Strategi for det danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer

Strategi for det danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning September 2004

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord...... 6 Kommissorium...... 7 Sammenfatning...... 9 Oversigt over strategiens anbefalinger...... 14 1. Introduktion...... 18 1.1 Behovet for plantegenetiske ressourcer..... 18 1.2 Internationale forhold..... 18 1.3 Nordiske forhold..... 19 1.4 Nationale forhold..... 20 1.5 Behovet for en national strategi..... 21 2. Om strategien..... 23 2.1 Strategiens dækning: Dansk jordbrugs plantegenetiske ressourcer..... 23 2.2 Strategiens overordnede mål..... 24 2.3 Strategiens opbygning..... 25 3. Anvendelsen af jordbrugets plantegenetiske ressourcer..... 26 3.1 Produktionssektorens brug af plantegenetiske ressourcer..... 26 3.2 Forædlingssektorens brug af plantegenetiske ressourcer..... 26 3.3 Bevaring af jordbrugets plantegenetiske ressourcer..... 27 3.4 Specialisering og afhængighed..... 27 4. Lovgivning og aftaler med relation til området plantegenetiske ressourcer..... 29 4.1 Lovgivning og aftaler om bevaring af plantegenetiske ressourcer..... 29 4.1.1 Konventionen om den biologiske mangfoldighed..... 29 4.1.2 Den globale handlingsplan..... 30 4.1.3 FAOs internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug.... 31 4.1.4 EU forordninger omhandlende bevaring af plantegenetiske ressourcer.... 33 4.1.5 Det Europæiske Fællesskabs Biodiversitetsstrategi.... 34 4.2 Lovgivning om kommerciel udnyttelse af plantegenetiske ressourcer: EU handelsdirektiver for udsædsmateriale.... 35 4.2.1 Dansk gennemførelse af handelsdirektiverne for udsædsmateriale.... 35 4.2.2 Sortsafprøvning og sortslistegodkendelse.... 35 4.2.3 Certificering.... 36 4.2.4 Ændring af direktiverne så in situ bevaring af truede sorter tilgodeses.... 36 4.3 Lovgivning om beskyttelse af intellektuel ejendomsret til plantemateriale.... 37 4.3.1 TRIPS aftalen.... 37 4.3.2 UPOV-konventionen.... 38 4.3.3 National sortsbeskyttelse og EU sortsbeskyttelse..... 38 4.3.4 EUs bioteknologidirektiv... 39 4.4 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer... 39 4.4.1 Konventionen om biologisk mangfoldighed samt den globale handlingsplan... 39 2

4.4.2 EU handelsdirektivernes betydning for jordbruget... 39 4.4.3 Sortsbeskyttelse og adgang tilplantegenetiske ressourcer... 40 4.5 Anbefalinger... 41 5. Jordbruget og plantegenetiske ressourcer... 42 5.1 Oversigt over jordbruget... 42 5.2 Jordbrugets anvendelse af plantegenetiske ressourcer... 42 5.2.1 Naturgivne forholds betydning for afgrødevalget... 43 5.2.2 Sortslovgivningens betydning for afgrødevalget... 43 5.2.3 Økonomiske og samfundsmæssige forholds betydning for afgrødevalget... 43 5.2.4 Forædlingssektorens indflydelse på afgrødevalget... 44 5.2.5 Landbrugets rådgivningstjeneste... 44 5.3 Det dyrkede plantemateriale... 44 5.3.1 Arterne... 44 5.3.2 Danske kulturplanters oprindelse... 46 5.3.3 De dyrkede sorter... 46 5.3.4 Tilgangen af plantegenetiske ressourcer til jordbruget... 47 5.4 Den ikke-erhvervsmæssige dyrkning... 48 5.4.1 Den ikke-erhvervsmæssige dyrkning: arts- og sortsvalget... 48 5.5 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer... 49 5.5.1 Diversiteten i det dyrkede materiale... 49 5.5.2 Behov for et mere alsidigt jordbrug?... 50 5.6 Anbefalinger... 51 6. Forædling og plantegenetiske ressourcer... 52 6.1 Planteforædling... 52 6.2 Forædlingens betydning... 52 6.3 Nye mål i forædlingen... 52 6.3.1 Eksempler på de ændrede krav til nye sorter... 53 6.4 Den danske forædlingssektor... 55 6.5 Forædlernes brug af plantegenetiske ressourcer... 56 6.5.1 Samlinger af plantegenetiske ressourcer ved planteforædlerne... 58 6.5.2 Genbanker... 58 6.5.3 Gencentre... 59 6.5.4 Vildtvoksende slægtninge bevaret in situ... 60 6.6 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer samt anbefalinger... 60 6.6.1 Forædlingens betydning og muligheder... 60 6.6.2 Bedre udnyttelse af plantegenetiske ressourcer... 61 6.6.3 Forædling i marginaliserede afgrøder... 63 7. Bevaring af plantegenetiske ressourcer... 65 7.1 Bevaring... 65 7.1.1 Indledning... 65 7.1.2 Nordisk samarbejde... 65 7.2 Bevaringsformer og -metoder... 66 7.2.1 Ex situ bevaring... 67 7.2.2 In situ bevaring af vildtvoksende slægtninge... 69 3

7.2.3 Anden bevaringsvirksomhed... 70 7.3 Internationalt samarbejde vedrørende bevaring... 73 7.4 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer samt anbefalinger... 74 7.4.1 Inventering af dansk materiale... 74 7.4.2 Indlagring af nyt forædlingsmateriale... 75 7.4.3 Plantearter omfattet af den danske strategi (mandat-arter)... 76 7.4.4 Danske in situ ressourcer... 76 7.4.5 Adgangen til plantegenetiske ressourcer... 79 7.4.6 Andre bevaringsformer... 80 7.4.7 Beskrivelse og evaluering af samlingerne... 81 7.4.8 Nationale klonsamlinger... 82 7.4.9 Internationalt samarbejde... 82 8. Forskning relateret til plantegenetiske ressourcer... 84 8.1 Indledning... 84 8.2 Offentlig forskning... 84 8.2.1 Studier af den genetiske diversitet... 84 8.2.2 Aktiviteter vedrørende karakterisering og evaluering... 85 8.3 Privat forskning... 86 8.4 Samarbejde mellem den private og den offentlige forskningssektor... 87 8.5 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer samt anbefalinger... 87 8.5.1 Karakterisering af genetisk diversitet... 88 8.5.2 Bevaringsformer og -metoder... 89 9. Koordinering og administration af området plantegenetiske ressourcer... 91 9.1 Den nuværende administration... 91 9.2 National varetagelse af det nordiske samarbejde... 91 9.3 National varetagelse af det internationale samarbejde... 91 9.4 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer... 92 9.4.1 Generelt om administrationen af området... 92 9.4.2 Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer... 93 9.4.3 National varetagelse af det nordiske samarbejde... 94 9.4.4 Klonsamlinger og in situ bevaring... 94 9.4.5 Internationalt arbejde... 95 9.4.6 Udmøntningen af nærværende strategi... 95 9.5 Anbefalinger... 95 10. Information og formidling... 96 10.1 Status på området... 96 10.1.1 Status, undervisningssektoren... 96 10.1.2 Status, bevaringssektoren... 96 10.1.3 Status, forskningssektoren... 97 10.1.4 Status, centraladministrationen... 97 10.2 Identifikation af aktuelle eller potentielle problemer... 98 10.3 Anbefalinger... 99 10.3.1 Undervisningssektoren... 99 10.3.2 Bevaringssektoren... 99 4

