Økonomi og Administration UA Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr. 00.30.00-Ø00-1-18 Dato:23.3.2018 Temaer til Børne- og Uddannelsesudvalgets drøftelse af driftsbudget 2019 Som oplæg til Børne- og Uddannelsesudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2019 gives i dette notat en redegørelse for de økonomiske rammer, den demografiske udvikling, udfordringer og muligheder i budget 2019-2022. Rammer De økonomiske rammer for Børne- og Uddannelsesudvalget justeres årligt sfa. Horsens Kommunes økonomiske politik samt den demografiske udvikling, som beskrives nedenfor. Børne- og Uddannelsesudvalgets ramme Mio. kr., budgetårets priser Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budgetramme 1.285,0 1.284,8 1.284,8 1.284,8 Økonomisk politik -12,7-25,5-38,5-51,0 Regulering pba. demografi * -4,1-7,7-8,6-1,6 I alt 1.268,2 1.251,6 1.237,8 1.232,3 Mio. kr., budgetårets priser Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Uddannelsesområdet 806,7 797,3 788,3 781,1 Tværgående enhed for læring 25,1 24,8 24,6 24,3 Dagtilbudsområdet 398,8 392,1 387,9 390,3 Ungeenheden ** 37,6 37,3 37,0 36,6 I alt 1.268,2 1.251,6 1.237,8 1.232,3 *De beregnede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling er reserveret i generelle reserver under Økonomi- og Erhvervsudvalget, og forventes udmøntet på området i forbindelse med budgetaftalen. ** Børne- og Uddannelsesudvalget andel af Ungeenheden Demografi Antallet af 0-2-årige forventes at stige med 3 % fra 2018 til 2019 og med 7 % fra 2018 til 2022. Antallet af 3-5-årige forventes at falde med 2 % fra 2018 til 2019, hvorefter antallet forventes at stige. I 2022 forventes antallet af 3-5-årige at ligge 4 % højere end i 2018. På skoleområdet (6-16 år) forventes en stigning på 2 % fra 2018 til 2022. Befolkningsprognosen forudser en lavere befolkningstilvækst på 0-16-års-området end sidste års befolkningsprognose, hvilket er årsagen til de negative budgetreguleringer i ovenstående budgettabel. De beregnede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling er reserveret i generelle reserver under Økonomi- og Erhvervsudvalget, og forventes udmøntet på området i forbindelse med budgetaftalen. 1
Horsens Kommunes befolkningsprognose 2018-2031 125 120 115 110 105 100 95 90 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 0-2 år 3-5 år 6-16 år Forventet ændring i 0-5-årige fra 2018 til 2025 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0 Midtby Langmark Vestby Lunds Hatting Egebjerg Stensballe Østbirk Højvang Søndermark Søvind Brædstrup Bankager Hovedgård Nim Dagnæs Gedved Torsted 2
Forventet elevtalsudvikling fra 2018 til 2025 200 150 100 50 0-50 -100 Lundskolen Dagnæsskolen Bankagerskolen Østerhåbskolen Søvind Skole Egebjergskolen Gedved Skole Langmarkskolen Horsens Byskole Nim Skole og Børnehus Højvangskolen Stensballeskolen Østbirk Skole Hovedgård Skole Brædstrup Skole Ændringer i kapacitetsbehov vil blive belyst ifm. udvalgets møde den 24. maj, hvor udvalget behandler anlægsbudget. Økonomisk politik Det blev med budgetaftalen for 2018 vedtaget, at der skal udarbejdes en ny økonomisk politik for Horsens Kommune. Den kommende økonomiske politik skal sikre, at der fremadrettet er råderum til politisk prioritering, til den fortsatte udvikling af hele kommunen og til at imødegå regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram. Indtil den nye økonomiske politik er på plads, budgetlægges der med en årlig effektivisering på 1 % på tværs af alle budgetrammer. En ændring af den nationale udligningsordning kan få konsekvenser for de økonomiske rammer, hvorfor nedenstående skal tages med forbehold for netop dette. Skabelse af økonomisk råderum Nedenfor gennemgås tidligere beslutninger og mulige ændringer, som har skabt og kan skabe et økonomisk råderum til andre prioriteringer inden for udvalgets område. Frie midler fra tidligere beslutning om omprioritering Børne- og Skoleudvalget/Uddannelsesudvalget har tidligere truffet en række beslutninger som frigiver ressourcer, der endnu ikke er omprioriteret til andre opgaver. Det drejer sig om - Tilbageløb af indfasningsmidler i forbindelse med implementering af ny tildelingsmodel på skoleområdet - Udfasning af kompensation for seniorordninger på skoleområdet 3
