03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice, takstadministration, afregning, m.m. for 19 kommuner og Region Midt 2,1 mio. køreplantimer 524 ruter 900 kontrakt- og 200 reservebusser 50 busselskaber 72,5 mio. kunder
03-10-2012 Titel på præsentation 3 BESTILLERE OG TRAFIKSELSKABER HAR MÅL FOR CO2 REDUKTIONER Nationale mål fossilfri Danmark; transportens CO2 udslip skal ned Kommuner og Region Agenda 21 Trafikselskaber skal rådgive bestillere om mulighederne for at opnåegne klimamål, og implementere dem i praksis.
03-10-2012 Titel på præsentation 4 TRANSPORTENS CO2 UDSLIP Transportens CO2 udledning voksede med 32% i perioden 1990-2007 CO 2 -emissioner ved slutforbrug af energi (Kilde: Energistyrelsen)
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 5 KAN DEN KOLLEKTIVE TRAFIK BIDRAGE TIL NATIONALE/ REGIONALE/ KOMMUNALE KLIMAMÅL FOR TRANSPORTEN? Store busflåder med stort kørselsomfang Mange køretøjer ét stationeringssted Stort brændstofforbrug (ca. 2,5 km/l) Den kollektive trafiks CO2 udslip (og luftforurening) kan påvirkes direkte ved udbud, MEN det koster
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 6 MULIGHEDER FOR CO2 REDUKTIONER I DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT Energieffektive busser Mindre busser store busser skal alligevel bruges i myldretiden Hybridbusser energieffektive, men dyrere. Meromkostning kan pt. ikke opvejes af besparelser Alternative brændstoffer og teknologier Biodiesel kan bruges i nuværende busflåde i forskellige iblandinger; kræver tilpasninger og ekstra tankeanlæg Bio/naturgas busser Ethanolbusser Elbusser Brintbusser Kræver investeringer i dyrere køretøjer og nyt tankningsinfrastruktur
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 7 HVORFOR HAR VI IKKE GRØNNE BUSSER I DANMARK? Store usikkerheder af de økonomiske konsekvenser ved anvendelse af nye teknologier for busselskaber og dermed også for bestillere Bestilleres budget til kollektive trafik skal ogsådække meromkostninger for grønnere busser trade-off mellem service niveau og klimahensyn Puljemidler til etablering og drift af grønnere busser mangler Lav politisk prioritering af forgrønnelse af den kollektive bustrafik, og den kollektive trafik som forgænger for grønne teknologier
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 8 HVAD GØR TRAFIKSELSKABERNE ALLEREDE? Energieffektivisering de lavthængende frugter Bruge mindre busser hvor muligt f.eks. påafgange midt på dagen, eller stille krav til lidt mindre busser (f.eks. 13m i stedet for 13,7m busser) hvis kapacitetsbehøvet tillader det Partnerskaber og bonusordninger for reduktion af brændstofforbrug busselskaber får bonus for hver liter sparet diesel bybusser i Herning; Randers; Horsens; Skanderborg; Skive sparet ca. 226.000 l diesel i 2011 Bussers energieffektivitet som tildelingskriterium svært at anvende pga. dårlig sammenligningsgrundlag Forsøg med alternative løsninger for mere viden og erfaringer, som kan reducere usikkerhederne biodiesel i Aalborg; hybridbusser og miljøvenlig kørsel testes påsjælland; elbusser i København og Samsø; mini bybusser, mv.
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 9 BEHOV FOR INFORMATION Usikkerhederne skal reduceres Praktisk anvendeligt information til busselskaber om anvendelse af alternativer så de kan lave velbegrundede tilbud Bedre data til vurdering af økonomiske konsekvenser ved inddragelse af alternativer ved udbud til bestillere og trafikselskaber Eksempel: Projekt Biobus om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport
03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 10 BEHOV FOR SÆRSKILTE MIDLER Grøn omlægning af den kollektive trafik skal ikke ske påbekostning af service niveauet Puljemidler, dog ikke kun til demonstrationsprojekter (der er mange erfaringer og rapporter allerede) behov for midler til implementering og drift Evt. omlægning af afgifterne (som f.eks. Sverige), hvor anvendelse af alternative brændstoffer bliver konkurrencedygtigt
03-10-2012 TAK FOR ORDET!