Introduktions- og oplæringsprogram

Til nyansatte sygeplejersker på sengeafsnit i onkologisk afdeling R Introduktions- og oplæringsprogram Vælg farve Onkologisk Afdeling R

Velkommen til Onkologisk R Dette er et introduktions- og oplæringsprogram, hvor du kan finde viden og inspiration i forhold til at være nyansat sygeplejerske i Onkologisk sengeafsnit. Du skal vide, at det tager fra et halvt til et helt år, inden man bliver fortrolig med et nyt speciale og den specielle sygepleje og behandling, der er knyttet dertil. Der er derfor vigtigt at være tålmodig, være åben om sin uvidenhed og manglende erfaring samt sige til og fra og spørge om hjælp, når der er brug for det. Forskellighed er vigtigt! Afdeling R vil gerne have alle typer af kompetencer. Vi ser positivt på forskellighed, hvad enten dette handler om personlige karaktertræk eller faglige interesser og erfaringer. Det er vigtigt, at din introduktion og oplæring passer til dig og din måde at lære på. Derfor må du sige til og fra, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Kompleks sygepleje Den indlagte onkologiske patient kan have en bred vifte af symptomer, problemer og behov strækkende sig fra akutte til mere kroniske tilstande. Der kan være tale om tæt observation samt semiintensiv terapi eller der kan være tale om palliativ behandling og pleje samt alt derimellem. Sygepleje til patienter med kræft rummer en mangfoldighed og alle facetter inden for faget kan blive omsat. En kræftdiagnose er en trussel på livet, hvilket betyder, at nogle patienter har brug for samtale, andre har brug for den stille omsorg, men alle har de det tilfælles, at de ønsker nærvær og imødekommenhed samt professionel behandling og pleje. At arbejde med patienter, der er truet på livet vil i perioder være hårdt. Derfor er det vigtigt, at personalet bruger hinanden til at læsse af og tale om svære forløb. At være ny Vi er glade for nye medarbejdere. Dels er vi glade for at dele specialet med andre og dels giver det os en mulighed for selv at lære noget nyt. Så undrer du dig over noget fx arbejdsgange eller andet så skriv det ned. 1

Præsentation af sengeafsnit Sengeafsnittet består af Nord- og Syd samt Q-gang. Vi har 29 stationære senge fordelt med 7 5-døgns senge på Syd og 22 7-døgnssenge i Nord. Derudover har vi 2 dagsenge, en jodstue med 2 senge og en akutstue. Alle akutte onkologiske patienter modtages i afdelingen inden for døgnets 24 timer. Afdeling R og sengeafsnittet er inddelt i nedenstående teams: H-team: Hovedhalscancer, hudcancer inkl. malignt melanom, thyreoideacancer. T- team: Lungecancer, oesophagus cancer, strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. M-team: Mammacancer. Q-team: Gynækologisk cancer. A-team: Urologisk cancer og CNS tumorer. G-team: Gastrointestinal cancer og ukendt primær cancer. I sengeafsnittet er studie-units placeret i T-team og A-team med kliniske vejledere målrettet studerende og elever. Sengeafsnittet ledes af afdelingssygeplejerskerne Anne Bejlegaard List og Janne Hammer. Nogle praktiske oplysninger Sygemelding Bliver du syg, skal du ringe til den ansvarshavende afdelingssygeplejerske om morgenen mellem klokken 6.30 og 6.45 på telefonnummer: 65415222 Møder og undervisning Som hovedregel holder vi personalemøder hver 3. måned. Torsdag eftermiddag planlægges der kollega-undervisning i afsnittet Morgenmøde hver onsdag med enten undervisning eller information Gavekasse Afdelingen har en gavekasse. Denne er frivillig om man vil være med i. Der betales 2 x årligt til denne. 2

