Årsrapport 2008 København, 31. marts 2009
1. BERETNING...4 1.1. Mission, vision og hovedopgaver... 4 1.2. Årets faglige resultater... 5 1.3 Årets økonomiske resultat... 6 1.3.a: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø... 7 1.3.b: Videncenter for Arbejdsmiljø... 11 1.4. Forventninger til 2009... 14 2. MÅLRAPPORTERING...16 2.1. Opgaver og resurser... 16 2.3. Redegørelse for reservation... 17 2.4. Mål og resultater... 20 2.5. Mål og resultater uddybende analyser og vurderinger... 20 2.5.1. Forskning, undersøgelsesvirksomhed og dokumentation... 20 2.5.2. Overvågning og videnberedskab... 22 2.5.3. Flermedial brugerrettet kommunikation af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden... 23 2.5.4. Kandidat- og forskeruddannelse... 23 2.5.5. Videncenter for Arbejdsmiljø... 24 3. REGNSKAB...25 3.1 Anvendt regnskabspraksis... 25 3.2.a NFA: Resultatopgørelse... 26 3.3.a NFA: Balancen... 28 3.4.a NFA: Egenkapitalforklaring... 30 3.5.a NFA: Opfølgning på likviditetsregnskabet... 30 3.6.a NFA: Opfølgning på lønsumsloft... 31 3.7.a NFA: Bevillingsregnskab... 31 3.2.b Videncentret: Resultatopgørelse... 33 3.3.b Videncentret: Balancen... 35 3.4.b Videncentret: Egenkapitalforklaring... 36 3.5.b Videncentret: Opfølgning på likviditetsregnskabet... 37 3.6.b Videncentret: Opfølgning på lønsumsloft... 37 2
3.7.b Videncentret: Bevillingsregnskabet... 37 3.6.c Styrket indsats: Opfølgning på lønsumsloft... 40 4. PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB...41 4.1. Fremlæggelse... 41 4.2. Påtegning... 41 5. BILAG TIL ÅRSRAPPORTEN...42 Note 1.a NFA: Personaleomkostninger... 42 Note 2.a NFA: Immaterielle anlægsaktiver... 42 Note 3.a NFA: Materielle anlægsaktiver... 43 Note 4.a NFA: Hensatte forpligtelser... 43 Note 5: NFA og Videncenter for Arbejdsmiljø: Årets resultatopfyldelse... 44 Note 6.a NFA: Indtægtsdækket virksomhed... 46 Note 7.a NFA: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed... 47 Note 8.a NFA: Nøgletal... 48 Note 1.b Videncentret: Personaleomkostninger... 48 Note 2.b Videncentret: Immaterielle anlægsaktiver... 49 Note 3.b Videncentret: Materielle anlægsaktiver... 50 Note 4.b Videncentret: Hensatte forpligtelser... 50 Note 5.b Videncentret: Indtægtsdækket virksomhed... 51 Note 6.b Videncentret: Nøgletal... 51 Note 1.c Styrket indsats: Personaleomkostninger... 52 3
1. Beretning 1.1. Mission, vision og hovedopgaver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker i arbejdsmiljø og er et selvstændigt forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet. NFA s mission er at tilvejebringe et relevant forskningsbaseret videngrundlag for at sikre sunde og udviklende arbejdsforhold i overensstemmelse med samfundsudviklingen og behovet hos arbejdsmiljøsystemet og virksomhederne. Det sker ved, at NFA: Overvåger, udreder og udforsker forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed, sundhed og funktionsevne Bidrager til, at Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden Formidler forskningsbaseret viden til arbejdsmarkedets parter, virksomheder og arbejdsmiljørådgivere Deltager i universiteternes kandidat- og forskeruddannelse Samler og formidler national og international arbejdsmiljøviden via Videncenter for Arbejdsmiljø for at skabe én indgang for virksomhederne til arbejdsmiljøviden i bred betydning Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) blev etableret på det daværende Arbejdsmiljøinstituttet som led i implementeringen af en ændring af Lov om Arbejdsmiljø i december 2004. NFA s direktør har ansvaret for driften af Videncentret, herunder økonomi og personale. Videncentret er et selvstændigt resultatcenter og har egen konto på finansloven. Organiseringen af VFA s og NFA s formidlingsaktiviteter er integreret med henblik på at opnå maksimal synergi. Det er NFA s vision, at centret skal være arbejdsmiljømyndigheders og -rådgiveres hovedleverandør af relevant og troværdig forskningsbaseret viden om helbred, sikkerhed og funktionsevne i arbejdet. Det indebærer, at NFA skal være: Et forskningscenter, der tilvejebringer et relevant forskningsbaseret videngrundlag for at sikre sunde og udviklende arbejdsforhold i overensstemmelse med samfundsudviklingen og behovet hos arbejdsmiljøsystemet og virksomhederne Et forskningscenter med tværfaglig arbejdsmiljøforskning på højt internationalt niveau En videnstærk arbejdsplads med engagerede medarbejdere. Som del af Beskæftigelsesministeriets koncern arbejder NFA efter den fælles værdimålsætning om altid at være offensiv og fagligt velfunderet, lokalt suppleret med værdierne troværdighed, respekt og arbejdsglæde. NFA s og VFA s virksomhed kan inddeles i 5 hovedopgaver, der indgår i ovennævnte mission og fremgår af Finanslovens virksomhedsoversigt. Denne inddeling strukturerer resultatkontrakten og nærværende årsrapport: - Overvågning, udredning og udforskning af forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed, sundhed og funktionsevne - Bidrag til, at Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden 4
- Formidling af forskningsbaseret viden til arbejdsmarkedets parter, virksomheder og arbejdsmiljørådgivere - Deltagelse i universiteternes kandidat- og forskeruddannelse - Samling og formidling af national og international arbejdsmiljøviden via Videncenter for Arbejdsmiljø for at skabe én indgang for virksomhederne til arbejdsmiljøviden i bred betydning 1.2. Årets faglige resultater NFA s væsentligste faglige mål for 2008 indgår i Resultatkontrakt for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2008-2011. Tabel 1 giver et overblik over årets resultater sammenholdt med omkostningerne. Tabel 1. Omkostninger og resultatkrav Hovedformål Produkt Omkostninger * Opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Mio. kr. Antal Antal Forskning, undersøgelsesvirksomhed og dokumentation Overvågning og videnberedskab Kommunikation og formidling Kandidat- og forskeruddannelse Produkt 1: Udrednings- og forskningsresultater samt virkemidler Produkt 2a: Arbejdsmiljøovervågning og videnberedskab Produkt 2b: Betjening af minister, Folketinget og Rigsrevisionen Produkt 3: Flermedial brugerrettet kommunikation af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden Produkt 4: Uddannelse gennem undervisning og vejledning 75,9 2 1 16,4 2 0 7,3 1 0 8,6 2 0 NFA i alt 108,2 Videncenter for Produkt 5: Samling og 21,0 Arbejdsmiljø formidling af arbejdsmiljøviden 1 0 Videncenter for 21,0 Arbejdsmiljø i alt Videncenter for Produkt 5: Samling og 10,4 Arbejdsmiljø styrket formidling af arbejdsmiljøviden 0 1 indsats Videncenter for 10,4 Arbejdsmiljø Styrket indsats i alt I alt 139,6 8 2 Note: opgørelsen af udgifter i tabel 1 adskiller sig fra de respektive resultatopgørelser, idet udgifter her er før andre driftsindtægter og finansielle indtægter. I resultatopgørelsen indgår disse under omkostninger. * I fordelingen af omkostninger under konto 17.21.02 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udelades de interne statslige omflytninger i lighed med opgørelse af hovedformålsopgørelsen på finansloven. Derfor kan det samlede beløb ikke afstemmes med den økonomiske gennemgang i nærværende årsrapport. 5
