Læger og dataeksperter diskuterer datadrevet kvalitetsudvikling i praksis og klynger

Artikel: 12372 Af Marianne Rosendal Kontakt marose@rm.dk Biografi Forfatter er speciallæge i almen medicin og koordinator for Data, IT og ehealth-teamet ved KEU-Syd, den overenskomstfinansierede kvalitetsorganisation for almen praksis i Region Syddanmark. Læger og dataeksperter diskuterer datadrevet kvalitetsudvikling i praksis og klynger Klyngerne spirer frem og med dem behov for data. I en workshop drøftede praktiserende læger og regionale dataeksperter mål, metoder, muligheder, men også begrænsninger for datadrevet kvalitetsudvikling. Artiklen præsenterer tre konkrete projektforslag. Hvad vil I arbejde med i klyngerne, og hvilke data har I brug for? De to spørgsmål var udgangspunktet for et møde imellem praktiserende læger og dataeksperter i Region Syddanmark, hvor omdrejningspunktet var kvalitetsarbejdet i de fremtidige klynger. I et mødelokale i Kolding har 9 praktiserende læger sat stævne med 5 datakyndige fra regionshuset i Region Syddanmark i forsommeren 2018. De er mødt op til en workshop, der skal kaste lys over, hvilke muligheder der er i det forestående arbejde med data i klynger og ikke mindst, hvilke muligheder det giver mest mening for praksis at arbejde med. Frem for at tage udgangspunkt i, hvilke data der er tilgængelige, tager deltagerne udgangspunkt i, hvilke faglige problemstillinger der opleves motiverende at kunne arbejde med i deres fremtidige klynger. Lægerne blev bedt om at besvare flg. spørgsmål: Hvad brænder du for at arbejde med i din fremtidige klynge? Det spørgsmål fik dem til at producere et hav af sedler med emner, der efterfølgende kom op på væggen. Efter at væggen var godt fyldt ud med potentielle emner, stemte de deltagende læger på de emner, de helst ville arbejde videre med. De mest populære emner viste sig at være: polyfarmaci-patienter, 1

2Månedsskrift for almen praksis marts 2019 Tabel 1 / Ideer til mulige emner i kvalitetsarbejdet i klynger og praksis. Patient-/sygdomsgrupper Kronikerforløb (fx DM, KOL, hypertension)* Opfølgning på populationsniveau i forhold til årskontroller og udeblivelser Opfølgning på vigtige laboratorieparametre Skrøbelige ældre med kontakt til hjemmeplejen Hvor mange er på dosisdispensering? Proaktive hjemmebesøg Multimorbiditet Årskontroller: hvordan og opfølgning på udeblivelser Medicinopfølgning med fokus på polyfarmaci Øvre luftvejsinfektioner og konjunktivitter hos børn Hvordan behandler vi dem? Antibiotikaforbrug Forebyggende børneundersøgelser Hvor mange og hvem udebliver? Tværsektorielle data Lægevagten Hvem konsulterer lægevagten? Fx fokus på socialklasse, etnisk herkomst og alder Medicinordinationer, fx antibiotika Genindlæggelser Fx patienter med KOL Brug af palliativt team Samarbejde med kommuner* Kvaliteten af korrespondancemeddelelser Sundhedsplejersker Plejehjemslæger Akutteam: indhold af kommunikation og samarbejdet med hjemmesygeplejersker Brug af privatpraktiserende speciallæger Hvor er den faglige forskel? Hvad betyder tilgængeligheden? Fysioterapeut/kiropraktor Indhold/kvaliteten af elektronisk kommunikation til og fra Medicindata Polyfarmaci* Psykofarmaka koblet med laboratorieprøver, EKG, udeblivelser og shared care Antibiotika Afhængighedsskabende medicin Inhalationsbehandling af KOL FMK-ajourføringsprocent Laboratoriedata og billeddiagnostik D-vitamin Kolesterol Spirometrimålinger Hitrater for cancerdiagnostik Data vedr. praksisledelse og -drift Lokalaftaler/ 2-aftaler* Hvordan bruges personalet? Ventetider i praksis: telefonopkald, e-konsultation, konsultationsaftale Kontinuitet (= samme læge) i praksis Udeblivelser generelt *) De højest prioriterede emner i workshoppen.