- Omlægninger på Bakkeskolen og Ungdomsskolen. Ifm. budgetaftalen 2018 er der besluttet følgende initiativer, som skal finansieres inden for rammen: - To-lærer-ordninger (2 mio. kr. årligt fra skoleåret 2018/2019) - IT-investeringer (0,9 mio. kr. i 2018 stigende til 3,3 mio. kr. i 2022) Sammen med nedjustering i antallet af elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog (beskrives nedenfor) er det vurderingen, at de nævnte tiltag samlet set giver muligheder for omprioritering af 6-8 mio. kr. Prioriteringsmuligheder Nedjustering i antallet af elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Et provenu skabt som følge af færre elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog kan prioriteres til andre indsatser på udvalgets område. Ud fra samme logik vil en evt. senere opjustering af antallet af elever i basisundervisning kræve, at udvalget finder midlerne inden for rammen. Analyse af den inklusionsfremmende budgetmodel På dagtilbuds- og skoleområdet er der afsat en pulje med midler til enheder med særlige inklusionsudfordringer. Budgettet fordeles ud fra en kriteriebaseret model, hvor barnet skal opfylde mindst 3 ud af 6 kriterier. Midlerne fordeles mellem alle børn, der opfylder de socioøkonomiske kriterier. Kriterierne er - Barn af enlig forælder - Barn i familie med ikke vestlig herkomst - Barn i familie, hvor ingen voksen har mere en grundskole - Barn i en familie, hvor ingen voksne har fast tilknytning til arbejdsmarkedet - Barn i en familie, hvor husstandsindtægten er blandt de laveste 10 % i Horsens Kommune - Barn i en familie, hvor hovedparten af indtægten stammer fra overførselsindkomster Formålet med at fordele dele af budgettet efter socioøkonomiske kriterier er at sikre, at dagtilbud og skoler har budgetter, der svarer til den opgave, de hver især skal løfte. Hvis udvalget ønsker det, kan en analyse klarlægge økonomiske konsekvenser for de enkelte dagtilbud og skoler ved en justering af den nuværende model. Justeringen kunne f.eks. bestå i - At udelade kriteriet vedr. herkomst - At udelade kriterierne vedr. herkomst, uddannelse og overførselsindkomster Grundbeløb i budgettildeling En budgettildeling med et grundbeløb pr. skole/dagtilbud/matrikel har til formålet at sikre de mindste enheders økonomi ud fra argumentet om, at der vil opstå visse stordriftsfordele i større enheder. Hvis der ses bort fra budget til bygningsdrift, er budgettildelingsmodellen på dagtilbudsområdet fuldt variabel. Antallet af børn afgør størrelsen på dagtilbuddets budget. Via inklusionsmodellen tildeles dog også budget til dagtilbud med særlige inklusionsudfordringer. 4
På skoleområdet tildeles der et grundbeløb pr. matrikel, inden resten af budgettet tildeles ud fra stort set samme principper som på dagtilbudsområdet. Hvis udvalget ønsker det, kan en analyse klarlægge udgifter og mulige effekter ved en etablering/forøgelse af grundbeløb i budgettildelingsmodellerne. Yderligere prioriteringsmuligheder - Øget tildeling pr. barn/elev vil skabe større ledelsesrum ift. faglige prioriteringer - Finansiering af øget andel uddannet personale i dagtilbud. - Finansiering af udfordring vedr. flere børn i ydretimerne i daginstitutionerne - Omlægning af dagplejepladser til vuggestuepladser (overgangsudgifter) - Tilpasning af dagplejen - Yderligere støtte til børn og unge med autisme (budgetaftalen for 2018 afsatte 0,3 mio. kr. årligt til formålet) - Revideret overordnet forebyggelsesindsats - Yderligere styrkelse af distriktsrådgivning o o Udvalget har afsat 0,6 mio. kr. årligt fra 2018 og frem Udvalget skal tage stilling til en yderligere finansiering ved mødets punkt vedr. evaluering af forebyggelsesstrategi 5