Omkostningerne til generel ledelse og hjælpefunktioner er fordelt på produkterne forholdsmæssigt. Som det fremgår af tabel 1, har NFA og Videncenter for Arbejdsmiljø indfriet 8 af de 10 resultatkrav for året. Til sammenligning blev 7 ud af 10 krav opfyldt i 2007. Alt i alt vurderes de faglige for 2008 som tilfredsstillende. NFA lægger i den forbindelse særlig vægt på, at der for andet år i træk har været en betydelig vækst i antal publicerede artikler, både når man ser på det samlede antal, og når man ser på antal artikler pr. forsker årsværk. Antallet af forskningsresultater publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter har aldrig været større, hverken i absolutte termer eller i forhold til antal forskerårsværk. Væksten er bl.a. et resultat af NFA s målrettede satsning på at øge den videnskabelige produktion. Ikke kun produktionsmæssigt, men også kvalitetsmæssigt har 2008 været fagligt tilfredsstillende. En international ekspertkomité har således givet NFA en flot bedømmelse af forskningen. Som et led i regeringsbeslutningen i 2006 om et nyt forskningslandskab blev det besluttet, at en international komité af anerkendte eksperter i 2008 skulle evaluere kvaliteten og relevansen af NFA s forskning, og om NFA levede op til målene i regeringsbeslutningen om uddannelsesbidrag, myndighedsopgaver og en ny organisering. Den 1. oktober 2008 afleverede komitéen sin rapport, som sammenfattende konkluderer, at (dansk oversættelse): NFA s forskningskvalitet er høj og på niveau med universiteterne og andre højtrangerende forskningsinstitutioner. Den videnskabelige produktion på NFA er ligeledes høj og tilmed i vækst. Om relevansen af NFA s forskning hedder det: NFA s forskningsbaserede viden værdsættes meget højt og anses for værdifuld af stakeholderne, dvs. arbejdsmarkedets parter, de arbejdsmiljøprofessionelle, virksomheder og myndigheder. Desuden opleves den strategiske retning som værende i overensstemmelse med stakeholdernes ønsker og udtalte behov. Anvendeligheden af NFA s forskningsbaserede viden blandt stakeholderne er stigende. Om effekten af NFA s forskning fremgår det: NFA forsyner Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet med forskningsbaseret viden i et omfattende og stigende omfang og bidrager hermed væsentligt til udarbejdelse af politikker og til myndighedsudøvelse inden for arbejdsmiljøområdet. Det økonomiske resultat vurderes også som tilfredsstillende og er samtidig som forventet. Det er især tilfredsstillende, at de eksterne tilskud til forskningsprojekter er øget fra 23,9 mio. kr. i 2007 til 27,8 mio. kr. i 2008. NFA ser det som et udtryk for den høje kvalitet af NFA s forskning. En nærmere analyse af årets resultatopfyldelse samt en udførlig beskrivelse af resultatkravene fremgår af afsnit 2.4 og note 5 i bilagsdelen af årsrapporten. 1.3 Årets økonomiske resultat Nedenfor afrapporteres årets økonomiske resultat separat for de 3 hovedkonti under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; konto 17.21.02 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), konto 17.21.03 Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø (styrket indsats) og konto 17.22.14 Videncenter. 6
Afrapporteringen sker gennem grafisk fremstilling af 4 nøgletal, som viser henholdsvis indtægter og omkostninger, balancens sammensætning, egenkapitalens sammensætning og låneramme og SKBgæld. Afrapporteringen omfatter som udgangspunkt regnskabsåret, det foregående regnskabsår og budgetåret. Som led i trepartsaftalen af 17. juni 2007 er der i 2008 tilført 25,0 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen i Videncenter for Arbejdsmiljø. Midlerne skal anvendes til øget indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer målrettet den offentlige sektor. Der er derfor oprettet en ny hovedkonto på finansloven, konto 17.21.03 Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø. Kontoen er regnskabsmæssigt opført under NFA s hovedkonto. Videncentrets oprindelige midler er en del af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, der udgør et selvfinansierende kredsløb, hvorfor de nye midler ikke kan placeres her. Derfor er konto 17.21.02 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø virksomhedsbærende hovedkonto for 17.21.03 Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø. Regnskabsmæssigt betyder det, at kun de direkte udgifter og indtægter vedrørende konto 17.21.02 NFA og den nye hovedkonto 17.21.03 Styrket indsats, kan afrapporteres særskilt, mens især finansielle omkostninger og indtægter afrapporteres for begge hovedkonti under ét. For den nedenstående afrapportering betyder det, at figur 1 vedrørende indtægter og omkostninger afrapporteres i én figur for hver hovedkonto, mens de øvrige 3 figurer afrapportes samlet for de to hovedkonti. Videncentrets årsresultater afrapporteres som i de foregående år i et særskilt afsnit b. 1.3.a: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Figur 1.a.1: 17.21.02 NFA: Indtægter og omkostninger* 120,00 100,00 80,00 Mio. kr. 60,00 40,00 20,00 0,00 R-1 R B Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på FL09. Figur 1.a.1 illustrerer forholdet mellem NFA s indtægter og omkostninger samt sammensætningen af indtægter og omkostninger. 7
