Handlingsplan 2003 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Handlingsplan 2003 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Indhold Handlingsplan 2003 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55.3 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk 1 Forord 3 2 Videnscenter 4 2.1 Metodeudvikling og -evaluering 4 2.2 Information og formidling 4 2.3 Dialog med interessenter 5 2.4 Opsamling af erfaringer 6 3 Evalueringscenter 7 3.1 Grundskoleområdet 7 3.2 Ungdomsuddannelsesområdet 8 3.3 Området for de videregående uddannelser 9 3.4 Området for voksen- og efteruddannelse 10 3.5 Tværgående projekter 11 4 Indtægtsdækket virksomhed 12 5 Bilag 13
1 Forord Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, præsenterer i denne publikation sin handlingsplan for 2003. Efter behandling i EVA s bestyrelse og repræsentantskab er handlingsplanen blevet godkendt af undervisningsministeren. Hensigten med Handlingsplan 2003 er at give EVA s interessenter, skoler, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede et indblik i EVA s kommende evalueringer og projekter og den sammenhæng de indgår i. Mange evalueringer og projekter bygger videre på tidligere handlingsplaner. Som med de forrige handlingsplaner igangsættes der med handlingsplanen for 2003 evalueringer på alle uddannelsesområder fra grundskole over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse. Der skelnes mellem videnscenterprojekter, evalueringer og projekter under området for indtægtsdækket virksomhed. Bagest i publikationen findes et bilag som er en oversigt over evaluerings- og videnscenterprojekter fra denne og tidligere handlingsplaner. Yderligere oplysninger om tidligere evalueringer, projekter og publikationer findes på EVA s hjemmeside www.eva.dk Jørn Lund Formand Christian Thune Direktør Handlingsplan 2003 3
2 Videnscenter Det er videnscenterets opgave at opsamle, producere og formidle relevant viden som er tilvejebragt dels gennem EVA s aktivt opsøgende rolle i forhold til national og international erfaringsopsamling og -udveksling, dels gennem en løbende systematisk bearbejdning af resultaterne af EVA s egne aktiviteter. Dette formål blev konkretiseret i forbindelse med udarbejdelsen af EVA s strategiplan 2001-2003. Disse hovedopgaver er styrende for EVA s videnscenteropgaver. 2.1 Metodeudvikling og -evaluering En tilbagevendende opgave for videnscenteret er at følge op på evalueringerne fra det foregående års handlingsplan. Opfølgningen består af flere elementer. EVA evaluerer de anvendte metoder. Det sker ved en intern selvevalueringsproces og ved at indhente tilbagemeldinger fra evalueringsgrupper og de uddannelsessteder som har deltaget i en evaluering, om deres vurderinger af den anvendte metode og evalueringsprocessens forløb. Resultaterne af dette arbejde benytter EVA i den løbende udvikling af de anvendte metoder. I de forgange år har EVA indsamlet materiale fra adskillige evalueringer. EVA vil i 2003 sætte tid af til at formulere samlede beskrivelser af erfaringerne med de hidtidigt anvendte metoder og den udvikling de har været genstand for. Som hidtil vil det i relation til hver enkelt afsluttet evaluering blive besluttet i hvilket omfang hele eller dele af de anvendte metoder skal præsenteres i en særskilt publikation som inspiration til skoler og uddannelsesinstitutioner som selv ønsker at igangsætte evalueringsaktiviteter. Det er allerede i forbindelse med forberedelsen af Handlingsplan 2002 blevet besluttet at EVA i løbet af 2003 vil gennemføre en undersøgelse af hvilken effekt de evalueringer der blev gennemført som en del af Handlingsplan 2000, har haft. Forberedelsen af denne undersøgelse er foregået i 2002. Undersøgelsen skal dels dokumentere hvilken effekt evalueringerne har haft i forhold til en række fokusområder som hentes fra de gennemførte evalueringer, som for eksempel fagligt indhold, ledelse/organisering, mål og strategier, dels bidrage til udviklingen af EVA s design og metoder for evaluering for at optimere effekten af evalueringerne. Undersøgelsen vil primært omfatte de uddannelser og institutioner som gennemførte selvevalueringer som led i Handlingsplan 2000. Men for at opfylde formålet om at vurdere effekten af evalueringerne for sektoren i bred forstand, inddrages også institutioner som ikke har været direkte involveret i evalueringerne. Planlagte aktiviteter: Præsentation af erfaringer Metodepublikationer Gennemførelse af effektundersøgelse. 