Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright
Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er dog mindre vigtigt. Spillet tilbyder stadig god underholdning til alle. Jeg har med dette dokument forsøgt at skabe et brugbart overblik over de vigtigste regler for selvet skakspillet. Andetsteds kan du finde de ekstra regler, der er nødvendige at kende, hvis man deltager i skakturneringer i Danmark eller udlandet. Oversigten er forsøgt skrevet i en forholdsvis uhøjtidelig tone selv om der er tale om regler og jura, og sproget henvender sig ligeledes til både børn og voksne. Spillets regler står ikke alene, men er mange steder suppleret med et beskedent forsøg på at skabe en grundlæggende, men kort beskrivelse af spillets strategiske elementer. Ønsker man et mere fuldstændigt regelsæt ligger den danske oversættelse af de internationale regler for skak, Skakhåndbogen, på Dansk Skak Unions (DSUs) hjemmeside www.skak.dk God fornøjelse! Rune Egede Andersen København, d. 1. september 2015
Målet i skak Lad os starte med målet for skakspillet så vi holder det for øje. Målet er at sætte modstanderens konge skakmat eller blot mat, som man siger i daglig tale. Det sker ved både at indespærre og true modstanderens konge. Truer man modstanderens konge er kongen skak, og er kongen indespærret og dermed forhindret i at slippe væk fra skak-truslen, er kongen ikke blot skak, men skakmat og spillet er slut. Kongen tages aldrig, ud af brættet men skakpartiet stoppes trækket før. Det er ikke et mål, at tage alle modstanderens brikker, men det er et middel, der gør, at modstanderen enten kommer til at mangle våben og er magtesløs eller måske bare indser det nyttesløse i at fortsætte kampen og frivilligt vælger at opgive. På den måde kan man også finde en vinder. Opstår der en stilling, der ikke kan vindes af nogen af spillerne, ender partiet uafgjort, hvilket man i skaksprog kalder for remís. Det kunne typisk være et skakparti, der ender med at begge spillere kun har kongen tilbage og konger kan ikke slå hinanden eller det kunne være et parti, hvor spillerne stædigt trækker de samme to brikker frem og tilbage flere gange og ikke rigtig synes, at kunne finde på bedre træk. Så kan der opstå remis ved trækgentagelse. En remís kan også aftales undervejs af spillerne, hvis en af dem tilbyder remisen og den anden spiller accepterer. Dette sker ikke så sjældent og i en turnering med stormestre kan over halvdelen af alle partier nemt ende remis, hvilket kan være med til at lægge en dæmper på tilskuernes begejstring. Startopstillingen
Bræt og brikker Brættet består af 64 felter, 32 sorte og 32 hvide. Brættet skal vende således, at de hvide hjørnefelter befinder sig ved spillernes højre hånd. Er der tal og bogstaver på brættet stiller man hvids brikker på række 1 og 2 og sorts på række 7 og 8 ved start. Dette er dog kun nødvendigt ved turneringsskak, når man skal notere et skakparti eller når man spiller et skakparti igennem fra en bog. Alle brikker, også kongen og dronningen, står overfor hinanden og huskereglen for kongen og dronningens placering er: Hvid dronning på hvidt felt sort dronning på sort. I et skaksæt er der 6 forskellige brikker, der hver for sig har en værdi og en måde at bevæge sig på. Skakbrikker fås i mange forskellige farver og størrelser, men uanset farve bruger man betegnelserne sort og hvid om henholdsvis de mørke og lyse brikker. Størrelsen er mindre vigtig, men brikkerne bør passe til felternes størrelse på skakbrættet og her siger man, at der skal kunne stå nøjagtig 4 bønder på et felt for at feltet har den rette størrelse i forhold til brikkerne. Skakbrætter til turneringsbrug har tit 5,0 5,5 cm. store felter og det er en god størrelse skakbræt, selv til hyggeskak. Begge spillere har det samme antal brikker fra starten og spillerne skiftes til at trække (flytte) en brik. Hvid starter altid, hvilket giver, at hvid har en lille, men ikke ubetydelig fordel fra start. De 6 brikker navngives og grupperes på forskellige måder mest almindeligt i bønder og officerer, hvor officererne er alle de brikker, der ikke er bønder. Kongen er således også en officer. Officererne opdeles derudover i tunge officerer (dronning og tårne) og lette officerer (springere og løbere). Tung og let er betegnelser, der bruges i et forsøg på at beskrive, hvilke officerer, der er meget værd og hvilke der er ikke er. Brikkernes værdi Hver brik er at betragte som en form for våben. Nogle våben er meget effektfulde mens andre til sammenligning er mere harmløse. Kampvogne gør ofte større skade end bue og pil. Værdien af de enkelte brikker hænger nøje sammen med, hvor langt de kan bevæge sig. Generelt vil en brik, der kan bevæge sig til mange felter og være mere værd end en brik, der kun kan gå til ganske få felter. Dens rækkevidde eller muligheder er simpelthen større og man siger, at brikken kontrollerer flere felter.
