Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Relaterede dokumenter
Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til opfølgning

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Systematik og overblik

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Flyt på kulturen. Tilde Rye Andersen Mag. Art. i antropologi Konsulent, TeamArbejdsliv. 7. Oktober 2008 kl Fagligt træf

Sådan oversætter du centrale budskaber

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Kære LINAK medarbejder

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Specialsektorens frivillighedspolitik

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Evaluering af projektet

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

Ledelse af frivillige

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB

Den Motiverende Samtale og børn

FORORD AF DIREKTIONEN

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Syv veje til kærligheden

Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE. til medarbejderen

Kommunikér dig ud af konflikterne

Facilitering af grupper

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Ella og Hans Ehrenreich

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Vi gør det godt, men vi kan blive bedre.

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Personprofiler - et værktøj til personlig udvikling. Personlig udvikling Team udvikling Leder udviklng

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Ledelseskommunikationens

BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn

Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Samtaleskema (anklager)

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Susanne Teglkamp Ledergruppen

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Ledelse af frivillige

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

Kære forældre til børn i dagtilbud

Ordstyrerens køreplan

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Den gode MUS - Vejledning for medarbejdere

Sammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Frivillige ledere...

Børne- og Ungepolitik

Ingeniørhøjskolen i Århus

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Workshop om Stressforebyggelse.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

10 principper bag Værdsættende samtale


Transkript:

Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration fra organisationsmodellen C2 skabt af konsulent Mikael Elkan 1. Titlen Samtaler i udvikling er valgt for at lægge vægt på, at måden vi taler sammen på også skal udvikle sig. Undersøgelser af udviklingssamtaler viser at der er behov for nye måder at bygge samtalen op på, og nye metoder til at sikre, at de som er involveret i en udviklingssamtale kan bringe deres ressourcer bedst muligt i spil. Der er meget mere som skal foldes ud når der tales om samtaler i udvikling. Som nævnt er dette et enkelt kapitel - en smagsprøve på bogen. Fokus i bogen er på udvikling af mennesker indenfor en defineret ramme. Denne ramme sættes af organisationens visioner og formål. Derfor giver det ikke mening at tale om organisationens vision og formål uden også at tale om medarbejderens vision og hvordan den forbindes med organisationens. Dette er ikke med her, men det er vigtigt at huske, at ønskes der en konsekvent tilgang til udvikling af potentiale i en organisation, skal det tænkes med ind. Udviklingssamtalen som vi kender den i dag skal væk fra et præstationsfokus, hvor medarbejderen skal lykkes og optimeres, og i stedet hen mod en samtale hvor medarbejderens potentiale kan dyrkes og udfoldes. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Bent Gringer s illustration viser passende, hvad som er vigtigt for organisationen sat op mod de elementer, som kan være vigtige for den enkelte medarbejder. Det gør det ikke ligefrem nemmere for en leder at føre udviklingsamtaler med medarbejdere (eller teams), men det kan hjælpe til med at øge bevidstheden om, hvad det er at nødvendigt at være opmærksom på. 1 Elkan.dk Jesper H Christiansen 1 af 6

