Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Transkript

1 Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber

2 Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til effekten af ledelse Ledelse går fra at have fokus på ledelse af medarbejdere, til fokus på den effekt medarbejderen skaber i elevens læring Ledelsesteams skal være opmærksomme på, om de er effektfulde fremfor effektive Robinson har et vigtigt parameter for effektiv skoleledelse, som handler om opbygning af tillid i relationer koblet til at tackle svære temaer Dette fordrer også at lederen har et observerende blik og dermed indsigt i egne forforståelser

3 Præfrontal kortex Den tænkende hjerne Limbiske system Den følende hjerne Autonom nervesystem Den sansende hjerne

4 Mentalisering Mentalisering handler om at videreudvikle sit personlige ledelsesberedskab Selvindsigt Relationsevne Empati Nærvær & Tilstedeværelse Stresstolerance/impulskontrol Evne til problemløsning Fleksibilitet Optimisme og livsglæde

5 Mentalisering Refleksion Mentalisering er at holde sansning, hjerte og tænkning sammen. Det handler om både at tænke klart, føle klart og sanse. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Mentalisering beskriver vores evne til at mærke og være opmærksomme på os selv og reflektere over egen adfærd. Og samtidig at mærke og have opmærksomhed på andre menneskers væremåde og de relationelle samspil. Observerende jeg Empati

6 Den hierakiske hjerne Igennem menneskets evolutionære udvikling har vores hjerne udviklet sig nedefra-og-op og indefra-og-ud. Og det er også det, der sker i menneskets opvækst, således at højere centre udvikler sig som overbygninger på lavere og tidligere udviklede dele. Dette sker i de affektive spejlingsprocesser barnet indgår i på godt og ondt

7 Autopoiese Neuron that fire together, wire together and survive together Hjernen udvikler således selvorganiserende systemer, som kobler sig til andre og successivt lagres efterhånden som vi i livet indgår i alle former for erfarings- og læreprocesser De mentale processer kan således blive mere og mere avancerede, som er stadigt mere avancerede Og de mentale systemer bliver også til vaner

8 Hjernens opbygning Hjernens 3 lag har forskellige funktioner og forudsætninger og arbejder sammen i et yderst komplekst samspil (Sanse, føle, tænke) Mentalisering handler bl.a. om at optimere samspillet mellem de tre lag 8

9 Hjernens opbygning og funktionalitet stiliseret Præfrontal cortex Den tænkende hjerne Limbiske system Den følende hjerne Autonome nervesystem Den sansende hjerne Følelser og vurderinger, altså de højere funktionelle lag, er således forankrede i kropslige sansninger, det ikke-sproglige og før-sproglige

10 Holding mind in mind Mentaliseringskapaciteten grundlægges i barndommen, i barnets kommunikative samspil med mor og far Mentalisering har både en psykologisk og en neurobiologisk udviklingsdimension Mentalisering er afgørende i alle sociale situationer hele livet igennem, herunder ledelse og læring Høj mentalisering gør os i stand til f.eks. at være med de spændinger og krav der er uden at lade sig presse til ukloge beslutninger for at komme væk fra ubehaget eller forfalde til at gøre medarbejdere, der reagerer med stærke følelser til forkælede, urealistiske osv. Undersøgende besindighed og ro

11 Spejlneuroner Nervesystemet er konstrueret således, at vi kan erfare andre indefra. Vi er alle født til, at deltage i hinandens nervesystem Daniel Syern Spejlneuroner er det neurobiologiske grundlag for at dele følelser og dele ud af følelser Det vi iagttager hos andre efterspilles i vort eget neurobiologiske tastatur Kilde: Birgit Claesson / Joachim Bauer

12 Den gamle myte om kommunikation K Kalundborg Langbølgesender En tanke opstår i hovedet på et menneske, bliver kodet om til talesprog og transmitteret til et andet menneske som så afkoder sproget, således at man ved en god kommunikation opnår, at tanken nu er transmitteret i en nøjagtig kopi til den andens hoved. Hvis der viser sig en forskel mellem det, som blev transmitteret og det som blev modtaget, må transmissionen gentages til forskellen er ophævet. Meningen ligger altså i selve ordene, dvs. den mundtlige kommunikation (den vokale gestus). Den rolle som modtageren skal spille er ganske enkelt som passiv modtager. Derfor bliver det meget vigtigt at få kommunikationen rigtig. (Frit efter George Herbert Mead) I forståelsen: Kommunikation som transmission af informationer i et årsags-virkningsperspektiv

