Idol Foto: Angel Films Sprog: Arabisk med danske undertekster Censur: Ej fastsat af medierådet Originaltitel: Ya Tayr El-Tayer, Holland, Palæstina, Qatar, UK, UAE, 2015 Genre: Drama Instruktion: Hany Abu-Assad Spilletid: 100 minutter Niveau: 6.-10. klasse Temaer: Israel-Palæstina, drømme, heltebilleder og idolisering, fattigdom og undertrykkelse. Fag: Samfundsfag, historie, geografi, filmkundskab I dette arbejdsark findes: Inspiration til relevante fællesmål og temaer til arbejde med filmen side 1-2 Handlingsreferat af filmen side 3-4 Persongalleri side 4-5 Fakta om Gazastriben og den israelske-palæstinensiske konflikt side 5-7 Fakta om musikkonkurrencen Arab-Idol side 7 1
Fællesmål Filmgennemsynet og efterfølgende arbejde med filmens temaer vil kunne lægges under følgende mål: Samfundsfag 8. - 9. klasse: Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger Fase 2 (8. - 9. klasse): Socialisering Filmkundskab Filmkultur: Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv Færdighedsmål: Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt perspektiv Vidensmål: Eleven har viden om films samfundsmæssige udvikling og indvirkning Forslag til arbejdstemaer Muren og migrationskontrol og muren Hvad betyder det, at man som palæstinenser skal igennem kontrolposter for at bevæge sig rundt mellem forskellige områder? Hvad betyder muren? Hvor er den bygget lad eleverne undersøge og indtegne muren på et kort, og lad dem sætte årstal på, hvornår delene blev opført Hvad er den israelske stats officielle begrundelse for bosættelserne? Og behovet for muren? Lad eleverne undersøge og diskutere hvordan palæstinenserne har reageret på konflikten igennem årene Musik og kunst i det hele taget som bærer at en national identitet Hvad betyder musikken for Mohammad og Nour? Da de er små? Og da Mohammad er voksen og vinder Arab Idol? Hvad kommer hans sange til at betyde for palæstinenserne? Lad eleverne diskutere hvad kunst og kultur kan, for at vi føler os samlet som et folk hvad har vi i Danmark, der samler os på den måde? Fodboldholdet? H.C. Andersen? Den lille havfrue? Medina? Hvem samler eleverne sig om? Hvem eller hvad får dem til at føles sig stolte af at høre til det danske samfund? Tab i familien Det kan være relevant i klassen at tage emnet sygdom, dødsfald og tab op i forbindelse med filmen. Den kan fungere som et afsæt til at tage sådanne samtaler, hvis de ønskes. 2
Foto: Angel Films Handlingsreferat af filmen Filmen begynder i år 2005, hvor Mohammad og hans søster Nour vokser op inden for de hegn, der omkredser Gazastriben. De har et band sammen vennerne Omar og Ahmad. Nour er drivkraften i bandet, hun går i drengetøj og svarer altid igen, hvis folk siger hende imod. Hendes drøm er at bandet skal spille i operahuset i Cairo. De begynder at fange fisk i havet og sælge dem på stranden for at skaffe penge til rigtige instrumenter. Da de har penge nok, opsøger de byens smugler. Nour giver ham pengene, og beder ham skaffe en elguitar og et trommesæt. Men han snyder dem, og to af hans mænd tæver Mohammad så slemt, at han havner på hospitalet. Da Mohammad er hjemme igen, lover han og Nour hinanden, at de en dag vil blive stjerner og ændre verden. Mohammad har en smuk stemme. For at skaffe pengene til instrumenterne, begynder han at reciterer koranen i moskeen, og de kan endelig købe instrumenterne brugte på et loppemarked. Den musiklærer, der underviser dem opfordrer dem en dag til at spille til bryllupper. Aften efter aften spiller de til Gazas bryllupper, men pludselig falder Nour om midt under en koncert og bliver indlagt på hospitalet med nyresvigt. Nour skal nu i dialyse en gang om ugen. Mohammad vil donere en af sine egne nyrer til Nour, men han har ikke samme blodtype, og en dag får Nour det meget dårligt. Hun bliver indlagt igen. På hospitalet møder Mohammad og Nour den jævnaldrende pige Amal, der også har nyresvigt, og de bliver venner. Nour overlever ikke og Mohammad efterlades i dyb sorg. 3
