Patientforløbsprogram for rygområdet



Relaterede dokumenter
Patientforløbsprogram for rygområdet

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Såvel førstegangs som recidivsmerter

Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.!

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

Datafangst. Hvorfor?

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Når ryggen giver problemer

1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Har du behov for smertebehandling?

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Nyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Fysioterapeuter i lægepraksis

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge.

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Funktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Kræft i gang med hverdagen

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Om fjernelse af mandler

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Genoptræningen. Rapportering Udarbejdet: Marts Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

H E L B R E D S E R K L Æ R I N G

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Transkript:

Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af udvikling af kronisk ryglidelse. På side 3 beskrives kort patientforløbet for en patient med nyopståede rygsmerter. På side 4 findes et diagram over forløbet for patienten med rodpåvirkning På side 5 findes et diagram over forløbet for patienten uden rodpåvirkning. Praksiskonsulenterne på rygområdet i Region Syddanmark: Mikael Busse, kiropraktor, praksiskonsulent på kiropraktorområdet Flemming Pedersen, fysioterapeut, praksiskonsulent på fysioterapiområdet Steen Trabjerg, praktiserende læge, praksiskonsulent på Rygcentret John Banke, lægefaglig konsulent, Praksisafdelingen, tlf. 2063 9680, mail: john.banke@regionsyddanmark.dk Yderligere oplysninger samt udlevering af foldere henvendelse til: Nina Christensen Praksisenheden i Kolding Nina.Christensen@regionsyddanmark.dk 7663 1023 På side 6 og 7 findes risikostratificeringsværktøjet STarT med spørgsmålene på side 6 og på side 7 en kort beskrivelse af STarT samt hvad inddelingen i 3 grupper indicerer. På side 8 er beskrevet den udvidede lænderygundersøgelse, ULRUS. De kiropraktorer og fysioterapeuter, der udfører ULRUS, skal findes på VisInfoSyd under kontaktinformation og vælge fysioterapeuter eller kiropraktorer. RELEVANTE LINKS Forløbsbeskrivelse om lænderygdom på VisInfoSyd: http://www.visinfosyd.dk/wm321159 Rygcentrets kontaktoplysninger på VisInfoSyd: http://www.visinfosyd.dk/wm300352 Opdaterede adresseoplysninger på deltagende ULRUS undersøgere ordnet kommunevis: http://www.visinfosyd.dk/wm363336 Materialer fra de afholdte rygkurser samt udskriftvenlig STarT skema: http://regionsyddanmark.dk/wm370018 Præsentationerne fra de afholdte rygkurser: http://regionsyddanmark.dk/wm365760 2

Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/ væsentlig ændring i en bestående tilstand. Forløbet i primærsektoren Forløbet er opbygget med planlagt kontakt til faste tidspunkter: T = 0, T = 2 uger, T = 4 uger og T = 8 uger. T = 0 (første gang patienten henvender sig til læge/ kiropraktor): Der optages anamnese og foretages undersøgelse samt risikovurdering (STarT). Der foretages diagnostisk triage mhp. at placere patienten i en af flg. grupper: 1. Red flags relevant udredning startes. Ved sphincterforstyrrelser eller svær parese Akut Modtageafdeling 2. Lændesmerter med tegn på rodpåvirkning (dvs. dermatomale føleforstyrrelser, refleksudfald, parese eller positiv Strakt Benløft Test). 3. Lændesmerter uden tegn på rodpåvirkning. Der gives grundig information om det sædvanligvis godartede forløb. Der tages stilling til eventuelt behov for sygemelding/ skånefunktion og aflastning, for smertestillende medicin, manuel behandling og specifikke øvelser eller anden nonfarmakologisk smertelindrende behandling. Undervejs i forløbet Det vurderes, om der er red flags i form af sphincterforstyrrelser eller svær parese. Hvis det er tilfældet henvises straks til Akut Modtageafdeling. Hvis patienten er i klar bedring: Det vurderes, om alminde lige daglige funktioner, inkl. job, kan genoptages, evt. delvist og/eller med skånefunktion. Det vurderes end videre, hvornår relevant træning kan iværksættes. Ved helt uacceptable symptomer kan der henvises til Rygcentret. Patienter uden rodpåvirkning som er i 1) højrisikogruppe eller 2) mellemrisikogruppe og sygemelding ifølge STarT 1, kan af den alment praktiserende læge ved T = 2 henvises til udvidet lænderygundersøgelse hos kiropraktor eller specialuddannet fysioterapeut, hvis der er utilfredsstillende fremgang (se side 7). Såfremt patienter i STarT gruppe 3 ved T = 4 endnu ikke er i klar bedring, kan de henvises til MR-scanning af enten alment praktiserende læge eller kiropraktor til enhver røntgenafdeling i Region Syddanmark. Når svaret på MRscanningen og evt. udført udvidet rygundersøgelse foreligger konkluderes og der lægges en plan for det videre forløb. Som hjælp er oprettet en hotline på Rygcentret, hvor man kan få hjælp i forbindelse med tolkning af MR billeder sammenholdt med patientens klinik. Se VisInfoSyd. Efter 8 ugers lænderygsymptomer uden rodpåvirkning henvises patienten til rygcentret til videre undersøgelse, hvis de tiltag, der har været forsøgt, har været uden tilfredsstillende fremgang. Efter henvisning til rygcentret foretages rutinemæssigt MR-skanning, hvis patienten ikke har været scannet inden for det sidste år (hvis der er væsentligt nytilkommet kan MR gentages uanset den foreliggende er mindre end 1 år gammel), samt klinisk undersøgelse samt tværfaglig konference og hvis indiceret, tværfaglig vurdering. Der rådgives omkring smertehåndtering og behandling samt tages stilling til eventuelt forslag til videre genoptræning og rehabilitering. Tilbagemelding til henviser og eventuelt andre relevante parter omkring diagnose, prognose og behandlingsmuligheder. 1. STarT er en forkortelse af Subgroup Targeted Treatment. Kaldes også STarT Back Screening Tool. Se mere side 6. 3