Figuren viser, at der er en stabil fordeling af indtægter mellem finanslovsbevillingen og andre indtægter. Det ses dog, at indtægter vedrørende det tilskudsfinansierede område er steget fra 2007 til 2008. Det er således lykkedes at øge tilskudsfinansieringen til de direkte forskningsudgifter i 2008. Figuren illustrerer også den løbende sammenhæng mellem løn, driftsomkostninger og afskrivninger. Lønudgifterne er steget i 2008 sammenlignet med 2007, hvilket var budgetteret. Baggrunden er primært et øget aktivitetsniveau som følge af anvendelse af opsparede midler. Der er i 2008 realiseret et mindre overskud på 1,3 mio. kr. Figur 1.a.2: 17.21.03 Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø: Indtægter og omkostninger* 30,00 25,00 20,00 Mio. kr. 15,00 10,00 5,00 0,00 R-1 R B Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn * Regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på FL09. Figur 1.a.2 illustrerer forholdet mellem indtægter og omkostninger samt sammensætningen af indtægter og omkostninger for den nye hovedkonto 17.21.03 Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø. Som led i trepartsaftalen af 17. juni 2007 er der i 2008 tilført 25,0 mio. kr. årligt i hvert af årene 2008 til 2015 til at styrke indsatsen i Videncenter for Arbejdsmiljø. Grundet den forskudte vedtagelse af finansloven og den senere igangsættelse af indsatsen i 2008 resterer der et mindreforbrug på ca. 14,5 mio. kr., hvoraf 14,0 mio. kr. er reserveret, jf. afsnit 2.3 Redegørelse for reservation. Som det ses er der ikke opført anskaffelser og derfor ingen afskrivninger under kontoen, ligesom der alene er opført en finanslovsindtægt i 2008. For de nedenstående figurer i afsnit 1.3.a er der tale om en samlet afrapportering for de 2 hovedkonti 17.21.02 og 17.21.03, benævnt NFA, jf. indledningen til afsnittet. 8
Figur 2a: NFA: Balancens sammensætning* 70,00 60,00 50,00 Mio. kr. 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver R-1 R B Passiver Omsætningsaktiver Finansielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Kortfristet gæld Langfristet gæld Hensatte forpligtelser Egenkapital Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og budgettallene for 2009 er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 2a viser sammensætningen af NFA s balance. De væsentligste aktiver består af laboratorieudstyr og tilgodehavender fra eksterne bevillingsgivere i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter, mens passiver udover egenkapital i hovedsagen består af reserverede midler og forpligtelser under igangværende arbejder for fremmede regning vedrørende gennemførelse af eksternt finansierede forskningsopgaver, hvor bevillingen modtages som forskud samt forskningsopgaver, der udføres af samarbejdspartnere. Figuren illustrerer udover omfanget af udstyr, den relativt store omsætning som skabes af den tilskudsfinansierede aktivitet. Passiv og aktivsiden påvirkes således af, at der løbende er både tilgodehavender og forpligtelser i forhold til eksterne bevillingsgivere i takt med forskningsprojekternes gennemførelse og efterfølgende afregning. Som det ses er omfanget af den langfristede gæld faldet fra 2007 til 2008. Der var således foretaget en ukorrekt bogføring af den langfristede gæld i 2007 i forbindelse med likviditetsafstemningen for 4. kvartal 2007 med forkert fortegn. Korrektionen heraf er foretaget i 2008, hvorfor niveauet for den langfristede gæld er blevet mindre. 9
Figur 3a: NFA: Egenkapitalens sammensætning* Mio. kr. 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00 R-1 R B Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 3a viser egenkapitalens sammensætning for NFA. Egenkapitalens sammensætning mellem årene adskiller sig primært som følge af udsving i det beløb, der videreføres som overført overskud. I 2007 blev størstedelen af de opsparede midler således reserveret specifikke formål. I 2008 er der derimod videreført et overført overskud på ca. 1,84 mio. kr. mod kun 0,15 mio. kr. i 2007. Der er ikke på FL 09 budgetteret med et overført overskud. Figur 4a: NFA: Låneramme og SKB-gæld* Mio. kr. 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-5,00-10,00-15,00-20,00-25,00 R-1 R B Kassekredit Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Låneramme * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 5a viser NFA s sammensætning af saldi i SKB ultimo året samt forholdet mellem den samlede SKB-gæld og NFA s låneramme. Lånerammens størrelse er i hovedsagen bestemt af den store udstyrsportefølje, som NFA er i besiddelse af til brug for laboratorieforsøg i forskningen. Afskrivninger og anskaffelser af udstyr er således et særligt styringsparameter, hvor nye forskningsområde kræver nye udstyrsinvesteringer, mens ældre udstyr enten udfases eller genanskaffes. 10
IT-investeringer, der også indgår i opgørelsen af lånerammen, vægter relativt begrænset. Som figuren viser, adskiller lånerammen og SKB-gælden sig i 2008 og budget 2009 fra regnskabet for 2007, hvor der var blevet bogført afdrag på den langfristede gæld med modsat fortegn, hvilket gav en udnyttelse af låneramme på næsten 100 pct. Dette er rettet i 2008, hvorved 2008 og 2009 i figur 4a illustrerer et mere realistisk niveau for lånerammeudnyttelsen og SKB-gæld for NFA. 1.3.b: Videncenter for Arbejdsmiljø Figur 1b: Videncentret: Indtægter og omkostninger* 25,00 20,00 Mio. kr. 15,00 10,00 5,00 0,00 R-1 R B Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 1b illustrerer forholdet mellem Videncentrets indtægter og omkostninger samt sammensætningen af indtægter og omkostninger. Bevillingsudsvinget som illustreret i figur 1b har baggrund i størrelsen af 2-procentsbidraget der opkræves af Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med tilkendelse af erstatning i arbejdsulykkessager. 2-procentsbidraget er grundlaget for Videncentrets finanslovsbevilling. Figuren viser videre, at andre indtægter har været stabile mellem årene. Afskrivningerne vedrører i Videncentret aktiver i forbindelse med udvikling og videreudvikling af Arbejdsmiljøportalen. 11