Det er også af stor betydning om de felter, brikken kontrollerer er vigtige felter. Det er jo lige meget, om man har magten over en del af brættet, hvis den egentlige krig sker i den anden ende af brættet. Bonden Den mindst værdifulde brik er bonden og man bruger derfor bonden som målestok for brikkernes indbyrdes værdi. En bonde er naturligvis netop én bonde værd mens alle andre brikker derimod er et vist antal bønder værd. Man omtaler også bondeværdier som points og siger lige så tit, at bonden er ét point værd. På diagrammet ses en hvid bonde på feltet c3, der kan gå til feltet c4 markeret med et sort kryds og slå eventuelle brikker, der stiller sig på felterne markeret med en sort prik. Den sorte bonde kan ligeledes vælge at gå til et af krydserne eller slå eventuelle hvide brikker, der stiller sig på de sorte prikker. Man skal ikke slå, men man kan vælge at gøre det. Bonden bevæger sig ét skridt frem, skridt for skridt, til den når den bagerste række af skakbrættet. Hvis bonden når sit mål skal den forvandles til en ny officer dog ikke en konge. Da dronningen er den officer, der er mest værd, forvandles bonden oftest til en dronning. Man kan derfor godt have flere dronninger på brættet af samme farve, samtidigt, og spillerne må hente en dronning fra et andet skaksæt og bruge som ekstradronning. Det er ikke lovligt, at bruge noget der ligner, en kapsel, et viskelæder, et tårn sat på hovedet. Fænomenet kaldes en bondeforvandling og feltet forvandlingen sker på kaldes for forvandlingsfeltet og det siger sig selv, at det gør bonden til en brik, der pludselig kan gå hen og blive endog meget værdifuld. Ja, faktisk så stiger bøndernes værdi for hvert skridt de tager. De bliver farligere og farligere for modstanderen. For at gøre spillet hurtigere og dermed mere interessant blev der indført en regel i 1400- tallet som man stadig bruger. Alle bønder må bevæge sig 1 eller 2 skridt første gang de flyttes. På den måde kan spillerne hurtigere stå overfor fjenden og komme i kamp!
Møder bonden en brik på sin vej, der stiller sig på feltet lige foran bonden, er bonden blokeret og kan umiddelbart ikke gå videre. Når der er fri passage, kan bonden igen flytte sig. Bonden går lige frem, men slår på skrå, og står der en fjendtlig brik på et af de to felter, der er skråt foran bonden, må bonden slå brikken. Det gøres ved at stille sig på den fjendtlige briks felt og tage den fjendtlige brik og sætte den udenfor brættet. Én passant er et besynderligt træk, der kan ske mellem to bønder og kun mellem bønder. Reglen opstod som en reaktion på den nye regel om, at bønder første gang de trækkes må bevæge sig to skridt frem. På den måde kunne en bonde passere modstanderens bønder uden at man kunne nå, at tage den. Det mente nogle skakspillere, var forkert og regler om én passant (at slå i forbifarten) blev indført. 1 2 3 I diagram 1 ses en hvid bonde på sit udgangfelt, der har mulighed for at rykke to skridt frem. I diagram 2 er bonden så trukket de to felter frem og er i den forbindelse passeret det sorte felt på tredje række, den sorte bonde truede. Af diagram 3 ses det, at den sorte bonde har snuppet den hvide bonde idet den hvide bonde nu er væk og den sorte bonde har stillet sig på det felt, den truede. Trækket kan forekomme mærkeligt og i hvert fald meget anderledes end alle andre slag af brikker, idet den brik der slår ikke ender på det felt, hvor den slagne brik oprindelig stod. Én passant trækket skal udføres umiddelbart efter muligheden opstår. Man kan altså ikke vente et eller flere træk og så pludselig slå den hvide bonde én passant. Det er jo ikke i forbifarten men lang tid efter. Ligeledes skal man huske på, at uanset hvor smart trækket ser ud, og hvor målløs modstanderen ser ud, når man udfører det så er det langt fra sikkert, at det er det bedste træk i stillingen endsige et godt træk. Det skal vurderes på lige fod med alle andre muligheder i stillingen. Springeren (hesten) Denne ofte meget dekorative brik har trods dens smukke ydre og særprægede gangart ikke så stor en værdi som mange af de øvrige officerer. Den kan dog noget som ingen andre kan: Den kan springe eller hoppe over de andre brikker. Både over egne brikker og over modstanderens brikker. Det gør den til en yndet skakbrik at flytte rundt med især for børn og det har givet den sit navn.