10.3.3 Forskningssektoren... 100 10.3.4 Centraladministrationen... 100 10.3.5 Konklusion... 100 11. Forkortelser og ordforklaringer... 102 11.1 Forkortelser... 102 11.2 Ordforklaringer... 104 12. Referencer... 106 5

Forord Nærværende rapport, Strategi for det fremtidige danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer, er udarbejdet af Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning efter anmodning og kommissorium fra Fødevareministeriets departement. Følgende medarbejdere har udarbejdet strategien: Lars Landbo (Plantedirektoratet) Kaj Henriksen (Danmarks JordbrugsForskning) Kell Kristiansen (Danmarks JordbrugsForskning) Merete Buus (Plantedirektoratet) Hans Jørgen Andersen (Plantedirektoratet) Ved udarbejdelsen af strategien har endvidere medvirket en styregruppe bestående af: Sven Bode Andersen (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL), Niels Peter Arildsen (Sammenslutningen af danske sortsejere), Tom Damgaard Nielsen og Lise Lykke Steffensen (Fødevareministeriets departement), Paul Regenberg (Plantedirektoratet) og Hans Erik Svart (Skovog Naturstyrelsen). Erik Tybirk (Pajbjergfonden) har bidraget til forædlingsafsnittet. Anders Christiansen og Mimi Lytje (Fødevareministeriets departement) har bidraget til at opdatere en tidligere version af strategien. Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning har under arbejdet med strategien været i kontakt med en række institutioner og organisationer med tilknytning til det plantegenetiske område. Institutionerne og organisationerne har dels bidraget med faktuelle oplysninger, dels påpeget en række problemer, som en strategi med fordel kunne forsøge at løse. Et udkast til strategien blev sendt i faglig høring blandt en bred kreds af interessenter i 2002, men den egentlige offentliggørelse af strategien har afventet udarbejdelsen af en handlingsplan for området. Strategi og handlingsplan udgør tilsammen det danske nationale program for jordbrugets plantegenetiske ressourcer. 6

Kommissorium Strategiplan for jordbrugets plantegenetiske ressourcer Jordbrugets plantegenetiske ressourcer er et væsentligt råstof for den danske jordbrugsproduktion, og har således stor indflydelse på den nuværende og fremtidige fødevareproduktion. Bevarelse, beskrivelse, udnyttelse og udvikling af plantegenetiske ressourcer er tæt knyttet til hinanden. Både de kultiverede og de vildtvoksende plantegenetiske ressourcer har indflydelse på den biologiske mangfoldighed, landskabets udseende, miljø, naturbevarelse og indtjeningsmuligheder for både den konventionelle og økologiske jordbrugsproduktion. De seneste år har interessen for og aktiviteterne vedrørende jordbrugets plantegenetiske ressourcer været stigende, og det forventes, at de i fremtiden vil komme i endnu større fokus. Der har samtidig vist sig et behov for en afklaring af de igangværende aktiviteter på området og en stillingtagen til den fremtidige udvikling. Behovet for en samlet strategi har ligeledes været stigende i takt med de øgede og kommende krav, der stilles nationalt, regionalt og internationalt til Danmarks indsats. I henhold til det globale handlingsprogram Agenda 21 som vedtaget på FN-konferencen i Rio de Janeiro i 1992, FAOs Internationale Overenskomst om plantegenetiske ressourcer, Biodiversitetskonventionen, Den Globale Aktionsplan for plantegenetiske ressourcer som vedtaget i Leipzig i 1996 har Danmark forpligtet sig til at udarbejde nationale strategier for bevarelse og udnyttelse af genetiske ressourcer. Der er for såvidt angår den generelle biodiversitet udarbejdet sådanne studier og strategier, mens der ikke foreligger en samlet strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer. Ligeledes er der udarbejdet en strategi for arbejdet med de genetiske ressourcer i Norden i perioden 2001-2004. Strategien bygger videre på det udbytterige nordiske samarbejde om genetiske ressourcer, og medtager samtidig mere fremadrettede initiativer. For at kunne opfylde den nordiske strategis målsætninger er det ligeledes nødvendigt at få udarbejdet en national strategi for plantegenetiske ressourcer. Det er således nødvendigt at udarbejde en national strategi for bevarelse, beskrivelse, udvikling og udnyttelse af jordbrugets plantegenetiske ressourcer. Strategiplanen vil omfatte plantegenetiske ressourcer for landbrugets og havebrugets plantearter og deres vildtvoksende slægtninge af interesse for jordbrugsproduktion og fødevaresikkerhed. Strategiplanen skal give et samlet overblik over de aktiviteter, der foregår inden for bevarelse, udvikling og udnyttelse af jordbrugets genetiske ressourcer. Samtidig skal strategiplanen indeholde en fremadrettet del, der på baggrund af en analyse af eksisterende forhold angiver de danske målsætninger og planer for den fremtidige bevarelse, beskrivelse, udvikling og udnyttelse af jordbrugets genetiske ressourcer. 7

Strategiplanen vil desuden berøre områder af relation til biodiversitet, genmodificerede organismer, naturregulering, frøforædlingsindustrien, landbrugets- og havebrugets fremtidige indtjening og udviklingsmuligheder samt plantenyhedsbeskyttelse. Jordbrugets genetiske ressourcer hører under Fødevareministeriets ressort, og strategiplanen vil blive udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning. Der etableres en styregruppe ledet af Plantedirektoratet og med en repræsentant fra departementet, Danmarks Jordbrugsforskning, KVL, Skov- og Naturstyrelsen og erhvervet. Udvalget for Plantegenetiske ressourcer samt relevante eksperter vil blive opfordret til at deltage i udarbejdelsen af den beskrivende del af strategiplanen. Udkastet vil blive sendt i høring i en bred kreds af interessenter. Det forventes, at strategiplanen foreligger i foråret 2001 1 1 (Som tidligere nævnt blev det senere besluttet, at strategiplanen først skulle foreligge, når der var udarbejdet en handlingsplan for området) 8

