Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Relaterede dokumenter
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

SYDØSTJYLLANDS POLITI

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

SSP samarbejde og handleplan

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

En fælles forståelsesramme om børn og unge

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Psykiatri- og misbrugspolitik

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Fredensborg. en tryg kommune. Plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats

Resultatdokumentation

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Den sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Psykiatri- og misbrugspolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Bilag A. Analyse af underretninger.

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet

SSP Dragør er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning, Politi, Fritids/ungdomsklubber,

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Transkript:

Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018

1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens Kommune udarbejdet en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Formålet med en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet er at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte på grund af kriminalitet. Herunder er formålet, at planen bidrager til at kvalificere og styrke indsatsen for forebyggelse af ungdomskriminalitet ved at understøtte den samlede opgaveløsning på tværs af kommunens afdelinger. Horsens Kommunes indsats over for ungdomskriminalitet gælder primært for børn og unge i alderen 0-18 år men omfatter også SSP+-samarbejdet om unge, som har forladt folkeskolen og op til 25 år. 2. Organisering SSP-koordinationsgruppen SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi om den lokale kriminalpræventive indsats. Horsens Kommunes SSP-koordinationsgruppe, som mødes hver 14. dag, er i det daglige arbejde det centrale organ for det forebyggende arbejde for børn og unge, herunder også ungdomskriminalitet. SSP-koordinationsgruppens arbejde opdeles traditionelt i tre niveauer: den generelle, specifikke og individorienterede indsats. Den generelle indsats Den generelle kriminalpræventive indsats består af oplysning og undervisning målrettet alle børn og unge i Horsens Kommune og deres forældre. Denne del af den forebyggende indsats sigter mod, at børn og unge vælger en livsstil, der gør dem i stand til at kunne leve et liv uden kriminalitet, misbrug og anden risikoadfærd. Den generelle indsats er særligt målrettet målgrupper, der endnu ikke har haft en kriminel adfærd. Indsatsen går ud på at bearbejde årsagerne til, at nogle børn og unge på et tidspunkt begår kriminalitet. Den specifikke indsats Den specifikke indsats i kommunen er rettet mod grupper af børn og unge, der er ved at udvikle et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, og hvor der er konstateret begyndende misbrug eller kriminel adfærd. Det drejer sig typisk om unge, som har vanskeligheder med at finde deres plads i tilværelsen. De klarer sig dårligt i skolen, går ikke regelmæssigt til fritidsaktiviteter, og efter endt skolegang har de svært ved at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse. Den individorienterede indsats Den individorienterede indsats i kommunen er rettet mod den enkelte unge, der udviser en bekymrende adfærd og mod unge, der har begået kriminalitet. Den individorienterede indsats skal støtte den enkelte unge til et liv uden kriminalitet. Side 2

3. Risiko- og beskyttelsesfaktorer Da kriminalitet er et komplekst fænomen, der ikke har simple og entydige årsager, taler man indenfor forskning og praksis om risiko- og beskyttelsesfaktorer fremfor årsager. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er en risikofaktor en faktor, der forudsiger en øget sandsynlighed for senere kriminalitet. Omvendt er en beskyttelsesfaktor en faktor, der forudsiger en mindsket sandsynlighed for senere kriminalitet eller en faktor, der forudsiger en ophævet eller reduceret effekt af risikofaktorer. Når man arbejder præventivt med kriminalitet blandt børn og unge, er det relevant at se på de tungtvejende risikofaktorer, der kan øge børn og unges sandsynlighed for at ende i en kriminel løbebane. Tilsvarende er det vigtigt at arbejde med de beskyttelsesfaktorer, der minimerer børn og unges risiko for at begå kriminalitet. Forskningen peger på, at det særligt er de familiemæssige og individuelle forhold, der har en afgørende betydning for, hvorvidt et barn udvikler en kriminel adfærd. Derfor har Horsens Kommunes indsats overfor ungdomskriminalitet valgt at se på en systematisk og helhedsorienteret vurdering af unge, da unge i risiko for kriminalitet ofte er komplekse i deres problemstillinger. Mere konkret tager Horsens Kommunes indsats overfor ungdomskriminalitet udgangspunkt i følgende temaer: Skole, uddannelse og job Sundhed, sygdom og handicap Fællesskaber og netværk Livsduelighed, udvikling og adfærd Forældre og familie 4. Vision og visionsmål for Horsens Kommunes indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet tager udgangspunkt i kommunens Forebyggelsesstrategi og i Den sammenhængende børne- og ungepolitik (2017-2019), som har følgende vision: Alle skal have en uddannelse I Horsens har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en god start i livet, og alle børn og unge skal have en uddannelse og et godt og meningsfuldt liv. I tråd med Forebyggelsesstrategien er tilgangen for Horsens Kommunes sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, at forebyggelse er noget, vi gør sammen. Planen bygger på Forebyggelsesstrategiens seks temaer, som dog her reduceres til i alt fem temaer, idet dagtilbudsområdet ikke inkluderes. Derfor arbejder vi ud fra følgende temaer: 1) skole, uddannelse og job, 2) sundhed, sygdom og handicap, 3) fællesskaber og netværk, 4) livsduelighed, udvikling og adfærd samt 5) forældre og familie. De fem temaer bidrager alle til at understøtte den overordnede vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse og et godt og meningsfuldt liv. Side 3