Man siger, at springeren går eller hopper to skridt frem og et til siden. Børn smiler, når man fortæller dem, at brikken går som en banan og det er vel ikke helt forkert. Læg mærke til, at hvis en springer står på et sort felt vil alle de felter springeren kan trækkes hen til være hvide og omvendt. Derfor vil træk fra en springer altid ske som på skiftevis de hvide og sorte felter. Visuelt, befinder de felter en springer kan hoppe hen til, sig i en ring et stykke uden for springerens område. Det ser således ud:, Den hvide springer på feltet a1 kan hoppe til to felter markeret med H. Den sorte springer, der står på et hvidt felt, kan hoppe til 8 forskellige sorte felter alle markeret med et X. Man ser straks, at springeren i midten af brættet har mange flere muligheder end springeren placeret i hjørnet, hvorfor den også er meget mere værd. Deraf opstår følgende flittigt anvendte huskeregel: En springer på randen er altid på spanden! Løberen Skakbrættets to farver er gode at have, hvis løberens bevægelsesmønster skal beskrives. Løberne bevæger sig skråt, eller som det med et finere ord hedder, diagonalt. Den sorte hvidfeltede løber, der ses i diagrammet til højre, er i stand til at bevæge sig hen til netop de 11 hvide felter, der er markeret med et kryds.
Møder løberen en fjendtlig brik, vil den kunne slå denne ud af brættet ganske som bonden gjorde det. Løberen ender så på det felt, hvor den fjendtlige brik stod. Man taler om henholdsvis den hvidfeltede løber og den sortfeltede løber og betragter man dem begge kalder man dem for løberparret. Hvis man mister sin ene løber, fx den hvidfeltede, så mister man en brik, et våben, der kunne have været brugt til at kontrollere alle de hvide felter. Man er således blevet handicappet eller svag på de hvide felter. Det kan modstanderen udnytte og især, hvis han stadig har sin hvidfeltede løbere i behold. Springeren og løberen regnes traditionelt for at være lige meget værd. Dette er dog kun en alt-andet-lige vurdering og alle fire lette officerer skal og vil hele tiden skulle værdisættes individuelt. Kan man snuppe modstanderens godt placerede springer med en svært brugbar løber, gør man naturligvis det. Generelt vil den trænede skakspiller dog holde lidt igen, med at bytte sine løbere af for modstanderens springere. Løberen viser sig tit bedre og bedre, jo længere frem i spillet vi kommer. Dens rækkevidde bliver større, da brikkerne har en tendens til at forsvinde fra brættet og dermed ikke spærrer for dens bane. Har man løberparret i slutspillet sat overfor modstanderens springerpar eller løber og springer, så er man ganske vist materielt lige men har ofte en klar fordel. Tårnet Tårnet bevæger sig lige så langt det vil, vandret og lodret. Det kan på samme måde som løberen slå modstanderens brikker, men disse skal befinde sig på samme lodrette linje eller vandrette række. Tårnet i diagrammet herunder kan bevæge sig 12 steder hen. Felterne e2 og e1 er tårnet imidlertid forhindret i at nå, idet hvids egen konge på e2 spærrer vejen. Tårnet kan, som alle de øvrige officerer, også bevæge sig baglæns men det kan ikke springe over brikker som springeren kan. Dog er der et enkelt tårnspring med i
reglerne for skak, men det kommer vi til senere. Det er en del af rokaden. Tårnet kan nå alle felter på skakbrættet og det kan nå dem hurtigt. Det gør, at tårnet har en høj værdi i forhold til springer og løber. Løberne kan jo kun, hver for sig, nå den ene halvdel af brættet og springeren er lang tid om at nå fra den ene del af brættet til den anden. Næ, tårnet er en tung officer! Han man opnået, at have et tårn, hvor modstanderen kun har en løber eller en springer til gengæld så siger man, at man fører med en kvalitet. Respektivt er man også en kvalitet bagude, hvis man kun har en løber for et tårn. Det kan vise sig fatalt i slutspillet, men andre gange overlever man med nød og næppe, idet føringen ikke er nok til gevinst. Dronningen Der står en kvinde bag alt og det gør der også i skakspillet. Kongen, som ganske vist er den vigtigste brik på skakspillet, er ikke den stærkeste brik. Det er derimod dronningen, der kan rykkes som en kombination af et tårn og en løber både vandret, lodret og diagonalt. Hun er uden tvivl den mest kraftfulde brik i skakæsken! Har man mistet sin dronning uden nogen form for kompensation, er det så at sige nyttesløst at fortsætte spillet og man kan så at sige lige så godt give op med det samme og tage et nyt parti. Ja, faktisk, mister man et tårn, en løber eller en springer gælder det samme. Slaget er reelt tabt. Topspillere, der er to bønder bagude strækker gerne våben og mange gange er er en fordel på kun én bonde helt afgørende. For nye skakspillere lyder dette tit mærkeligt. Man giver vel ikke bare sådan op bare fordi man er en bonde eller to bagud? Nej, spil du bare videre. Der er mange øvelser gemt i selve det at sætte mat og at forsøge på at forsvare sig stædigt.
