Brug af Windows og netværk En kortfattet vejledning ThS april 2000
Forord Denne kortfattede vejledning er udarbejdet i forbindelse med kurser i elementær brug af DKDMs ITfaciliteter. Vejledningen er langt fra udtømmende, men er tænkt som et ved hånden-værktøj der kan hjælpe nye brugere i gang med helt basal computerbrug. Derfor skal det understreges, at kun overordnede værktøjer til helt almindelige arbejdsgange beskrives i det følgende. For uddybende forklaringer henvises til eksisterende manualer til styresystemets opbygning eller computerens indretning. Kapitlet om computerens opbygning sigter på, forholdsvis hurtigt, at give den nye bruger et overblik over en ret kompliceret struktur, og er derfor ganske summarisk. Overblikket skulle dog være med til at øge forståelsen for/løsningen af de problemer, man kommer ud for under arbejdet med computeren. Kapitlet om Windows præsenterer kun de mest nødvendige arbejdsgange og værktøjer, men skulle være tilstrækkeligt til daglig brug af almindelig tekstbehandling. God arbejdslyst Thomas Solak, april 2000 System/FOKU-lab - 1 - ThS/DKDM 2000
Indhold I. Computerens opbygning 1. Hvad består computeren af? 4 Lagerenheder, R/W-enheder, ROM-enheder, RAM 2. Hvordan er computeren forbundet med omverdenen? 5 Arbejdsstationen, Printeren, Andre drev, Netværket 3. Hvordan lagres data på et drev? 6 Niveaer 4. Hvordan betjener jeg computeren? 10 Tænde computeren, Skærmen, Tastaturet, Musen, Slukke computeren 5. Hvordan kommunikerer jeg med computeren? 11 Ikoner, Dialoger 6. Hvordan identificerer jeg mig over for computer og netværk? 12 Fejl i Initialer eller adgangskode, Log-In-script II. Arbejde i Windows 7. Skrivebordet i windows 16 Klik, Dobbelktklik, Træk, Særlige ikoner 8. Windows Stifinder 1 8 9. Arbejde i Stifinder 20 Oprette en ny mappe, Navngive mappen, Flytte en eksisterende mappe, Placere dokumenter i bestemte mapper, Kopiere et element til en diskette, Slette elementer i stifinder, Lukke stifinder 10.Om vinduer 2 3 Minimere-, maksimere-, skjule-, vise-, ændre-, lukke- et vindue. 11.Hvordan lukker jeg computeren? 2 4 System/FOKU-lab - 2 - ThS/DKDM 2000
I. Computerens opbygning System/FOKU-lab - 3 - ThS/DKDM 2000
1. Hvad består computeren af? Computeren betår i det store hele af 3 typer enheder: En række lagerenheder (drev), der kan opbevare data (RAM, Harddisk, diskettedrev), en række drivere til kommunikation mellem interne/eksterne enheder (skærm, tastatur, netværk) samt en CPU (Central Processing Unit), som sørger for den rette forretningsgang i udvekslingen af data mellem alle computerens enheder: Til Tastatur og mus Til Skærm Computer Til netværk/printer Driver Driver Driver Driver RAM CPU Harddisk Driver ROM Driver Diskette CD-ROM Pilene angiver signalveje i computeren. Lagerenheder: Der findes tre typer enheder, der kan opbevare data. R/W-enheder (Read/Write-drev), hvortil data både kan læses og skives. Computerens harddisk, en diskette i diskettedrevet samt diske, der er tilgængelige via netværket er R/W enheder. ROM-enheder (Read Only Memmory), hvorfra data kun kan læses. Den såkaldte ROM indeholder f.eks oplysninger om, hvordan computeren skal starte. En CD-ROM indeholder data, som kan læses gennem CD-ROM-drevet, men man kan ikke skrive data til den. RAM (Random Acces Memmory) er et register, hvori computeren med høj hastighed kan læse/skrive data. RAM bruges til processer, der ikke direkte ses af brugeren, f.eks gentagne kalkulationer, der er nødvendige under afviklingen af et program. R/W-enheder minder om menneskets langtidshukommelse: Selvom der ikke tilføres energi til enheden, opbevarer den alligevel sine data (ved hjælp af magnetiske forskelle i mediet). ROM-enheder svarer til menneskets instinktlag: ROM-lageret indeholder altid samme data, som ikke kan forandres/omprogrammeres. RAM minder om menneskets korttidshukommelse: Når man slukker for strømmen (sover), nulstilles lageret og data slettes. De tre typer lagerenheder udnyttes derfor forskelligt i de processer, der udføres under brugen af computeren. System/FOKU-lab - 4 - ThS/DKDM 2000