Da vi møder Mohammad igen, læser han på universitetet om dagen og kører taxa om aftenen. Situationen i Gaza er forværret, og Mohammad er besat af tanken om at komme væk. En dag bliver han kontaktet på Facebook af Amal - pigen fra hospitalet. Han besøger hende, og hun overbeviser ham om, at han skal lade verden høre sin stemme. Mohammad har set i TV, at sang-konkurrencen Arab Idol har de sidste auditions i Cairo i weekenden. Efter mange trængsler, lykkes det at skaffe et visum, så Mohammad kan tage til Egypten. Han siger farvel til sin familie, Amal og musiklæreren, og vennen Ahmad kører ham til et sted tæt ved den grænseovergang til Egypten hvor Omar arbejder. Inde i migrationskontrollen viser Mohammad sit visum. Vagten tror ikke på, at det er ægte, så Mohammad må synge for at overbevise vagten om, at han skal deltage i en stor korankonkurrence i Egypten. Han kommer igennem, men da han ankommer til prøverne i Cairo, har han ingen billet og må bryde ind i bygningen, hvor prøverne finder sted. Mens han gemmer sig for vagterne, begynder han at synge, og en af de andre deltager giver ham sin billet, fordi han egentlig kun ville stille op for sjov. Den unge mand mener, at Mohammad har en god chance for at vinde. Hjemme i Gaza følger ikke bare Mohammads forældre og Amal med i spændingen ved konkurrencen. Hele Gazastriben ser showet og idoliserer ham. Han bliver en helt for den palæstinensiske sag. Da Mohammad opdager, at hans historie er i medierne over hele verden, bliver han pludselig opmærksom på alle de forventninger, der hviler på ham. En dag falder han om. Han har fået et angstanfald, og lægerne siger, at han under ingen omstændigheder kan synge i showet. Mohammad ringer til Amal og siger, at han ikke længere magter presset. Amal minder ham om at han lovede at lade verden høre palæstinensernes stemme. Hans succes giver millioner af mennesker håb, og det gør også hende glad. Han vender tilbage til konkurrencen, og med hele den arabiske verdens øjne rettet mod sig, vinder han finalen. Filmen slutter af med de faktiske TV-klip fra Arab Idol, hvor Mohammad Assaf vinder. Og billeder fra byer i Palæstina, hvor indbyggerne fejrer hans sejr i gaderne. Efter han vandt, blev Mohammad Assaf senere udnævnt til Goodwill Ambassadør af FN og fik diplomatpas. Nu rejser han rundt i verden og spiller for sine fans, men han skal stadig bede om tilladelse til at rejse ud og ind af Gaza. Persongalleri Mohammad: Mohammad har fra barnsben en smuk stemme. Sammen med sin søster Nour drømmer han om at blive berømt og forandre verden. Han er den mere forsigtige af de to og siger ofte til Nour, at hun skal slappe lidt af. Nours død og den forværrede situation i Gaza gør ham mere og mere frustreret, og på et tidspunkt vil han ikke synge længere. Han indser dog, at han må synge, så han stikker af fra Gaza for at blive stjerne. Ikke bare for sin egen skyld, men for Amal og Nour og alle de mennesker der lider i Gaza. Nour: Nour er en idealistisk drømmer. Hun er passioneret, og det er hende, der er den største drivkraft bag bandet. Hun vil ikke giftes og går i drengetøj, hvilket irriterer hendes mor. Nour dør som barn af nyresvigt. 4
Amal: Nour og Mohammad møder Amal på hospitalet. Hun har også nyresvigt og skal ligesom Nour jævnligt i dialyse. Sådan lever hun sit liv - hele tiden med faren for at dø, hvis hun får en infektion. Alligevel er hendes indstilling til livet positiv, og det påvirker Mohammad. Hun får Mohammad til at lægge sine frustrationer til side og gå efter sine drømme. Foto: Angel Films FAKTA om GAZASTRIBEN Billede: en.wikipedia.org 5
Gazastriben er en smal landstribe nordøst for Sinai-halvøen ud til Middelhavet. Det grænser op til Israel mod nord og Egypten mod syd. Området er blot 41 km langt og mellem 6 og 12 km bredt. Dvs. at det er på størrelse med Langeland, men at der bor ca. 1,65 mio. mennesker (2011), hvoraf 2 / 3 er palæstinensiske flygtninge. Gazastriben er et af verdens tættest befolkede områder, blandt andet på grund af den store gruppe palæstinensiske flygtninge. Hovedbyen er Gaza by med ca. 400.000 indbyggere. Sammen med Vestbredden danner Gazastriben det palæstinensiske selvstyreområde med ca. 4 millioner indbyggere. Konflikten mellem Palæstina og Israel Det helt centrale spørgsmål i konflikten mellem Palæstina og Israel er, hvem der har mest ret til jorden. Man mener, at både jøder og palæstinensere stammer fra området, hvor Israel og Palæstina ligger i dag. Jødeforfølgelserne i Tyskland i 1930erne og under Anden Verdenskrig betød, at mange jøder flygtede til Palæstina. Dette landområde i Mellemøsten blev valgt som et naturligt tilflugtssted, da jøderne selv mente, at de oprindeligt stammede derfra. De henviste til jødernes hellige skrift, hvori Gud fortæller Abraham, som anses for at være jødernes stamfader, at de skal bosætte sig i Kanaan, det nuværende Israel. (1. Mosebog kap. 12 vers 1-3). Den jødiske indvandring til Palæstina betød, at en tredjedel af Palæstinas befolkning var jøder i 1940. Efter anden Verdenskrig og Holocaust var der stor opbakning fra det internationale samfund til at