Foto 1 / xxx Foto: xxx kommunesamarbejde, lægevagten og lokalaftaler/ 2-aftaler foruden de umiddelbart oplagte: DM, KOL og andre kronikere og de tilknyttede årskontroller. Lokalaftalerne blev bl.a. bragt i spil, fordi der i arbejdet med disse blev sat fokus på nye tiltag i praksis, og desuden kunne der ligge ekstra økonomi for praksis gemt her. Der blev desuden talt en del om patientudeblivelser og forskellige laboratorieprøver. Alle de mange ideer til fremtidige emner er samlet i tabel 1, mens vi i workshoppen valgte kun at uddybe nogle få højt prioriterede. Ud over de konkrete ideer til temaer og data drejede en stor del af snakken blandt lægerne sig også om: 1. Hvornår kan man udvikle kvaliteten i egen praksis på baggrund af klyngearbejdet med data? 2. Hvornår er der behov for at kunne indhente data på CPR-nummerniveau? 3. Hvilken slags databaseret kvalitetsarbejde hører hjemme i klyngerne og 4. Hvilken har i højere grad karakter af forskning? 3

Tabel 2 / Forslag til struktur for klyngemøde Regionale dataeksperter på banen Cirka halvvejs i workshoppen blev det de regionale datafolks tur til at kommentere på de emner, som lægerne ønskede fokus på. Det var et vigtigt formål for workshoppen at bringe de to faggrupper sammen omkring bordet, fordi vi endnu er i en udviklingsfase både i praksis og regionalt. For at give et bedre afsæt for klyngernes arbejde med data her i starten var det et ønske at skabe en fælles retning og beskrive nogle få konkrete projekter, der allerede nu kan søsættes. Dataeksperterne fortalte blandt andet, at man relativt nemt kan lave dataudtræk på ydernummerniveau, dvs. på afregnede ydelser leveret af praksis (se tabel 3). Derimod er der juridiske hindringer i forhold til at levere data på CPR-nummer-niveau fra regional side. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at ydernummer juridisk ligestilles med CVR-nummer, hvorfor der fx (efter konkret vurdering) gives aktindsigt i data, der relaterer sig til ydernumre. Det er med afsæt i disse regler, at fx kontrola b c d e f Dataudtræk på baggrund af veldefineret problemstilling/formål 1. Udtræk på yderniveau med benchmarking nationalt, regionalt, kommunalt og/eller til klynge 2. Udtræk på yderniveau, hvor man blot ønsker at kende antal pr. 1000 sikrede 3. Udtræk med CPR-nummer, dvs. i egen praksis ved brug af lægesystemets statistikmodul eller på baggrund af forløbsplaner og data i RKKP 4. Løbende registrering i praksis ved brug af audit-metoden og efterfølgende opgørelse eller kvalitativ evaluering Kig på data og refleksion Anonymiseret på ydernummer (koordinator opbevarer data og nøgle ) Ikke-anonymiseret på ydernummer Faglig opdatering i emnet (fx ekstern underviser, systematisk gruppebaseret efteruddannelse) Erfaringsudveksling (evt. med tilknyttet facilitator) Mellem praksis vedr. data samt faglige og organisatoriske tilgange Tværsektorielt med fx speciallæge, kommune, sygehus Fra klynge til praksis (hvordan sikres udvikling af kvalitet i egen praksis efter læring på klyngemøde?) Opfølgning, evaluering og fornyet indsats eller afslutning Endelig hørte det med i debatten, hvordan indholdet af klyngemødet kunne tegne sig. Det er ikke nok at få leveret data, der vil også være behov for fx at blive opdateret på den faglige viden. Overordnet tegnede klyngemødet sig til at kunne indeholde elementer som skitseret i tabel 2 4Månedsskrift for almen praksis marts 2019