Forberedelse Flere faktorer er afgørende for en god start og et godt forløb. Faglige forudsætninger Tidligere ansættelser Kompetencer og kvalifikationer Stærke og svage faglige sider Teoretisk og praktisk fundament Interesser Måder at lære på samt søge og tilegne sig viden Psykosociale forudsætninger Private og familiemæssige forhold Karakteregenskaber Arbejder man bedst i gruppe eller alene Kommunikative evner Mod, lyst og evne til at give og modtage kritik Forventninger Du er startet på en ny arbejdsplads og har sikkert mange forventninger til os og vi har naturligvis også forventninger til dig. Disse gensidige forventninger skal der sættes ord på. Vores forventninger til dig er: At du er positiv, åben og nysgerrig At du tager ansvar og udnytter de muligheder, der byder sig At du følger aftaler og planer At du siger fra, hvis du vurderer at en opgave er for stor At du siger til, hvis du vurderer at du kan løse en opgave At du reflekterer over det nye du ser og oplever At du til enhver tid viser respekt og er ærlig overfor patienter og pårørende alle har forståelse for, at man er ny og derfor ikke kan besvare alle spørgsmål og udføre alle handlinger! At du løbende orienterer dig på Infonet i forhold til afdelingens instrukser og retningslinjer At du gennemfører og består kursus i medicinsk kræftbehandling 3

Du kan forvente af os At vi giver dig en primær Introvejleder At du får et introduktionsforløb der er tilpasset dine behov Mål for introduktionsperioden At du føler dig velkommen og bliver taget vel imod At du føler dig tryg At du oplever arbejdsglæde og har lyst til at lære mere At du kan udføre en indledende sygeplejefaglig vurdering indenfor alle sygeplejens nøgleord At du kan anvende Cosmic, FMK, Mail og F-PAS/C-PAS At du kan anvende InfoNet At du opnår en vis grad af handlekompetence i forhold til at kunne prioritere og koordinere diverse plejeopgaver At du selvstændigt kan udføre og evaluere plejeforløb hos tildelte patienter og deres pårørende I løbet af det første halve år kan du forvente at nedstående emner er gennemgået: 1. Modtagelse og udskrivning af patient. 2. Omsorg for patienten og dennes familie. 3. Perifere og centrale venekatetre. 4. Ernæring. 5. Lægemidler. 6. Medicinsk kræftbehandling og stråleterapi. 7. Kommunikation, information og vejledning. 8. Symptomkontrol, palliation og terminal pleje. 9. Akut sygepleje. 10. Rehabilitering. 4

Tværgående undervisning på OUH Dato Sign. Introduktion til OUH (1 dag) Brand Hjertestop Cosmic kursus (hvis relevant) Kursus i medicinsk kræftbehandling PVK (hvis relevant) Introduktion til afdeling R Dato Sign. Fælles introduktion til afdeling R (2 dage) Introduktion ved udviklingssygeplejerske (2-3 timer) At være kræftpatient At være sygeplejerske til kræftpatienter Løbende sygeplejefaglig sparring Introduktion ved sekretær 5

Plan for introduktions- og oplæringsperioden Din samlede oplæringsperiode vil tage cirka 6 måneder. Vi har overordnet inddelt den i to faser, men der kan være omstændigheder, der bevirker, at vi bytter rundt på rækkefølgen. 1. fase: 1 3 måneder. Generel introduktion til afdelingen af ansvarlig afdelingssygeplejerske eller introvejleder. Her er der vægt på de fysiske rammer, organisation af plejen og afdelingen som helhed. Introduktion til feriepolitik, mødeplaner, ønskebog, gavekasse, FSK. Afdelingens kultur og det sociale liv. Introduktionssamtale. Den nye kollega følger i videst muligt omfang sin introvejleder. Grundlæggende oplæring ud fra oplæringsprogrammet. Introduktion til administrative opgaver. Infonet, FPAS, Mosaiq, Cosmic, kurbestilling osv. Øvelser i praktiske færdigheder i forbindelse med daglige rutiner og procedurer. I stigende grad varetages disse opgaver selvstændigt. Stigende grad af selvstændighed i sygeplejeopgaver ved ukomplicerede patientforløb. Der lægges mere og mere vægt på graden af komplekse sygeplejeopgaver, på overblik over patientforløb samt prioritering af arbejdsopgaver og arbejdsdagen. Opfølgningssamtale. 2. fase: 4 6 måneder. Selvstændigt varetage den daglige praktiske og administrative sygepleje i ukomplicerede patientforløb. Kan arbejde selvstændigt indenfor komplekse problemstillinger indenfor pleje og behandling. Studiebesøg i strålebehandling og ambulatoriet. Kan lægges både før og efter. Men en vigtig del for sygeplejen og vores patientforløb er at vide, hvad der foregår de andre steder i huset. Kursus i medicinsk kræftbehandling og bestået praktisk prøve i administration af kemoterapi. Afslutningssamtale. 6