esc F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 F10 F11 F12 ` k hift t l Q W E R T U O P [ \ ti @ # $ % & ( ) " A S D F H J K L t >? Z C V B N M / hift t l F13 F14 5 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0 * + 2. Hvordan er computeren forbundet med omverdenen? Arbejdsstationen - består af 1) selve computeren; 2) en skærm, hvortil der sendes informationer om, hvad brugeren skal se; 3) Et tastatur og en mus, der giver brugeren mulighede for at sende informationer til computeren. Printeren - er forbundet til netværket, ikke til den enkelete arbejdsstation. Dette muliggør at flere arbejdsstationer deler samme printer. Printeren modtager data til udskrivning fra de enkelte arbejdsstationer. Andre drev - kan være forbundet til netværket. Dette muliggør at flere arbejdststioner har adgang til samme drev, hvormed data kan lagres her, i stedet for på den enkelte arbejdsstations drev. Netværk Arbejdsstation Computer Skærm Printer Tastatur og mus Andre drev i netværket Pilene angiver signalveje i netværket. Netværket - består således af et antal arbejdsstationer, en fælles printer og et eller flere fælles eller delelige drev. Flere arbejdsstationer kan tale sammen i netværket eller udveksle data. De ydre drev i netværket kan være beskyttede, ubeskyttede eller delvist beskyttede, således at forskellige brugere ved arbejdsstationerne har adgang til forskellige drev eller dele af drev (forklares senere). Netværket er altid vågent, dvs. fungerer, når en arbejdsstation har behov for at benytte det til kommunikation med andre enheder. Printeren er ligeledes altid tilgængelig, eller er på vågeblus, dvs. parat til at udskrive, når den får besked fra en arbejdstation. Andre drev i netværket er ligeledes på vågeblus, dvs. parat til at aflevere eller modtage data, når en arbejdsstation med adgang til det pågældende drev forlanger det. System/FOKU-lab - 5 - ThS/DKDM 2000
3. Hvordan lagres data på et drev? En harddisk (betegnelsen angiver, at skrevne data lagres, indtil de overskrives igen) siges at have en bestemt størrelse: Størrelsen angives i bytes (1 byte = 8 bit, dvs. 8 celler, der hver kan rumme enten et 1 eller et 0 ), kilobytes, megabytes eller gigabytes. En gennemsnitlig harddisk rummer i dag f. eks. 10 Gb (gigabytes), dvs. 10.000.000.000 bytes, svarende til en mulighed for at arkivere ca. 2.500.000 tekstbehandlingsdokumenter á en side. Sådanne dokumenter (samling af data) arkiveres på disken der, hvor der er plads i det øjeblik, der arkiveres. Slettes et dokument senere, opstår der hul, der, hvor dokumentet var lokaliseret. Dette hul kan senere bruges til et nyt dokument, hvis dette ikke fylder mere, end hullets størrelse. Det siger sig selv, at der med tiden bliver at syndigt rod på harddisken, idet forskellige dokumenter vil være lokaliseret vilkårlige steder på disken: Schubert Bach Lied Møde 1 Sonate Allegro Weber Gigue Adagio Møde 2 Debussy Seneste Møde 3 Brahms Koncert Lento Møde 4 Menuet Harddisk med et antal dokumenter, vist med ikoner. Dokumenternes orden er tilfældig. For at få mere overblik over de data, der ligger arkiveret på et drev, er det muligt at ordne dem i forskellige grupper, kaldet mapper. Systemet svarer til et gammeldags hængemappesystem, hvor hver mappe rummer et antal dokumenter. Ovenfor er vist en disk, som rummer 19 dokumenter, der tilsyneladende alle er oprettet af den samme bruger. Men dokumenterne kunne med fordel grupperes mere logisk. Næste side vises, hvordan disse dokumenter kunne fordeles i 5 mapper - under forskellige overskrifter. System/FOKU-lab - 6 - ThS/DKDM 2000
