AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002
Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155
Forord I et moderne samfund er trafikken en væsentlig del af dagligdagen for de fleste mennesker. På et eller andet tidspunkt færdes vi alle som trafikanter, og en del af os har ligeledes trafikken tæt på vores bopæl. Aalborg byråd tilkendegav med vedtagelsen af kommunens reviderede Trafik- og Miljøhandlingsplan i 1999, at der også skal ske en indsats fra kommunens side for at begrænse trafikkens miljøproblemer i lokalområderne. Aalborg Kommune har en vision om at blive en bæredygtig kommune, hvor borgernes levevilkår baseres på det naturlige miljøs kapacitet gennem en afvejning af miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan. Til forbedring af de trafikale forhold samt begrænsning af trafikkens miljøgener i lokalområderne er Aalborg Kommune begyndt at udarbejde lokale Trafik- og Miljøplaner. Hensigten hermed er at få fastlagt de fremtidige trafikforhold. Planerne skal være med til at understøtte den byudvikling, der sker i lokalområderne gennem en tilpasning af vejenes udformning til deres fremtidige funktioner. Nærværende plan er udarbejdet for. Det er hensigten, at planen skal danne grundlag for den fremtidige indsats på vej- og trafikområdet i. Trafik- og Miljøplanen er udarbejdet af Aalborg Kommune med bistand fra firmaerne Carl Bro as og Europlan Arkitekter. April 2002 Aalborg Kommune Side 3
Side 4 Aalborg Kommune April 2002
Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Lokalområdet... 6 Trafik i... 8 Trafikplan... 12 Vejstruktur og hastighedsplan... 13 Stistruktur... 14 Kollektiv trafik... 15 Trafikplanens aktiviteter... 17 April 2002 Aalborg Kommune Side 5
Trafik- og Miljøplan Lokalområdet er en relativ ny bydel, planlagt og udbygget i 1960 erne, 1970 erne og 1980 erne. Bydelen afgrænses mod vest af motorvejen og til de 3 andre sider af åbent land. Mod nord i området ligger landsbyerne Øster Sundby og Øster Uttrup, mod vest Nørre Tranders og mod syd ligger Sønder Tranders. Der bor ca. 15.000 personer i.. Figur 1. Oversigtskort med arealanvendelsen Side 6 Aalborg Kommune April 2002
Det største erhvervsområde ligger øst for Tranholmvej. Her er mange arbejdspladser primært inden for kørsels- og transportkrævende erhverv. Derudover er Tranholmvej den væsentligste adgangsvej til havn. Området ved Aalborg Universitet, som tillige indeholder Amtsgården, NOVI, Danmarks Radio og en række andre kontorvirksomheder, er også et væsentligt trafikmål. I området er der 3 folkeskoler og én privat skole med i alt ca. 1600 elever. Desuden findes en række andre undervisningsinstitutioner som bl.a. Handelsskole og Teknisk Skole. Vest for universitetet planlægges et nyt bolig- og erhvervsområde. Vejstrukturen i og omkring dette område vil blive vurderet i den forbindelse. April 2002 Aalborg Kommune Side 7
Trafik- og Miljøplan Trafik i er opbygget med en udbredt differentiering af trafikantgrupperne, således at der generelt er adskilte færdselsarealer for henholdsvis den hårde og den lette trafik. De overordnede trafikveje i området, motorvejen, Egensevej, Øster Uttrupvej, Humlebakken og Tranholmvej har betydning dels for trafikafviklingen i området dels for den regionale trafik. Motorvejen, der er en statsvej, og Egensevej, der er en amtsvej, behandles ikke indgående i planen, idet Aalborg Kommune ikke er vejmyndighed for disse veje, og derfor ikke kan gennemføre trafikregulerende foranstaltninger. Figur 2. Trafikbelastning Side 8 Aalborg Kommune April 2002