Figur 2b: Videncentret: Balancens sammensætning* 30,00 25,00 Mio. kr. 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver R-1 R B Passiver Omsætningsaktiver Finansielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Kortfristet gæld Langfristet gæld Hensatte forpligtelser Egenkapital * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 2b viser sammensætningen af Videncentrets balance. Videncentrets aktiv er Arbejdsmiljøportalen på arbejdsmiljo.dk, som er en portal der skal fungere som vejviser og som én indgang til viden om arbejdsmiljø i Danmark. Figuren illustrerer, at der har været et fald i niveauet for omsætningsaktiver og langfristet gæld fra 2007 til 2008, hvilket bl.a. har baggrund i bogføringen af likviditetsordningen i 2007, hvorunder der blev tilført 6,0 mio. kr. til Videncentret fra NFA som følge af tekniske modregninger fra SLS i 2006. Budgetteringen for 2009 har i nogen grad været berørt af usikkerhed om det forventede niveau for en række af balancens poster over årene. SLS danner nogle tekniske modkonteringer i forbindelse med de løbende lønudbetalinger. Når dette får betydning for balancens sammensætning i regnskabet for 2007 skyldes det, at der i 2007 var regnskabskonti der skiftede klassifikation i balancen efter overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Dette skete som følge af den nye kravspecifikation, som alle institutioner har anvendt til at opstille deres balance fra 2007. Problemstillingen var gældende for kontoen 9161/9881 (gl. kontoplan/ny kontoplan) Aut. mellemregning SLS ØS, der flyttes fra egenkapitalen i den gamle kravspecifikation til posten Anden kortfristet gæld i den nye kravspecifikation. Denne flytning fik direkte betydning for tilpasningen af balancen, og problemstillingen har været gældende for alle statsinstitutioner, der havde en saldo stående på 9161/9881. 12
Figur 3b: Videncentret: Egenkapitalens sammensætning* 3,00 2,50 Mio. kr. 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 R-1 R B Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 3b viser egenkapitalens sammensætning for Videncentret. Som det fremgår af figuren er størrelsen af det overførte overskud større i 2008 end i 2007 og budgettet for 2009. Det overførte overskud var således i 2008 på 2,06 mio. kr. mod 0,62 mio. kr. i 2007 og afspejler en forøget nettoindtægt i Arbejdsmiljøbutikken i 2008. Figur 4b: Videncentret: Låneramme og SKB-gæld* Mio. kr. 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00-2,00-4,00-6,00-8,00 R-1 R B Kassekredit Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Låneramme * Regnskabstal for R-1 er baseret på årsrapport 2007, regnskabstal for regnskabsåret er fra SKS og regnskabstal for budgetåret er baseret på budgetskabelonen for FL09. Figur 4b viser Videncentrets sammensætning af saldi i SKB ultimo året samt forholdet mellem den samlede SKB-gæld og Videncentrets låneramme. Som det ses i figuren er lånerammen overskredet op til årsafslutningen. Dette skyldes, at udgifterne til NFA s nye hovedkonto 17.21.03 Styrket Indsats i Videncenter i løbet af 2008 har været afholdt af Videncentret, idet der foregik en afklaring af den nye hovedkontos status og regnskabsmæssige forankring mellem Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet i løbet af året. Overskridelsen af lånerammen er sket i november og december måned 2008. 13
Kontoen var således oprindeligt opført som udgiftsbaseret på FL 08. Hvis udgifterne skulle have været afholdt uden påvirkning af Videncentrets likviditet betød det, at der skulle oprettes en ny virksomhed med selvstændigt regnskab m.v., som derefter efterfølgende skulle nedlægges når kontoens klassificering blev ændret. Det blev derfor besluttet i løbet af 1. kvartal 2008 i samråd med departementet at afholde udgifterne i den mellemliggende periode under Videncentrets konto. Imidlertid blev kontoen først ændret fra udgiftsbaseret til omkostningsbaseret på TB 08. Først i januar 2009 i supplementsperiode 13a blev det muligt at oprette det fornødne delregnskab under NFA s hovedkonto og bogføringskreds og overflytte udgifterne til denne konto, hvor også 12- delsraterne for hele 2008 blev indtægtsført i supplementsperioden til regnskabsåret for 2008. De modsvarende indtægter vedrørende den nye hovedkonto er således først udbetalt i supplementsperiode 13 efter årsskiftet og til NFA s hovedkonto som er virksomhedsbærende hovedkonto for den styrkede indsats - hvorfor SKB-gælden op til årsskiftet i sidste halvdel af december 2008 i Videncentrets regnskab bliver negativ. De bankmæssige korrektioner, og dermed påvirkningen af FF7 kontoen, sker således først i 2009, idet de regnskabsmæssige flytninger først blev foretaget efter den 31.12.2008, som er sidste dato for bankafstemning for regnskabsåret 2008. Hvis udgifterne under den nye hovedkonto havde været afholdt under NFA s regnskab i løbet af 2008, ville NFA stadig have overholdt lånerammen. Det bemærkes, at reglen om sammenkædning af den langfristede gæld og SKB-gæld i opgørelse af lånerammens udnyttelse er ophævet efter 1. januar 2009, hvor kun den langfristede gæld indgår i opgørelsen. Der ville efter de nye regler ikke være tale om en overskridelse af lånerammen. Regelændringen tager således bl.a. sigte på at undgå, at korterevarende overtræk på finansieringskontoen ikke medfører overskridelse af lånerammen, idet lånerammen er fastsat for at undgå, at statslige institutioner forpligter sig via låntagning til investeringer udover hvad der er bevillingsmæssigt grundlag for. Der er for NFA s vedkommende tale om et korterevarende overtræk som ikke er begrundet i lånoptagning til investeringer. Figuren illustrerer derudover, at der sker en løbende udvikling af portalen arbejdsmiljoviden.dk, men at udviklingstakten ikke nødvendigvis er ensartet mellem år Således forventes andelen af Bygge og IT-kredit at svinge mellem årene. 1.4. Forventninger til 2009 VTU s evaluering Der skal i 2009 gennemføres en evaluering af det nye danmarkskort for universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Videnskabsministeren har udpeget et uafhængigt evalueringspanel til at forestå evalueringen. Evalueringen af NFA skal som for de øvrige tilbageværende sektorforskningsinstitutioner belyse, om det er mest hensigtsmæssigt, at NFA fortsætter som selvstændigt forskningscenter. Stort Tilbage-til-arbejde (TTA)-forsøg I medfør af forslag 37 i trepartsaftalen 29. september 2008 om nedbringelse af sygefraværet skal der etableres et større forsøg med en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats, der kan afklare den enkelte sygemeldtes situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet. Som finansiering af forsøget er der i aftalen om fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2009 afsat 14