En organisationsmodel Som rammesætning for udviklingssamtaler er jeg som nævnt inspireret af organisationsmodellen C2, som består af tre elementer, eller perspektiver, som jeg anvender som strukturer for processen før, under og efter en samtale. De tre elementer påvirker gensidigt hinanden, og skal ses som det grundlæggende i enhver type organisation. Der er som regel en vis grad af stabilitet i forhold til organisationens formål, de roller der udfører formålet og organisationens værdier. Men påvirkes eller ændres et område, bør man se på, hvordan det vil påvirke de andre både positivt og negativt. DE TRE ELEMENTER ORGANISATION er de rammer, vilkår og betingelser, som er etableret for at understøtte det formål, organisationen har. Disse kan være eksplicit formulerede eller implicit anerkendte af organisationens medlemmer. Rammerne gør, at vi har en bygning at gå ind i når vi går på arbejde, og at vi har midler, muligheder, regler, politikker, standarder m.m. som gør, at vi forstår noget som en bestemt organisation. Vi har forventninger til hvad denne organisation er, og hvad den rummer og opretholder for at kunne eksistere som organisation. ROLLER er den adfærd, der skal udføres for at den givne organisation kan eksistere. Roller kommer til udtryk gennem titler - projektleder, controller, lokofører, direktør, portør m.m. Vi kan udskifte personen, og rollen vil bestå. Der er forventninger til en bestemt adfærd, der udføres i rollen. Vi kan således skifte rolle når vi skifter organisation, eller vi kan få tildelt en ny rolle og dermed en ny forventet adfærd. Rollerne er med til at bevare og sikre organisationens eksistens. Når der sker forandringer i organisationen eller i vores værdier og normer (det psykologiske), så er roller til forhandling. Der skal enten ændres i de eksisterende roller, eller der skal tilføres nye roller. PERSON er individet med værdier, behov, følelser og normer, der driver os til at udføre vores funktioner, så organisationen kan eksistere og opfylde sit formål. Personen er ofte det vigtigste element, fordi det er det individuelle niveau: Når vi skal vurdere om vi vil noget eller ej, bestemmer vi ultimativt selv. Personen er også det psykologiske niveau det, der driver os ud af sengen om morgenen og af sted for at udføre vores rolle. Personen gør, at vi følger en ordre, at vi ser et formål med at udføre den, og at vi oplever at vores arbejde giver mening. Det er også her vi oplever indflydelse og føler ansvar og professionel stolthed. Sidst men ikke mindst er det her den enkelte person - leder såvel som medarbejder - oplever succes og får anerkendelse fra kolleger, overordnede osv. Jesper H Christiansen 2 af 6

Organisationsmodellen i praksis Perspektivering af udviklingssamtalen Som beskrevet i foregående afsnit påvirker de enkelte elementer hinanden, og netop derfor er det interessant at se på perspektiverne når vi taler om udviklingen af en medarbejders, et teams eller en leders potentiale. Jeg foretrækker at kalde modellen en perspektivering af samtalen - en perspektivering som er med til at sikre, at det potentiale en medarbejder, et team (eller en leder) ønsker at udvikle, bliver sat i rette organisatoriske sammenhæng. Fordelen for dig der leder samtalen er, at rammen gør det nemmere at forholde sig nysgerrigt til, hvad medarbejderen eller teamet ønsker sig. Du skal blot sikre dig, at du kommer omkring Organisation, Roller og Person. Rammen understøtter også en slags uvildig kvalitetssikring af indholdet i udviklingssamtalen, og dermed hjælper den også til at magtforholdet mellem leder og ansatte bliver mere ligeværdigt. Tid til at prøve af Jeg vil gerne invitere dig til at prøve modellen af i virkeligheden. Til din næste samtale med fokus på udvikling af kompetencer og færdigheder har du her muligheden for at skabe din helt egen erfaring. Det behøver ikke være en decideret udviklingssamtale. Du kan også starte i det små med at spørge en medarbejder eller et team, om du må prøve spørgsmålene af på dem for at se, om det kan være interessant for jer. Download samtaleguiden her: samtaler-i-udvikling-guide2018.pdf Jesper H Christiansen 3 af 6