13 Den levende kommunikation er en responsiv proces Et menneske udfører en gestus til et andet menneske og gestussen fremkalder eller vækker en gestus tilbage. Denne respons er i sig selv en gestus tilbage til den anden og vækker yderligere en ny respons. Vi kan tale om en midlertidig responsiv proces, som er den basale enhed i al social handlen. De enkelte responser kan ikke udskilles fra hinanden, men udgør tilsammen den fortløbende proces, som skaber mening. Hvor den begynder og ender er i princippet helt vilkårligt. Mening bliver således ikke noget, som er lokaliseret i en forudgående gestus eller en fremtidig respons, men i det levende nu. Kommunikation bliver derfor den proces i hvilken mening dannes afklares og ofte udvikler sig i potentielt nye meninger. (Frit efter George Herbert Mead) Det betyder: du er med til at skabe mening, via den måde du er på i relationen Kommunikation som cirkulær proces, der skaber os selv og vores virkelighed

14 Forankring og kerneantagelser The greatest obstacle knowledge is not ignorance; it is the illusion of knowledge Daniel Boorstin 1. Forankring har to sider: Bevidst tilpasning og priming 2. Kerneantagelserne er afhængige af hvilken kognitiv model man opererer med 1. Barbara McClintock 2. Marshall (Heliobacter pylori)

15 Forankring og kerneantagelser To personer spiller fem partier skak. De vinder begge tre spil. Hvordan kan det lade sig gøre?

16 Ærlige signaler Pentland AS & Heibeck T (2008) Honest signals: How they shape our world. A Bradford Book, The MIT Press Konsistens Motoriske system Indikerer fokus og beslutsomhed Indflydelse Opmærksomhedsfunktioner Indikerer dominans Aktivitet Autonome reaktioner Indikerer interesse Efterligning Spejlneuroner Indikerer empati

17 At træne sin evne til mentalisering giver effekt Vi er i stand til at identificere egne (og andres) følelser og sindstilstand i situationen At optræne sin mentaliseringsevne giver en sund selvregulering, nemlig evnen til at afstemme og synkronisere sig selv med andre mennesker Det betyder at vi kan se og forstå andre og os selv mere klart i situationen og bruge denne forståelse i næste nu i den videre kommunikation Det kan give os større nuancering og realitetssans, når vi tager udgangspunkt i det der er Mentalisering gør det blandt andet muligt for mennesker at samarbejde, at forstå og at lære af hinanden I ledelse er mentaliseringsevnen afgørende for en dybere forståelse for relationerne og dermed de valg lederen træffer og den måde lederen responderer på Vi udvikler indsigt i, hvad der udløser vores beskyttelsesreaktioner, der er linket til vores tidligste hjernestrukturer og reaktionsmønstre (krybdyrhjerne) Mentalisering handler om at udvikle en sund balance mellem det at lade fornuften styre vores følelsesmæssige reaktioner og det at lytte til vores følelser og inddrage dem i den rationelle tænkning

18 Betydning af mentalisering Strategisk ledelse I et ledelsesteam kan man sammen mentalisere vigtige aktører ift. en strategisk beslutning Undgå at medarbejdere føler sig oversete eller inkompetente Blive mere bevidst om egne udfordringer Opstille opgaver på en måde, så de kan løses tilfredsstillende og skabe selvværd Igangsætte strategiske processer med større grad af tryghed Teamledelse Mærke the emotional field Holde teamet både emotionel og kognitivt Læse teamets atmosfære og gå med det Spejle teamets emotioner, ståsted og navngive det

19 Selvberoenhed og ægte forståelse mellem mennesker opstår, når vi hviler i og mærker vores egen helhed og træder i kontakt med andre ud fra denne helhed (Steen Hildebrandt m.fl.)