2.2 Information og formidling Det er en væsentlig målsætning for EVA s informationsaktiviteter at viden om EVA er tilgængelig for brugerne, og at uddannelsesinstitutionernes, interessenternes og offentlighedens behov for oplysninger om evaluering af uddannelser og undervisning bliver tilgodeset. Det sker i praksis først og fremmest gennem EVA s hjemmeside, i handlingsplaner, i kvartalsbladet EVAluering, i årsberetning, virksomhedsregnskab og udsendelse af evalueringsrapporter. Handlingsplan 2003 4
Samtidig med at det løbende besluttes om en afsluttet evaluering eller videnscenteraktivitet indeholder erfaringer som er egnet til en metodepublikation, bliver der taget stilling til om der er behov for at offentliggøre en evaluerings hovedresultater i en kortere tilgængelig form end selve evalueringsrapporten for at nå en bredere målgruppe end de evaluerede institutioner og den umiddelbare interessentkreds. EVA skal ifølge loven opsamle erfaringer med uddannelsesevaluering ikke blot nationalt, men også internationalt. EVA vil det kommende år opprioritere brugen af sin hjemmeside til at formidle oplysninger om aktiviteter i andre lande. Dette adskiller sig fra EVA s tidligere praksis hvor EVA primært har stillet den type af informationer til rådighed i bearbejdet form. EVA oplever i stigende grad en interesse fra udenlandske brugere for sin hjemmeside. En forudsætning for at EVA kan stille information til rådighed ud over Skandinaviens grænser, er en velfungerende hjemmeside på engelsk. EVA s engelske hjemmeside indeholder i dag de væsentligste oplysninger om EVA. Det vil blive prioriteret at videreudvikle hjemmesiden til at blive en platform for løbende viden om EVA s aktiviteter også for udenlandske brugere. Det fremgår også af loven at EVA skal rådgive og stille viden til rådighed for uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. EVA får i stigende omfang henvendelser fra for eksempel skoleejere og uddannelsesinstitutioner om rådgivning og vejledning i forbindelse med igangsættelse og/eller evaluering af evalueringsprojekter eller -tiltag. EVA vil sætte ressourcer af til at imødekomme et udvalg af disse henvendelser for at udbrede erfaringer med evaluering ud over de uddannelsesinstitutioner som deltager i en evaluering. Det kan for eksempel ske gennem bilaterale kontakter eller kursusaktiviteter. Det er dog et centralt princip for EVA ikke at indgå i samarbejdsprojekter med uddannelsesinstitutioner som er udvalgt til at blive evalueret for at undgå en situation hvor EVA kan blive opfattet som en delmængde af sin egen evaluering. EVA gennemfører som led i Handlingsplan 2002 en frafaldsanalyse blandt universitetsuddannelser med det formål at udvikle et fælles begrebsapparat og at afdække årsager til frafald. Denne analyse vil blive efterfulgt af en undersøgelse af tilgange til frafald på ungdomsuddannelsesområdet. Undersøgelsen vil for det første se på hvilke muligheder der er for at definere og undersøge frafald, og de problemer der er forbundet hermed, og for det andet hvordan årsager til frafaldet kan belyses, og hvad konsekvenserne af frafaldet kan være. Planlagte aktiviteter: Udvalgte rapporter i kortere tilgængelig form Revision og udbygning af engelsk hjemmeside Rådgivningsopgaver Frafaldsundersøgelse på ungdomsuddannelserne. 2.3 Dialog med interessenter EVA fortsætter den linje som blev lagt i 2000. Det betyder at EVA prioriterer at være i direkte dialog med uddannelsesinstitutioner og interessenter på uddannelsesområdet med oplæg i workshopper, seminarer, konferencer og pædagogiske dage. Hertil kommer at EVA selv løbende vil tage initiativ til en række arrangementer. Det drejer sig blandt andet om gennemførelse af konferencer, hvoraf en række gennemføres som led i afslutningen på en evaluering, men som involverer en bredere kreds end de evaluerede institutioner, og andre arrangementer for at komme i kontakt med en særlig målgruppe, for eksempel studenterorganisationer eller arbejdsmarkedets parter. EVA fortsætter opbygningen af sine netværk på skoleområdet dels på nordisk, dels på europæisk plan. EVA deltog i 2001 i etableringen af et europæisk netværk på skoleområdet som opfølgning på EU-Kommissionens pilotprojekt. Netværket udmønter sig blandt andet i årlige konferencer. Handlingsplan 2003 5