Som nævnt er omdrejningspunktet for denne samtale det, som medarbejderen bringer i spil. #1 Hvad håber du, der kommer ud af samtalen? Det er dit ansvar at sætte rammen for samtalen, kommunikere den ud før samtalen, og at holde den undervejs i samtalen hvor det er nødvendigt: - Hvad er det muligt at tale om i samtalen? - Hvad kan der træffes beslutninger om? - Hvad kan der ikke træffes beslutninger om? Spørgsmål med SORT er åbne, reflekterende spørgsmål, som kan bruges under samtalen, og som med fordel kan udleveres til medarbejderen før samtalen som forberedelse. OBS! Du kan med samme fordel stille dig selv spørgsmål #1 før mødet med medarbejderen, og ligeledes gå spørgsmålene igennem som din forberedelse. Spørgsmål markeret med RØDT er spørgsmål du kan stille for at sikre et fælles ansvar i samtalen. Download samtaleguiden her: samtaler-i-udvikling-guide2018.pdf Før udviklingssamtalen Et eksempel på en introduktion til udviklingssamtalen sendt per mail. Kære Jeg vil gerne bede dig om at tænke over nedenstående spørgsmål som forberedelse til vores samtale. Spørgsmålene er ment som en hjælp til en dagsorden, der styres af dig. Du skal ikke rapportere noget tilbage før mødet, medmindre du tænker, at det er relevant for vores samtale. Jeg har også vedhæftet en interviewguide til samtalen, og som du kan se er den meget lig spørgsmålene herunder. Med dette vil jeg gerne sikre mig, at rammen for vores samtale er så klar som muligt. Har du spørgsmål skal du naturligvis endelig sige til. Spørgsmål 1. Tilbageblik - Hvad er du mest tilfreds med siden sidst? - Hvad ser du helst forbliver det samme også fremover? Hvad vil det betyde for dig som person? Hvad vil det betyde for dit daglige arbejde? Hvad tror du, det kan have af betydning for organisationen? 2. Fremover - Hvad ser du frem til i den kommende tid? - Hvad kunne du tænke dig var anderledes efter vores samtale? - Hvad vil det betyde for dig som person, for dit daglige arbejde, og for os her i [organisationen]? Venlig hilsen TIP: Spørgsmålene skal give plads til, at det er medarbejderen der lægger et fokus for samtalen. På den måde ved lederen, hvad medarbejderen finder vigtigt og ønsker at nå frem til. Jesper H Christiansen 4 af 6

Hvad nu, hvis det ikke er muligt at lade medarbejderen bestemme alle temaer i samtalen? Der kan være organisatoriske ændringer, som påvirker en udviklingssamtale. Det kan for eksempel være en ny, overordnet strategi, som betyder nye eller andre opgaver eller ansvarsområder. Måske skal medarbejdere afskediges, eller der kommer flere til, hvilket påvirker rollerne i organisationen. Overvej, om det i det hele taget er det rigtige tidspunkt at have samtalen på. I sådan en situation bør du først og fremmest nøje overveje, hvorvidt viden om de organisatoriske ændringer kun er viden du som leder er i besiddelse af, eller om den allerede er - eller vil blive - kommunikeret ud i systemet. Hvis det sidste er tilfældet, kan en tommelfingerregel være, at minimum 50% af indholdet i udviklingssamtalen skal være bestemt af medarbejderen eller teamet selv, og de andre 50%, som så er bestemt af dig, skal være med medarbejderen eller teamets accept. TIP: Er der nogen som helst tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre med en udviklingssamtale, så kald det noget andet! Ødelæg ikke rammen ved at stoppe dine egne eller overordnede temaer ind i samtalen, hvis de ikke hører hjemme der. Kald det noget andet! Bonus: Handlingsplan Skulle du have fået lyst til at afholde din næste udviklingssamtale med denne model som udgangspunkt, dukker et naturligt spørgsmål op: Hvordan følger jeg op efter samtalen? Svaret er enkelt: Det gør ikke du, men medarbejderen eller teamet selv. Hvorfor det giver bedst mening, må du vente med at læse mere om til Samtaler i udvikling er færdig. Men for at du ikke skal gå helt i stå her, har du mulighed for at bruge denne enkle handlingsplan til at hjælpe den enkelte medarbejder, eller dit team, til at få et praktisk overblik over ønskede handlinger og fremskridt. Lad de involverede selv udfylde planen (eller planerne, hvis der er behov for flere). Opfølgning Hvis du føler behov for at følge op på det som er skrevet i handlingsplanerne, anbefaler jeg at du bruger et åbent spørgsmål som: Hvad er bedre? - ud fra antagelsen om at forandring sker hele tiden. I stedet for at holde din medarbejder eller dit team op på hvad de skrev ned for en uge eller måned siden, så vær hellere nysgerrig på, hvor de er på vej hen, når du møder dem. Download eksempel på handlingsplan her: Samtaler-i-udvikling-plan.pdf Jesper H Christiansen 5 af 6