Sammenfatning Introduktion (kapitel 1) Kulturplanterne er grundlaget for den globale fødevareforsyning og dermed for menneskehedens eksistens. Bæredygtig fødevareproduktion kræver, at kulturplanterne løbende udvikles, bl.a. for at holde takt med de ændringer, de naturlige skadevoldere undergår. Denne udvikling eller forædling, der i dag hovedsageligt foregår hos specialiserede planteforædlere, foretages overvejende ved at kombinere de genetiske egenskaber i eksisterende sorter på nye måder. Genetisk mangfoldighed kan derfor betragtes som forædlingens - og dermed hele jordbrugets - råmateriale, og på denne baggrund taler man om jordbrugets plantegenetiske ressourcer, hvormed menes alt plantemateriale med aktuel eller potentiel nytteværdi. Nærværende strategi beskæftiger sig med aktiviteter, som vedrører dansk jordbrugs plantegenetiske ressourcer (dog ikke skovbrugets). Kulturplanterne og deres udvikling er en vigtig del af vores historie, og bevaringen af gamle plantesorter har derfor også en kulturhistorisk dimension. Strategien er blevet udarbejdet i erkendelse af plantegenetiske ressourcers betydning. Både FAOs internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, konventionen om biologisk mangfoldighed og den globale handlingsplan for plantegenetiske ressourcer peger således på, at nationale strategier eller programmer skal danne grundlaget for både det regionale og internationale samarbejde, der spiller så vigtig en rolle for området Strategiens opbygning og mål (kapitel 2) Strategien for det fremtidige danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer giver en status over danske aktiviteter på området, påpeger mulige problemer og bringer forslag til forbedringer. Den omhandler dyrkning, udvikling (forædling og forskning) og bevaring af kulturplanterne og beslægtede arter. Derudover beskrives relevant lovgivning og administration, og endelig behandles områdets informationsaspekter. Strategien skal medvirke til: - at sikre dansk jordbrugs fremtidige adgang til egnede plantegenetiske ressourcer, - at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser på området, - at øge forståelsen for betydningen af plantegenetiske ressourcer, herunder den kulturhistoriske, - at skabe overblik over området, - at få en bedre koordinering af den danske indsats på området. Anvendelsen af jordbrugets plantegenetiske ressourcer (kapitel 3) Tre aktiviteter er centrale for arbejdet med jordbrugets plantegenetiske ressourcer, nemlig produktion, forædling og bevaring. De er alle del af den kæde, som i sidste ende forsyner samfundet med fødevarer. Aktiviteterne foregår adskilt fra hinanden, i forskelligt regi, men må ikke desto mindre være afstemte efter hinanden, hvis den samlede forsyningskæde skal fungere. 9

Lovgivning og internationale aftaler (kapitel 4) Der er lovgivning og internationale aftaler om plantegenetiske ressourcers: - bevaring (FAOs internationale traktat om plantegenetiske ressourcer, konventionen om biologisk mangfoldighed og den globale handlingsplan), - udnyttelse (EU handelsdirektiver for udsædsmateriale), og - intellektuelle beskyttelse (TRIPS aftalen, UPOV konventionen, dansk og EU sortsbeskyttelse). En ændring af EU handelsdirektiverne åbner mulighed for, at man tager hensyn til bevaringen af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning. Denne ændring, af særlig interesse for amatøravlere og græsrodsorganisationer, bør snarest udmøntes i en dansk praksis. Danske forædlere anvender i vid udstrækning sorter, der er udviklet af andre danske og udenlandske forædlere, og som er plantenyhedsbeskyttede via UPOV-systemet. Denne form for beskyttelse tillader, at det beskyttede materiale bruges i videre forædling, og det anbefales derfor at arbejde for en fastholdelse af dette princip og af UPOV-systemets position, så adgangen til denne vigtige kilde til plantemateriale opretholdes. Det kan bl.a. ske i forbindelse med revisionen af TRIPS aftalen. Endvidere er adgangen til andre vigtige plantegenetiske ressourcer reguleret af FAOs internationale traktat og fastlæggelsen af dennes gennemførelsesbestemmelser bør derfor følges nøje. Jordbruget og plantegenetiske ressourcer (kapitel 5) Det kommercielle danske jordbrug er overvejende baseret på moderne, højtydende sorter, som typisk dyrkes i en ret kort årrække og derpå erstattes af nye. Jordbruget har således løbende behov for at få tilført nye sorter, men udvikler ikke selv disse. Jordbruget spiller ikke nogen større rolle for bevaringen af ældre eller lokalt udviklet plantemateriale. Der er dog, i visse arter, behov for at få registreret, om der stadig er bevaringsværdigt materiale i dyrkning og, i givet fald, sikre dets bevaring. Det anbefales at foretage undersøgelser i udvalgte arter af det dyrkede materiales diversitet samt af tilgangen af nyt plantemateriale til jordbruget. Som opfølgning på bl.a. den globale handlingsplan anbefales det at undersøge, om jordbruget fremover i større grad kan indgå i bevaringen af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning af bevaringsværdigt materiale og i givet fald, hvordan det kan ske. Forædling og plantegenetiske ressourcer (kapitel 6) Udviklingen af kulturplanter til dansk jordbrug foregår hos danske eller udenlandske forædlere, som typisk er private firmaer eller fonde. Aktiviteter på offentlige bevarings- og forskningsinstitutioner understøtter forædlernes virksomhed. Planteforædlernes aktiviteter skal sikre den fremtidige tilgang af egnet plantemateriale og dermed dække det løbende behov for nye sorter. I dominerende arter, f.eks. af korn og græsser, er der en del dansk forædlingsaktivitet. I andre arter er situationen anderledes, og mange dyrkede arter er således ikke omfattet af dansk forædling. I disse tilfælde er jordbruget afhængig af tilførsel af materiale fra udenlandske forædlere, og det kan muligvis mindske tilgangen af materiale, som er egnet til danske dyrkningsbetingelser. 10