Planlagte aktiviteter: Konferencer som led i afslutningen af evalueringer 2.4 Opsamling af erfaringer EVA igangsatte i 2001 et kortlægningsarbejde af fordele og ulemper ved forskellige akkrediteringstilgange. Dette initiativ fortsætter som et løbende projekt da akkrediteringsdebatten stadig er relevant. Den foregår på europæisk og internationalt plan. Debatten er særlig intensiv på de videregående uddannelsesområder, men aspekter af den findes på skoleområdet. Debatten er ikke længere koncentreret om akkreditering som metode, men omfatter også brugen af indikatorer og kriterier som led i evaluering af uddannelse og undervisning. I 2002 lancerede EVA et projekt om gensidig anerkendelse af evalueringsorganisationer med sine nordiske søsterorganisationer i det nordiske evalueringsnetværk. Dette arbejde er afsluttet, men vil blive videreført på baggrund af erfaringerne med projektet. Det drejer sig om en revision af den anvendte metode og perspektiverne i denne og etablering af en dialog med de institutioner i de nordiske lande der arbejder med anerkendelse af grader om fælles problemstillinger. Hertil kommer at det nordiske evalueringsnetværk har besluttet at igangsætte et kortlægningsprojekt om inddragelse af studerende i evalueringsprocesser på det videregående uddannelsesområde. En anden dimension i EVA s erfaringsopsamling er projekter som kan bidrage som inspiration til igangværende eller kommende evalueringer eller andre videnscenterprojekter. Der vil blive gennemført to af denne type projekter. Det drejer sig om en undersøgelse af private og offentlige efteruddannelsestilbud med henblik på at skabe et overblik over disse tilbud hvad angår kursusformer, omfang, de anvendte kvalitetssikringsmekanismer og sammenhænge og sammenfald mellem de to typer af udbud. Undersøgelsen skal kvalificere evalueringer af efteruddannelse. EVA vil også gennemføre en undersøgelse af danske og udenlandske erfaringer med skoleudvikling. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i international teoridannelse og udmøntningen af denne i praksis med henblik på at inspirere til udvikling i en dansk skole- og evalueringssammenhæng. Planlagte aktiviteter: International antologi (igangsat i 2002) Publikation om kriteriebaseret evaluering Fortsættelse af nordisk projekt om gensidig anerkendelse Nordisk projekt om inddragelse af studerende i evalueringer på det videregående uddannelsesområde Undersøgelse af private og offentlige efteruddannelsestilbud Kortlægning af danske og udenlandske erfaringer med skoleudvikling. Handlingsplan 2003 6
3 Evalueringscenter Det er evalueringscenterets opgave at gennemføre evalueringer af undervisning og uddannelse i alle dele af uddannelsessektoren. Kommende evalueringer bygger på metodeudvikling, erfaringer og resultater fra tidligere projekter og skaber herved sammenhæng mellem gennemførte, igangværende og kommende projekter både horisontalt og vertikalt. Hertil kommer at evalueringsprojekterne har fokus på faglighed, relevans og læring. EVA vil endvidere i en række af evalueringerne anlægge en international dimension som følger den udvikling som er igangsat med bl.a. Bologna-deklarationen på det videregående uddannelsesområde og ønsket om større gennemsigtighed i uddannelserne på tværs af landegrænser. 3.1 Grundskoleområdet Følgende evalueringer blev sat i gang på grundskoleområdet med Handlingsplan 2001 og Handlingsplan 2002: Evaluering af børnehaveklassen Evaluering af folkeskolens afgangsprøver Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Evaluering af faget engelsk i grundskolen. Følgende evalueringer sættes i gang med Handlingsplan 2003: Undervisningsdifferentiering i folkeskolen Evalueringen af undervisningsdifferentiering i folkeskolen sætter fokus på i hvilket omfang intentionerne i folkeskolelovens 18, stk. 1, har ført til at eleverne modtager en undervisning der baserer sig på en bred vifte af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvalg. Evalueringen