statistikker offentliggøres. Dette gælder kun CVR IKKE CPR! Der udleveres ikke oplysninger om yderpersoner. Nationalt er der allerede nu adgang til data via Ordiprax (www.ordiprax.dk), som for nylig er blevet moderniseret og fra 2019 kan levere færdige datapakker om fx antibiotika og afhængighedsskabende medicin. Mht. udtræk på CPR-nummer-niveau blev konklusionen for nuværende, at lægerne skal lave udtræk af relevante data med CPR-numre i eget lægesystem. Den store udfordring er, at der er otte forskellige lægesystemer i brug, som har hver deres statistikmodul til formålet. Selv om nogle re-gioner har udarbejdet vejledninger hertil (https:// www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/ almen-praksis/konsulenthjaelp-til-praksis/data-icpc-fmk/tilbud-fraditeam/), er det meget forskelligt, hvor gode udtræk de forskellige systemer leverer mht. fuldstændighed og muligheder for afgrænsning. Der arbejdes nationalt på at lave nogle mere ensartede løsninger sammen med lægesystemerne fx baseret på data fra de nye forløbsplaner. Man skal være opmærksom på ikke at afsløre patientidentitet over for andre Tabel 3 / Eksempler på ydelseskoder, der kan bidrage til kvalitetsudvikling i relation til den nuværende overenskomst samt lokalaftaler Kronikerhonorar (0130-0132) Lungefunktion Lungefunktionsundersøgelse med spirometri (7113 og 7121) Lungefunktionsundersøgelse med peak flow (7183) Hjemmebesøg* Opsøgende hjemmebesøg (0121) Hjemmebesøg i forskellig afstand fra praksis (0411, 0421, 0431, 0441, 0451, 0461 og 2301) Tillæg til stedlig læge (2100) Registrering af ikke-udført sygebesøg (0410) 2- og lokalaftaler i Region Syddanmark: Opfølgning og koordination efter udskrivelse (opfølgende hjemmebesøg (4176) og opfølgning i lægens konsultation (4676)) Aftale vedr. alvorligt syge og døende i terminalstadiet (udskrivningskonference (4669), planlægningsmøde (7670), længerevarende sygebesøg tillæg (4672), samtale med pårørende (4657, 4658)) Allergiudredning i forbindelse med priktest (7402) Teledermatologi (4192) Rammeaftale for telemedicinske løsninger (videomøde (4435), elektronisk forsendelse af billeder (4437)) GERI-kuffert (4438) *opfølgning i eget hjem efter udskrivelse (4176) er anført under 2- og lokalaftaler. 5