Det anbefales i samarbejde med forskningsinstitutionerne at styrke indsatsen på området præforædling samt nærmere at vurdere behovet for støtte til forædling i marginaliserede afgrøder, hvor der ikke sker dansk forædling, og hvor tilgangen af nyt plantemateriale derfor beror på udenlandsk forædling. Bevaring af plantegenetiske ressourcer (kapitel 7) Opgaven med at bevare dansk jordbrugs plantegenetiske ressourcer er i vid udstrækning henlagt til Nordisk Genbank, en fælles nordisk institution, som blev oprettet i 1979. Derudover findes der offentlige samlinger af materiale ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, ved Danmarks JordbrugsForskning samt Risø, og der findes vildt materiale bevaret in situ. Det bør overordnet set tilstræbes, at bevaringsværdigt materiale ikke går tabt, at bevaringen af materiale sker på en sikker form, og at det bevarede materiale er let tilgængeligt for brugerne, herunder forædlerne. Prydplanter er ikke medtaget i strategien, men det bør vurderes, om der efterfølgende er behov for at inddrage også denne type planter. Ex situ bevaret materiale Der bør, under hensyntagen til internationale aftaler på området, etableres fælles retningslinjer for så vidt angår betingelserne for at få adgang til samlingerne. Det anbefales også, i en række afgrødetyper, at få kortlagt (inventeret), om der mangler noget kendt dansk materiale i samlingerne og, i givet fald, at prøve at få det fremskaffet fra andre genbanker (repatriering). Endvidere bør der, indenfor udvalgte arter, foretages indsamling af lokalsorter fra privat dyrkning og vedligeholdelse. Den langsigtede bevaring af danske samlinger af vegetativt formeret materiale bør sikres ved at inddrage alternative bevaringsformer i bevaringsarbejdet. Der bør ligeledes etableres en national faglig koordinering, som involverer de nuværende ansvarlige for samlingerne og repræsentanter for alternative bevaringsformer. Anvendeligheden af ex situ bevaret materiale betinges bl.a. af, at materialet er ordentlig beskrevet og karakteriseret, gerne efter alment anerkendte standarder. Det anbefales at prioritere dette arbejde, bl.a. i Nordisk Genbanks regi. Danske sorter bør indlagres i Nordisk Genbank, når de ophører med at være i dyrkning, og det anbefales at etablere en praksis som sikrer, at det sker. Hybridsorter frembyder særlige vanskeligheder og i lyset af deres stigende udbredelse, må det afklares, hvordan deres bevaring sikres. Det er uafklaret, om den øgede brug af intellektuel ejendomsret på plantemateriale vil frembyde problemer for bevaringsarbejdet. In situ bevaret materiale Vildtvoksende plantegenetiske ressourcer er iflg. konventionen om biologisk mangfoldighed national ejendom. I konsekvens heraf, og i overensstemmelse med den nyligt udgivne nordiske rapport om adgang til genetiske ressourcer, anbefales det, at bevaringsansvaret for og adgangsforholdene til dansk in situ materiale afklares, og at der, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, etableres en administrativ praksis for så vidt angår adgangen til denne type materiale. 11

Det anbefales, at der laves en oversigt over dansk in situ bevaret materiale. I den forbindelse bør det undersøges, om nogle arter eller bestande er truede, og om der er behov for at foretage indsamlinger af vildt materiale med henblik på at sikre dets bevaring i f.eks. Nordisk Genbank. Anden bevaring Flere frilandsmuseer bevarer og fremviser plantemateriale, og museerne kan også komme i kontakt med interessant materiale i forbindelse med deres øvrige virksomhed. Der er en stigende interesse for at bevare og dyrke bl.a. gamle sorter, og flere græsrodsorganisationer er i dag aktive indenfor dette område. Museer og græsrodsorganisationer yder en stor og vigtig indsats for at udbrede kendskabet til plantegenetiske ressourcer i offentligheden. Museernes og græsrodsorganisationernes kontakt med det officielle bevaringsarbejde er begrænset, og det anbefales, at det udbygges. Internationalt samarbejde om bevaring Arbejdet med bevaring og udnyttelse af plantegenetiske ressourcer har en stor international dimension, bl.a. via det europæiske samarbejdsprogram ECP/GR. Samarbejdet med de øvrige nordiske lande, bl.a. i Nordisk Genbank, spiller en særlig vigtig rolle. En styrket dansk indsats på området må derfor i videst mulig omfang koordineres med aktiviteter i andre lande. Forskning og plantegenetiske ressourcer (kapitel 8) Der foregår såvel offentlig som privat forskning om bevaring og anvendelse af jordbrugets plantegenetiske ressourcer, og de to sektorer indgår lejlighedsvis i fælles forskningsprogrammer. Den offentlige forskning på området foregår overvejende ved Danmarks JordbrugsForskning, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Risø, mens den private forskning sker hos danske forædlingsvirksomheder. Arbejdet med bevaring af plantegenetiske ressourcer kan understøttes og rationaliseres gennem bevaringsrelateret forskning. Det anbefales, at offentlig forskning på dette område støttes. Tidligere lavede flere offentlige forskningsinstitutioner således karakteriseringer af genbankmateriale, men de nuværende bevillingssystemer tillader ikke denne type aktiviteter, som fortsat bedømmes at være vigtige for at øge anvendeligheden af det bevarede materiale. Bevaret plantemateriale (ex situ og in situ) rummer formodentlig værdifulde egenskaber, som med fordel kunne inddrages i de dyrkede sorter. Det kan imidlertid være en omfattende opgave at få de ønskede egenskaber overført til en moderne sort, og danske forædlere kan derfor have svært ved at påtage sig denne opgave. Det anbefales at støtte offentligt-privat samarbejde om anvendelse af plantegenetiske ressourcer, f.eks. i form af præforædlings- og genkortlægningsprojekter. Et offentligt engagement i denne type aktiviteter vil gøre det muligt at arbejde med længere tidsperspektiver, end den private sektor alene er i stand til. Denne form for samarbejde bedømmes som vigtig for at sikre tilgangen af egnet plantemateriale til jordbruget på langt sigt. 12

Administration af området (kapitel 9) Fødevareministeriets tre hovedaktører på området plantegenetiske ressourcer er departementet, Danmarks JordbrugsForskning og Plantedirektoratet, som primært varetager henholdsvis det politiske, det forskningmæssige og det administrative niveau. Udmøntningen af strategien vil være forbundet med nye koordinerende og administrative opgaver, og strategien lægger endvidere op til en bedre koordinering af det administrative og det faglige arbejde. Information og formidling (kapitel 10) Der er overordnet set behov for at synliggøre området mere for offentligheden og at gøre det lettere for interesserede udenforstående at få overblik over området og dets aktiviteter. Informationsaspektet bør være en vigtig og integreret del af arbejdet med plantegenetiske ressourcer i alle sektorer, og kapitlet påpeger i den forbindelse en række konkrete behov og bringer forslag til mulige indsatsområder. I tråd hermed anbefales det, at informationsaspektet inddrages ved revisionen af områdets administration, og at der laves en undersøgelse af behovet for en koordineret og styrket informationsindsats. Oversigt over anbefalinger På næste side følger en liste over samtlige anbefalinger, som optræder i strategien. 13