Samtaler i oplæringsforløbet I løbet af de første 6 måneder planlægger vi tre formelle samtaler af cirka en times varighed. Deltagere vil foruden dig selv være, introvejleder og din afdelingssygeplejerske ved introduktionssamtalen og ved de to sidste samtale deltager også din teamvejleder fra det team, du bliver tilknyttet. Det er afdelingssygeplejerske, der står for at indkalde til samtalerne og skrive et kort referat. Alle forbereder sig på forhånd til samtalen ud fra oplæringsprogrammet. Introduktionssamtale (indenfor de første 3 uger) Opfølgningssamtale (efter 2-3 måneder) Afsluttende samtale (efter 6 måneder) Dato Sign Samtalernes fokus: Introduktionssamtalen At udarbejde en aftale i mellem dig, introvejleder og afdelingssygeplejersken At afdække, hvilke særlige oplæringsbehov, du har brug for At afstemme dine ønsker og behov med afsnittets oplæringsprogram og muligheder. At sikre de ønskede og mulige oplæringsmuligheder Opfølgningssamtalen Opfølgning på aftaler der er indgået i forbindelse med introduktionssamtalen. Hvordan trives du i dit team og i resten af afdelingen? Hvor langt er du i forhold til oplæringsprogrammet og de indgåede samtaler? Selvstændighed i arbejdet er der passende eller for mange udfordringer i opgaverne? Hvad er der behov for at arbejde videre med i den kommende periode? Hvordan oplever du afsnittes læringsmiljø? Feedback fra intro- og teamvejledere Afsluttende samtale Evaluering af oplæringsforløbet. Er der noget du mangler, inden du føler dig helt sikker? Hvordan har samarbejdet fungeret med intro- og teamvejleder, og hvordan fungerer det med det øvrige team? Der laves aftaler om opfølgning på de områder, der mangler at blive sat fokus på. 7

Litteratur samt cases til refleksion og læring. Du vil finde mange relevante oplysninger på OUH s og afdelingens Infonet i forhold til konkret viden om en lang række områder. I øvrigt anbefaler vi nedenstående basis lærebøger: Sygeplejens fundament. (Red.) Steen Hundborg & Birgit Lynggaard. Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2013 Kræftsygepleje i et forløbsperspektiv. (Red.) Anne Prip og Karina Wittrup. Munksgaard, 2014 Ovenstående to bøger understøtter hinanden. Sygeplejens fundament er som navnet siger selve grundlaget for den generelle sygepleje, hvorimod Kræftsygepleje i et forløbsperspektiv specifik handler om sygepleje til kræftpatienter og de problemstillinger, der er forbundet med det. Nedenstående handler om kræftsygdomme og behandling heraf. Klinisk Onkologi. (Red.) Lena Specht, Jørn Herrstedt, Hans Storm og Mikael Rørth. Munksgaard, 2015 På de næste sider følger cases og spørgsmål som er relateret til sygepleje til patienter med kræft. Disse skal danne baggrund for refleksion og læring. Nogle af de præsenterede cases har et rigtigt svar, mens andre cases er mere holdningsbetonede. Tanken er, at du på baggrund af den forslåede litteratur skal reflektere over casens problemstillinger blandt andet ud fra de spørgsmål, der efterfølger enhver case. Nå du har gennemgået dem med din vejleder og I vurderer, at målene er nået, skal I begge skrive under på arket. God fornøjelse 8