vil inddrage folkeskolelovens formuleringer om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen herunder, læreres og elevers samarbejde om at fastlægge mål for den enkelte elev. Lovens formuleringer om dette er sammen med 18, stk. 1, væsentlige udtryk for lovens intentioner om at give udfordringer for den enkelte elev. Evalueringen skal afdække forskelle og ligheder mellem lærernes, ledernes, elevernes og forældrenes forventninger til undervisningsdifferentiering. Evalueringen skal vurdere i hvilken grad undervisningsdifferentiering som en del af den pædagogiske praksis lever op til de beskrevne mål og de implicerede parters forventninger. Evalueringen af undervisningsdifferentiering i grundskolen gennemføres med udgangspunkt i et fag på en årgang på mellemtrinnet. Faget idræt i grundskolen Idræt er et væsentligt islæt i elevernes skolehverdag alene i kraft af at det er skolens tredjestørste fag. Samtidig er idræt skolens eneste bevægelsesfag og er som sådan genstand for mange forventninger. Evalueringen vil fokusere både på undervisningen og på forhold der har betydning for at undervisningen i faget bliver praktiseret som fremhævet i de centrale fagtekster, Handlingsplan 2003 7
kommunale læseplaner og lokale vilkår. Idræt hører til den praktisk/musiske fagblok, og evalueringen vil derfor omfatte fagets betydning i denne sammenhæng. Evalueringen ser på faget i hele grundskoleforløbet med henblik på at belyse og vurdere progression og ændringer i forhold til undervisningsmetoder, evalueringsstrategier, opfattelser af faget blandt elever og lærere, lærerbesætning, prioritering på skolen mv. Idræt er under gymnasiebekendtgørelsen af 1999 obligatorisk for eleverne i det almene gymnasium. Faget er dermed et af de eneste fag som eleverne har uafbrudt fra 1. klasse i grund- skolen til 3. g i gymnasiet. Parallelt med evalueringen af idræt i grundskolen gennemføres en undersøgelse af gymnasieelevers opfattelse af faget og undervisningen. Undersøgelsen supple- res med synspunkter fra idrætslærere fra det almene gymnasium. 3.2 Ungdomsuddannelsesområdet Følgende evalueringer blev sat i gang på ungdomsuddannelsesområdet med Handlingsplan 2001 og Handlingsplan 2002: Evaluering af økonomifag på hhx og teknologi og teknikfag på htx Uddannelsesplaner i grundforløbet på tekniske erhvervsuddannelser Prøveformer i det almene gymnasium. Følgende evalueringer sættes i gang med Handlingsplan 2003: Skriftlighed i udvalgte fag med A-niveau i det almene gymnasium Skriftlighed udgør en væsentlig del af den samlede gymnasieuddannelse. Overordnet fastlægger 7 i gymnasiebekendtgørelsen blandt andet at undervisningen skal udvikle elevernes skriftlige udtryksfærdighed, mens fagbilagene for de enkelte fag indeholder nærmere bestemmelser for arten og omfanget af elevernes skriftlige arbejde, der kan variere en del alt efter fag og niveau. Op gennem 1990 erne har et mere procesorienteret syn på skrivning vundet indpas, og det har blandt andet resulteret i at bekendtgørelsen fastlægger at indtil 25 pct. af det skriftlige arbejde i fagene kan omlægges til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af elevernes opgavebesvarelser. Set fra de videregående uddannelsers perspektiv er evnen til at bearbejde og formidle faglige problemstillinger i skriftlig form en vigtig studiekompetence. Derfor er det væsentligt at se nærmere på dels hvilket indhold og hvilken funktion skriftligheden i det almene gymnasium har, dels bedømmelsesformerne og elevernes udbytte af det skriftlige arbejde. I evalueringen udvælges to til tre af gymnasiets fag der fører til A-niveau. Engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser Engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser har en særstilling i forhold til de fleste andre fag. Bortset fra dansk er engelsk det eneste fag som findes på tilsvarende niveau og i tilsvarende omfang både på htx og hhx og i det almene gymnasium. Et obligatorisk engelskfag over to år til B-niveau og muligheden for at vælge en overbygning til A-niveau på tredje år er således et fællestræk for disse uddannelser. Fagets særstilling åbner for en række interessante problemstillinger. Selvom engelsk findes i samme omfang og med de samme niveaubetegnelser i alle