Selv om dokumenterne Gigue og Menuet under nogle omstændigheder kunne høre til i mappen Former, eller at alle dokumenter i mapperne Former, Suite og Tempi kunne samles i én mappe, f.eks. med navnet Satser, kan det være på sin plads at lave så nuancerede underdelinger som muligt. Under alle omstændigheder skal inddellingen være logisk for den, der har dagang til disken: Lento Tempi Allegro Adagio Schubert Bach Debussy Weber Brahms Komponister Lied Koncert Sonate Former Seneste Gigue Menuet Møde 1 Møde 3 Møde 2 Møde 4 Suite Referater Dokumenter, der er samlet i 5 mapper med meningsfyldte overskrifter. Dokumentet Seneste skal forestille et dokument, som ikke er færdigredigeret, og som brugeren derfor endnu ikke vil placere i nogle af de eksisterende mapper: Måske skal der oprettes en ny mappe til dette dokument. Illustartionen viser, at mapper og dokumenter kan ligge side om side på samme disk. Endvidere kan en mappe indeholde en eller flere undermapper: F.eks kunne mappen Former indeholde to undermapper kaldet Vokale og Instrumentale, og disse mapper kunne så rumme hhv. dokumenterne Lied og Sonate / Koncert. System/FOKU-lab - 7 - ThS/DKDM 2000
Illustrationen på foregående side er i virkeligheden blot én måde at vise en orden på overfor brugeren. Der kunne dannes mange andre grafiske udtryk for den samme orden. Et forsøg på vise harddiskens orden analogt med et stisystem i naturen findes herunder til venstre: Lento Min harddisk Adagio Start her Allegro Brahms Debussy Former Koncert Tempi Møde 1 Møde 3 Referater Lied Sonate Møde 2 Komponister Former Sonate Weber Schubert Brahms Debussy Seneste Lied Komponister Schubert Koncert Weber Referater Suite Gigue Der findes i modellen 3 former for stier: Menuet 1. En hovedsti, som passerer 5 knudepunkter med mulighed for at vælge mindre biveje. 2. Mindre biveje, der tager udgangspunkt i knudepunkterne. Disse har navn efter de mindste stier, der udgår fra bivejene. 3. De mindste stier, der ender ved en udsigstpost, som har et bestemt navn, opkaldt efter udsigten. Møde 1 Møde 2 Møde 3 Seneste Suite Gigue Menuet Til højre ses en mere skematisk udformning af det samme stisystem. Hvert knudepunkt på hovedstien repræsenteres af en mappe, hvorfra der udgår endnu en sti. Denne, mindre sti, deler sig igen i flere små stier, der ender i et dokument. Tempi Adagio Allegro Lento Niveaer I den skematiske udformning af stisystemet til højre findes to niveau er: 1. Hovedlinien, der udgår fra harddisken (linien længst til venstre) kaldes diskens rod. 2. Linier, der udgår lodret fra hver sin mappe på hovedlinien. Bemærk, at elementerne på hvert niveau er ordnet alfabetisk. Elementet Seneste, som er et System/FOKU-lab - 8 - ThS/DKDM 2000
dokument, ikke en mappe, optræder således mellem elementet Referater og elementet Suite, selvom de tre elementer er af forskellig type. Under hver mappe, i næste niveau, er de enkelte elementer igen ordnet alfabetisk. For at lokalisere et bestemt dokument, er det nødvendigt at angive vejen til dokumentet for dermed at idenficere det overfor computeren. Vejen til det bestemt dokument kaldes faktisk i computersprog en sti. En sti består af følgende delelementer. Drev [+ eventulle knudepunkter, der skal passeres] + dokumentet. Stien til dokumentet Schubert kunne beskrives således: Start på parkeringspladsen Min harddisk. Følg hovedvejen og drej af ved Komponister. Følg vejen, indtil du kommer til tredie vej. Her ligger dokumentet Schubert. Den samme beskrivelse fortås af en Windows-baseret computer, når den udtrykkes således: Min harddisk:\komponister\schubert Skråstregen angiver altså nivea-adskillelse og hvert element i stien angives af elementets navn. Et kolon efter et elementnavn angiver, at elementet er et drev. Stien til dokumentet Seneste passerer ingen knudepunkter/mapper, og hedder derfor: Min harddisk:\seneste Denne måde at lokalisere elementer på, er gældende overalt i Windows. Måden at vise hierakiet på (modellen til højre på side 8) er ligeledes almindelig, og anvendes bl.a. i den facilitet, der kaldes Stifinder. System/FOKU-lab - 9 - ThS/DKDM 2000