Indledende sygeplejevurdering Den indledende sygeplejevurdering er fundamentet for den sygeplejefaglige indsats. Jvf. Sundhedsstyrelsens retningslinje skal sygeplejersker i deres dokumentation inddrage sygeplejens nøgleord. Mål Kan foretage en indledende sygeplejevurdering ved anvendelse af afdelingens instrukser. I samarbejde med patient og eventuelt pårørende kan prioritere imellem eventuelt flere problemområder. Kan dokumentere den indledende vurdering i patientjournalen Læs Nedenstående instrukser: Kommunikation Kommunikation - vurdering og dokumentation Respiration vurdering og dokumentation Respiration og cirkulation Cirkulation - vurdering og dokumentation Hoste, vurdering og dokumentation Udskillelse af urin, vurdering og dokumentation Udskillelse Udskillelse af afføring, vurdering og dokumentation Ernæring, vurdering og dokumentation Ernæring Ernæring; screening, plan og opfølgning (standard 2.14.1 og 2.14.2) Kvalme og opkast - vurdering og dokumentation Slimhinder, vurdering og dokumentation Hud og slimhinder Hud, vurdering og dokumentation Funktionsevne - vurdering og dokumentation af patientens fysiske funktionsevne Funktionsniveau (standard 2.15.1) Smerte og sanseindtryk Smerter - vurdering og dokumentation (standard 2.7.5) Søvn og hvile Søvn, hvile og træthed - vurdering og dokumentation Psykologiske reaktioner, vurdering og dokumentation Psykosociale forhold Socioøkonomiske reaktioner, vurdering og dokumentation Børn som pårørende - vurdering og dokumentation Seksualitet Seksualitet - vurdering og dokumentation Viden og udvikling Viden og udvikling - vurdering og dokumentation Instruks. Sygeplejevurdering anamnese, udredning og dokumentation. Infonet, afdeling R, OUH. Anden relevant litteratur: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr. 9019 af 15/01/2013. Offentliggørelsesdato: 16-01- 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsstyrelsen Sigaard L, Andreasen A-G, Poulsen M. Efterlysning: Dokumenterede sygeplejefaglige vurderinger. Sygeplejersken 2014;(14):88-93. Abildgaard O; Therkildsen DN; Foldager M; Sigaard L. Tre centrale temaer i indlæggelsessamtalen. Sygeplejersken nr. 8/2014 9

Kommunikation Kommunikation er et grundvilkår, som ligger til grund for al mellemmenneskeligt samkvem. Mennesket er konstant kommunikerende enten verbalt eller non-verbalt. Indenfor kommunikation er det vigtigt skarpt at adskille imellem at indhente information og at give information. Det første kræver, at der stilles de rigtige spørgsmål. Det andet at der gives den rigtige information tilpasset patientens videns- og udviklingsniveau. Begge kræver en sundhedspædagogisk viden og evne. Mål Kan afdække patientens eventuelle kommunikative problemer ud fra afdelingens instruks Afhængig af problemet - kan inddrage dette i sin information og rådgivning til patienten Kan indgå i kvalitative og udviklende samarbejdsrelationer med alle faggrupper Cases Case 1: Karla Andersen på 72 år møder sammen med sin mand til svar på en skanning. Hun sidder lige så stille i stolen og lader ægtefællen svare på alle spørgsmål også spørgsmål af mere intim karakter i forhold til fx mængde og udseende af afføring. Du undre dig og tænker, om Karla Andersen er klar over, hvad der foregår og om hun har styr på sit sygdomsforløb. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Case 2: Du er med til stuegang. Lægen er i fuld gang med at informere patienten om virkning og bivirkning af den foreslåede medicinske behandling. Du ser tydeligt på patienten, at han ikke er fokuseret. Hvornår og hvordan vil du handle og hvorfor? Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Hvordan vil du sikre dig, at patienten har forstået henholdsvis ikke har forstået den givne information? Hvordan vil du følge op i forhold til patienten og i forhold til lægen? 10

