Undervisningsplan. Fag : Social læring



Relaterede dokumenter
Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Matematik

En vej til at reagere proaktivt

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Klatretræets værdier som SMTTE

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Breve og materialer til kopiering

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

BLIV VEN MED DIG SELV

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej København V mail@gas.kk.dk

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

forord I dagplejen får alle børn en god start

Velkommen på Julemærkehjem

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Indhold. Forord... 11

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Arbejdsark i Du bestemmer

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Bliv klogere på stress

Velkommen til bostedet Welschsvej

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Når uenighed gør stærk

Resultater i antal og procent

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Mobbepolitik Der skal være plads til alle

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Kulturen på Åse Marie

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Niels Egelund (red.) Skolestart

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

Synlig Læring i Gentofte Kommune

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Evaluering i Helsingør Privatskole

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Motivation og mestring

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Transkript:

Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Social læring Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning. Skolen tilstræber, at eleverne får et solidt fagligt grundlag. Eleverne skal gøres bekendt med dansk kulturarv både historisk og sprogligt, for dermed at fremme tolerance og demokratisk tankegang. Det er lærernes opgave at stille krav, der er i overensstemmelse med de mål, der skal nås i de enkelte fag. Forholdet mellem lærere og elever skal i ord og handling være præget af gensidig respekt. Skolen følger: Undervisningsministeriets Fælles mål. Undervisningsministeriets krav skal opfyldes. Krav ved afgangsprøver skal opfyldes. Afgangselever aflægger prøve i de af skolen valgte fag. I undervisningsplanen beskrives følgende punkter: Fagets formål (CKF) Delmål (forskellige fra CKF) Bidrag til kvalifikation og dannelse Skolens og fagets særpræg Vægtning af mundtlige, skriftlige aktiviteter Operationelle mål Opgavetyper Særlige materialer evt. metoder Test Karakterer Lektier Evaluering Undervisningsplanen evalueres hver 2. år af fagudvalg.

Social læring - læseplan o. 2. klasse Enhver kan blive vred det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde det er en kunst. Aristoteles.

Udviklingstrin. Empati: 6-10 år Børn ser i stigende grad på situationer fra forskellige synsvinkler og kan med stor præcision slutte sig til andres intentioner, følelser og tanker. Når de vurderer skyld, ser de først og fremmest på intentionerne. 9-12 år Børn begynder at forstå mere komplekse følelser såsom skam - eller samtidige og mere modstridende følelser som f.eks. tristhed - lettelse. De bliver mere selvreflekterende og udvikler kompetence i at vurdere egen opførsel og motivation set udefra. De udvikler også følelser af empati med større grupper af mennesker såsom fattige, undertrykte, handicappede. Impulskontrol og problemløsning 5-7 år I denne alder begynder børn at reflektere over hændelser - i stedet for blot at reagere eller associere på, hvad der sker omkring dem. Børnene begynder også at kunne hæmme impulsive reaktioner ved hjælp af logisk og rationel ræsonnering. Problemløsning ændres fra åben (ydre, højt) til skjult (indre) tale. Præsenteres barnet for en problematisk og stressende opgave, kan mængden af talen højt til sig selv midlertidigt stige for at styre adfærden. Børn på dette alderstrin bliver i stand til at håndtere mere komplekse sociale færdigheder, som f.eks. at bruge telefonen, som et middel til at give en besked.

8-11 år I denne alder foregår den verbale selvdirigering næsten udelukkende skjult. Nu bliver problemløsning mellem børnene mere gensidig. Det bliver vigtigt for dem, at begge parter bliver tilfredse, selv om den ene part ofte bliver mere dirigerende til slut. En hyppigt benyttet strategi er overtalelse: Kom nu bare. Det bliver sjovt. Forhandling: Hvis jeg får lov at låne din bog, så får du noget slik af mig. At skiftes: Prøv du først, så er det min tur bagefter. Selvkontrol: 4-7 år I løbet af denne periode opstår sekundær mestring, dvs. evnen til at tilpasse sig omstændighederne, også selv om primær mestring forbliver hovedstrategien. Sekundær mestring indebærer ændringer i den indre tilstand, mens primær mestring indebærer ændringer i den ydre tilstand. Hvor vidt det ene eller det andet gælder for et barn i denne alder, afhænger af barnets følelse af kontrol over situationen. For eksempel øges den sekundære mestring ved ophold på hospital, hvor man må affinde sig med at få en sprøjte, eller ved andre møder med autoritetsfigurer, hvor barnet selv er uden kontrol over, hvad der skal ske. 8-12 år Valg af mestringsstrategier varierer fortsat afhængigt af situationen. At mestre negative situationer genspejler sig ofte i primære mestringsstrategier, som f.eks. at gøre de voksne tilfredse ved at arbejde endnu hårdere, læse mere osv. Taget fra Trin for Trin 2.

