Filmtekniskevirkemidler

Relaterede dokumenter
FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analysemodel til Film

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Analysemodel til billeder

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk:

AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk klasse

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

Fag: Dansk Niveau: klasse

Valgaften. - en analyse

4. Berettermodellen:

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

KORTFILM. Logbog 25. NOVEMBER ANNA MARIE hammerumskole

Filmhuset 25. oktober

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken.

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

En aften i Hollywood

Oversigt over de filmiske virkemidler

Forum for sproglærere 1. september Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Kvinden Med Barnet 1

Ugeplan for 7B i uge

Manuskript. Synopsis. Story - board. * Detalieret beskrivelse af billeder + dialoger (hvis man er dygtig tegner - kan man tegne billeder)

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

Gode råde til optagelser

Analyse af kortfilm [DOKUMENTETS UNDERTITEL] JENS ÆRBO NØRGAARD. HERNING KOMMUNE [Firmaadresse]

Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse

Interview med drengene

Film omkring det grønne bord. Ved Majken Tang Koch

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG

Kulturforståelse via kortfilm - i tysk

LITTERATURFORLØB klasse

REKLAMER REKLAMEANALYSE

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

Undervisningsforløb til udskolingen

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for klasse om hæleri

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

LAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

BONUSMATERIALE TIL INSTITUTIONER Hvem er du? Spil VÆR LYDHØR, OPMÆRKSOM OG EMPATISK

Undervisningsbeskrivelse

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

American Football. I det følgende ser vi nærmere på, hvilke pladser, der er på et american football hold.

FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD 42088

Film i gymnasiet. Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007)

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: klasse

Transkript:

Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller på nogle for publikum genkendelige træk. Den filmiske stil skabes af en systematisk anvendelse af ovennævnte æstetiske virkemidler, så der dannes et særligt mønster, en stil. Af forskellige stilarter kan for eksempel nævnes impressionisme, ekspressionisme og surrealisme, som alle er beslægtede med andre kunstarter, særligt malerkunsten. Stilen formes især af den måde billedsproget anvendes på, mens genre mere handler om måden historien fortælles på. Kompositionen Kronologisk tingene sker i den rækkefølge, de i virkeligheden vil ske i. Flashback - o man ser hændelser fra fortiden o før et flash back zoomer man evt. ind på øjet (ultranær) o når det er ovre kan man zoome ud igen Flash ahead man ser ting der vil ske i fremtiden. Kompositionsmodeller 1. CIRKELFORTÆLLING fortællingen slutter næsten, hvor den begyndte 2. AKTANTMODELLEN Danskprojekt 10

3. PLOT POINTS MODELLEN 1. akt efter et kort anslag præsenteres konflikten hvem, hvad, hvor, hvordan a. Plot Point 1 - vendepunktet 2. akt konfrontationen konfliktens parter krydser klinger a. Plot Point 2 konfliktens kulmination 3. akt - Pay$off'(Udfaldet)'konsekvenser'af'plot'point'2'drages,'ny'orden'etableres,'udtoning 4. HOLLYWOODMODELLEN/BERETTERMODELLEN Anslaget o En scene der indleder filmen, en appetitvækker o Hovedkonflikten og tonen i filmen præsenteres o Den situation, der sætter handlingen i gang o Vi bliver trukket lige ind i begivenhederne Danskprojekt 11

Præsentation af hovedpersonerne miljø filmens handlinger og konflikter. Vi engageres i personerne og forvirres og fascineres af de konflikter der holder gang i spændingen. Uddybning af handling og konflikter. Point of no return ingen vej tilbage er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage for hovedpersonerne, intet kan skubbes ind under gulvtæppet mere konflikterne må løses. Du må se resten af filmen du vil vide, hvad der sker. Konfliktoptrapning spændingen stiger og personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør. Der kan komme flere konflikter, tidsfrister der skal overholdes, forhindringer skal ryddes af vejen. Klimaks hvor vi får at vide, hvem der vinder og taber. Udtoning el. afrundingen. Historien fortælles færdig. Konflikterne afklares, den gamle orden hersker på ny, el. en helt ny opstår. De lever nu lykkeligt til deres dages ende helten drager ud på nye eventyr BILLEDKOMPOSITION BILLEDBESKÆRING - er den afstand som seeren/tilskueren oplever at kameraet har til motivet Oversigtsbillede/supertotal- vi ser hele skuepladsen Totalbillede vi kan hele mennesket eller flere i hel figur Halvtotalbillede - dele af mennesket er udenfor billedet Nakkeskud personen ses bagfra Nærbillede vi ser fx kun ansigt og skuldre Supernærbillede vi ser fx kun personens øje o Ofte zoomes ind på et øje før flasch-back o Ofte zoomes ud fra øjet efter flasch back FORTÆLLER Point of View - når kameraet optræder som en af de medvirkende personers øjne Eksplicit fortæller - en tydelig tilstedeværende fortæller Danskprojekt 12