Case 3: Anna er sygeplejestuderende på en afdeling, der er karakteriseret ved at have en frisk omgangstone. Hendes vejleder Karen, der har været i afdelingen i mange år, er en glad og smilende type, der bestemt ikke går af vejen for en munter eller frisk bemærkning. En dag står Karen og patienten Holger ude på gangen og drøfter diverse omkring hans medicin. Anna kommer gående forbi dem, klapper Holger på skulderen og siger: Nå Holger står du der og flirter med Karen?. Herefter går Anna videre ned af gangen og i gang med andet arbejde. Karen oplever dette meget grænseoverskridende og tænker over, hvordan hun skal komme videre i sin diskussion med Holger og hvordan hun skal følge op med Anna. Hvorfor tror du, at Karen oplever kommentaren grænseoverskridende? Hvordan tror du patienten oplever det? Kan man finde ud af det? Hvordan opfatter du situationen? Hvordan kan Karen bedst tage samtalen med Anna? Mener du, at afdelingssygeplejersken skal inddrages hvorfor/hvorfor ikke? Hvor langt rækker en munter tone? Er der forskel på, hvad man som studerende, som nyansat og som erfaren sygeplejerske kan tillade sig at sige hvorfor/hvorfor ikke? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 11

Dyspnø Dyspnø er et hyppigt symptom hos kræftpatienter. Forekomsten og graden af dyspnø øges gennem sygdomsforløbet. Oplevelsen af dyspnø kan for mange patienter være meget angstprovokerende. Mål Kan observere og afdække graden af dyspnø Kan inddrage relevante faggrupper og iværksætte en relevant pleje og behandling Kan monitorere og dokumentere på observationer og handlinger Cases Du kommer ind på en stue, hvor en patient sidder foroverbøjet i sengen med tydeligt vejrtrækningsbesvær. En patient med kendt dyspnø fortæller dig, at hun er så bange for ikke at kunne få luft og risikoen for at blive kvalt, mens hun fortæller det får hun åndenød, begynder at hyperventilere og gisper efter vejret Samme patient bliver stabiliseret. Du går ind på stuen senere på vagten for at tale situationen igennem med hende. Hvad vil du sige til patienten? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 12

Leucopeni (Lave tal) Leucopeni er en hyppig komplikation og bivirkning ved cytostatisk behandling. Tilstanden medfører ofte infektioner. Jo mere udtalt penien er, jo længere den varer, jo større er risikoen for at pådrage sig komplicerede infektioner. Inden opstart af cytostatisk behandling er det en vigtig sygeplejehandling til patienten at informere om denne risiko og, at de skal være opmærksomme på, om de får feber og kontakte afdelingen, hvis de har feber eller i tvivlstilfælde. Mål Har viden om symptomer på infektion Kan inddrage relevante faggrupper og iværksætte en relevant pleje og behandling Kan monitorere og dokumentere på observationer og handlinger Cases Du er i aftenvagt og en ægtefælle ringer ind og fortæller, at hustruen har 39,8 i temperatur. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? En patient i afdelingen har været supfebril i nogle dage med en temperatur mellem 37,5 og 37,8. Leucocyttallet har ligget på 2,4, men den seneste måling viser 1,1 og den aktuelle temperatur siger 38,4. En patient har fået ordineret antibiotika på grund af en infektion, men han vil gerne i bad inden han får behandlingen. Hvad vil du sige til patienten? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 13