i alt 280 mio. kr. Midlerne suppleres med yderligere 40 mio. kr. til styrkelse af forsøget. De 40 mio. kr. er afsat i aftalen med arbejdsmiljøforligskredsen. NFA vil bidrage til at beskrive rammerne for gennemførelsen af projektet, der forventes at omfatte 20 kommuner landet over. Formålet med det store forsøg er at undersøge, om de positive effekter fra tidligere gennemførte, mindre TTA-projekter, også vil fremkomme i stor skala og ved en indsats rettet mod andre lidelser end muskel- skeletbesvær. I forsøget indgår initiativer med en fælles tovholder/koordinator, der sikrer en koordineret indsats mellem sygehuse, jobcentre, og sundhedscentre og virksomheder, hvor borgeren er i centrum for indsatsen. Det store forsøg vil også have til formål at finde systemtekniske løsninger på, hvordan tværfaglige TTA-teams og TTA-koordinatorer organisatorisk kan indplaceres fx på kommunale jobcentre og i praksis integreres i eksisterende arbejdsgange, samt hvordan samarbejdet mellem de centrale aktører bedst kan koordineres. Center for Nanosikkerhed NFA vil også i 2009 arbejde for oprettelsen af et Dansk Center for Nanosikkerhed. Et center for nanosikkerhed vil forene alle de vigtigste forskningsgrupper inden for feltet i Danmark i en fælles forskningsindsats. NFA er i dag langt den største danske forskningsinstitution inden for nanosikkerhed på arbejdsmiljøområdet, og det vil derfor være naturligt, at et Dansk Center for Nanosikkerhed ledes og administreres af NFA Et centralt formål med centret er, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner, der samarbejder om forskning i og udvikling af nanoteknologi, kan få hurtig og effektiv adgang til at integrere en vurdering af miljø- og sundhedsrisici tidligt i deres nyudvikling af nanoteknologiske produkter og processer. Ved effektivt at koordinere den samlede ekspertise og ved at integrere risikovurderingen tidligt i teknologiudviklingen vil centret kunne bidrage til at reducere virksomhedernes udviklingsomkostninger og dermed styrke konkurrenceevnen af dansk nanoteknologi. Samtidig vil dansk nanoteknologi kunne markedsføres som værende af høj teknisk kvalitet og helbredsmæssigt sikker for arbejdstagere og befolkningen generelt. Videncentrets kampagner 2009 rummer en række milepæle for Videncentret. Som et led i Videncentrets nye opgaver over for den offentlige sektor lancerer Videncentret sin første kampagne Fra stress til trivsel i begyndelsen af 2009. Kampagnen skal udbrede viden om, hvad stress er, hvordan alvorlig stress kan forebygges, og hvordan man fremmer trivsel på arbejdspladsen. Desuden vil Videncentrets nye rejsehold iværksætte de første aktiviteter i 2009. Rejseholdet vil tage ud på et antal offentlige arbejdspladser og formidle forskningsbaseret viden, vise vej til relevante praksisbaserede værktøjer og eksempler på gode erfaringer om arbejdsmiljø inden for en række af de prioriterede emner fx fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I 2009 vil rejseholdets aktiviteter koncentrere sig om stress og trivsel. 15
2. Målrapportering 2.1. Opgaver og resurser NFA s, og herunder Videncentrets, væsentligste faglige mål for 2008 indgår i Resultatkontrakt for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2008-2011. 8 af resultatkontraktens i alt 10 resultatkrav for 2008 er opnået, mens 2 ikke er indfriet, jf. tabel 1. De to ikke-indfriede resultatkrav er resultatkrav 3, der vægter 100 point, og resultatkrav 10, der vægter 50 point. Målopfyldelsen i kontrakten ligger således på 85 pct. NFA s aktivitets- og resursestyring er baseret på tidsregistrering, der bl.a. gør det muligt at følge resurseanvendelsen i de enkelte forskningsprojekter samt at fordele projekternes resurser direkte på hovedformålene i Finanslovens virksomhedsoversigt. Hertil kommer, at projekterne styres på såvel økonomi- som aktivitetssiden ved indgåelse af interne resultatkontrakter. Det er en særlig udfordring for økonomistyringen på NFA, at forskningsvirksomheden er samfinansieret, idet en stor del af produktionen, nemlig forskningsprojekterne, er afhængig af ekstern medfinansiering. Ofte er der stor forsinkelse på, hvornår den eksterne bevillingsgiver frigiver midler i forhold til det tidspunkt, hvor der er givet bevillingstilsagn. NFA s virksomhed og resultatkrav har imidlertid en karakter, der gør det vanskeligt at foretage en sådan resurseopgørelse. NFA s portefølje består hovedsageligt af forskningsprojekter med et mindre entydigt produkt, nemlig forskningsbaseret viden, der danner grundlag for output i form af publicering, rådgivning og undervisning. Der kan således ikke skabes en entydig og meningsfuld sammenhæng mellem resurseanvendelse og output. NFA søger dog at udvikle resultatkrav, der både er væsentlige indikatorer for performance, og som samtidig kan resursesættes. Resultatkravene er valgt sådan, at de repræsenterer kerneydelser for NFA målt på væsentlige indikatorer. Eksempelvis vurderes den samlede produktion af internationale tidsskriftartikler i forhold til de samlede forskningsaktiviteters omfang, idet selve artikelproduktionen ikke kan adskilles fra fx den rådgivnings- og undervisningskompetence, der opnås i samme proces. Hvis NFA s samlede omkostninger til hovedformål 1 Forskning, undersøgelsesvirksomhed og dokumentation sættes i forhold til produktionen af videnskabelige artikler, ses det, at én artikel i 2008 kostede 0,61 mio. kr. (75,9 mio. kr./124 artikler). Til sammenligning kostede en artikel i 2007 0,77 mio. kr. (79 mio. kr./102 artikler). I tabel 2 er indtægter og omkostninger så vidt muligt fordelt på de enkelte produkter. Som det fremgår af tabel 2, har NFA i 2008 fået en finanslovsbevilling samt tillægsbevilling på i alt 79,2 mio. kr. Bevillingen består af en basisbevilling samt øremærkede midler til overvågning og særlige forskningsprogrammer (satspuljemidler). Bevillingen bliver givet til at dække de omkostninger knyttet til NFA s hovedformål, som ikke bliver dækket af øvrige indtægter. Af øvrige indtægter har NFA modtaget 27,8 mio. kr. EU-tilskud til forskningsprojekter udgør heraf 0,9 mio. kr. Tilskud til forskningsprojekter udgør langt hovedparten af de samlede øvrige indtægter. NFA har desuden modtaget 2,5 mio. kr. i tilskud til gennemførelse af Ph.d.-projekter. 16
