Feedbackkultur - en modenhedsmodel

Relaterede dokumenter
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Bornholms Regionskommune Totalrapport

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole

Analyse af feedbackkultur Virksomhed X

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Samtaleskema (anklager)

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Innovation, Science og Inklusion Slutrapport af ISI 2015

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Vejledning til opfølgning

NY LEDER NY VIRKELIGHED

Trivselsmåling GS1 Denmark

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

1

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Lidt om mig. Sådan når I ud med budskabet. Dansk Center for Organdonation Hotel Signatur / Januar 2014 Anne Bove-Nielsen

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Psykisk arbejdsmiljø

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Rapport - Trivselsundersøgelsen Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Vilkårsundersøgelse 2019

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Slagelse Kommunes Personalepolitik

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

Skoleevaluering af 20 skoler

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar Socialforvaltningen

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3560 besvarelser ud af 4058 mulige)

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 84% (537 besvarelser ud af 636 mulige)

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Vejledning til MUS-skemaet

Skatteministeriets ledelsespolitik

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Indholdsfortegnelse.

Ledelsesevaluering. - Navn på leder

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Ledelses- og værdigrundlag

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Hvad er kompetenceudvikling?

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

gladsaxe.dk HR-strategi

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Forandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Det Rene Videnregnskab

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Pixiguide til udarbejdelse af konsekvensvurdering

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Transkript:

Feedbackkultur - en modenhedsmodel Modenhedsmodellen for feedbackkultur giver et nuanceret indblik i, hvor moden eller veludviklet feedbackkulturen er i en given organisation. Modellen består af syv forskellige dimensioner og fem niveauer, der sammenholdes for at identificere en feedbackkulturs modenhed. Modenhedsmodellen kan både fungere som et diagnosticerings- og refleksionsredskab. Som redskab til diagnosticering kan modellen bruges til at analysere og vurdere feedbackkulturen i en given organisation identificere potentiale for at udvikle den samlede feedbackkultur i en given organisation etablere en strategi for, hvordan en organisations feedbackkultur kan styrkes. Som redskab til refleksion kan modellen bruges som afsæt for dialog om feedbackkultur og om organisations egne ønsker til udvikling af feedbackkulturen. Modellen er skabt af ph.d. Charlotte Albrechtsen, cand.mag. Anni Pedersen og ph.d. Tine Wirenfeldt Jensen, som tilsammen har mange års erfaring med undervisning i og formidling af god feedbackpraksis og udvikling af materiale til feedbackaktiviteter. Nedenfor gennemgår vi først modellens syv dimensioner én for én og dernæst dens fem niveauer. På feedbackkultur.dk kan du se tre cases, som viser hvordan modellen kan bruges til at forstå og udpege udviklingspotentialer i forhold til feedbackkultur i forskellige organisationer. Modellens dimensioner Modenhedsmodellen for feedbackkultur rummer syv forskellige dimensioner (de horisontale farvede felter), der er er centrale for at forstå og analysere feedbackkulturen i en given organisation. Dimensionerne sætter fokus på både et organisatorisk, praktisk og ledelsesmæssigt niveau. Generel holdning til feedback Dimensionen beskriver hvordan medarbejdere og ledelse overordnet forholder sig til feedback: Opfattes feedback overhovedet som relevant, og hvor mange er henholdsvis positive og skeptiske over for feedback? Den generelle holdning til feedback afspejler, hvor forankret og udbredt feedback er i organisationen, og hvor accepteret det er, at der arbejdes med feedback.

Kendskab til feedbackmetoder Hvor udbredt er kendskabet til feedbackmetoder er i organisationen? I organisationer med en umoden feedbackkultur er kendskabet i bedste fald overfladisk, og i en organisation med en udviklet feedbackkultur har alle kendskab til feedbackmetoder og forholder sig reflekteret til dem. Brug af feedbackmetoder Denne dimension omhandler, i hvilket omfang organisationens medarbejdere arbejder bevidst med metoder til feedback, og hvor struktureret dette arbejde er. Jo mere moden feedbackkulturen i en organisation er, jo mere udbredt og struktureret er brugen af metoder. Et kendetegn ved den fuldt udviklede feedbackkultur er, at medarbejderne ikke bare bruger metoder til feedback, men deltager i systematisk udvikling af dem. Initiering af første feedback Hvor tidligt i processen igangsættes de første feedbackaktiviteter? Jo mere udviklet feedbackkulturen i organisationen er, jo tidligere i processen indtænkes og gennemføres feedbackaktiviteterne. Indtænkning af feedback i samlede arbejdsprocesser Hvor godt er feedbackaktiviteterne integreret i organisationens øvrige arbejdsprocesser? Det beskriver denne dimension. På laveste trin er der ikke nogen integration, og på højeste trin indgår feedbackaktiviteter i alle arbejdsprocesser. Accept af ressourceforbrug på feedbackaktivitet Denne dimension beskriver, hvor accepteret det er at bruge ressourcer på feedbackaktiviteter i organisationen. Accepten (eller manglen på samme) kan stamme fra både kolleger og ledelsen. Ressourcer kan være fx egen og andres arbejdstid, midler, kurser o.a. Jo mere udviklet feedbackkulturen er, jo mere accepteret er det at bruge ressourcer på feedbackaktiviteter. I organisationer med en fuldt udviklet feedbackkultur er ressourcer til feedbackaktiviteter en fast del af budgettet. Ledelsesmæssigt fokus på at styrke feedbackkultur Dimensionen beskriver det ledelsesmæssige fokus på at understøtte og styrke feedbackkulturen i organisationen. Dette fokus viser sig blandt andet ved, at der er ledelsesmæssig opbakning til at afsætte ressourcer til feedback, og ved at det fra ledelsens side klart kommunikeres, at der er en forventning om brug af feedback i organisationen. Jo mere udviklet feedbackkulturen er, jo højere er den ledelsesmæssige forventning til at feedback indtænkes i alle arbejdsprocesser. I den mest modne feedbackkultur er feedback indskrevet i organisationens strategiske grundlag.