... man kan relativt nemt lave dataudtræk på ydernummerniveau Derimod er der juridiske hindringer i forhold til at levere data på CPR-nummerniveau fra regional side... end behandlende sundhedspersoner dvs. CPR-numre bør beholdes i egen praksis og ikke vises i fx klyngesammenhæng. Lægerne havde også et stort ønske om at kunne inkludere tværsektorielle data fra eksempelvis kommunerne. Det kræver dialog med kommunerne, og det er uvist, hvad de forskellige kommuner kan levere af data og benchmarking til klyngerne. Her blev auditregistreringer som i Audit Projekt Odense bragt i spil, idet det ville give mulighed for også at inkludere kvalitative mål (fx indhold af korrespondancemeddelelser frem for kun at se på antallet). Regionen råder udelukkende over data, der er indberettet hertil, dvs. fx ydelsesafregninger, laboratorieydelser og diagnosekoder fra Landspatientregisteret. Regionen har ingen adgang til praksis diagnosekoder og kan derfor ikke lave udtræk baseret på diagnoser i praksis. Regionen har heller ikke mulighed for at lave udtræk på billeddiagnostik, idet disse oplysninger ligger lokalt på sygehusene. 6Månedsskrift for almen praksis marts 2019 Bestilling af data Inden data bestilles, er det vigtigt at være skarp på, hvilket konkret kvalitetsproblem man ønsker at belyse i klyngen, og hvad man gerne vil opnå med indsatsen. Det er også godt allerede fra start at overveje, hvordan man vil følge op på evt. forandringstiltag. Skal der fx indhentes nye data efter ½ år for at belyse effekten af indsatsen? Hvordan vil man kunne se, at der er skabt en forbedring? Dernæst afgøres, hvilken type data man ønsker at arbejde med i klyngen. Inden data indsamles eller rekvireres udefra, bør man gøre sig flg. overvejelser: Hvilke patienter er omfattet af problemstillingen (fx kvinder eller mænd, bestemt aldersgruppe)? Er der evt. en hypotese om forskelle i mønsteret for forskellige grupper af patienter? Hvad skal nævneren i brøken være? Fx alle listepatienter i praksis eller pr. 1.000 sikrede i praksis? Hvilken periode skal dataudtrækket belyse? Er der behov for at drøfte udtrækket med den, der skal lave udtrækket, så udtrækket designes optimalt? Er der overvejelser vedr. forsendelse og opbevaring af data? Hvordan skal data præsenteres til klyngemødet? Mht. de juridiske regler vedr. udlevering og håndtering af patientdata foreligger der aktuelt (januar 2019) ingen afklaring, men der arbejdes på at opnå tydelige retningslinjer i regi af datasporet under KiAP.

Konkret eksempel 1: Patienter med DM Formål: 1. At se på overgangen til nye kronikerydelser 2. At forbedre opfølgning på udeblevne patienter. Dataudtræk: 1. Fra regionen fås udtræk på kronikerhonorar for patienter med DM på ydelse 0131. Udtræk laves på antal personer, antal ydelser pr. person og antal ydelser pr. 1.000 sikrede med fordeling på unge og gamle, defineret som aldersintervaller 0-49 og +50-årige. Benchmarking mod kommunen. Se eksempel i tabel 4. 2. Efter første klyngemøde laver praksis udtræk på egne patienter med DM, der ikke har været til årskontrol inden for de seneste 15 mdr. (ydelserne 0120, 0131, 0132). Anden forberedelse af klyngemøde: Evt. anonymisering af data før præsentation i klyngen Lave aftaler med undervisere/facilitatorer fx en eller flere af følgende: Kontaktperson fra sygehuset mhp. uddybning af dialog- og rådgivningsmulighed samt undervisning i optimal kontrol og behandling af DM Gennemgang af DSAM s vejledning og evt. tilhørende e-læringsprogram Konsulent fra regional kvalitetsenhed mhp. vejledning i at lave dataudtræk i egen klinik Aftale om mulighed for support til dataudtræk i de enkelte praksis efter mødet Praktiske forhold og evt. tidspunkt for opfølgning Økonomi. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes på klyngemødet: I hvilket omfang anvender min praksis de nye kronikerydelser for DM i forhold til andre praksis i kommunen? Hvordan håndterer vi konkret overgangen til de nye ydelser i min praksis? Hvad kan være baggrunden for, at vi ligger, som vi gør? Hvad vil vi kunne ændre på i min praksis for at skabe forandring? Hvordan kan vi arbejde med egne dataudtræk på udeblivelser frem til næste møde? 7