treårige gymnasiale uddannelser, har faget ikke et tilsvarende indhold på uddannelserne. Evalueringen skal således belyse hvordan de profiler som tegner de forskellige gymnasiale uddannelser, slår igennem i engelskfagets læseplaner og den fagpædagogiske praksis på uddannelserne. Hvad kendetegner det specifikt engelskfaglige i de forskellige gymnasiale uddannelser, og hvordan hænger denne faglighed sammen med uddannelsernes forskellige profil? Dette er særlig væsentligt fordi andre indholdselementer end de rent sproglige fylder relativt meget i engelskundervisningen på grund af elevernes forholdsvis høje faglige niveau med hensyn til de sproglige færdigheder. Handlingsplan 2003 8
I samme forbindelse skal evalueringen også belyse hvordan den forskellige praksis i faget hænger sammen med de færdigheder og kundskaber eleverne møder med fra grundskolens engelskundervisning. Endelig giver en tværgymnasial evaluering af engelskfaget gode muligheder for at kaste lys over forskellige aspekter af systemet med niveaubetegnelser (for eksempel B- og A-niveau) som kendetegner alle fag i de gymnasiale uddannelser. En evaluering på erhvervsuddannelsesområdet Der gennemføres en evaluering på erhvervsuddannelsesområdet. Fokus for denne evaluering er ikke endeligt fastlagt. 3.3 Området for de videregående uddannelser Følgende evalueringer blev sat i gang på området for de videregående uddannelser med Handlingsplan 2001 og Handlingsplan 2002: Evaluering af datamatikeruddannelsen International evaluering af agronomuddannelser Evaluering af pædagoguddannelsen Opfølgningsevaluering af de universitære tyskuddannelser Evaluering af de pædagogiske centre på Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København. Følgende evalueringer sættes i gang med Handlingsplan 2003: Evaluering af læreruddannelsen Som optakt til evaluering af lærer- og pædagoguddannelsen satte EVA med Handlingsplan 2000 gang i en evaluering af faget pædagogik. I 2002 er en evaluering af pædagoguddannelserne blevet sat i gang. Og samtidig blev det planlagt at Handlingsplan 2003 skulle omfatte en evaluering af læreruddannelsen. Desuden har EVA gennemført en række evalueringer på folkeskoleområdet der har givet viden og erfaringer som kan inddrages i forberedelsen af evalueringen. De enkelte seminarier formulerer deres egne studieordninger og har forskellige organisatoriske rammer. Evalueringen vil inddrage hvordan de forskellige seminarier adskiller sig fra hinanden i deres udbud af læreruddannelsen. Formålet med evalueringen er at vurdere kvaliteten og udbuddet af læreruddannelsen. Der vil blive fokuseret på koblingen mellem uddannelsen og det arbejdsmarked der uddannes til. Det vil blive vurderet om uddannelsens indhold og form giver den nye lærer kvalifikationer der gør ham/hende i stand til at varetage og udvikle undervisningen i den kommunale folkeskole. I forhold til sammenhængen i uddannelsen vil der blive fokuseret på sammenhænge mellem de fire linjefag, pædagogiske fag og praktik. Evaluering af journalistuddannelsen Journalistuddannelserne på Danmarks Journalisthøjskole blev sammen med kommunikationsuddannelserne på universiteterne i København, Roskilde, Århus og Odense evalueret i 1997 af Evalueringscenteret. Siden evalueringen blev gennemført, er der oprettet to nye journalistuddannelser på hhv. RUC og Syddansk Universitet som et reelt alternativ til journalisthøjskolens uddannelse(r). Formålet med evalueringen er at vurdere kvaliteten og sammenligneligheden af journalistuddannelsen på de tre uddannelsessteder, herunder hvilket arbejdsmarked de forskellige uddannelser retter sig mod. Evalueringen vil i den sammenhæng især fokusere på praktikkens længde og dennes betydning for koblingen til arbejdsmarkedet. Journalistuddannelsen på journalisthøjskolen er en mellemlang videregående uddannelse der er omfattet af bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor. Evalueringen vil således Handlingsplan 2003 9