Den største trafikbelastning findes på motorvejen og Egensevej med mere end 20.000 biler i døgnet. For de øvrige overordnede veje i området er trafikbelastningen i størrelsesordenen 5.000 10.000 biler i døgnet. På trafikvejene som f.eks. Humlebakken, Smedegårdsvej og Budumvej er der en del gennemkørende trafik. På lokalvejene vurderes den gennemkørende trafik at være begrænset. På de overordnede og de øvrige trafikveje afvikles en del af trafikken med hastigheder, der er højere end den tilladte hastighedsgrænse. Trafikuheld I forekommer trafikuheldene overvejende på amtsvejen Egensevej samt på kommunevejene Humlebakken, Øster Uttrup Vej og Tranholmvej. Desuden er flere af de store kryds uheldsbelastede. I den treårige periode fra 1996-98 er der sket 109 trafikuheld med 63 tilskadekomne på trafikvejene. Heraf var langt størsteparten lette trafikanter (cyklister, knallertkørere og fodgængere). Barriere og tryghed Humlebakken er en stor barriere. I er det relativt sikkert at færdes for lette trafikanter, idet der er et veludbygget net af stier i eget tracé, hvilket reducerer behovet for at færdes langs vejene. Ligeledes er en stor del af stinettets krydsning med vejnettet sikret med tunneler. Dog udgør flere af trafikvejene en stor barriere for de krydsende fodgængere bl.a. på steder, hvor stinettet krydser trafikveje i niveau. Her kan bl.a. peges på området omkring Tronhøjcentret, hvor mange undlader at benytte stinettet, men i stedet krydser Humlebakken i niveau. Skoleveje En analyse af børnenes skoleveje viser, at eleverne i stort omfang benytter stinettet for at komme til skole, og at størstedelen af eleverne enten går eller cykler til skole. En del elever skal dog krydse en eller flere trafikveje til og fra skole, hvilket medfører utryghed hos både børn og forældre. Følgende lokaliteter er i analysen fremhævet som farlige steder: Herningvej, Smedegårdsvej, Budumvej, Saltumvej, Humlebakken, Sjørupstien - krydsningen af Vildsundvej Gøttrupvej det er farligt at krydse Gøttrupvej på Frøstrupstien. April 2002 Aalborg Kommune Side 9
Trafikstøj Støjbelastningen fra vejtrafikken bør ikke overstiger 55 db(a) i boligområder. En støjbelastning på mere end 65 db(a) betegnes som uacceptabel, og svarer til et støjniveau, hvor almindelig samtale er vanskelig. I er der ingen boliger med et støjniveau, der overstiger 65 db(a). Derimod er der ca. 220 boliger, der er belastet med et støjniveau over 55 db(a). Boligerne er bl.a. beliggende langs Humlebakken, Smedegårdsvej og Frederik Bajers Vej. Lemvigvej Side 10 Aalborg Kommune April 2002
Fokusområder Kortlægningen og henvendelser fra beboere og interessegrupper i viser, at de væsentligste problemområder er knyttet til: Trafikuheld på trafikvejene og i de større kryds f.eks. Humlebakken, Tranholmvej, Øster Uttrupvej, Budumvej. Humlebakken: Stor trafikintensitet og høj hastighed, sandsynligvis en del gennemfartstrafik til erhvervsområdet ved Tranholmvej. Desuden mangler der cykelstier langs Humlebakken og fortove til nogle af busstoppestederne. Lemvigvej: Vejen er bred og indbyder til relativt høje hastigheder. Vejen har ikke karakter af en vej gennem et landsbyområde. Fra beboerside er der ønsker om sikring af den lette trafik samt foranstaltninger, der kan reducere trafikmængden. Struervej: Fra beboerside er der ønsker om etablering af fortov og cykelsti samt hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der kører busser på vejen. Smedegårdsvej: Vejen har et meget bredt tværprofil, der indbyder til høje hastigheder. Der mangler fortov og cykelsti, idet lette trafikanter færdes langs vejen på trods af det udbyggede stinet. Trafik- og Miljøplanen for vil primært være rettet mod løsning af de her nævnte problemer. Smedegårdsvej, bredt vejprofil April 2002 Aalborg Kommune Side 11