Rodpåvirkning T = 0 Sphincterforstyrrelser, svær parese? Start behandling Akut henvisning til neurokirurgisk vurdering T = 2 uger Sphincterforstyrrelser, svær parese? Fortsæt relevant behandling T = 4 uger Sphincterforstyrrelser, svær parese Stærke smerter eller parese eller svært nedsat funktionsniveau Fortsæt behandling Henvises til Rygcenter T = 8 uger Tilfredsstillende fremgang Ved bedring undervejs vurderes om alm. aktiviteter kan genoptages. 4

Ikke rodpåvirkning T = 0 Rådgivning, evt. behandling. STarT-skema udfyldes. T = 2 uger Revurdering. Høj risiko ifølge STarT-skema eller mellemrisikogruppe og sygemeldt? Fortsæt eller start behandling Henvis evt. til Udvidet LændeRygUnderSøgelse (ULRUS) T = 4 uger Ved utilfredsstillende fremgang: Fortsæt eller start behandling T=4 uger Fortsæt eller start behandling i henhold til konklusion/plan på evt. ULRUS. Henvis evt. til MR-scanning. MR viser normale forhold. Fortsæt behandling. MR-svar svært tolkelig. Konferer med rygcenter. MR viser svær patalogi T = 8 uger Tilfredsstillende fremgang Henvis til rygcenter 5

STarT en guide til bedre rygbehandling Spørgeskema Tænk tilbage på de seneste 2 uger og marker dit svar på følgende spørgsmål: 1. I løbet af de seneste 2 uger har mine rygsmerter bredt sig ned i mit/mine ben Scoring 2. Jeg har haft smerter i mine skuldre eller nakke i løbet af de seneste 2 uger 3. Jeg har kun gået korte afstande på grund af mine rygsmerter 4. I løbet af de seneste 2 uger har jeg klædt mig langsommere på end normalt på grund af rygsmerter Total score 5. Jeg føler det er usikkert for en person i min tilstand at være fysisk aktiv 6. Mine rygsmerter gør mig bekymret meget af tiden 7. Jeg føler mine rygsmerter er forfærdelige, og de aldrig bliver bedre 8. Jeg har generelt haft svært ved at nyde alle de ting, som jeg plejer at nyde 9. Hvor generende har dine rygsmerter været de seneste 2 uger? Subscore Slet ikke Lidt Middel Meget Extremt 0 0 0 1 1 Forskning i Storbritannien Udvikling af STarT Back Tool og test af dens prognostiske gyldighed i kohorteundersøgelser af 3000 personer. Afprøvning af dets effekt ved patientsforløb i et randomiseret kontrolleret forsøg med 800 personer. Forskning i Danmark a) STarT Back Tool er oversat til dansk og valideret. b) STarT Back Tool har potentiale til at hjælpe beslutningsprocessen i primær og sekundær sektor og til at udarbejde et fælles sprog mellem dem. Derfor søges dette værktøj implementeret i primær sektor i Region Syddanmark. References 1. Hay EM, Dunn KM, Hill JC, et al. A randomised clinical trial of subgrouping and targeted treatment for low back pain compared with best current care. The STarT Back Trial Study Protocol. BMC Musculoskeletal Disorders, 2008;9:58 doi:10.1186/1471-2474-9-58. 2. Hill JC, Dunn KM, Hay EM. A comparison of two primary care back pain screening tools. Improving Effectiveness of Treatment, The Society for back Pain Research. Keele Hall, Keele University, Staffordshire, UK, 2008. 3. Hill JC, Dunn KM, Lewis M, et al. A primary care back pain screening tool: Identifying patient subgroups for initial treatment. Arthritis & Rheumatism (Arthritis Care & Research) 2008;59:632 41. 4. Hill JC, Dunn KM, Mullis R, et al. Validation of a new low back pain subgrouping tool for primary care (the STarT Back Tool). Rhuematology, 2009. 6