Oversigt over strategiens anbefalinger Anbefaling Kap. 4. Lovgivning 4.1 Etablering af system for dyrkning af bevaringsværdigt materiale Ændringsdirektiv 98/95 udstikker de overordnede rammer som muliggør bevaring af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning. Danmark bør, med Kommissionens accept, lave en national forsøgsordning på området. 4.2 Fastholdelse af adgangen til plantegenetiske ressourcer Danmark bør internationalt arbejde for at fastholde den åbne adgang for alle på lige betingelser til plantegenetiske ressourcer, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af FAOs traktat og ved at sikre UPOV-systemets position, bl.a. i forbindelse med en eventuel revision af TRIPS aftalen. Kap. 5. Produktionssektoren 5.1 Kortlægning af dyrket materiale og dets diversitet For det dyrkede materiales vedkommende anbefales det at iværksætte undersøgelser af: - forekomsten af bevaringsværdigt materiale (gerne i samarbejde med museer og græsrodsorganisationer), - den overordnede diversitet som den kommer til udtryk gennem de arter og sorter, der rent faktisk dyrkes, og - diversiteten på sortsniveau (genetisk variation indenfor den enkelte sort, genetiske forskelle mellem sorter osv.), samt - tilgangen af nyt materiale til jordbruget. De danske aktiviteter bør kobles til igangværende arbejde i andre fora, i særdeleshed NGB og eventuelt FAO. 5.2 Støtte til dyrkning af bevaringsværdigt plantemateriale, gamle sorter o.lign. Det anbefales at udrede: - om der er behov for at støtte eventuel eksisterende bevaring på gårdniveau og hos museerne, f.eks. økonomisk eller på anden måde, - om der er behov for at genindføre materiale - f.eks. fra genbanker, samt - hvordan det i givet fald vil kunne ske, og - mulighederne for at samarbejde og få støtte via EU. Kap. 6. Forædling 6.1 Præforædling Samarbejdet og synergien mellem den private forædlingsbranche og det offentlige bevaringsarbejde bør støttes gennem præforædlingsprojekter, som kan øge og forbedre udnyttelsen af de bevarede plantegenetiske ressourcer. Indsatsen foreslås prioriteret til arter og sorter, der kan indgå i en fremtidig bæredygtig produktion af jordbrugs- og gartneriplanter. Det være sig i retning af sorter med større resistens mod skadevoldere, bedre egnethed for økologisk dyrkning eller for integreret produktion, øget indhold af for ernæringen, gavnlige indholdsstoffer og lignende. Som en del af præforædlingsprojekter kan indgå screening af bevaringsmateriale for udvalgte og ønskede egenskaber. 6.2 Udvikling af miljøvenlige sorter indenfor specialproduktioner Tilgangen af sorter inden for marginaliserede afgrøder, hvor der ikke foregår dansk planteforædling, eller for specielle produktioner som den økologiske, bør sikres. I samarbejde mellem forskning, forædling og bevaringssektoren må der prioriteres egenskaber i plantematerialet, som tilgodeser både planteproducenter, husdyrproducenter og forbrugere med hensyn til udvikling af sunde, ernæringsrigtige og ressourceøkonomiske produkter. Hvis man i nogle arter fortsat baserer sig på udenlandsk materiale, bør det sikres, at de pågældende sorter i det mindste bliver afprøvet under forhold, der svarer til de danske, og gerne under forskellige dyrkningsbetingelser. 14