Videncentret har fået en bevilling på 11,7 mio. kr., som skal dække de omkostninger til driften, som ikke bliver dækket af Videncentrets øvrige indtægter. Videncentret har desuden fået en bevilling på 25,0 mio. kr. til indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer i den offentlige sektor. Dog er bevillingen i 2008 på 24,8 mio. kr. som følge af en tvungen opsparing på 0,2 mio. kr. i 2008. Bevillingen er et resultat af trepartsaftalen, der blev indgået i juni 2007 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, LO, FTF og AC. Videncentret får årligt tilført 25 mio. kr. i perioden 2008-2015 til at løse de nye opgaver over for den offentlige sektor. Videncentret har haft indtægter på 5,7 mio. kr., der stammer fra salg af Magasinet Arbejdsmiljø. Endvidere har der været indtægter på 5,0 mio. kr., der stammer fra kommissionssalg fra ArbejdsmiljøButikken. Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for NFA s og Videncentrets produkter Produkt Indtægtsført bevilling (B+TB) (mio. kr.) Øvrige indtægter (mio. kr.) Produkt 1: Udredningsog forskningsresultater samt virkemidler 79,2 Andel af årets Omkostninger (mio. kr.) ** overskud (mio. kr.) 27,8 75,9 1,3 Produkt 2a: 0,0 16,4 Arbejdsmiljøovervågning og videnberedskab Produkt 2b: Betjening af minister, Folketinget og Rigsrevisionen Produkt 3: Flermedial 0,0 7,3 brugerrettet kommunikation af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden Produkt 4: Uddannelse gennem undervisning og vejledning 2,5 8,6 Produkt 5: Samling og 11,7 10,7 21,0 1,4 formidling af arbejdsmiljøviden Produkt 5: Styrket 24,8 0,0 10,4 14,4 indsats i Videncenter for arbejdsmiljø I alt 115,7 41,0 139,6 17,1 2.3. Redegørelse for reservation I det følgende redegøres for reservationer under de 3 hovedkonti der hører under NFA, 17.21.02 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 17.21.03 Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø og 17.22.14 Videncenter. Omfatter, foruden FL-bevilling og tillægsbevilling, nettoforbrug af reservationer Omkostningerne til generel ledelse og hjælpefunktioner er fordelt på produkterne forholdsmæssigt ** I fordelingen af omkostninger under konto 17.21.02 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udelades de interne statslige omflytninger i lighed med opgørelse af hovedformålsopgørelsen på finansloven. Derfor kan det samlede beløb ikke afstemmes med den økonomiske gennemgang i nærværende årsrapport. 17
Oversigten er opbygget således, at reservationer opført i 2006 og 2007 til anvendelse i 2008 og 2009 er listet først, mens reservationer, der er foretaget ultimo 2008 til anvendelse i 2009 og senere er oplistet sidst. Der redegøres i afsnittet for anvendelse af de reservationer, der har været til rådighed i 2008. Tabel 3.a.1: Reservationer, hovedkonto 17.21.02 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (mio. kr.) Produkt/opgave Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning (2007 reservationer) Produkt 1: Udredningsog forskningsresultater samt virkemidler Sygemelding/tilbagevenden 2007 0,6 0,6 0,0 2008 Projekt reduktion af fravær 2007 1,9 1,9 0,0 2008 fra arbejde I Forbedring af social- og 2007 0,4 0,4 0,0 2008 sundhedshjælpernes arbejdsmiljø II Mindre nedslidning på rengøringsområdet 2007 1,6 0,0 1,6 2009 I Produkt 2a: Arbejdsmiljøovervågning og videnberedskab Arbejdsmiljøovervågning 2007 3,0 1,3 1,7 2009 Konsortium, jf. 2007 0,1 0,1 0,0 2008 velfærdsaftale (2008 reservationer) Udredningsarbejde om 2008 1,1 2009 tungt fysisk arbejde Projekt reduktion af fravær 2008 1,9 2009 fra arbejde II Mindre nedslidning på 2008 1,7 2009 rengøringsomårdet II Reserverede bevillinger i alt 7,6 4,3 8,0 Der blev ultimo 2007 reserveret i alt 7,6 mio. kr. til gennemførelse af 6 konkrete projekter der forventedes afsluttet i 2008, på nær projekt Rengøring der forventedes afsluttet i 2009. Projekterne om - Sygemelding/tilbagevenden - Projekt reduktion af fravær fra arbejde I - Forbedring af social- og sundhedshjælpernes arbejdsmiljø II - Konsortium, jf. velfærdsaftale blev færdiggjort som forudsat. Aktiviteter under satspuljeprojektet om Mindre nedslidning i rengøringsbranchen medførte som forventet ikke anvendelse af de opsparede midler i 2008. Der blev derimod reserveret yderligere 1,7 mio. kr. til anvendelse i 2009 som konsekvens af en forskudt igangsættelse af projektet i 2007. Hertil kom, at de på TB 07 overførte midler til projekt arbejdsmiljøovervågning blev større end oprindelig planlagt, hvorfor det ikke har været muligt at færdiggøre projektet i 2008. Der er derfor viderført 1,7 mio. kr. til 2009 af de oprindeligt opsparede 3,0 mio. kr. Udover den yderligere reservation til rengøringsprojektet som omtalt ovenfor, er der ultimo 2008 reserveret 1,1 mio. kr. til et udredningsarbejde om fysisk tungt arbejde, hvor bevillingen til 18
aktiviteter der skal gennemføres i 2009 er overført på TB 08. Hertil kommer en reservation under fraværspuljen på 1,9 mio. kr. til anvendelse i 2009. Tabel 3.a.2: Reservationer, hovedkonto 17.21.03 Styrket Indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø (mio. kr.) Produkt/opgave Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning (2008 reservationer) Forskudt igangsættelse af 2008 14,0 2009 den styrkede indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø Reserverede bevillinger i alt 14,0 I 2008 har NFA fået tilført 25 mio. kr. i hvert af årene 2008 til 2015 til en styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø. Grundet den forskudte vedtagelse af finansloven og den senere igangsættelse af indsatsen er der ultimo 2008 oparbejdet et mindreforbug på ca. 14,5 mio. kr. Der er derfor opført en reservation på 14,0 mio. kr. med henblik på anvendelse i perioden 2009 og evt. i umiddelbar forlængelse heraf. Tabel 3.b: Reservationer, hovedkonto 17.22.14 Videncenter (mio. kr.) Produkt/opgave Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning (2006 reservationer) Produkt 5: Samling og formidling af arbejdsmiljøviden Informationsportal for 2006 1,2 1,2 0,0 2008 Arbejdsmiljøviden (2007 reservationer) Produkt 5: Samling og formidling af arbejdsmiljøviden Videreudvikling af 2008 6,6 2,6 4,0 2009 og 2010 Arbejdsmiljøportal og ekstraordinære bevillingsudsving Reserverede bevillinger i alt 7,8 3,8 4,0 Under Videncentret var der ved indgangen til 2008 2 reservationer. Til Videreudvikling af Portalprojektet var der i 2006 reserveret 3,4 mio. kr. Der blev anvendt 2,2 mio. kr. i 2007 for størstedelens vedkommende til et samlet formidlingsprojekt i samarbejde med DR. De resterende 1,2 mio. kr. var ved udgangen af 2007 disponeret til udgifter i forbindelse med afslutning af projektet i 2008. Disse udgifter er afholdt i 2008 og projektet er afsluttet. Ved udgangen af 2007 blev der reserveret 6,6 mio. kr. til videreudvikling af Arbejdsmiljøportalen og imødekommelse af bevillingsudsving som følge af størrelsen af 2-procentsbidraget der er grundlaget for Videncentrets finanslovsbevilling. Der blev i 2008 anvendt ca. 2,6 mio. kr. af denne reservation, hvorefter der tilbagestår ca. 4,0 mio. kr. til anvendelse i 2009 og 2010. 19
