DEN GODE KOLLEGA 2.0

Relaterede dokumenter
Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Det uløste læringsbehov

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Tilfredshed Personalekantiner. Oktober Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

- god dialog ved sygefravær

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Ordstyrerens køreplan

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Uenigheder i personalegrupper

Ordstyrerens køreplan

Værdigrundlag Ishøj Skole

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Professionel borgerkontakt - MBK A/S

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

K V A L I T E T S P O L I T I K

Assertiv kommunikation

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Assertiv kommunikation

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Informationsteknologiløsninger

De sygeplejeetiske retningslinjer

Effektundersøgelse organisation #2

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 6. Neutralisering

Den sunde arbejdsplads

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Mobning. - Veje til forebyggelse. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Etisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED

Forord. På sporet. Side 1

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Psykisk arbejdsmiljø

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

DIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?

Alkoholdialog og motivation

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

MUS. Vejledning til lederen om

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

Fra min faglighed - til din forretning

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Italesætte social kapital med et filmklip

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Transkript:

DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS

OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7 8 9 10 11 11 12 13 14 15 15 16 17 18 19 INTRODUKTION NOTER / TIL DINE EGNE NOTATER REDSKABETS FORMÅL Redskabet bidrager til to ting: DIALOG OM DILEMMAER KOMMUNIKATIONSSPEJLET INDEN I GÅR I GANG HVORDAN BRUGER I REDSKABET I GANG MED AT BRUGE REDSKABET PRINCIPPERNE PÅ SPIL Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 KOMMUNIKATIONSSPEJLET I SPIL Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 OPFØLGNING NOTER / TIL DINE EGNE NOTATER Den gode kollega side 2

INTRODUKTION KÆRE PROVSTER, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OG TILLIDSREPRÆSENTANTER Et godt arbejdsmiljø har for langt de fleste en stor betydning for deres tilfredshed med deres professionelle virke. Ligesom arbejdsmiljøet har en stor indflydelse på generel trivsel. Der er mange ting, der spiller ind på arbejdsmiljøet. En af de væsentlige ting er vores samarbejde med vores nærmeste kolleger. Ofte er det heldigvis enkelt og ligetil: Selvfølgelig skal vi da behandle hinanden ordentligt og det gør vi. Men ind imellem er der kollegiale relationer, hvor det bare ikke altid er så ligetil, fordi vi har mange ting på spil. Alt, hvad vi hver især har på spil og finder vigtigt eller uvigtigt, sætter spor i den kollegiale kultur. I den kollegiale kultur opstår der derfor ofte dilemmaer. Det kan være situationer, hvor vi har forskellige holdninger. Situationer, hvor vi prioriterer forskelligt. Situationer, hvor vi finder noget meget vigtigt, som andre ikke er specielt optaget af. Det handler ikke om at blive ens eller gøre alting ens, det handler om at komme overens, også selvom der er store forskelle. I den gode kollegiale kultur respekterer vi hinanden for vores forskellige holdninger, prioriteter eller interesser hvis vi altså kender dem! Det handler om kultur; Hvilken kultur har vi for at vise respekt, finde accept, være i dialog, øge kendskab, give plads? Det er det, redskabet her vil sætte fokus på. Det er ikke en løsning i sig selv, det er en metode til at sætte spot på knaster og give inspiration til frugtbare dialoger. Redskabet sætter dialoger i gang og sætter gang i refleksionen over egen hverdag og bidrag til den kollegiale kultur. Den gode kollegiale kultur fordrer, at vi rent faktisk taler med hinanden om de ting, der har betydning for os i vores arbejdsliv og i vores udførelse af vores professionelle virke. Den gode kollega side 3

Den gode kollega side 4 TIL DINE EGNE NOTATER

REDSKABETS FORMÅL REDSKABET BIDRAGER TIL TO TING A. REDSKABET BIDRAGER TIL TO TING: Sætte fokus på dialogen om dilemmaer i det kollegiale samarbejde Til det bruges fire etiske grundprincipper. Principper, der ofte kommer i spil og på spil, når vi står i dilemmaer eller problemfyldte og udfordrende situationer. Autonomi Integritet Sårbarhed Værdighed B. Sætte fokus på, hvordan vi kommunikerer i denne dialog Til det bruges kommunikationsspejlet. Tre forskellige kommunikationsformer, som for langt de fleste er genkendelige både fra egen kommunikation og fra den kommunikation, de bliver mødt af. Undvigende kommunikation Undersøgende kommunikation Angribende kommunikation Løsninger findes gennem dialoger Redskabet har ikke løsningen, for der findes ikke enkelte løsninger til den gode kollegiale kultur, der kan serveres i et snuptag. Løsningerne skal findes lokalt, gennem dialoger. MÅL At få ret MÅL Øge forståelse og læring MÅL At vinde Den gode kollega side 5