Hvad har vi brug for for at kunne nå i mål med vores indsats i egen praksis? Hvordan følger vi op på indsatsen i praksis og på næste klyngemøde? Opfølgende klyngemøde (evaluering): Hvordan ligger kronikerydelserne nu? Drøftelse af erfaringer med egne dataudtræk og indkaldelse af patienter Drøftelse af forandringsprocesser i praksis Evt. underviser i ledelse og organisationsforandring Evaluering af mødernes forløb og beslutning om yderligere opfølgning på tema eller afslutning. Tabel 4 / Anvendelse af nye kronikerydelser for DM i én kommune opgjort for første halvår 2018. Antal personer 0-49 år +50-årige Personer pr. 1.000 sikrede Ydelser pr. person Antal personer Personer pr. 1.000 sikrede Ydelser pr. person Kommune 21 1,3 1,9 253 19 2,9 Praksis A 0 0 0 29 32 3,1 Praksis B 5 1,8 2,2 61 24 3,2 Praksis C 0 0 0 18 9 1,9 Praksis D 2 0,7 3,5 52 23 2,7 Praksis E 10 3,3 1,6 62 26 2,9 Praksis F 1 0,3 2 12 6 3,3 Praksis G 0 0 0 11 22 2,6 Praksis H 3 7,6 1,33 8 17 1,6 8Månedsskrift for almen praksis marts 2019 Tolkning af tabel: Udtrækket er baseret på egne patienter med ydelse afregnet 0131 i dagtid. I øverste række aflæses det totale antal og gennemsnit for hele kommunen. For hvert aldersinterval er flg. anført: 1) Antallet af personer, der har fået ydelse 0131. 2) Antallet af personer overført til 0131 pr. 1.000 sikrede (listepatienter) i praksis. 3) Det gennemsnitlige antal ydelser pr. person (inkluderer også ydelserne 0101 + 0120 + 0105 + 0201). Eksempel 2: spirometri Formål: Med afsæt i antallet af gennemførte spirometrier i praksis at forbedre opsporing og opfølgning af patienter med KOL.

Dataudtræk: Fra regionen fås udtræk på spirometriundersøgelser ifølge ydelserne 7113 og 7121. Udtræk laves på antal personer pr. 1.000 sikrede. Benchmarking mod klyngen og kommunen. Se eksempel i figur 1. Efter første klyngemøde laver praksis udtræk på egne patienter med diagnosen KOL og undersøger, hvor mange der ikke har været til kontrol inden for det seneste år. Anden forberedelse af klyngemøde: Evt. anonymisering af data før præsentation i klyngen Lave aftaler med undervisere/facilitatorer fx en eller flere af følgende: Kontaktperson fra sygehuset mhp. uddybning af dialog- og rådgivningsmulighed samt undervisning i optimal kontrol og behandling af KOL Gennemgang af DSAM s vejledning og evt. tilhørende e-læringsprogram Konsulent fra regional kvalitetsenhed mhp. vejledning i at lave dataudtræk i egen klinik fx baseret på de nye forløbsplaner Aftale om mulighed for support til dataudtræk i de enkelte praksis efter mødet Praktiske forhold og evt. tidspunkt for opfølgning Økonomi. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes på klyngemødet: Hvordan håndteres spirometri i min praksis? Hvem tilbydes undersøgelsen? Hvad kan være baggrunden for, at vi ligger, som vi gør? Hvad vil vi kunne ændre på i min praksis for at skabe forandring? Hvor skal fokus ligge for vores indsats: opsporing og/eller opfølgning? Hvordan gør vi det? Hvordan kan vi arbejde med egne dataudtræk på udeblivelser frem til næste møde? Hvad har vi brug for for at kunne nå i mål med vores indsats i egen praksis? Hvordan følger vi op på indsatsen i praksis og på næste klyngemøde? Opfølgende klyngemøde (evaluering): Hvad har indsatsen bestået i? Hvordan ligger spirometriydelserne nu? 9