Trafikplan Trafik- og Miljøplanen for fraviger princippet om den totale differentiering mellem lette og hårde trafikanter, idet der foreslås fortov og/eller cykelsti langs nogle af trafikvejene. Det skyldes et ønske om direkte stiforbindelse for den lette trafik, og det kan den nuværende stistruktur ikke opfylde. Desuden vil fortov og cykelsti langs trafikvejene forbedre trafiksikkerheden, idet der er allerede er fodgænger- og cykeltrafik langs disse uanset det differentierede trafiknet. Figur 3. Forslag til vejstruktur Side 12 Aalborg Kommune April 2002
Trafik- og Miljøplan Vejstruktur og hastighedsplan Planen for vejstrukturen er baseret på en vurdering af, hvilke veje der er hensigtsmæssige og egnede til gennemkørende trafik, og hvilke veje der kun er egnet til lokaltrafik. Grundlaget for vejstrukturen er en klassificering af vejnettet i tre vejtyper: Øster Uttrup med hastighedsbegrænsning på 40 km/t Overordnede trafikveje Øvrige trafikveje Lokalveje De overordnede trafikveje skal danne en ringvejsstruktur rundt om, samt via Humlebakken give en direkte forbindelse fra motorvejen til industriområdet ved Tranholmvej. De øvrige trafikveje skal sikre adgang fra de overordnede trafikveje til/fra boligområder/erhvervsområder mens lokalvejene skal sikre adgang til den enkelte bebyggelse. Figur 4. Forslag til hastighedsklassifikation April 2002 Aalborg Kommune Side 13
Trafik- og Miljøplan For hver vejtype skal der være en tydelig sammenhæng mellem vejens udformning, omgivelserne og hastigheden. Det overordnede trafikvejnet skal være attraktivt at benytte for den gennemkørende trafik, og tilstræbe en høj fremkommelighed. Da en del af det overordnede trafikvejnet er beliggende i eller tæt på byområde, og med en del vejtilslutninger, benyttes en hastighedsdifferentiering mellem 60 km/t og 80 km/t. På de øvrige trafikveje er hastighedsgrænsen på 50 km/t. På det lokale vejnet, hvor der i større udstrækning kan forekomme både biltrafik og lette trafikanter, skal hastigheden reduceres mest muligt. Det tilstræbes, at hastighedsgrænsen generelt ikke overstiger 40 km/t, men på de veje, der udelukkende benyttes som adgangsveje til boligområder, fastsættes en hastighedsgrænse på 30 km/t. Stistruktur Figur 5 Forslag til stistruktur Side 14 Aalborg Kommune April 2002
Stinettet i er veludbygget. Alligevel foreslås der tilføjelser, således det er muligt at færdes i hele bydelen på stier og lokalveje, hvor der er taget særlige hensyn til de lette trafikanter. Den sammenhængende stistruktur skal sikre, at lette trafikanter kan nå alle væsentlige mål, f.eks. Østhavnen, Universitetet og Aalborg centrum, via et net med høj sikkerhed og fremkommelighed. Som en del af et sammenhængende stisystem er det målet, at der er god adgang fra stierne til busstoppestederne. Hermed sikres muligheden for at kombinere gang, cykel og bus til den daglige transport. Kollektiv trafik Aalborg Kommune samarbejder med Nordjyllands Trafikselskab om udarbejdelse af en ny kollektiv trafikplan. Betjening af indgår i denne plan. Kommunen vil desuden iværksætte en undersøgelse af mulighederne for sporbus eller anden sporbunden trafik fra centrum til Aalborg Universitet. Den vil i givet fald resultere i en endnu bedre kollektiv trafikbetjening af det sydlige område. Fremtidige foranstaltninger på vejnettet som eksempelvis etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på veje, hvor der kører busser eller ombygninger af kryds vil generelt ske under hensyntagen til bussernes fremkommelighed og kørselskomfort. April 2002 Aalborg Kommune Side 15