DIALOG OM DILEMMAER PRINT DIALOG OM DILEMMAER Redskabet tager udgangspunkt i dialog om dilemmaer. Det er altså et udgangspunkt i det, der er svært, problemfyldt og udfordrende i samarbejdet. Det betyder ikke, at der ikke må tales om alt det, der er godt, dog udvisker dialogen om alt det, der er godt, ikke det, der ikke er så godt. En kollegial kultur vil ofte bestå af et både og. Redskabet her tager fat i dilemmaer, fordi det i dilemmaer ofte handler om noget, der er væsentligt, vigtigt og afgørende, for det er her, holdninger, overbevisninger og interesser er på spil. Dialogen om dilemmaerne bygger på fire etiske principper. De fire principper er almene principper i vores forventning til at indgå i positive respektfulde relationer. De etiske principper skal bidrage til at kvalificere dialogen, så den bevæger sig væk fra synsninger og alt er relativt frem mod noget, der er mere normativt. Hvordan den enkelte deltager i dialogen, fortolker principperne, og hvordan princippernes betydning i dilemmaet fortolkes, ja det kan der være mange bud på. I kan bruge inspirationen herunder til fortolkningen. Redskabet tager blot udgangspunkt i, at disse principper er normative for opretholdelse og opnåelse af respekt og anerkendelse i mellemmenneskelige relationer. Fortolkningen, balanceringen, vægtningen af principperne ligger i den lokale dialog. Autonomi Integritet Sårbarhed Værdighed Respekt for andres selvbestemmelse. Frihed til at træffe valg. Inddragelse og indflydelse. Informeret samtykke eller overensstemmelse. Hensynet til andres fysiske og mentale grænser. Hensyn til holdninger, værdier og overbevisninger. Tilgodese interesser og behov. Mulighed for overensstemmelse mellem holdning og handling troværdighed. De uundgåelig forandringer gennem et arbejdsliv, eks. sygdom, tab, magtesløshed. Gensidig afhængighed. Empati og forståelse for den anden. Ansvaret for at fællesskabet fungerer. Agtelse for den andens værdi. Oplevelsen af at have værdi og betydning. Tillid til ligeværdighed. Normer og habitus. Den gode kollega side 6

KOMMUNIKATIONSSPEJLET PRINT KOMMUNIKATIONSSPEJLET En ting er fordelene ved, at vi taler om de ting, der er svære. En anden ting er, hvordan vi taler om det, når vi taler om det. Kommunikationsspejlet her er en enkel fremstilling af forskellige kommunikationsformer. Former som vi kender så godt, på godt og ondt. Former, som vi genkender hos os selv og andre. Kommunikationsformer som vi enten har en tendens til at gøre særlig brug af, eller som vi falder i, alt efter hvilke relationer vi indgår i. Spejlet bruges helt enkelt til at spejle kommunikationen i dilemmaet samt til at sætte refleksionen i gang over kommunikationskulturen. Undvigende kommunikation > konfliktskabende Mål: At få ret Omtale frem for tiltale Nu har hun da vist igen glemt at Bagatellisering Måske er det bare mig, men.. Selv-retfærdiggørelse Jeg synes nu ellers altid jeg.. Søge alliancer Jeg er i hvert fald ikke den eneste som Tavshed.. Offerrolle Jeg synes nu også vi har været udsat for meget Benægtelse Jamen det var jo ikke ment på den måde De fire etiske principper krænkes Undersøgende kommunikation > Ansvarstagende Mål: Øge forståelse og læring Konkrete tale (om handlingen) Jeg har lagt mærke til Bliv hos dig selv Det er vigtigt for mig...så jeg vil gerne.. Vær undersøgende Hvordan ser du på det? Hvad vil du gerne? Vend tilbage Jeg har tænkt nærmere over det Timeout jeg skal lige tænke mig om, kan vi mødes i morgen? Meta-perspektiv Jeg har bemærket at vi tit når vi. har du også det? Læring Hvad er vi blevet klogere på? De fire etiske principper respekteres Angribende kommunikation > konfliktskabende Mål: At vinde Kamp mellem rigtigt og forkert Sådan hænger det overhovedet ikke sammen Angreb/Dom/Anklage Det har du helt misforstået Hvorfor har du ikke Forsvar Det passer ikke, det har jeg aldrig sagt Generaliseringer/stigmatiseringer Det er typisk dig, du skal altid Den andens skyld Der er også fordi du aldrig Distancerende humor Nå ja sådan var det jo heller ikke ment, du kan vel godt tage lidt sjov? De fire etiske principper krænkes Den gode kollega side 7