Figur 1 / Ydelser for spirometri (ydelse 7113 og 7121) pr. 1.000 sikrede i én kommune (år 2017). Drøftelse af forandringsprocesser i praksis Evt. underviser i ledelse og organisationsforandring Evaluering af mødernes forløb og beslutning om yderligere opfølgning på tema eller afslutning. Månedsskrift for almen praksis marts 2019 10 Konkret eksempel 3: 2- og lokalaftaler Formål: At få overblik over lokalaftalerne og dele erfaringer vedr. anvendelse af dem. At hente inspiration hos hinanden til, hvordan man konkret kan tilrettelægge arbejdsgange i relation til nye tiltag, fx teledermatologi. Dataudtræk: Hvilke aftaler findes, og hvilke er vi interesseret i at se nærmere på? Det kan være relevant med udtræk på mere end én ydelse, idet der er stor variation i, hvilke ydelser de enkelte praksis har valgt at implementere. Udtræk bestilles pr. 1.000 sikrede i praksis for de valgte ydelser (se eksempel i tabel 5). Anden forberedelse af klyngemøde: Evt. anonymisering af data før præsentation i klyngen

Lave aftaler med undervisere/facilitatorer fx en eller flere af følgende: Dermatolog, man ønsker at samarbejde med vedr. teledermatologi Underviser i dermatologi En, der er kyndig på anvendelse af telemedicin i bredere forstand Praktiske forhold og evt. tidspunkt for opfølgning Økonomi. Forslag til spørgsmål til drøftelse på klyngemødet: I hvilket omfang bruger min praksis de listede ydelser? Hvornår bruger vi dem? Hvordan bruger vi dem? Hvad er baggrunden for, at vi bruger nogle af ydelserne sjældent? Kan nogle af resultaterne anvendes til dialog med samarbejdspartnere om samarbejdet og udvikling af opgaven? Hvad kan vi specifikt gøre for at øge vores anvendelse af teledermatologi? Kan vi definere god kvalitet på området og hvordan? Hvad vil vi se på (indikatorer), når vi skal følge op på indsatsen? Er der behov for at interviewe nogle af brugerne? Opfølgende klyngemøde (evaluering): Hvordan har indikatorerne ændret sig? Evt. deltagelse af samarbejdspartnere? Evaluering af mødernes forløb og beslutning om yderligere opfølgning på tema eller afslutning. Kvalitetscirklen Kvalitetscirklen (PDSA-cirklen) står for: Planlæg (Plan), afprøv (Do), evaluer (Study) og konkludér (Act). Den er god at følge, når man skal skabe forandring, det være sig i praksis eller i klyngen. Det er desuden en god idé at starte i det små og gradvist øge forandringens omfang. Dvs. start fx med nogle få patienter eller en enkelt læge/sygeplejerske, der gør noget nyt. Se på, hvordan det fungerede, og når forandringen er skabt her, så kan den udbredes til lidt flere og så til sidst til hele praksis. På den måde spilder man ikke mange ressourcer i startfasen, hvor man næsten altid skal tilpasse den planlagte forandring til virkeligheden. Denne måde at arbejde på er nærmere beskrevet i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, august 2009 (særtryk om organisation og ledelse). I praksis kan man evt. bruge projektplanen i figur 2 som hjælperedskab. 11