Kap. 7. Bevaring 7.1 Inventering og indsamling af tidligere dyrket dansk materiale Udfra gamle sortslister o.lign. må der skaffes oversigt over, hvilket materiale af dansk oprindelse, der tidligere har eksisteret. For nærværende mangler en sådan inventering i korn, græsmarksplanter, grønsager, olieplanter, bælgsæd og rodfrugter. Som en del af inventeringen og kortlægningen af evt. huller i de danske sortssamlinger bør det undersøges, om det er muligt at repatriere, dvs. tilbageføre, ældre og savnede sorter fra udenlandske genbanker eller samlinger. Udover danske medlemmer af NGBs arbejdsgrupper bør det overvejes at inddrage museerne og græsrodsorganisationerne i et sådant arbejde (se også anbefaling 5.2). 7.2 Bevaring af forældrelinjer til hybrider, indavlslinjer og udgåede sorter m.m. Det bør nærmere afklares, hvordan forældrelinier til hybrider, indavlslinier og udgåede sorter kan bevares for eftertiden. Samtidig må der indgås aftaler med forædlere om tilgangen af nye danske sorter og tidspunkt for overlevering af materialet til Nordisk Genbank. 7.3 Udvidelse af mandat-artliste Det foreslås indtil videre ikke at medtage prydplanter i den danske strategi for plantegenetiske ressourcer, men det bør overvejes at nedsætte en ekspertgruppe til at vurdere status for de plantegenetiske ressourcer af prydplanter og behovet for bevaringsaktiviteter. Museerne har således på nuværende tidspunkt en del aktiviteter om, og dermed interesse i, prydplanter. 7.4 Kortlægning af vildtvoksende in situ ressourcer Som en del af vore internationale forpligtelser bør de danske vildtvoksende plantegenetiske ressourcer (in situ ressourcer) registreres. I første omgang foreslås samarbejde mellem Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen med sigte på vurdering af nuværende dansk viden på området, herunder om den igangværende botanisk/geografiske kortlægning af den danske flora ( Atlas Flora Danica ), der sker i privat regi, er tilstrækkelig specifik til at kunne indgå som en økogeografisk kortlægning af de danske plantegenetiske ressourcer ( = vildtvoksende slægtninge) in situ, herunder kortlægning af evt. truede arter jf. rødliste. Samarbejde bør også etableres til botaniske haver og universiteter med samlinger af potentiel værdi som genetisk ressource. Endvidere bør søges nordisk og europæisk samarbejde om opbygning af et europæisk informationsnetværk til at lokalisere og katalogisere den eksisterende in situ bevaring. Muligheden for at inddrage den Globale Biodiversitets Informations Facilitet (GBIF) bør undersøges. 7.5 Bevaringsansvar for og adgangen til in situ ressourcer, herunder landskabsplanter Med udgangspunkt i ovennævnte kortlægning anbefales det, at der i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen sker en afklaring af bevaringsansvaret for de danske in situ ressourcer for jordbruget (inklusive landskabsplanter m.m.). Adgangsforholdene til disse ressourcer og administrationen af området bør ligeledes gennemgås, idet der tages hensyn til internationale aftaler, handlingsplanen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009 og Nordisk Ministerråds anbefalinger om adgang og rettigheder til nordiske genetiske ressourcer. 7.6 Indsamling af vildtvoksende in situ ressourcer I de fleste grupper af vildtvoksende slægtninge til vores kulturplanter er der ikke tidligere foretaget systematiske indsamlinger eller registreringer in situ. Med udgangspunkt i den tidligere nævnte kortlægning bør behovet for indsamlinger fastlægges, og, såfremt der er behov herfor, må indsamlinger påbegyndes. Fagfolk har allerede på nuværende tidspunkt peget på, at der er behov for indsamlinger af vildtvoksende surkirsebær og af græsser inden for slægterne Poa og Festuca. Men også inden for krydder- og medicinalplanter og visse frugt og grønsagsarter kan der være behov for kortlægning og analyse af materialets resistensegenskaber med henblik på selektion eller indkrydsning i relevant forædlingsmateriale. I det hele taget kan der løbende opstå behov for nye egenskaber i kulturplanterne, dvs. egenskaber som ikke findes i det eksisterende sortsmateriale, men som muligvis kan findes hos vildtvoksende slægtninge. Indsamling af materiale bør som hovedregel ikke ses som et mål i sig selv, men bør følges op af karakterisering og evaluering af det indsamlede materiale. Der må således også sikres midler til disse aktiviteter, såvel som til bevaring af det indsamlede materiale. 7.7 Intellektuel ejendomsret og bevaring af plantegenetiske ressourcer Udviklingen i retning af flere og flere begrænsninger i den frie udnyttelse af forædlede sorter og beskyttelsen af forædlernes ejendomsret ved indførelse af forskellige former for intellektuel ejendomsret i form af patentering af gener og hybridforædling stiller spørgsmålstegn ved den fremtidige frie adgang til genressourcerne. Det bør derfor i samarbejde med de andre nordiske lande, planteforædlerne,og under hensyntagen til Nordisk Genressourceråds rapport om adgang og rettigheder til genetiske ressourcer, undersøges, hvordan denne udvikling undgår at sætte det officielle evalueringsarbejde med genbanker ud af drift eller blot mindsker deres betydning. 7.8 Andre bevaringsformer Museers, amatøravleres, græsrodsorganisationers samt andre relevante aktørers (f.eks. ejere af private samlinger) arbejde bør opmuntres, så de kan komme til at spille en mere fremtrædende rolle i bevaringen af plantegenetiske ressourcer og i synliggørelsen af området. Der bør etableres et formelt samarbejde mellem disse aktører og det øvrige bevaringssystem. Hvordan det skal foregå, må klarlægges gennem nærmere drøftelser, men det kunne f.eks. involvere deltagelse i et fagligt referenceforum sammen med andre personer/institutioner involveret i bevaringsaktiviteter med danske plantegenetiske ressourcer. 15

Beskrivelse af materiale er et andet muligt samarbejdsprojekt. Overordnet ser Nordisk Genbank positivt på at indgå samarbejde med museer og græsrodsorganisationer. I samarbejdet med græsrodsorganisationer må der tages hensyn til deres særlige arbejdsbetingelser, bl.a. må der afsættes tilstrækkelig tid til høringer etc. Som udgangspunkt bør ansvaret for den egentlige langtidsbevaring fortsat ligge hos de offentlige genbanker, men museernes og græsrodsorganisationernes samlinger kan fungere som back-up for disse. Samlinger bør i så fald registreres af genbankerne. En meget vigtig funktion for museerne og græsrodsorganisationerne er at fungere som et udstillingsvindue til offentligheden. 7.9 Karakterisering og evaluering Det er fra danske brugere af genbankmateriale højt prioriteret, at de nuværende karakteriseringer af det bevarede materiale bliver forbedret og udbygget, at kvaliteten i oplysningerne er vigtigere end mængden af samme, at karakteriseringerne skal være sammenlignelige og standardiserede, og at data skal være let tilgængelige for brugerne. I den forbindelse bør det overvejes fra dansk side, sammen med de igangværende aktiviteter ved genbanken, at supplere eksisterende beskrivelser gennem en national og målrettet indsats på området. Indsatsen skal koordineres med genbanken og de danske afgrødeeksperter i NGB s arbejdsgrupper. 7.10 Faglig koordinering af nationale bevaringsaktiviteter Til at sikre den nationale faglige koordinering af bevaringsaktiviteterne bør der nedsættes nationale genressource grupper for henholdsvis grønsager og frugt/bær. Arbejdsgrupperne foreslås at skulle bestå af det respektive danske medlem af NGB s tilsvarende arbejdsgruppe, en faglig repræsentant for henholdsvis KVL og DJF (respektiv KVL repræsentant for grønsager og DJF repræsentant for frugt/bær) og en planteforædler på området. Det bør overvejes at inddrage en repræsentant for Nordisk Genbank og fra de statsanerkendte museer og evt. græsrodsorganisationerne. Arbejdsgrupperne skal primært sikre koordineringen af bevaringsarbejdet til Nordisk Genbank og de respektive nordiske arbejdsgrupper, sikre etableringen af et system til bevaring af sikkerhedsdubletter af de nationale samlinger, fastlægge hvilke kriterier en sort skal opfylde for at være en del af den nationale klonsamling, foreslå nye aktiviteter (nationalt eller nordisk) vedrørende indsamlinger eller rationalisering af de eksisterende samlinger, vurdere mulighederne for alternativ bevaring (og synliggørelse) af genetiske ressourcer ved placering af materialet i nyplantninger på offentlige arealer og ved naturgenopretningsprojekter, foreslå forædlingsaktiviteter samt vurdere behovet for supplerende karakteriseringer af alternativt bevaret materiale. Arbejdsgrupperne bør have reference til Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer. 7.11 Styrkelse af den danske indsats i det internationale samarbejde Danmark bør i større grad medvirke i, præge og støtte supplerende aktiviteter i de internationale samarbejdsprojekter, der har dansk deltagelse, f.eks. gennem indsats i task force aktiviteter anbefalet af ECP/GR s styrelse, hvor alle medlemslande er repræsenterede. Task force - aktiviteterne kan også ses som et værktøj til at indsætte komplementære midler efter behov og nationale interesser. En udvidet nordisk/dansk repræsentation i netværk eller arbejdsgrupper er ligeledes ønskelig. Sideløbende hermed må man være opmærksom på faren for overlap og dermed dobbeltarbejde, f.eks. mellem ECP/GR og COSTprogrammerne. Kap. 8. Forskning 8.1 Undersøgelse af genetisk diversitet i bevaret materiale Der bør iværksættes undersøgelser af den genetiske diversitet ud fra morfologiske, kvalitative og resistensegenskaber af relevans og værdi for frembringelsen af nye og forbedrede sorter. Supplerende bør prioriteret materiale i udvalgte arter/typer af genbank bevaret materiale analyseres ved hjælp af nyere metoder (molekylære markører, genkortlægning, DNA-fingerprinting, isoenzym-analyser) og disse sammenholdes for korrelation til f.eks. resistens- og kvalitative egenskaber. Undersøgelserne bør være målrettede mod aktuelle egenskaber for resistens og/eller ernæringsmæssigt essentielle indholdsstoffer, idet der ud fra tidligere nævnte eksempler må forventes at ligge mange værdifulde, men ubeskrevne egenskaber gemt i bevaret materiale. Det bør overvejes at kombinere undersøgelserne med opbygningen af såkaldte core collections (= basis-samlinger) af sorter og typer inden for den enkelte art. Herved vil det evt. samtidig blive muligt at rationalisere samlinger og få elimineret evt. dubletter. Især for vegetativt forædlede arters vedkommende vil det kunne medføre økonomiske besparelser. 8.2 Udvikling af rationelle bevaringsmetoder I samarbejde med Nordisk Genbank foreslås iværksat videreudvikling af bevaringsmetoder for basiskollektioner af vegetativt formerede plantearter (frugt og grønsager) til sikring af rationel og sikker bevaring af de eksisterende danske samlinger. Der bør etableres forskningsprogrammer, der basalt understøtter forskning, som ligger i forlængelse af bevarings- og dokumentationsaktiviteterne i genbanker m.m. 16