Et kort screening spørgeskema, der vurderer den sandsynlige prognose og den type af behandlingsforløb, patienten har behov for. Spørgeskema STarT er et kort 9 punkts spørgeskema der kan anvendes som guide i den kliniske vurdering af patienter med uspecifikke rygsmerter. STarT inddeler ryg patienter i tre grupper i forhold til deres sandsynlige prognose. Skemaet tager både hensyn til fysiske, psykologiske og håndteringsmæssige aspekter af patienternes rygproblem. STarT udfyldes elektronisk af lægen i forbindelse med den indledende kliniske undersøgelse. De 9 spørgsmål på STarT skemaet danner en score, som bruges af klinikeren til at vurdere og planlægge det mest hensigtsmæssige forløb for patienten. Klassificering efter STarT foregår således: Klassificering Behandling Gruppe 1 Lav risiko for dårlig prognose Total point = 3 eller mindre Rådgivning lav kompleksitet Lav risiko for udvikling af kronicitet. Til patienterne i denne gruppe er rådgivning og information den primære behandling. Patienten forsikres om den gode prognose, men informeres om genhenvendelse såfremt symptomerne ikke er i bedring indenfor 14 dage. Henvisning til videre behandling er ikke umiddelbart indiceret, patienten kan afsluttes. Gruppe 2 Middel risiko for dårlig prognose Total point = 4 eller mere Pointscore 5 til 9 = 3 eller mindre Fysisk tilgangsvinkel til behandling medium kompleksitet Medium risiko for udvikling af kronicitet. Patienten tilbydes rådgivning og information, samtidig er der indikation for henvisning til videre behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor med fokus på den fysiske problemstilling, da der i denne gruppe ikke er svære psykologiske eller håndteringsmæssige problemstillinger. Rådgivning, fysisk behandling, håndtering af psykosocial faktorer høj kompleksitet Psykosocial og fysisk tilgangsvinkel til behandling. Gruppe 3 Høj risiko for dårlig prognose Total point = 4 eller mere Høj risiko for udvikling af kronicitet. Patienten tilbydes ligeledes rådgivning og information. Udover henvisning til videre fysisk behandling som i gruppe 2, bør der i denne gruppe desuden være målrettet fokus på psykologiske og håndteringsmæssige problemstillinger. Pointscore 5 til 9 = 4 eller mere Hvordan kommer jeg i gang? STarT værktøjet findes i elektronisk form som en pop-up, når du er tilmeldt datafangst og bruger ICPC kodning. Det er koderne L03, L84 og L86, der ved patientens første konsultation vil udløse STarT-skemaet. Tilmeding til STarT foregår samme sted i lægesystemet som du tilmelder dig de øvrige datafangstmoduler som diabetes, KOL o.s.v. 7

Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 12015 - Region Syddanmark - 10.2012 Udvidet LændeRygUnderSøgelse ULRUS Et tilbud til praktiserende læger om udvidet rygundersøgelse hos specialuddannet fysioterapeut eller kiropraktor Kriterier for henvisning til ULRUS Praktiserende læger kan efter 2 uger uden klar bedring og uden klar rodpåvirkning og hvor anden ætiologi er udelukket henvise følgende patienter til ULRUS: 1. Lænderygpatienter med høj risiko for at udvikle kronisitet jævnfør STarT gruppe 3. 2. Patienter i mellemrisikogruppen jævnfør STarT gruppe 2, som er i risiko for at blive sygemeldt eller for fortsat sygemelding. Hvordan henviser du? Henvisning sker elektronisk via henvisningshotellet Til fysioterapeuter bruges fysioterapihenvisningen. Til kiropraktorer bruges speciallægehenvisningen. Der skal stå ULRUS på henvisningen samt henvisningsårsag, relevante anamnestiske oplysninger inklusive STarT gruppe og gerne ICPC diagnosekode samt even tuelt diagnoseforslag. Kiropraktoren/fysioterapeuten vil indkalde patienten senest en uge efter patienten har henvendt sig. Senest 14 dage efter 1. undersøgelsesdato vil lægen via EDI-FACT modtage undersøgelsesrapport (epikrise) med anbefalinger til det videre forløb. Da hver faggruppe har sit eget henvisningshotel må man enten skrive 2 separate henvisninger eller sammen med patienten aftale, hvilken faggruppe patienten vil opsøge. Hvilke undersøgere kan du henvise til? Alle behandlere, som indgår i ordningen og som kan udføre ULRUS, kan ses på VisInfoSyd.dk under kontaktinformation/fysioterapeuter eller kiropraktorer. Økonomisk set påføres patienten ikke meromkostninger i forhold til vanlig henvisning. NB: Vigtigt at patienten er informeret om at henvisningen drejer sig om ULRUS.