hart NUSSA og :lpasser det sammen med flere :l Neuroaffe:v udviklingspsykologi s forståelse I praksis. 19

20 Tak for i dag Den menneskelige hjerne er designet :l at indgå i rela:oner - Almindelig intui:v forældreadfærd Døgnrytmer Opmærksomhed Imita:on Synkronisering Spædbarnsfremkaldt sprog Arousal gennem ansigtsudtryk, blikkontakt, vokalisering og ges:k Berøring/kontakt Louis sander Øvreeide & Hafstad Meltzoff Colwyn Trevarthen Trevarthen/, Rima Shore Stephen Porges, Kers:n Moberg 20