Obstipation og diarre Påvirket mavetarmfunktion kan opstå som følge af selve kræftsygdommen men også af den behandling, der gives. Obstipation er en hyppig komplikation som i kombination med morfika, dehydrering og immobilitet kan udvikle ileus. Diarre er en ikke sjælden bivirkning som i sammenhæng med dehydrering, elektrolytforstyrrelser, appetitløshed og vægttab kan forårsage infektioner eller vanskeliggøre behandling heraf. Mål Har viden om mavetarmfunktionen samt symptomer på obstipation og diarre Kan inddrage relevante faggrupper og iværksætte en relevant pleje og behandling Kan monitorere og dokumentere på observationer og handlinger Cases En indlagt patient har haft vandtynde diarre i snart en uge efter start på cytostatisk behandling. CRP er 250. Hvad vil du sige til patienten? Du opdager, at en netop udskrevet patient er påbegyndt behandling med tablet morfin og at der ikke er ordineret laksantia. En patient ringer ind og fortæller, at han ikke har haft afføring i flere dagen og nu har stærke mavesmerter. Hvad vil du sige til patienten? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 14

Kvalme og opkastning Kvalme og opkastning er hyppige bivirkninger til kemoterapi og anden kræftbehandling. Kemoterapi inddeles i lav, moderat og høj emetogen potentiale og der er medicinske behandlingsregimer til hver af disse. Mål Kan observere og afdække graden og omfanget af kvalme og opkastning Kan rådgive om forebyggende og lindrende faktorer Kan dokumentere det observerede Cases En indlagt patient har klaget over kvalme igennem flere dage. Det er 2 dage siden, hun startede kemokur. Hun har fået Ondansetron og Motilium og det har ikke haft den ønskede effekt. Hun fortæller dig, at hun har hørt, at zoneterapi er godt mod kvalme og spørger dig om du vil anbefale det. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? En patient er i behandling for en colon cancer. Det er længe siden du har set ham, og du ser tydeligt, at han har taget flere kilo på, så han nu nærmest er overvægtig. Han siger til dig, at det eneste der hjælper på kvalmen er pølser med forskellige stærke og salte smagsstoffer. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 15

Ernæring Alt afhængig af hvor kræftsygdommen sidder, og hvilken type behandling der gives, vil mange patienter opleve, at appetitten og dermed vægten bliver påvirket. Kakeksi (alvorlig afmagring med tydelige tegn på nedbrydning af muskelmasse og fedtvæv) skal så vidt muligt forebygges. Bedst er det, hvis patienten under selve behandlingsforløbet så vidt muligt holder vægten. Mål Kan foretage en primær og ved behov en sekundær ernæringsscreening Kan udarbejde en ernæringsplan for patienter i ernæringsmæssig risiko Kan rådgive om sufficient kost Har basis viden om sonde- og parenteral ernæring Kan henvise til relevante faggrupper ved behov Kan dokumentere det relevante Cases En stærkt overvægtig patient har tabt sig 11 kg på 5 uger. Du er med til konference, hvor I diskutere fordele og ulemper ved henholdsvis sondeernæring og parenteral ernæring. Hvad er vigtige parametre og argumenter i denne diskussion? En meget undervægtig patient, som i flere år har været vegetar, fortæller dig nu glædestrålende, at hun har fået bugt med kvalmen. Du screener hende og vurdere hende til at være i ernæringsmæssig risiko. Hun siger, at hun godt selv kan klare problemet nu kvalmen er aftaget. Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 16