oprette en jødisk stat i Palæstina. FN udarbejdede en delingsplan, hvor jøderne fik 54 procent af jorden og palæstinenserne 46 procent, og den 14. maj 1948 erklærede jøderne staten Israel for oprettet. Det førte omgående til blodige kampe mellem palæstinensere og israelere. Flere arabiske lande så oprettelsen af en israelsk stat som en fjendtlig handling mod palæstinenserne, og Egypten, Syrien, Libanon og Irak erklærede krig mod Israel. Krigen var den første arabisk-israelske krig og i dag er kendt som Frihedskrigen blandt israelerne og al-nakba (Katastrofen) blandt palæstinenserne. Den blev en reel katastrofe for Palæstina. Staten Israel var efter krigen endnu større end det område, der blev fastlagt i FN s delingsplan og 700.000 palæstinensere var tvunget fra hus og hjem. De flygtede til Vestbredden og Gaza, de to palæstinensiske områder som Israel endnu ikke havde overtaget, samt til nabolandene Jordan, Syrien og Libanon, hvor de blev anbragt i flygtningelejre. Efter endnu en krig, seksdagskrigen, i 1967 besatte Israel også Gaza og Vestbredden. I 1964 var den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO (Palestine Liberation Organization) dannet med Yasser Arafat i spidsen. PLO rekrutterede folk fra flygtningelejrene til at kæmpe for et frit Palæstina, og i 1987 udbrød den første palæstinensiske Intifada, det arabiske ord for oprør, både i Gaza og på Vestbredden. PLO udråbte en selvstændig palæstinensisk stat på Vestbredden, og den blev anerkendt af mange lande. Den officielle anerkendelse af PLO som repræsentant for palæstinenserne blev slået fast under fredsforhandlinger i Oslo i 1993. Her lykkedes det at få godkendt PLO. I Oslo-aftalen blev man enige om, at der skulle oprettes en palæstinensisk stat indenfor en periode på fem år, og indtil da skulle der oprettes en palæstinensisk selvstyremyndighed. Selvstyret blev oprettet og partiet Fatah, som hører under PLO, vandt valgene i Gaza og på Vestbredden. Resten af aftalen forblev på papiret. Den direkte årsag var, at den israelske premierminister Yitzhak Rabin i 1995 blev myrdet af en jødisk ekstremist. Benjamin Netanyahu overtog hans plads, og han stoppede forhandlingerne med det palæstinensiske selvstyre. 6
Palæstinenserne var ekstremt utilfredse over, at der ikke var blevet oprettet en stat som lovet, og i 2000 udbrød den anden palæstinensiske Intifada. Israelerne svarede igen og opførte i 2002 en mur mellem israelere og palæstinensere, som flere steder går langt ind på Vestbredden, palæstinensernes område. FN tager kraftigt afstand fra muren som er imod internationale love. Ved et valg i Gazastriben i 2006 mistede Fatah magten til Hamas, som er på USA s og EU s terrorliste. De to partier Fatah og Hamas - er ikke i stand til at samarbejde og regerer hver sit område. Mahmoud Abbas, som er præsident for det palæstinensiske selvstyre har søgt FN s sikkerhedsråd om medlemskab i FN, men USA vil nedlægge veto mod Palæstina som medlemsstat. Palæstinensernes plan B var at søge FNs generalforsamling om at opgradere sin status i FN til observatørstat uden fuldt medlemskab. Det blev de i 2012. Palæstinenserne håber, at medlemskab i forskellige FN-organisationer vil bane vejen for, at det internationale samfund anerkender den palæstinensiske stat. I slutningen af 2014 havde 135 lande i verden anerkendt Palæstina som stat. Det udgør 70 procent af FNs medlemslande og 80 procent af verdens befolkning. Danmark har ikke anerkendt Palæstina som stat. Kilder: http://www.u-web.dk/palaestina, www.denstoredanske.dk http://www.globalis.dk/konflikter/asien/palaestina, http://www.emu.dk/sites/default/files/israel-pal%c3%a6stina.pdf FAKTA om ARAB IDOL - Mellemøstens X factor Tv-programmet Arab Idol er en musikalsk talentkonkurrence, der bliver sendt i hele Mellemøsten. Programmet er baseret på det britiske show Pop Idol. Den første sæson startede i december 2011 og var et stort hit. Mere end 60 millioner fra hele regionen har deltaget i sms-afstemningerne. Muhammad Assaf optrådte I finale med sangen "Ali al-keffiyeh" (Løft Keffiyehen). Sangen er en nationalistisk palæstinensisk sang, der opfordrer palæstinenserne til at løfte deres hoveder og stå sammen I enighed I stedet for at være delt mellem Fatah og Hamas. Programmet Arab Idol har helt klart politiske overtoner. Ud over Mohammed Assaf, har bl.a. en deltager fra det borgerkrigshærgede Syrien vakt opsigt, og det samme gælder en kurdisk sanger, der startede en stor debat omkring kurdisk selvstændighed. Keffiyeh er det traditionelle, arabiske tørklæde 7