Nedenstående figur viser samspillet mellem de fem temaer og skal illustrere, at ingen af temaerne kan stå for sig selv, da unge, som er i risiko for at ende i en kriminel løbebane, ofte har nogle komplekse og sammensatte problematikker. Jo flere af disse temaer, barnet eller den unge er udsat på, jo større risiko har barnet eller den unge for at begå kriminalitet. For hvert af disse fem temaer har Horsens Kommune desuden nogle visionsmål, som fremgår af figuren nedenfor. Figur 1. Temaer og visionsmål for Horsens Kommunes indsats overfor ungdomskriminalitet Skole, uddannelse og job Alle børn og unge skal have et relevant og meningsfuldt uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, hvor de kan være hver dag. Forældre og familie Alle børn og unge skal have gode rammer og forældre, der aktivt støtter dem i at imødekomme deres grundlæggende behov for tryghed og omsorg. Sundhed, sygdom og handicap Alle børn og unge skal hjælpes til fysisk og psykisk sundhed. Livsduelighed, udvikling og adfærd Alle børn og unge skal trives og opleve kompetence, selvbestemmelse og fællesskaber. Fællesskaber og netværk Alle børn og unge skal deltage aktivt i fritidslivet og indgå i meningsfulde fællesskaber. 5. Sådan arbejder vi kriminalitetsforebyggende i Horsens Kommune De fem visionsmål hænger sammen og udgør hver især væsentlige elementer i at sikre, at alle børn og unge får en uddannelse og et godt og meningsfuldt liv. I arbejdet med de børn eller unge, som er i risiko for eller er på vej ud af en kriminel løbebane, har Horsens Kommune fokus på at sikre et tidligt og tværfagligt samarbejde med fokus på de ovenstående parametre. Dette for at sikre den rette indsats på rette tid, som kan ændre kurs i barnets eller den unges liv. Med udgangspunkt i forebyggelsestrekanten, som er vist nedenfor, drøfter og kategoriserer SSP-koordinationsgruppen konkrete bekymringssager ud fra karakteren af den konkrete bekymring. Side 4

Figur 2. Forebyggelsestrekanten Det indgribende niveau Har til formål at hindre tilbagefald, negativ udvikling samt forværring af kriminalitetsadfærd. Det foregribende niveau Skal opspore og begrænse i situationer, hvor der vurderes at være en særlig risiko for mistrivsel. Det opbyggende niveau Skal sikre børn og unges trivsel i dagligdagen. Kriminelle unge Unge i risiko for kriminalitet Alle I forbindelse med kategoriseringen af de konkrete bekymringssager har SSP-koordinationsgruppen et særskilt fokus på at spotte de børn/unge, som for første gang drøftes i gruppen det vil sige inden de ender i en kriminel løbebane. Det muliggør, at der tidligt i forløbet kan sættes ind og koordineres en tværfaglig indsats, hvor relevante fagpersoner i samarbejde med barnet/den unge og vedkommendes forældre udarbejder en handlingsplan for barnet/den unge. Handlingsplanen skal understøtte, at barnet eller den unge udvikler sig i en positiv retning. Horsens Kommunes tilgang til forebyggelse af ungdomskriminalitet er illustreret i nedenstående figur. Figur 3. Horsens Kommunes tilgang til forebyggelse af ungdomskriminalitet Møde i SSPkoordinationsgruppen Kategorisering af konkrete bekymringssager ud fra de fem parametre samt ift. 'rød', 'gul' og 'grøn' Udvælgelse af sager (fokus på gul og grøn kategorisering) Udpegning af relevante fagpersoner og koordinering af indsats (herunder udpegning af tovholder/koordinator) Bekymringssamtale med barnet/den unge samt forældre Bekymringssamtalen tager udgangspunkt i de fem parametre: 1. Skole, uddannelse og beskæftigelse 2. Sundhedsforhold 3. Fritidsforhold og venskaber 4. Udvikling og adfærd 5. Familieforhold og familierelationer Der udarbejdes en handlingsplan og indgås aftale om det videre forløb i samarbejde med barnet/den unge og forældre. Opfølgning på handlingsplan og samtaler med de unge efter behov Der følges op på barnets/den unges status ift. handlingsplanen Der vil løbende være sparring og opfølgning mellem de relevante fagpersoner og netværk omkring den unge. Side 5