Smerter Smerter (akutte eller kroniske) bliver et problem for langt de fleste kræftpatienter enten forårsaget af selve sygdommen eller af behandlingen. Smerter er et yderst komplekst og måder disse opleves på er individuelt og påvirkeligt af en lang række omstændigheder. Mål Kan observere og afdække graden af patientens smerter Kan rådgive om forebyggende og lindrende faktorer Kan dokumentere det observerede Cases En patient er i adjuverende cytostatisk behandling for brystkræft. Hun har mange bivirkninger af behandlingen i form af kvalme og træthed. Hun fortæller, at det føles underligt i fingrene med en brændende og stikkende fornemmelse, samt at hun har svært ved holde på ting. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? En patient har tidligere haft en diskus prolaps og har af den grund været i fast smertebehandling i flere år. Han er nu indlagt med leucopeni og en tp på 39,1. Han fortæller, at han har en voldsom hovedpine. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? En 73 årig patient med en ovarie cancer er i palliativt behandlingsforløb og er indlagt på grund af tiltagende smerter. Du kommer ind til hende og ser hun ligger helt sammenrullet i sin seng. Du spørger hende, hvor ondt det gør på en skala fra 0-10. Patienten virker lettere fornærmet og svarer 130. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 17

Træthed (fatigue) Cancer relateret træthed er udbredt symptom. Det defineres som en vedvarende subjektiv følelse af udmattelse i forbindelse med kræft og/eller kræftbehandling. Den påvirker patientens vanlige funktionsniveau og kan i modsætning til almindelig træthed ikke afhjælpes af søvn eller hvile. Mål Kan observere og afdække graden af patientens træthed Kan rådgive om forebyggende og lindrende faktorer Kan dokumentere det observerede Cases En yngre kvindelig patient fortæller dig, at hun er ødelagt af træthed. Hun har ikke energi til noget, hun ligger stort set i sengen det meste af dagen. Hun er gift og har to børn på 6 og 11 år. Ægtefællen og forældrene ordner alt det praktiske. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Du er i nattevagt og ser ind til en patient et par gange. Du observerer, at han har sovet tungt og snorkende. Om morgenen fortæller han dig, at han er totalt udmattet og at han stort set ikke har lukket et øje hele natten. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 18

Psykiske reaktioner For mange patienter og pårørende er det at få stillet en kræftdiagnose ensbetydende med, at de oplever en trussel på livet. De psykiske reaktioner kan være mange strækkende sig fra chok - til gråd - til vrede - til modløshed - til kampgejst og mange flere. Alle disse reaktioner er helt almindelige og forventelige. Efter endt behandlingsforløb fortæller mange patienter, at der er et liv før og et liv efter at kræftdiagnosen blev stillet. Mål Kan observere og afdække patientens psykiske habitus Kan tage hensyn til og rumme patientens psykiske reaktioner Kan henvise til kollegaer eller tværfaglige samarbejdspartnere ved behov. Kan dokumentere på ovenstående. Cases En 50 årig familiefar bliver indlagt akut i en aftenvagt med høj feber og til udredning for infektion. Han svarer på de stillede spørgsmål men udtaler sig ellers ikke. Du læser i journalen, at han tidligere har været god for en sjov bemærkning og har virket til at være fuld af kampgejst. Du spørger ham, om hans kone eller børn kommer på besøg, men han ryster på hovedet og siger, at han ikke skal have besøg. Hvilke refleksioner vil du gøre dig i forhold til patientens situation/reaktion? Hvad vil du vurdere er patientens primære problem? Hvordan vil du handle? Vil du sige noget til patienten om de overvejelser du gør dig? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvis ja - Hvordan vil du gribe den samtale an? En 34 årig kvinde har været indlagt i flere dage, hun er nu at betragte som en palliativ patient, hvilket hun har fået at vide i dagvagten. Du har ansvaret for plejen af hende. Da du kommer ind på stuen råber hun til dig, at hun ikke gider se mere nyt personale. Hvilke refleksioner vil du gøre dig i forhold til patientens situation/reaktion? Hvad vil du vurdere er patientens primære problem? Hvordan vil du handle? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 19