2.4. Mål og resultater Som det fremgår af tabel 1, har NFA og Videncenter for Arbejdsmiljø indfriet 8 af de 10 resultatkrav for året. En nærmere beskrivelse af resultatkravene fremgår af note 5 i bilagsdelen af årsrapporten. Målene på kerneområdet forskning og på de strategisk vigtige mål, der udpegedes i forbindelse med regeringsbeslutningen af 4. oktober 2006 om EU-aktivitet og uddannelsesbidrag, er alle indfriet med undtagelse af kravet om 10 adjungeringer i løbet af 2008. Antallet af forskningsresultater publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter har aldrig været større, hverken i absolutte termer eller relativt i forhold til antal forskerårsværk. Det ene af de mål, der ikke nåedes, var målsætningen om, at mindst 10 forskere skulle være adjungeret i løbet af 2008. Det skyldes blandt andet, at to forskere fik sat deres adjungeringsproces på DTU i stå på grund af en større omorganisering af DTU. Det andet ikke opfyldte resultatkrav var kravet om, at Videncentret skulle have opbygget en ny organisation i forbindelse med de nye indsatser over for den offentlige sektor, lagt en strategi for de nye indsatser og have gennemført den første kampagne inden udgangen af 2008. En ny organisation blev opbygget, en strategi for de nye indsatser blev lagt, men den første kampagne blev først gennemført i januar 2009. En af hovedårsagerne hertil er, at planlægningen af kampagnen og ansættelsen af nye medarbejdere blev forsinket af, at Finansloven 2008 blev senere vedtaget end forventet. Til gengæld vandt portalen for anden gang IT- og Telestyrelsens pris Bedst på Nettet som det bedste offentlige netsted inden for kategorien portaler, ligesom Magasinet Arbejdsmiljø har fortsat fremgangen i abonnentantallet. På baggrund af især den høje forskningsproduktion og -produktivitet i 2008 vurderes de faglige resultater for 2008 som tilfredsstillende. De økonomiske resultater i 2008 vurderes ligeledes som tilfredsstillende. Efterspørgslen efter forskningsbaseret arbejdsmiljøviden er stor og stigende, men mulighederne for at supplere finanslovsmidlerne med ekstern finansiering er begrænsede både nationalt og internationalt. Dette er fortsat en stor udfordring for NFA, ikke mindst i lyset af en faldende basisbevilling. Derfor søger NFA aktivt finansiering fra alternative, almene fonde. Som det fremgår af tabel 2, er de eksterne forskningstilskud da også vokset betydeligt siden 2007, nemlig fra 23,9 mio. kr. til 27,8 mio. kr. 2.5. Mål og resultater uddybende analyser og vurderinger 2.5.1. Forskning, undersøgelsesvirksomhed og dokumentation Resultatkrav 1: Faglig kvalitetssikring af forskningen ved publicering af mindst 1,2 artikel pr. forskerårsværk i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review. Der er publiceret 124 peer reviewede artikler, hvoraf 121 er i udenlandske tidsskrifter. Med 69 forskerårsværk svarer 124 artikler til 1,8 artikel pr. forskerårsværk. Der er tale om en betydelig vækst i antal publicerede artikler i forhold til 2007, både når man ser på det samlede antal, og når man ser på antal pr. forskerårsværk. Antallet af forskningsresultater publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter har aldrig været større, hverken i absolutte termer eller i forhold til antal forskerårsværk. Væksten falder sammen med NFA s målrettede satsning på i endnu højere grad at få omsat forskning til videnskabelige publikationer. 20
Der er flere faktorer, der spiller ind på artikelproduktionen i det enkelte år. En stærk fokus på produktionen er naturligvis en afgørende faktor, men antallet af forskningsprojekter, der er i publiceringsfasen vil selvsagt variere mellem årene, og særligt publiceringstidspunktet er vanskeligt at forudse og styre. Perioden fra en artikel sendes til peer review, til den offentliggøres, varierer betydeligt og kan i nogle tilfælde være meget lang. Stigningen i artikelproduktionen må primært tilskrives den øgede fokus på videnskabelig publicering, men er også et resultat af gunstige muligheder for at publicere forskningsresultater. Eksempelvis har forskningsområdet muskel- og skeletbesvær gennemført en omfattende forskningsmæssig omstilling for et par år siden, som i 2008 har givet sig udslag i en stor artikelproduktion. Nedenfor ses udviklingen de seneste 5 år i antal publicerede artikler pr. forskerårsværk: År 2004 2005 2006 2007 2008 Antal 1,2 1,2 1,2 1,5 1,8 Resultatkrav 2: Styrkelse af konkurrencedygtigheden i forhold til EU s forskningsstøttende programmer gennem strategisk samarbejde med andre nationale forskningscentre på arbejdsmiljøområdet i Europa. NFA indgår i mindst 5 konsortier, der søger finansiering fra EU-programmer. NFA deltager i et fælleseuropæisk konsortium, der i 2008 bød på og vandt opgaven under navnet Topic Centre OSH med at stille ekspertise på arbejdsmiljøområdet til rådighed for EU s arbejdsmiljøagentur i perioden 2009-2013. Desuden har NFA deltaget i 6 konsortier bag EU-ansøgninger om finansiering af forskning i arbejdsmiljørelaterede risici ved nanoteknologi inden for det 7. rammeprogram. Konsortierne har bestået af førende nano-forskningsgrupper fra det meste af EU inklusiv Storbritannien, Finland, Sverige, Tyskland, Frankrig. Én af projektansøgningerne er imødekommet. NFA deltager også i to konsortier, der i 2008 har søgt EU-støtte inden for temaerne ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Det ene af projekterne opnåede i 2008 støtte. Endelig har NFA gennem sit formandskab for PEROSH opnået tilslutning i 2008 til iværksættelse af foreløbig 9 fælles forskningsprojekter finansieret af PEROSH-medlemmernes egne midler. Resultatkrav 3: Det strategiske samarbejde med universiteterne operationaliseres bl.a. ved adjungering af NFA s forskere, således at de kan deltage i uddannelse på lige fod med universitetsansatte forskere. Mindst 10 NFA-forskere skal i 2008 være adjungeret til et universitet. I løbet af 2008 var i alt 7 forskere adjungeret til et universitet. Målet er dermed ikke opfyldt. Det skyldes blandt andet, at processen med at få adjungeret forskere indebærer mange formelle krav, bl.a. nedsættelse af bedømmelsesudvalg, og derfor strækker sig over lang tid. Som en mere konkret årsag til den manglende målopfyldelse kan der peges på, at to forskere fik sat deres adjungeringsproces på DTU i stå på grund af en større omorganisering af DTU. Den manglende målopfyldelse er således resultat af forhold, som NFA har vanskeligt ved at påvirke. 21