Kongen Kongen er spillets vigtigste brik. Den bevæger sig adstadigt rundt, ét skridt ad gangen i alle retninger. Den hvide konge i diagrammet under kan således bevæges 3 forskellige steder hen mens den sorte konge, der befinder sig i centrum, har hele 8 steder. Kongens værdi er reelt uvurderlig og man siger at han er uendeligt meget værd. Dør kongen, er spillet tabt. Af denne grund holder man kongen hjemme, så han ikke kommer ud på brættet hvor farerne lurer. Det sikreste sted er ej heller det sted, kongen starter med at stå på bagkanten, i midten. De to sikreste steder er henholdsvis det ene hjørne, i sikkerhed bag bønderne, eller det andet. Det tager jo tid, at komme hen i hjørnet. Først skal de øvrige officerer væk og så skal man bruge 1-2-3 træk på at gemme kongen væk. Derfor opfandt man i tidernes morgen en form for dobbelttræk, hvor man må bytte om på kongen og tårnet, så kongen kommer ud mod hjørnet og tårnet kommer ind til centrumsfelterne. Det kaldes en rokade og det må spillerne foretage sig én gang i spillet. At det så samtidig også er et smart træk og måske det mest effektfulde træk man generelt kan foretage sig gør, at følgende huskeregel tit høres: Husk din rokade, før du får ballade!
Om rokaden I skak er der to rokader: Den korte rokade og den lidt mindre anvendte lange rokade. Før rokering Efter rokering På før billedet ses den sorte konge og de to sorte tårne stående på deres startfelter. De har ikke haft flyttet sig. På efter billedet ses, hvor konge og tårn vil ende efter henholdsvis den lange rokade og den korte rokade. (Der er indsat en ekstra sort konge, for at vise, hvor kongen i både kort og lang rokade ender.) Rokadens udførsel Kongen rykkes først to felter til den ene side og derefter rykkes det respektive tårn lige om på den anden side af kongen. Man må ikke rykke tårnet først da det i så fald betragtes som et tårntræk ikke starten på en rokade. Man bruger heller ikke to hænder i skak og derfor er rokaden, som alle andre træk, at udføre med kun én hånd. Rokaderegler Der findes ikke så få regler for rokaden. Man må rokere hvis følgende er opfyldt: 1. Kongen må ikke tidligere have været flyttet! 2. Det tårn, man vil rokere med, må heller ikke have været flyttet. (Det andet tårn må naturligvis gerne.) 3. Alle felter imellem konge og tårn være tomme. 4. Kongen må ikke stå skak, og at rokere ud af en skak er derfor ulovligt. (Kongen må gerne have været i skak, men ikke i det øjeblik, man rokerer.) 5. Det felt kongen ender på må ikke være truet. (En konge må ikke begå selvmord. ) 6. Kongen må ikke, når han rokerer, passere et af modstanderen truet felt! (Det vil altid for hvid være felterne f1 eller d1 og for sort f8 og d8.) I den lange rokade må det tårnet gerne passere over et truet felt (b1 eller b8).
Her ses to eksempler på lovlige og ulovlige rokader: I diagrammet har sort rokeret kort. Sort har rokeret langt. Hvid kan Hvid må ikke rokere, da sorts løber også rokere langt, idet det er uden truer det felt (f1), som hvids konge betydning, at hvids tårn skal passere skal passere under rokaden. det af sorts løber truede felt, b1.