INDEN I GÅR I GANG INDEN I GÅR I GANG Inden I sætter redskabet i spil sammen med dine kolleger, er det en god ide at have overvejet, hvilket eller hvilke dilemmaer I mener, der skal tages op. Der kan være forskellige parametre for valget. I kan vælge noget, der ligger tæt på jeres egne erfaringer. Fordelen herved er, at I kan få taget fat på en dialog, der trænger til at blive taget. Ulempen ved det er, at der kan sidde nogle, der oplever det som en overraskelse, at det er det, der skal tales om, og at de gerne ville have været forberedte. De vil således naturligt kunne have et forbehold for at bidrage til dialogen. I kan også vælge et dilemma, der ikke er direkte erfaring med hos jer. Fordelen herved er, at alle kan være med, og at ingen sidder med en oplevelse af, at det er dem, der indirekte bliver talt om. Ulempen ved det er, at det også bliver nemt at distancere sig fra dilemmaet, så der ikke er nogen, der relaterer det til egen hverdag. Det sænker værdien og kvalificeringen af dialogen. I kan også gøre jer overvejelser over, hvordan I vil præsentere redskabet. Det kan være, I vil bruge den medfølgende power point præsentation. Det anbefales, hvis I er vant til at fremlægge på denne måde. Hvis det ikke i forvejen er en del af kulturen, kan en power point præsentation virke distancerende. I stedet kan I printe de dele af materialet, I finder væsentlige at dele ud og give til deltagerne. I printer det/de dilemmaer, I vil bruge. I printer principperne ud til hver gruppe. I printer kommunikationsspejlet ud til hver gruppe. I printer opgaverne ud til hver gruppe. Den gode kollega side 8

HVORDAN BRUGER I REDSKABET HVORDAN BRUGER I REDSKABET Redskabet kræver ca. 1-1,5 time. Det kræver et rum, hvor deltagerne kan fordeles i mindre grupper Først præsenteres deltagerne ganske kort for redskabets formål. Her kan I også sætte i spil, hvad I gerne vil have ud af det. Dernæst præsenteres deltagerne for de fire etiske principper samt kommunikationsspejlet. Det er en god ide at gennemgå principperne og spejlet. Begge dele er genkendeligt og tilgængeligt for jeres kolleger, dog er det godt lige at få sat en fælles retning på begge dele. Introduktionen tager ca. 15 min. Når deltagerne er fordelt i grupper, er I klar til at gå i gang. Hver gruppe får udleveret et dilemma til drøftelse. Der er 4 opgaver, de skal igennem, og det har de ca. 35 min til. OVERSIGT: 1. Præsentation af formål 2. Introduktion til de fire etiske principper og kommunikationsspejlet 3. Deltagerne fordeles i grupper 4. Udlevering af dilemma 5. Opgave runde 1 6. Opgaverunde 2 7. Opfølgning Når de 35 minutter er gået, bringes kommunikationsspejlet i spil. Der er 3 opgaver, de skal igennem og det bruger de ca. 15 min på. Til slut samles der op. Til dette formål er der lavet et skema. Det giver dig mulighed for at dokumentere den viden, I har genereret ved at bruge redskabet. Det giver også mulighed for at få overblik over, om der skal følges op på noget af det der er talt om, ved en senere lejlighed. Den gode kollega side 9