Over the Shoulder Shot - når kameraet filmer flere personer. Man ser en person, der ser en person, der gør et eller andet. Det kan også være en person, der interviewer et offer KAMERABEVÆGELSER Panorering o Sidebevægelser o kameraet drejer vandret om sin egen akse o svarer til man drejer hovedet og ser o bruges ofte til at beskrive Tilt o bevægelse op el. ned o kameraet bevæger sig lodret om sin egen akse o en overraskende beskrivelse af person/ting Zoom o en bevægelse i kameraets optik o man nærmer sig el. fjerner sig fra personen o ændring af synsfelt Håndholdt kamera o kameramanden bevæger sig med kameraet o kan give en fornemmelse af uro og tempo o kan give skæve, flakkende og måske rystede billeder Kørsel, en dolly kameraet anbringes på en vogn og kører med begivenheden SYNSVINKEL - PERSPEKTIV -hvorfra motivet er filmet -hvor kameraet er i forhold til det, der filmes -giver en oplevelse af hvem der ser Frøperspektiv o der filmes nedefra og op o en person virker mere faretruende o man ser op til en person Danskprojekt 13

o hvordan et barn/dyr ser verden o i reklameøjemed virker varen meget større og mere imponerende Normalperspektiv o viser en person i øjenhøjde o det mest anvendte o giver en neutral virkning Fugleperspektiv o der filmes oppefra og ned o en person virker lille og måske bange o en voksen ser ned på et barn o kombineret med fuldtotal giver det et stort overblik Objektivt kamera o kameraet fungerer som vores øjne der betragter begivenhederne o vi er tilskuere o et kollektivt synspunkt Subjektivt kamera o kameraet viser, hvad en af personerne ser o der filmes ofte over skulderen på den der ser o et individuelt synspunkt LYS - kan skabe forskellige stemninger. Derfor arbejdes ofte der med filtre, farvet lys, med skyggevirkning Normalt naturligt lys - her bruges ikke spots High-key lys alt belyses for at kameraet kan bevæges frit Low-key lys - lyslægning der er mørk i tonen, og som anvender skygger som virkemiddel Fokus lys der er noget i billedet man skal lægge mærke til Frontlys - som forfladiger Ovenlys: - som falder naturligt Modlys:som glorificerer Sidelys - som skaber dualitet, splittelse Lys nedefra - som mystificerer Danskprojekt 14

FARVER - kan bruges som gennemgående kendetegn for bestemte scener, miljøer og personer, men kan også bruges stemningsskabende og symbolsk. LYD Reallyd o der naturligt hører med til billedet (replikker, fuglefløjt, motorlyd.) o den optages sammen med filmen o mundbevægelser passer derfor med billedet Effektlyd o der er med til at skabe stemning (underlægningsmusik) o skabe el. forstærke særlige effekter o slag, fald, slåskamp, en dryppende hane. o lægges som regel på efter optagelsen o musik skaber spænding, uhygge, romantik o en fængslende melodi kan få folk til at huske varen Voice-over o en stemme der er lagt på efter optagelserne o vi ser ikke den der taler o bruges i tegnefilm, reklamefilm o kan skabe sammenhæng mellem billederne o kan skabe en bestemt stemning Speak o en person der ser direkte ind i kameraet og fortæller/oplyser o ingen el kun meget lidt baggrundslyd Off screen-lyd o effektlyd o et varsel om at noget vil ske (jungletrommer lyder, telefonen ringer..) Musik o skaber stemning, opmærksomhed og forventning o kan få folk til at huske varen senere Jingles et reklamespot har et slogan, tænk på BR Ved du hvad det bedste er!! Danskprojekt 15

KLIPNINGEN AF FILMEN redigering Man optager meget mere end man har brug for, sørger også for at optage sekvenser hvor personer ingenting siger men eksempelvis bare kigger væk eller ind i kameraet. Overspring forkorte et tidsforløb, en lang rejse på få sekunder! forlænge et tidsforløb, voldsscenen el. eksplosionen varer laaaang tid! Krydsklipning/Parallelklipning begivenheder der foregår på samme tid fx to børn leger på gaden en bil nærmer sig i hastig fart hvis de to handlinger mødes bliver det krydsklip hvis ikke hedder det parallelklip Overtoning det ene billede forsvinder, mens det andet træder frem bruges til at vise fantasi, drøm, fremtid, flash back Klipperytme er der lang el. kort tid mellem klippene rolig/harmonisk stemning el. hektisk stemning!! Morphing - et billede ændres til et andet uden øjet kan nå at opfatte det fx et menneske til et dyr - det skabes ved hjælp af computer Klipperytme - fart og action mange klip med korte mellemrum - rolig og harmonisk længere tid mellem klippene - gammeldags, eftertænksom lange klip! - klipper man i takt til musikken Danskprojekt 16

Kilder: Maj-Britt Lilholt mag.art. i Filmvidenskab Marianne Henriksen Danskprojekt 17