Figur 6. Forslag til aktiviteter Side 16 Aalborg Kommune April 2002
Trafikplanens aktiviteter Trafik- og Miljøplanen indeholder en række forslag til konkrete projekter, hvis udformning dog først besluttes i en egentlig projekteringsfase. Egnsplanvej Syd om mellem Hadsund Landevej og Indkildevej er der reserveret areal til Egnsplanvej, som vil blive aktuel i forbindelse med udbygningen af området mellem Gug og Aalborg Universitet. Egnsplanvej vil forbedre trafikbetjeningen af området ved Universitetet og vil medvirke til en aflastning af Egensevej. Selma Lagerløffs Vej Humlebakken ved Tornhøjcentret Der planlægges en forlængelse af Selma Lagerløffs Vej frem til Hadsundvej mod Gistrup. Humlebakken For at forbedre trafiksikkerheden og dæmpe hastighedsniveauet og den gennemkørende trafik overvejes en ombygning af Humlebakken. Denne kan f.eks. bestå i etablering af cykelstier i begge sider, etablering af overkørbar midterrabat, indsnævring af kørebaneprofil i forbindelse med kryds etc. Krydsene ved Langagervej og Budumvej vil indgå i overvejelserne f.eks. ved ombygning til rundkørsler. Der er overvejelser om etablering af sydvendte ramper fra Humlebakken til motorvejen. Beregninger viser, at dette vil medføre en stigning i trafikbelastningen på bl.a. Humlebakken og Langagervej. Derimod kan der forventes en reduktion i trafikbelastningen på Egensevej og den sydlige del af Budumvej. I den forbindelse vil der ske en vurdering og opstilling af forslag til forbedring af trafikforholdene. Vejdirektoratet er vejmyndighed for motorvejen og ramperne, og Aalborg Kommune kan således ikke alene tage stilling til spørgsmålet. Selvbestaltet sti ved Humlebakken April 2002 Aalborg Kommune Side 17
Krydset Budumvej/Humlebakken, ideskitse til fremtidig udformning Tranholmvej Mulighederne for etablering af stier langs Tranholmvej skal overvejes nærmere. Der ligger en del erhverv langs Tranholmvej, og vejen er ligeledes adgangsvej til Østhavnen. Cyklisterne er i dag nødt til at benytte Tranholmvej og/eller det eksisterende stinet, som ikke er direkte i forhold til disse mål. Det vurderes dog, at størrelsen af cykeltrafikken er begrænset. Etablering af et signalanlæg i krydset Tranholmvej-Rebildparken- Svendborgvej vil medvirke til en trafiksikkerhedsmæssig sikring af krydset. Der vil endvidere blive en forbedret trafikbetjening fra villaområdet ved Rebildparken samt for erhvervsområdet omkring Svendborgvej. Budumvej I stistrukturen mangler der forbindelse mellem Humlebakken og Smedegårdsvej. På denne strækning overvejes etablering af cykelstier enten i begge sider af vejen eller dobbeltrettet sti i den ene side. I forbindelse med krydsningerne ved Smedegårdsvej og Humlebakken skal stierne sikres. Krydsene ved Smedegårdsvej og Øster Uttrupvej. Af sikkerhedsmæssige årsager vil der blive foretaget en nøjere vurdering af behovet for ombygning af de nævnte kryds. En ombygning af krydset ved Smedegårdsvej f.eks. til en rundkørsel vil medvirke til at reducere hastigheden på Budumvej. Side 18 Aalborg Kommune April 2002