Kap. 9. Koordinering og administration 9.1 Øget koordinering Der bør ske en øget koordinering af det danske teknisk-faglige arbejde med plantegenetiske ressourcer, f.eks. ved at sikre, at danske medlemmer af Nordisk Genbanks arbejdsgrupper, repræsentanter for Nordisk Genbank, museumsrepræsentanter, græsrodsorganisationer og andre interessenter regelmæssigt mødes med relevante dele af det administrative system (genbankstyrelsesmedlem, ECP/GR koordinator, Plantedirektoratet). Kap. 10. Information og formidling 10.1 Analyse af informationsaktiviteten Det anbefales, at Fødevareministeriet laver en grundig analyse af informationsbehovet på det plantegenetiske område. En sådan analyse bør bl.a. redegøre for, om der er behov for: - bedre synliggørelse af området for almenheden - bedre information til særligt interesserede - udarbejdelse af undervisningsmateriale om plantegenetiske ressourcer, - større erkendelse af bevaringssektorens rolle for synliggørelsen af området, - støtte til bevaringsaktiviteter, der involverer formidling (græsrodsorganisationer, museer etc.) - udarbejdelse af oversigt over området, gerne internet-baseret, samt - bedre løbende orientering om aktuelle sager. Analysen må også tage stilling til, hvordan man her i landet skal forholde sig til den øgede nordiske indsats på informationsområdet. Med udgangspunkt i analysen bør det overvejes, om der er behov for yderligere aktiviteter på informationsområdet og i givet fald, hvilken karakter de bør have. Specielt bør muligheden for at udnytte internettet belyses. 17

1. Introduktion 1.1 Behovet for plantegenetiske ressourcer Det danske landskab er et kulturlandskab og dermed i høj grad præget af jordbrugets valg af afgrøder og dyrkningsmetoder: Af landets samlede areal på ca. 43 tusinde km 2 optager det dyrkede land ca. 62%; et tal der er usædvanligt højt efter såvel europæisk som global målestok. En stor del af de planter, som vokser i Danmark, er derfor kulturplanter. Kulturplanter er, som navnet siger, planter, som mennesker holder i kultur, dvs. dyrker. Kulturplanterne kendetegnes ved, at deres udseende og egenskaber i vid udstrækning er et resultat af menneskers påvirkning. Gennem dyrkning i ofte mange generationer og gennem krydsninger og udvælgelse af de set med menneskelige øjne bedste individer, har mennesket ændret kulturplanterne overordentlig meget i forhold til deres oprindelige vildtvoksende forfædre. Denne forandring, eller forædling, af kulturplanternes genetiske sammensætning foregår stadig. Og takket være en bedre indsigt i planternes genetik og fysiologi og fremkomsten af nye teknikker foregår forædlingen i dag langt mere målrettet og systematisk end nogensinde før. Men forædlingen er også påkrævet: Ændrede dyrkningsformer, nye anvendelsesformål for den aktuelle afgrøde og fremkomsten af mere aggressive former af skadevoldende organismer er alle eksempler på forhold, som kan gøre det ønskeligt - eller ligefrem nødvendigt - at ændre en kulturplantes genetiske sammensætning, såfremt den skal forblive i dyrkning. Forestiller man sig, at man ophørte med denne konstante forædling af f.eks. vore kornsorter, ville konsekvensen således ikke blot blive en opretholdelse af status quo, men derimod at det fremtidige høstudbytte ville dale. De krav, som vi stiller til vore kulturplanters egenskaber, har ændret sig i tidens løb og må også forventes at ændre sig i fremtiden. Ændrede klimaforhold, krav om mere miljøvenlige dyrkningsmetoder, nye ønsker til høstprodukternes kvalitet og indholdsstoffer er eksempler på forhold, som alle vil kræve, at vore kulturplanter får forandrede egenskaber. Det kræver målrettet forædling. Forædlingsprocessen kan kun foregå, hvis forædleren har adgang til et varieret genetisk materiale. Set i dette lys kan genetisk variation eller diversitet betragtes som planteforædlingens og dermed hele planteavlens råmateriale eller ressource. For at understrege dette centrale forhold taler man om jordbrugets plantegenetiske ressourcer, hvormed menes al den genetiske diversitet, der udnyttes, eller fremover vil kunne udnyttes, indenfor jordbruget. Udover nytteaspektet besidder området plantegenetiske ressourcer endvidere en vigtig kulturhistorisk dimension. Som nævnt ovenfor, har kulturplanterne altid været, og er fortsat, nært knyttet til mennesket, og deres udvikling afspejler derfor menneskehedens udvikling. Gamle sorter er i bogstavelig forstand levende historie og fortjener også af denne grund at blive bevaret for eftertiden. 1.2 Internationale forhold Plantegenetiske ressourcer har en central betydning for jordbruget overalt på kloden. I de seneste årtier har den voksende erkendelse af dette forhold ført til, at området har fået større politisk bevågenhed, ikke mindst i internationale sammenhænge. 18