også inddrage analyser og anbefalinger om hvordan journalistuddannelsen på journalisthøjskolen kan udvikle sig i lyset af de kriterier og krav der opstilles i bekendtgørelsen. For de to øvrige uddannelser vil evalueringen se på om disse i forhold til det teoretiske indhold og niveau lever op til kravene for uddannelser på universitetsniveau. Evaluering af et monofakultært universitet eller et fakultet EVA har i 2002 afsluttet pilot-evaluering af Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (jf. EVA s handlingsplan for 2001). Evalueringen blev sat i gang for blandt andet at rette fokus på de overordnede institutionelle problemer som uddannelsesevalueringer ofte har vanskeligt ved at indfange. Centrale problemstillinger i evalueringen har været fakultetets samlede profil og faglighed, sammenhænge mellem uddannelse og forskning, ledelsesforhold samt samarbejdet med andre fakulteter, institutioner og offentlige myndigheder. Som afslutning på fakultetsevalueringen udarbejdes et metodehæfte om fordele og ulemper ved den benyttede evalueringsmetode. Som opfølgning på evalueringen af Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet igangsættes en evaluering af et monofakultært universitet eller et fakultet. I tillæg til at belyse kvaliteten ved fakultetets uddannelser og forskning vil en evaluering give mulighed for at videreudvikle en metode til institutionsevaluering. Evalueringen gennemføres om muligt på frivillig basis. Alle fakulteter og monofakultære universiteter inviteres til at melde sig til at deltage. Såfremt ingen fakulteter eller monofakultære universiteter melder sig, vil EVA kontakte en institution. Evaluering af kvalitetssikring på universiteterne I oplægget til en ny universitetslov stilles der krav om at universiteterne systematisk skal arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten i forskning, uddannelse og undervisning. Mange universiteter har allerede strategier og procedurer for samt konkrete erfaringer med kvalitetssikring og udvikling, og på europæisk plan er der aktuelt stor interesse for institutionernes interne kvalitetskulturer. Formålet med evalueringen er at vurdere universiteternes forudsætninger for at udvikle kvalitetsarbejde og den hidtidige indsats på området. Indtil tre institutioner under universitetsloven kan blive evalueret med henblik på at formulere anbefalinger til, hvordan indsatsen kan systematiseres og effektiviseres. Stærke og svage sider ved den eksisterende praksis skal belyses for at give et godt udgangspunkt for det fremtidige kvalitetsarbejde som universiteterne står over for i forbindelse med universitetsreformen. Evalueringen vil derfor støtte de involverede institutioner i udviklingsarbejdet, og den vil samtidig skulle levere inspiration til andre institutioner. Der vil enten blive taget udgangspunkt i kvalitetsarbejdet på den samlede institution eller på et fakultet. Evalueringen søges gennemført på grundlag af universiteters eller fakulteters eget ønske om at deltage. Universiteter eller fakulteter vil derfor kunne melde sig til at deltage. Hvis dette ikke er tilfældet vil EVA kontakte enkelte institutioner. 3.4 Området for voksen- og efteruddannelse Følgende evalueringer blev sat i gang på området for voksen- og efteruddannelse med Handlingsplan 2001 og Handlingsplan 2002: Evaluering af masteruddannelser Evaluering af efteruddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser Evaluering af specialundervisning for voksne. Følgende evaluering sættes i gang med Handlingsplan 2003: Handlingsplan 2003 10
Evaluering af masteruddannelser EVA har som led i Handlingsplan 2001 gennemført sin første evaluering af masteruddannelser. Siden igangsættelsen af den første evaluering af masteruddannelser er der fra Videnskabsministeriets side udformet en ny procedure for godkendelse og permanentgørelse af uddannelserne på masterniveau. Sideløbende hermed er væksten i antallet af udbudte masteruddannelser fortsat. Den evaluering af masteruddannelser som igangsættes som led i Handlingsplan 2003 skal dels undersøge og bidrage til udvikling af uddannelsernes kvalitet, dels bidrage til en videreudvikling af EVA s koncept for evaluering af masteruddannelser på baggrund af en øget dækningsgrad. Evalueringen skal på linje med den første evaluering af masteruddannelser anvende kriterier som grundlag for vurderingen af uddannelsernes kvalitet. Kriterierne skal blandt andet sikre at der i evalueringen tages hensyn til Videnskabsministeriets minimumskriterier for godkendelse af masteruddannelser som de er defineret i forbindelse med den nye godkendelsesprocedure. Med udgangspunkt i erfaringerne fra den første evaluering kan der med fordel inddrages aspekter vedrørende uddannelsernes forskningsbasering, det faglige niveau, erhvervsorientering, værditilvækst og kvalitetssikring. Evalueringen omfatter et antal masteruddannelser inden for ét eller flere faglige hovedområder. 