Langagervej I forbindelse med udbygning af området omkring Langagervej vil vejen blive ændret med svingbaner, sikrede krydsningspunkter samt ændring af kryds, eksempelvis ved Herningvej. Struervej Struervej forbinder Nørre Tranders og Øster Sundby. Vejen er relativt smal og der er ingen foranstaltninger til sikring af cyklister og fodgængere. Inden for det bebyggede område i Øster Sundby sker en sikring gennem etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Den resterende del af Struervej medtages med sikring af cyklister og fodgængere mod den hurtigkørende og tunge trafik ved et forslag om etablering af en fællessti. Lemvigvej Lemvigvej er en bred vej, der indbyder til høj hastighed. Der er ikke nogen foranstaltninger til sikring af cyklister. Der overvejes en trafiksanering af Lemvigvej for at reducere hastighederne. Trafiksaneringen, der skal understøtte landsbymiljøet i Nørre Tranders, kan f.eks. bestå i en indsnævring af kørebaneprofilet og etablering af bump eller helleanlæg. Dette vil muliggøre, at Lemvigvej kan indgå i stistrukturen som hastighedsdæmpet lokalvej. Lemvigvej gennem landsbyen Nørre Tranders April 2002 Aalborg Kommune Side 19
Trafik- og Miljøplan Lemvigvej, ideskitse til fremtidig udformning Smedegårdsvej Smedegårdsvej har et bredt kørebaneprofil. Der foreslås en generel ombygning af Smedegårdsvej til 2 spor med midterrabat og stier i begge sider. En markant beplantning bør indgå i ombygningen Smedegårdsvej, ideskitse til fremtidig udformning Side 20 Aalborg Kommune April 2002
Niels Bohrsvej På strækningen frem til Føte vil der blive etableret fortov for at forbedre forholdene for fodgængere. Egensevej En række kryds er allerede ombygget på Egensevej. Det eneste ikke ombyggede kryds, Egensevej/Budumvej kan af sikkerhedsmæssige årsager ændres til f.eks. en rundkørsel. Etablering af en rundkørsel vil f.eks. også kunne medvirke til en mere glidende afvikling af trafikken og evt. en reduktion af hastighederne. Tunnel under Egensevej Idet Egensevej er en amtsvej, kan Aalborg Kommune ikke gennemføre realiseringen af dette tiltag. April 2002 Aalborg Kommune Side 21
Nye vejstrækninger Egnsplanvej Forlængelse af Selma Lagerløftsvej Sydvendte motorvejsramper fra Humlebakken Krydsombygninger Egensevej/Budumvej 1 Humlebakken/Budumvej Budumvej/Smedegårdsvej Budumvej/Øster Uttrupvej Trafiksaneringer Struervej Lemvigvej Smedegårdsvej Langagervej v. busstoppested Fortov på Niels Bohrsvej frem til Føte Cykelstier Humlebakken Tranholmvej Budumvej Smedegårdsvej Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 4.1: Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter I forbindelse med tabellerne skal det nævnes, at med planlagte aktiviteter menes, at nærmere undersøgelser er gennemført og der er udarbejdet projektforslag. Med mulige aktiviteter menes, at nærmere undersøgelser endnu ikke er gennemført, hvorfor aktivitetens realiserbarhed og økonomi ikke kendes. 1 Egensevej er en amtsvej, hvorfor det ikke er Aalborg Kommunes ansvar at realisere en krydsombygning. Side 22 Aalborg Kommune April 2002
April 2002 Aalborg Kommune Side 23
for Aalborg Byråd godkendte i sit møde den 8. oktober 2001 en lokal Trafik- og Miljøplan for Aalborg Øst. Planen giver en samlet beskrivelse af de trafikale forhold i bydelen, herunder status for trafikkens miljøgener. Der er endvidere en beskrivelse af, hvad der skal ske på det trafikale område, og hvad begrundelserne er for disse tiltag. Planen er derfor et vigtigt værktøj for politikere, organisationer og andre med interesse for trafikken i. Henvendelser om handlingsplanen kan ske til: Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Trafik & Veje Postboks 765 9100 Aalborg Tlf. 99 31 31 31