Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Relaterede dokumenter
Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Foders klimapåvirkning

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)

Effektivitsrapport for avlsdyr

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

Fosforreguleringens betydning for fodersammensætningen. v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen

Smågriseproducenterne

Svineproduktion i politisk medvind

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

Generelle forudsætninger for sohold

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Smågriseproducenterne

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

AGROVI 2015 Erik Larsen

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Smågriseproducenterne

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Det store regnestykke

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H.

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Smågriseproducenterne

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

- og kan rådgivningssystemet levere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Transkript:

Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger fossilt brændstof som helhed er klimaneutral dvs. at for processer som har CO 2 -emission, skal tilsvarende ske CO 2 -optag via fotosyntese (f.eks. skov) eller geologisk CO 2 -lagring i undergrund.

Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Udfordring at fødevareproduktion i sig selv belaster klimaet i form af: emission af metan (1 kg CH 4 = 25 kg CO 2 -ækv.) fra animalsk produktion emission af lattergas (1 kg N 2 O= 298 kg CO 2 - ækv.) fra de dyrkede arealer

Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. 1.000 ton CO 2 -ækv. 3.500 3.195 Følge af animalsk produktion 3.000 Følge af gødskning på de dyrkede arealer 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 345 127 654 1.132 69 177 594 979 953 138 152 662 619 34 4 396

Kg CO 2 pr. kg slagtekrop, gris Klimagas hvor kan vi gøre det bedre 3,5 3 2,5 2 1,5 6 % 5 % 6 % 23 % Slagtning Energi Gødning, N2O Gødning, CH4 Foder, N2O mark 1 0,5 0 60 % 2010 gris, AU beregning Fortsat effektivitetsfremgang o 2010 gris: 264 kg CO 2 -ækv./gris o 0,1 FE/kg tilvækst = ca. 6 kg CO 2 -ækv./gris

Fodereffektivitet forventet fremgang til 2050 relative størrelser 2016 gris CO 2 aftryk alene i primærproduktion (ekskl. transport og slagtning): 233 kg CO 2 -ækv. i klimaaftryk for at producere en gris fra fødsel til udlevering fra stald 1 kg foder (lattergas for dyrket areal) = ca. 0,6 kg CO 2 -ækv./kg foder Forventet effektivitetsfremgang per 10 år reduceret foderforbrug per gris: Slagtesvin: 0,1 FE/kg tilvækst = 7,5 kg foder/gris 22,5 kg foder per gris i 2050 Sohold+smågrise: 8 kg foder/gris (40 grise/årsso i 2050) 24,0 kg foder per gris i 2050 2050 gris forventet effektivitetsfremgang 2016 gris kg CO 2 -ækv. Foder til én gris fra fødsel til slagtning 184 (306 kg foder) 2050 gris kg CO 2 -ækv. 156 (260 kg foder) Red. Ift. 2016 233 kg CO 2 /gris 12 %

200.000 færre søer i 2050 til at producere 32 mio. smågrise Avl for flere levendefødte pattegrise betyder at i 2050: 800.000 årssøer kan opfostre samme antal smågrise som i 2017 (32 mio. smågrise) Forudsætning er at der i 2050 i gennemsnit produceres 40 smågrise/årsso 200.000 færre søer i 2050 reducerer griseproduktionens klimaaftryk med 4,5 procent

Med kendt viden mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Griseproduktion mulig reduktion i 2050 (ift. nuværende produktionsomfang): Pessimistisk Optimistisk Fodereffektivitet frem mod 2050 704 kt. CO 2 -ækv. 704 kt. CO 2 -ækv. 200.000 færre søer i 2050 241 kt. CO 2 -ækv. 241 kt. CO 2 -ækv. Ændret gødningshåndtering 250 kt. CO 2 -ækv. 500 kt. CO 2 -ækv. 20-50 % lavere N 2 O emission, mark 655 kt. CO 2 -ækv. 1.544 kt. CO 2 -ækv. Muligt interval i 2050 1.850 kt. CO 2 -ækv. 2.989 kt. CO 2 -ækv. Reduktion ift. 2016 (5.322 kt CO2-ækv.) 35 % 56 % Med kendt viden landbruget kan halvere nuværende CO 2 -tab: Kræver ny viden og metoder at neutralisere de resterende 50 procent af CO 2 -tabet

Udbragt zink per ha: Slagtesvin (31-113 kg) Praksis før 2017 = udbragt 1.315 g Zn/ha ved 1,4 DE/ha Slagtesvin (31-113 kg) Praksis 2017 Typisk indhold, 2018 Muligt indhold (høj fytase-dosis) Mineralsk Zn tilsat til foder, mg/kg 100 70 40 Naturligt Zn-indhold i foder, mg/kg 30 30 30 Zn-indhold i foder, mg/kg 130 100 70 Zn udskilt, g/gris * 26,2 19,5 12,9 Udbragt zink per ha Normtal: (59,2 sl. svin/ha), g/ha 1.551 1.154 764 Loft 170 kg N/ha: (65,9 sl. svin/ha), g/ha 1.707 1.285 850 * I slagtekrop aflejres ca. 30 mg zink per kg levendevægt Zink: Afgrøder bortfjerner ca. 300-500 g zink per ha/år

Nye max-grænser for kobber Frem til 2019: Op til 170 mg kobber per kg foder til grise, der er op til 12 uger gamle Nye grænser: I foder til smågrise må være op til: 150 mg kobber/kg foder frem til 4 uger efter fravænning 100 mg kobber/kg foder fra 5.- 8. uge efter fravænning 25 mg kobber/kg foder fra 8 uger efter fravænning Reduceret miljøbyrde på de dyrkede arealer 28 procent lavere kobberindhold i ren smågrisegylle 25 procent lavere kobberindhold i blandet gylle fra sohold + smågrise til 31 kg

Komplekse dagsordner

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion

Reserver yderlig baggrund

Slagtesvin forbrug af zink Basis 2017 med 17,8 mio. producerede slagtesvin Hvis tilsætning af: Mineralsk zink, ton/år Naturligt indhold ton/år I alt zink ton/år Zink udbragt Ton/år Reduktion ift. 100 mg/kg foder 100 mg zink per kg foder 392,6 117,8 510,4 466,4 0 70 mg zink per kg foder 274,8 117,8 392,6 347,1 25,6 % 40 mg zink per kg foder 157,1 117,8 274,1 229,6 50,8 % 2017: Ny EU regel = zink-indhold reduceres fra 150 til 120 mg zink/kg i slagtesvinefoder 2018: Foderfirmaer ændret praksis og reducerer tilsætning fra 100 til 70 mg zink/kg foder o Forbruget af mineralsk zink reduceres ca. 118 ton/år fra 2017 til 2018 2019: Potentiale til at reducere tilsætning yderlig 30 mg zink/kg = yderlig ca. 118 ton zink/år

Smågrise- og sohold: Udbragt kobber per ha ved 35 kg P/ha Kobber, g/ha Regler før 2019 Kobber, g/ha Regler efter 2019 Reduktion, pct. Smågrise, 7-31 kg 1.869 1.343 28,1 Årssøer inkl. grise til 6,7 kg 204 204 - Søer á 33 grise til 31 kg 928 699 24,7