3.5 Tværgående projekter Tværgående projekter i henhold til Handlingsplan 2001: Undervisningsiagttagelse Selvevaluering i uddannelsessektoren. Metodeudviklingsprojektet om undervisningsiagttagelser videreføres og afprøves i 2002 i forbindelse med evaluering af engelsk i grundskolen. Handlingsplan 2003 11
4 Indtægtsdækket virksomhed Aktiviteterne under indtægtsdækket virksomhed består af SU-vurderinger af private uddannelser og eksternt rekvirerede opgaver. Sidstnævnte kan være opgaver på anmodning fra andre, for eksempel ministerier, uddannelsesråd, kommunalbestyrelser eller uddannelsesinstitutioner. Formålet med SU-vurderinger er at vurdere om private uddannelser lever op til en række minimumskrav. En positiv opfyldelse af disse krav sikrer at de studerende på uddannelsen er berettigede til at modtage SU. En uddannelse skal gennemgå en SU-vurdering hvert fjerde år. Gennemførelsen af SU-vurderinger for SUstyrelsen er en opgave som EVA lovmæssigt er forpligtet til at gennemføre. Herudover påtager EVA sig opgaver efter rekvisition hvis disse ligger inden for EVA's kernekompetencer, dvs. evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelse, uddannelsesforløb, undervisning og institutionsudvikling. Igangværende indtægtsdækkede virksomhedsprojekter: Evaluering af det svenske Skolverkets indsats for at støtte kvalitetsudviklingen i skole og førskole. Projektet blev igangsat i 2001 og afsluttes i 2003. Evaluering af forsvarets uddannelser med henblik på vurdering i forhold til det civile uddannelsessystem. Projektet blev igangsat i 2001 og afsluttes i 1. kvartal 2003. Deltagelse sammen med den britiske og spanske evalueringsorganisation i et EU-projekt om transnationale evalueringer af uddannelser i henholdsvis fysik, historie og veterinær som led i Bologna-processen. Handlingsplan 2003 12
5 Bilag Tabel 1 Oversigt over evalueringsprojekter Område og projekt Handlingsplan Planlagt afslutning Skoleområdet: Den internationale dimension i folkeskolen 2002 4. kvartal 2003 Faget engelsk i grundskolen 2002 4. kvartal 2003 Undervisningsdifferentiering i folkeskolen 2003 Faget idræt i grundskolen 2003 Ungdomsuddannelserne: Uddannelsesplaner i grundforløbet på tekniske erhvervsuddannelser 2002 2. kvartal 2003 Prøveformer i det almene gymnasium 2002 4. kvartal 2003 Skriftlighed i udvalgte fag med A-niveau i det almene 2003 gymnasium Engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser 2003 En evaluering på erhvervsuddannelsesområdet 2003 De videregående uddannelser: Pædagoguddannelsen 2002 1. kvartal 2003 Opfølgningsevaluering på de universitære tyskuddannelser 2002 3. kvartal 2003 De pædagogiske centre på DTU og HHK 2002 2. kvartal 2003 Evaluering af læreruddannelsen 2003 Evaluering af journalistuddannelsen 2003 Evaluering af et monofakultært universitet eller et fakultet 2003 Evaluering af kvalitetssikring på universiteterne 2003 Voksen- og efteruddannelse: Undersøgelse af efteruddannelse af undervisere på mellemlange 2002 1. kvartal 2003 videregående uddannelser Specialundervisning for voksne 2002 4. kvartal 2003 Evaluering af masteruddannelser 2003 Tværgående projekter: Tværgående projekt om undervisningsiagttagelse 2001 Videreføres i evaluering af engelsk i grundskolen Handlingsplan 2003 13
Tabel 2 Oversigt over videnscenterprojekter i 2003 Projekt Akkreditering muligheder og begrænsninger i kvalitetsudviklingen Gennemførelse af effektvurdering Kursus i selvevaluering Frafaldsanalyse på ungdomsuddannelser Gennemførelse af konference for det europæiske netværk på skoleområdet Gensidig anerkendelse af evalueringsorganisationer International antologi Nordisk projekt om inddragelse af studerende i evalueringer på det videregående uddannelsesområde Undersøgelse af private og offentlige efteruddannelsestilbud Kortlægning af danske og udenlandske erfaringer med skoleudvikling Handlingsplan 2003 14