Tabel 5 / Ydelser for 2- og lokalaftaler pr. 1.000 sikrede i én kommune (1. halvår 2018). Gennemsnit* A B C D E F G H Honorar For hele kommunen* 18,8 21,2 4,6 14,2 21,0 14,7 5,9 43,5 2: Opfølgning og koordination efter udskrivelse Opfølgende hjemmebesøg (4176) Opfølgning i lægens konsultation (4676) 2: Aftale vedr. alvorligt syge og døende i terminalstadiet Deltagelse i udskrivningskonf. (4669) Planlægningsmøde med kommune eller palliativt team (7670) Længerevarende sygebesøg tillæg pr. ekstra 10 min. (4672) Samtale med pårørende (4657) Samtale med pårørende i eget hjem (4658) 2: Andre Teledermatologi (4192) Allergiudredning ifm. priktest (7402) Lokalaftaler fra 2018 Rammeaftale for telemedicinske løsninger Videomøde (4435) Elektronisk forsendelse af billeder (4437) GERI-kuffert (4438) 1,9 4,0 0,2 5,1 0,2 0,1 1,5 5,3 0,4 2,6 4,8 0,4 4,6 3,5 5,2 1,0 1,2 1,0 1,5 2,8 2,2 1,9 1,7 5,6 1,1 2,8 4,4 0,6 4,6 1,1 0,6 1,1 4,0 0,2 14,7 2,9 2,9 1,0 11,6 18,3 1,6 11,0 720,36 341,55 720,3 360,15 125 360,15 480,2 246,91 228,6 152,01 152,01 Noter *) Disse tal er pr. 1.000 sikrede på unikke personer. Dvs. at en person, der optræder flere steder i rækken eller søjlen kun medtages 1 gang i beregningen. 1) Kørsel ikke medtaget. Ydelse 4671 (mødetid over 30 min.) og kørsel ikke medtaget 2) Alm. sygebesøgstakst afregnes særskilt pr. 10 min. Tolkning af tabel: I øverste række aflæses gennemsnit for hele kommunen. De valgte ydelser for 2- og lokalaftaler er anført nedad. I første kolonne står kommunens gennemsnit for de enkelte ydelser. Dernæst følger opgørelse for hvert ydernummer. Samme patient kan optræde flere steder, hvorfor ikke alle søjler summer til totalen anført øverst. Opgørelsen er lavet på antallet af ydelser afregnet i dagtid pr. 1.000 patienter tilmeldt praksis. 350 1 1 2 3 1 4

Afslutning Datadrevet kvalitetsudvikling med udgangspunkt i klynger skal i sidste ende resultere i bedre behandling og sundhed for de patienter, vi har tilknyttet vores praksis. Det blev tydeligt i den afholdte workshop, at der skal mange forskellige ingredienser til at opfylde det formål, og at data på yderniveau leveret til klyngen ikke kan gøre det alene. Disse data kan skabe et godt afsæt, og der var stor entusiasme omkring at se på data, Figur 2 / Projektplan ved implementering i praksis (udarbejdet af Kvalitetsteamet, KEU-Syd). Forbedring i praksis Nr. Dato: Hvad vil vi arbejde med, og hvad vil vi opnå? Planlæg Hvad Hvem Hvordan Hvornår Udfør Gennemfør det planlagte beskriv hvad der skete Evaluér Nåede vi vores mål? Fungerede det lav en større test ind til vi kan indføre det i hele praksis Fungerede det ikke ret og test igen 13

Foto 2 / xxx Foto: Colourbox men praksis har også brug for at have let adgang til patientnære data. Aktuelt opleves såvel tid som lægesystemer som begrænsende faktorer herfor. Endelig skaber data ikke forandring i sig selv. Det store arbejde ligger i at udvikle og integrere nye, forbedrede arbejdsgange i såvel egen praksis som i det tværsektorielle samarbejde, og her er der behov for at understøtte metodeudvikling og forandringsledelse på flere niveauer i praksis og i sundhedsvæsenets organisation. Tak til de praktiserende læger, der deltog i workshoppen: Kamilla Rost, Birthe Nørby, Lene Søndergaard, Henrik Krabbe Laustrup, Birthe Daugaard, Palle Mark, Lars Poulsen, Gritt Nyhegn og Claus Noringriis. Og tak til de datakyndige deltagere og medplanlæggere af workshoppen: Annemarie Heinsen, Lenike Vemmelund, Morten Gunnersen, Kasper Klingenberg-Lolk Friedrichsen og Vera Ibsen. Månedsskrift for almen praksis marts 2019 Hovedbudskaber 1. Klyngernes arbejde med data skal være styret af de praktiserende lægers faglige behov. 2. Det er væsentligt at kende til principperne for tilvejebringelse af data, og hvor de enkelte typer af data kan indhentes, fx regionalt eller i praksis egen journalsystem. 3. Der er i artiklen givet tre konkrete eksempler på projekter; disse udvalgt blandt mange spændende forslag. De tre eksempler konkretiseres med forslag til forløb i klyngearbejdet. 14