Det er dog tilfredsstillende, at flere af adjungeringsansøgningerne, der var i proces i 2008, er faldet på plads i begyndelsen af 2009. Resurseforbrug Omkostningerne til NFA s hovedformål forskning, undersøgelsesvirksomhed og dokumentation var på 75,9 mio. kr. i 2008, hvilket er 3,1 mio. kr. lavere end sidste år. Til trods herfor blev der produceret væsentligt flere videnskabelige artikler end sidste år. Det store antal publicerede videnskabelige artikler er meget tilfredsstillende, da publikation af videnskabelige artikler er ét af NFA s absolutte kerneprodukter. 2.5.2. Overvågning og videnberedskab Resultatkrav 4: Tilfredsstillende betjening af minister, Folketing, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen med dokumentation og rådgivning. I en kort enquete om faglig kvalitet og relevans af betjeningen skal departementet, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen mindst tildele NFA 80 ud af 100 mulige point. Der er arbejdet tæt sammen med departementet og AT bl.a. om en række spørgsmål fra minister og Folketing samt om baggrundsnotater til brug for regeringens sygefraværshandlingsplan og til brug for Forebyggelsesfonden og regeringens Forebyggelseskommission. Den samlede score i enqueten blev 92 point ud af 100 mulige. Til sammenligning var scoren sidste år 93 point. Tilfredsheden er størst med dialogen mellem NFA og enhederne, mens tilfredsheden er mindst om end relativt høj med 86 point i forhold til den pædagogiske fremstilling i skriftligt materiale. Resultatkrav 5: Analyser inden for mindst 10 temaer/problemstillinger baseret på data fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte om dansk arbejdsmiljø og dets udvikling afrapporteres skriftligt Der er udarbejdet mere end 10 analyser til afrapporteringen af sygefraværshandlingsplanen, ligesom der er publiceret 10 artikler samt udarbejdet diverse skriftlige konferencebidrag. Det relativt store antal analyser er et resultat af, at Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har efterspurgt analyser i højere grad end forventet. De faglige emner for analyser og publicering baseret på overvågningsdata har bl.a. været: forekomsten af støj, forekomsten af sygefravær i hhv. den offentlige og private sektor, sammenhængen mellem sygefravær og psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker. Overvågningsområdet har i 2008 bidraget til den årlige overvågningsrapport til Arbejdsmiljørådet. Der er desuden arbejdet videre med en modernisering af publiceringen af Nationale data på NFAs hjemmeside; eksempelvis er data udvidet med hyppighed af førtidspensioner i de forskellige brancher. I 2008 blev virksomhedsovervågningen gjort tilgængelig på NFA s hjemmeside. Til grund for virksomhedsovervågningen ligger svar fra arbejdsmiljøansvarlige og medarbejderrepræsentanter på knap 10.000 danske virksomheder om deres forebyggende arbejdsmiljøindsats. Derudover har året været anvendt til den første nationale tværsnitsundersøgelse (NAT), hvor der er lagt meget vægt på metodeudvikling i relation til de kommende års overvågning. 22
Endelig har NFA på baggrund af tal fra arbejdsmiljøovervågningen bidraget til analysearbejdet i regeringens forebyggelseskommission. Resurseforbrug Omkostningerne til overvågning og videnberedskab endte på 16,4 mio. kr., hvilket er knap 2 mio. kr. højere end sidste år. Overvågning og videnberedskab har været præget af stor aktivitet i 2008 med hyppig myndighedsbetjening, med bidrag til bl.a. sygefraværsanalyse og med udvikling af nye overvågningsværktøjer. Set i det lys er omkostningsniveauet ganske tilfredsstillende. 2.5.3. Flermedial brugerrettet kommunikation af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden Resultatkrav 6: Hjemmesiden www.arbejdsmiljoforskning.dk skal have en sådan kvalitet, relevans og attraktivitet for brugerne af arbejdsmiljøviden, at der foretager mindst 1,3 mio. opslag NFA s hjemmeside havde i 2008 1,45 mio. eksterne sideopslag, hvilket er en stigning på knap 11 % i forhold til 2007. Hjemmesiden har atter fået fem netkroner i Bedst på Nettet. Det giver NFA en andenplads blandt forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og hvis man alene sammenligner med andre forskningsinstitutioner, er NFA bedst. Udviklingen i antal opslag på NFA s hjemmeside (før 2007: AMI s hjemmeside) de sidste 5 år ses nedenfor: År 2004 2005 2006 2007 2008 Antal (mio.) 0,95 1,03 1,35 1,31 1,45 Resurseforbrug Der er forbrugt 7,3 mio. kr. på flermedial brugerrettet kommunikation af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden, hvilket svarer stort set til niveauet sidste år. Kun en mindre del af omkostningerne kan dog henføres til resultatkravet 6 om antal hits på NFA s hjemmeside, da dette resultatkrav kun udgør en mindre men meget væsentlig del af produkt 3. Af andre aktiviteter under produkt 3 kan nævnes afholdelse af møder for offentligheden og driften af NFA s bibliotek. NFA har valgt at fokusere på et resultatkrav, der er knyttet op på hjemmesiden, fordi hjemmesiden er en strategisk vigtig kommunikationskanal for NFA. Der er også i 2008 udfoldet betydelige anstrengelser for at præsentere og beskrive NFA s forskningsprojekter på hjemmesiden på en læsevenlig måde uden at gå på kompromis med den mere detaljerede forskningsprægede beskrivelse af projekterne. 2.5.4. Kandidat- og forskeruddannelse Resultatkrav 7: NFA vil i samarbejde med universiteterne medvirke til at sikre, at arbejdsmiljøforskningen anvendes i den videregående uddannelse. NFA vil deltage i undervisningen på mindst 5 universitetsuddannelser. I 4. kvartal udarbejdes status om universitetssamarbejdet til departementet. NFA har i 2008 bl.a. haft ansvar for og gennemført undervisning i væsentligt omfang på Institut for Psykologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Institut for Kemi på Københavns Universitet, 23