Psykosociale forhold At få en kræftdiagnose rammer ikke blot patienten hårdt, men også dennes familie og pårørende. Ægtefællen (hvis der er en sådan) vil hurtig opleve, at blive eneansvarlig for en lang række dagligdagsopgaver. En særlig udfordring er det, hvis der er mindreårige børn i familien. Mål Kan observere og afdække patientens psykosociale forhold Kan tilpasse plejen efter både patient og pårørendes behov Kan henvise til kollegaer eller tværfaglige samarbejdspartnere ved behov. Kan dokumentere på ovenstående. Cases Den 50 årig familiefar (fra psykiske reaktioner) har kone og to børn på henholdsvis 16 og 20 år. Hustruen ringer ind og er meget fortvivlet. Hun fortæller dig, at han er umulig at tale med og sommetider blot siger, at alt ville være meget bedre, hvis han ikke var der. Hvilke overvejelser vil du gøre? Hvilke uddybende spørgsmål vil du evt stille? Hvilke tanker vil du gøre dig i for hold til børnene? Vil du sige til patienten, at hustruen har ringet? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvis ja - Hvordan vil du gribe den samtale an? Den 34 årig kvinde (fra psykiske reaktioner) er fraskilt og har en søn på 5 år, som hendes mor primært tager sig af. Da du kommer ind på stuen igen ligger hun i sin seng og græder. Hvilke overvejelser vil du gøre? Hvilke tanker vil du gøre dig i for hold til patientens søn og mor? Hvilken plan mener du, at der i denne situation bør lægges? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 20

Seksualitet og Intimitet Seksualitet er en del af det at være menneske og er alt, hvad der er indeholdt i det seksuelle liv, såsom mennesket adfærd som kønsvæsen med sig selv og andre. Lyst og evne til at leve et seksuelt liv kan skifte igennem livet, dette kan være begrundet i mange forskellige årsager bl.a. sygdom og behandling. Intimitet handler om nærvær med et andet menneske og har ikke nødvendigvis noget med seksualitet at gøre. Mål Kan afdække eventuelle seksuelle problemer relateret til sygdom og behandling ud fra afdelingens instruks. Kan informere om potentielle seksuelle problemer i forhold til sygdom og behandling. Kan henvise til psykolog, læge eller anden relevant fagperson ved behov. Kan dokumentere på ovenstående. Cases En 38 årig kvinde er indlagt til behandling for cervix cancer. Hun er gift og har børn i alderen 5 og 8 år. Ved sidste indlæggelse er hun blevet informeret om anvendelse af vaginal dilator. Ved denne indlæggelse fortæller hun, at hun er træt, har smerter og det hele er ret svært. Hvordan vil du følge op fra sidst? Skal der tales om seksuelle problemer med Dorthe? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja til ovenstående hvad skal der så tales om? Hvordan vil du gribe den samtale an? Hvad vurderer du umiddelbart er Dorthes største problem? En 54 årig mand har været i behandling for prostatakræft og får nu antihormon behandling. Han er til kontrol og har hustruen med. Han fortæller, at alt går godt og at de nu så småt er ved at vende tilbage til deres gamle liv. Dog siger han lidt nølende, at det er svært, når han ikke er en rigtig mand mere. Hvilke uddybende spørgsmål vil du stille? Hvordan vil du inddrage hustruen? Case med refleksioner, viden og holdninger er gennemgået og mål er nået. Underskrift nyansat Underskrift vejleder Dato 21

Nyttige hjemmesider www.cancer.dk www.medicin.dk www.dsr.dk www.skaccd.org www.cancernurse.eu www.mascc.org Kræftens Bekæmpelse Lægemiddelkataloget Dansk Sygeplejeråd / Vælg: faglige selskaber (kræftsygeplejersker og palliationssygeplejersker) Sammenslutning af kræftafdelinger i Øst Danmark European Oncology Nurses Society Multinational Association of Supportive Care in Cancer 22

. www.ouh.dk Materiale nr: 117281-01.09.2015 Indtast revisions information