Fra at være anset som et rent naturvidenskabeligt/teknisk anliggende, som primært interesserede botanikere, genetikere og planteforædlere, er området plantegenetiske ressourcer blevet langt mere omfattende og omhandler i dag også spørgsmål af politisk, økonomisk og etisk karakter. Konventionen om den biologiske mangfoldighed ( Convention on Biological Diversity ) har stor betydning for området plantegenetiske ressourcer. Den trådte i kraft i 1993 og er juridisk bindende for de knapt 190 lande, der har ratificeret den, heriblandt Danmark. Konventionen har bl.a. til formål at bevare biologisk diversitet, at udnytte den på en bæredygtig måde og at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af det udbytte, som opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer. Konventionen har medført en grundlæggende ændring i reguleringen af adgangen til genetiske ressourcer. Tidligere blev genetiske ressourcer anset for at være menneskehedens fælles arv, der i princippet var frit tilgængelige for enhver, som måtte ønske det. I følge konventionen er genetiske ressourcer derimod nationalstaternes suveræne ejendom, og flere lande er i dag ved at udmønte dette princip i national lovgivning, der bl.a. skal regulere adgangen til nationens plantegenetiske ressourcer. Et andet dokument, som præger udviklingen på området, er FAOs globale handlingsplan for bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ( Global Plan of Action, GPA). Handlingsplanen er en ikke bindende aftale, som blev tiltrådt af mere end 150 lande, heriblandt Danmark, på en konference i Leipzig i juni 1996. Den globale handlingsplan har sat øget fokus på behovet for og betydningen af at bevare jordbrugets plantegenetiske ressourcer. Sideløbende med - og givetvis også medvirkende til - de seneste årtiers forandring af det politiske klima på det plantegenetiske område er den dramatiske bioteknologiske udvikling, som er foregået i samme periode. Denne udvikling har medført en øget fokusering på biologiens muligheder i almindelighed og genetikkens i særdeleshed. Et andet betydningsfuldt aspekt har været den stigende brug af intellektuel ejendomsret i forbindelse med biologisk materiale (f.eks. i form af patenter) og fremkomsten af store private, multinationale virksomheder, der har specialiseret sig i agro-bioteknologi. Ovennævnte udvikling har gjort det vanskeligt at nå til enighed om international lovgivning på det plantegenetiske område. Først i 2001 blev der, efter årelange forhandlinger, vedtaget en international traktat for jordbrugets plantegenetiske ressourcer. Traktaten ( FAOs internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ) er juridisk bindende for de parter, som har ratificeret den, herunder Danmark. Traktaten trådte i kraft i 2004, og den forventes at få stor betydning for det plantegenetiske område. Den nævnte udvikling har også sat sit præg på drøftelserne i verdenshandelsorganisationen WTO om revisionen af de dele af TRIPS aftalen ( Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights ), der omhandler intellektuel ejendomsret til biologisk materiale. 1.3 Nordiske forhold Nordisk Genbank (NGB) blev oprettet som en fælles nordisk institution i 1979 og har siden da spillet en central rolle for det danske arbejde med bevarelsen af plantegenetiske ressourcer. I 19

konsekvens heraf er en meget stor del af det praktisk relaterede danske arbejde med plantegenetiske ressourcer foregået via NGB, og den tilhørende planlægning og koordinering er derfor sket i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Koordineringen af den samlede nordiske indsats på genressourceområdet foregår i Nordisk Genressourceråd. Hele genressourceområdet (både planter og dyr) har været omfattet af en nordisk strategi: Strategi för bevarande av genetiska resurser i Norden 2001-2004, og dens efterfølger forventes snart vedtaget og offentliggjort. Det nordiske genressourcearbejde er også omtalt i Det nordiske miljøhandlingsprogram 2001-2004 og i Handlingsprogram för nordiskt jord- och skogsbrukssamarbete 2001-2004, samt i strategiudkastet Hållbar utveckling En ny kurs for Norden 2001-2004. Revision af handlingsprogrammet ogt strategien gældende for perioden 2005-2008 forventes også snarligt vedtaget. Der er endvidere lavet en selvstændig strategi for Nordisk Genbanks fremtidige arbejde ( Nordiska Genbanken i en värld i förandring, uppgifter för åren 2001-2009 ), og de nordiske lande er derudover enten ved at udarbejde - eller har allerede udarbejdet - nationale strategier eller handlingsplaner for jordbrugets plantegenetiske ressourcer (Jordbruksverket, 1998; Planteforsk, 2000; Ministry of Agriculture and Forestry, 2001). 1.4 Nationale forhold I henhold til konventionen om biologisk mangfoldighed skal de kontraherende parter udvikle nationale strategier, planer eller programmer for bevaring og udnyttelse af biologisk mangfoldighed. For Danmarks vedkommende er det sket i form af værket: Biologisk mangfoldighed i Danmark status og strategi (Miljø- og Energiministeriet, 1995). Der er endvidere udarbejdet en udredning om genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark og en strategi for deres bevaring (Miljøministeriet, 1994a og 1994b). Skov- og Naturstyrelsen er i færd med at implementere strategien, som er indarbejdet i den nationale handlingsplan for bevaring af biologisk mangfoldighed. Center for Skov, Landskab og Planlægning (KVL) arbejder aktuelt med at forbedre anvendelsen af den genetiske diversitet i flere hjemmehørende arter af træer og buske. Som en forberedelse til udarbejdelsen af den globale handlingsplan om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug, blev de enkelte deltagerlande anmodet om at udarbejde en rapport, som beskrev den aktuelle situation i landet med hensyn til bevaring og udnyttelse af disse ressourcer. Det danske bidrag Country report to the FAO international technical conference on plant genetic resources (Leipzig, 1996) blev udarbejdet af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri og baserer sig på data, som strækker sig frem til 1994. Ser man på den administrative varetagelse af området plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug, har den været præget af det nordiske samarbejdes betydning, specielt NGBs eksistens. Til at varetage den danske nationale koordinering af arbejdet i genbanken fandtes der indtil 1998 et nævn, Det Danske Genbanknævn. Dette nævn var nedsat af Landbrugsministeriet i henhold til den daværende forretningsorden for NGB og behandlede overvejende spørgsmål med direkte relation til 20