Indledning: I den vestlige verden er man optaget af, hvordan man opdrager og udvikler børn til at blive emotionelt og socialt kompetente voksne. I samme takt som viden bliver let tilgængelig, vil den sociale kompetence blive efterspurgt. Viden vil blive forudsat, så efterspørgslen vil blive flyttet til menneskers følelsesmæssige og sociale mestring af vanskelige situationer. Det er den sociale kompetence, der får grupper til at fungere i samfundsliv såvel som i arbejdsliv. (Trin for trin.) Mål for faget. Målet for faget er at arbejde hen imod en udvikling af børns selvforståelse samt for deres empati for andre. Børnene gives redskaber til problemløsningsstrategier over for sociale konflikter samt tolerance over for børns forskelligheder. Der arbejdes kontinuerligt på en positiv klassekultur. Tolerancetærsklen i en klasse er afgørende for, hvorvidt mobning er til stede eller ej.

Undervisningens indhold i 0. klasse: Obligatorisk: Trin for trin. Forslag til det videre arbejde I faget: Fortællekredsen (arbejdspapirer findes i mappe 0.). Overheads fra Børnekonventionen ( findes i idekasse 0. ) Massage ( se mappe ) Bøger til oplæsning ( se idekasse 0. ) Video: Bamse og kylling ( findes i idekasse oplæg i mappe 0.) Filurkatten ( oplæg findes i mappe 0.) Forældremøde: Ideer: Cases gruppesamtale/ løsning samt diskussion ( cases er i mappe 0.) Eventuel oplæsning af en børnebog (oplæg er i mappe 0.). Aktuelle problemer i klassen tages op løbende. Hold øje med idemappe samt idekasse, da der fortløbende vil komme nyt materiale

Undervisningens indhold for 1. klasse. Obligatorisk: Trin for trin. Forslag til det videre arbejde I faget: Udarbejdelse af klasseregler ( eksempel i mappe 1.) Klasselog: En bog, hvor såvel gode episoder som problemer nedskrives. Situationer fra skolens hverdag samt konflikthåndtering tages eventuelt op på et forældremøde. Massage ( mappe) Den gode stol ( oplæg findes i mappe 1). Fortællekredsen ( oplæg findes i mappe 1.). Bøger til oplæsning ( se idekasse 1 ). Cases små cases læses. Gruppeløsning plenum. Filurkatten (oplæg findes i mappe 1.) Forældremøde: Ideer: Cases gruppesamtale/ løsning samt diskussion ( cases er i mappe 0.) Eventuel oplæsning af en børnebog (oplæg er i mappe 1.). Aktuelle problemer i klassen tages op løbende. Hold øje med idemappe samt idekasse, da der fortløbende vil komme nyt materiale

Undervisningens indhold for 2. klasse. Forslag til fagets indhold: Udarbejdelse af klasseregler ( eksempel i mappe 2.) Klasselog: En bog, hvor såvel gode episoder som problemer nedskrives. Situationer fra skolens hverdag samt konflikthåndtering tages eventuelt op på et forældremøde. Massage ( mappe) Den gode stol ( oplæg findes i mappe 2). Fortællekredsen ( oplæg findes i mappe 2.). Bøger til oplæsning ( se idekasse 2 ). Cases små cases læses. Gruppeløsning plenum. Rollespil ( oplæg findes i idekasse 2 Mal billeder, der fortæller om et godt frikvarter/ et dårligt frikvarter. Filurkatten (oplæg findes i mappe 2 ) Forældremøde: Ideer: Cases gruppesamtale/ løsning samt diskussion ( cases er i mappe 0.) Eventuel oplæsning af en børnebog (oplæg er i mappe 2.). Aktuelle problemer i klassen tages op løbende. Hold øje med idemappe samt idekasse, da der fortløbende vil komme nyt materiale