I GANG MED AT BRUGE REDSKABET I GANG MED AT BRUGE REDSKABET 1. Udvælg et eller flere dilemmaer 2. Fordel deltagerne i grupper af 4-6 personer (alle skal kunne komme til orde) 3. Præsentér deltagerne for redskabet a) Formål: at skabe mere dialog og forståelse b) Principperne c) Kommunikationsspejlet 4. Sæt dem i gang med dilemma-opgaverne 5. Bring kommunikationsspejlet i spil 6. Opfølgning i plenum Den gode kollega side 10

PRINCIPPERNE PÅ SPIL OPGAVE 1 PRINT OPGAVE 1 Læs dilemmaet igennem Drøft: Hvorfor er det her et dilemma? Er det overhovedet et dilemma, set fra din synsvinkel? Den gode kollega side 11

PRINCIPPERNE PÅ SPIL OPGAVE 2 PRINT OPGAVE 2 Drøftelse af dilemmaet ud fra 4 etiske principper A. Autonomi hvordan ser du respekten for autonomi hos aktørerne i dilemmaet, eller manglen på det? B. Integritet hvordan ser du hensynet til integriteten hos aktørerne i dilemmaet, eller manglen på det? C. Værdighed hvordan ser du agtelsen for aktørernes værdighed i dilemmaet, eller manglen på det? D. Sårbarhed hvordan ser du omsorgen for aktørernes sårbarhed i dilemmaet, eller manglen på det? Den gode kollega side 12

PRINCIPPERNE PÅ SPIL OPGAVE 3 PRINT OPGAVE 3 Forestil dig, du selv skulle handle i et lignende dilemma 1. Hvem af aktørerne ville du være? 2. Hvad ville du gøre? Den gode kollega side 13

PRINCIPPERNE PÅ SPIL OPGAVE 4 PRINT OPGAVE 4 Flyt fokus fra det konkrete dilemma til et metaperspektiv på kollegial kultur 1. Hvad bliver du opmærksom på i drøftelsen af dilemmaet? 2. Hvad giver drøftelserne grund til at være særligt opmærksom på i den kollegiale kultur? 3. Hvilken kultur ønsker vi? Den gode kollega side 14

KOMMUNIKATIONSSPEJLET I SPIL OPGAVE 1 PRINT OPGAVE 1 Spejl kommunikationen i dilemmaet i kommunikationsspejlet 1. Hvor mener du, deres kommunikation placerer sig? 2. Og hvilken betydning har det for sagens udvikling/afvikling? Den gode kollega side 15

KOMMUNIKATIONSSPEJLET I SPIL OPGAVE 2 PRINT OPGAVE 2 1. Genkender du dig selv i spejlet? 2. Genkender du de dialoger, du indgår i i det kollegiale samarbejde? Den gode kollega side 16

KOMMUNIKATIONSSPEJLET I SPIL OPGAVE 3 PRINT OPGAVE 3 Er der noget, vi skal være opmærksomme på i vores kommunikation med hinanden til 1. Forebyggelse af uhensigtsmæssige konflikter. 2. Fremme af et godt samarbejdsmiljø. Den gode kollega side 17

OPFØLGNING PRINT Spørgsmål Handlinger Aktør Aktør Forslag til løsning/opblødning konkrete eksempler Særlige kendetegn i vores kollegiale kultur? Gentagelse af drøftelser Diskussioner der går i ring Problemer der ikke bliver løst? Selvom vi taler og taler Særlige kendetegn i vores kollegiale kultur? Ting vi altid eller ofte gør på samme måde? Særlige kendetegn i vores kollegiale kultur? Er der dilemmaer/problematikker, vi bevidst går udenom at tale om? Særlige kendetegn i vores kultur? Nævn selv kendetegn, du er blevet opmærksom på. Særlige kendetegn i vores kommunikation Er der situationer, hvor vi ikke vil eller glemmer at lytte til hinanden? Særlige kendetegn i vores kommunikation Får vi nok ud af de drøftelser, vi har med hinanden til daglig, eller er der mere at hente? Særlige kendetegn i vores kommunikation Er der noget, der står i vejen for/sætter hindringer i vejen for vores dialog? Særlige kendetegn i vores kommunikation Unødvendige provokationer? Humor på andres bekostning? Udstilling af andre?

TIL DINE EGNE NOTATER Den gode kollega side 19