Modellens niveauer Modenhedsmodellen for feedbackkultur består af fem niveauer (de vertikale bokse). Niveauerne relaterer sig til de forskellige dimensioner, som er beskrevet ovenfor. En organisation placerer sig sjældent entydigt i ét niveau, men kan være på ét niveau inden for én dimension og på et andet niveau inden for en anden dimension. Det fremgår også af de tre cases, som optræder sidst i dokumentet. Ofte vil der dog tegne sig et generelt, samlet billede. Intet fokus på feedback På første stadie er der inten fokus på feedback, hverken fra medarbejdere eller ledelsens side. En organisation på dette stadie har intet kendskab til feedbackmetoder og ingen interesse i at bruge metoderne. Det potentiale, der ligger i feedback, vil ikke være synligt for organisationen. Der vil derfor ikke være kendskab til feedbackmetoder blandt medarbejderne eller ledelsen, og der vil heller ikke være ledelsesmæssig opbakning til at bruge dem. Dette niveau adskiller sig fra de andre ved, at en organisation på dette niveau ikke også samtidig kan være placeret på andre niveauer. Begyndende interesse for feedback Pa andet stadie er der en spirende interesse for feedback. Det viser sig ved, at enkelte medarbejdere begynder at anvende feedback sporadisk - typisk sent i arbejdsprocessen. Medarbejderne opsøger evt. feedbackmetoder tentativt. Det vil ofte være personer med erfaring med at anvende feedback fra en anden stilling eller i kraft af deres arbejdsområde. De fleste medarbejdere vil have enten neutrale eller negative holdninger til feedback, der af nogen vil opfattes som spild af tid. Medarbejdere, der efterspørger feedback fra kollegaer eller ledelsen, vil paradoksalt nok af nogle opleves som mindre gode til at løse deres arbejdsopgaver, fordi deres feedbackønske opfattes som et udtryk for usikkerhed eller uselvstændighed. Der er hverken nogen forventning om eller opbakning til feedbackaktiviteter fra ledelseslaget. Begyndende forståelse for feedback På tredje stadie er den positive holdning til feedback vokset. Andelen af personer i organisationen, der er positive over for feedback, er omtrent lige stor som andelen af personer med en neutral eller negativ holdning til emnet. Der bliver inkorporeret nogle metoder til feedback, som dog bliver brugt uden nævneværdig systematik. Visse feedbackaktiviteter møder ledelsesmæssig opbakning, men der er risiko for, at denne opbakning ikke bliver synliggjort for organisationen som helhed. Brugen af feedback hviler meget på enkelte medarbejdere, der kan gå forrest i forhold til at udvikle organisationens feedbackkultur. Det gør samtidig feedbackkulturen sårbar på dette stadie: Hvis de medarbejdere, som er engagerede i feedback, forsvinder, risikerer

organisationen ikke at bevæge sig videre fra dette stadig eller endda at vende tilbage til et tidligere stadie. Engagement i feedback På fjerde stadie er der et flertal af personer, der er positivt stemte overfor feedback i organisationen. De fleste har kendskab til feedbackmetoder, og feedback anvendes rutinemæssigt og systematisk i forbindelse med mange arbejdsprocesser. Der er fra ledelsens side opbakning til de fleste feedbackaktiviteter, men på dette stadie arbejdes der endnu ikke strategisk med feedback i forhold til organisationen som helhed. Der er en risiko for, at feedbackkulturen ikke udvikler sig yderligere, hvis der ikke tilføres kompetencer til fortsat udvikling af feedback og feedbackmetoder (i form af medarbejdere, undervisning o.a.) Tilføres den nødvendige viden ikke, er der risiko for at feedbackaktiviteter bliver brugt i sammenhænge, hvor det giver for ringe udbytte, både læringsmæssigt og økonomisk. Feedback integreret i organisationens arbejdsprocesser På femte og sidste stadie er feedbackkulturen i organisationen fuldt udviklet. Feedback er en helt fast del af organisationens kultur og identitet, og alle ser værdien af feedback. Der arbejdes proaktivt og langsigtet med feedbackpraksisser, og det er et arbejde, som ledelsen ikke bare bakker fuldt op om, men også forventer. På dette stadie er der risiko for, at personer i organisationen holder op med at orientere sig i den fortsatte udvikling inden for feedback, fordi de opfatter sig selv og egne praksisser som de øverste eksperter. Men uden fortsat inspiration til og kritisk refleksion over egen praksis er der risiko for, at organisationen ikke fortsat får det fulde udbytte af feedback samt at nye medarbejdere ikke integreres optimalt i feedbackkulturen. Albrechtsen, Charlotte; Pedersen, Anni & Jensen, Tine Wirenfeldt. 2017.