4. Hvordan betjener jeg computeren? Tænde computeren Computeren tændes på den hvide knap, som findes på fronten til venstre på kabinettet. Skærmen Skærmen aktiveres automatisk når computeren startes, hvis den er tændt. En blinkende kontrollampe indikerer at skærmen er tændt og er på vågeblus. Hvis kontrollampen ikke blinker. skal skærmen aktiveres på den hvide knap på frontpanelet. Tastaturet Tastaturet benyttes til at skrive tal eller bogstaver. Desuden benyttes det til at give computeren bestemte kommandoer. En del af tastaturet (den største del nederst til venstre) svarer til en almindelig skrivemaskine. Med denne del skrives forskellige tegn. Tegnene placeres dér på skærmen, hvor et indsætningsmærke befinder sig. Til højre på tastaturet findes en lommeregner, der kan bruges til at skrive tal med, eller som i visse programmer indgår som regnemaskine. Øverst på tastaturet findes en række funktionstaster, som benyttes til at give computeren besked om at udføre bestemte opgaver (kommandoer). Musen Musen bruges til at fortælle computeren, hvad man gerne vil arbejde med, og fungerer som en slags pegepind. Musens position vises på skærmen som en pil eller et indsætningsmærke. Ved at flytte musen rundt på bordet, ændres pilens eller indsætningsmærkets position på skærmen. Musen har to knapper. Knappen til venstre er den knap, der benyttes oftest. Knappen til højre gemmer på forskellig funktionalitet, afhængig af hvad man arbejder med. Musen kan med venstre-knappen overordet bruges på tre måder: Aktivere et element på skærmen. Flyt musen, så pilen/indsætningsmærket befinder sig over det ønskede element. Tryk derefter på museknappen. Denne teknik kaldes et klik. Åbne et element på skærmen, som har egenskab af at kunne åbnes. Flyt musen, så pilen/indsætningsmærket befinder sig over det ønskede element. Tryk derefter på mus-knappen to på hinanden følgende gange (Allegro). Denne teknik kaldes et dobbelktklik. Flytte et element på skærmen. Flyt musen, så pilen/indsætningsmærket befinder sig over det ønskede element. Tryk derefter på museknappen og hold knappen nede, mens du flytter musen. Det valgte element følger med. Denne teknik kaldes at trække. Dette er de tre overordnede mus-teknikker. Med dem er man i stand til at udføre det meste af hvad der kræves, for at betjene computeren. Slukke computeren Se under Hvordan lukker jeg computeren? på side 23 System/FOKU-lab - 10 - ThS/DKDM 2000
5. Hvordan kommunikerer jeg med computeren? Computeren betjenes som nævnt ved hjælp af tastatur og mus, og reagerer overfor brugeren ved at vise bestemte ting på skærmen. I nogle situationer reagerer computeren med lyd. Der findes nogle få koncepter, som man skal være fortrolig med, for at kunne kommunikere med computerens styresystem. Styresystemet er det, der giver skærmbilledet sit udseende, der får Stifinder til at vise et mappehieraki på en bestemt måde (se side 8) eller som reagerer på klik med musen. Ikoner Styresystemet Windows viser alle sine elementer som ikoner. Der findes ikoner for programmer, dokumenter mapper m.v. Nedenfor er vist nogle eksempler: Ikoner for hhv. et program, et dokument og en mappe. Ikoner kan der klikkes på, dobbeltklikkes på eller trækkes i. Hvis man f. eks dobbeltklikker på ikonet for et program, vil styresystemet åbne dette program. Hvis man dobbeltklikker på en mappe, vil styresystemet åbne denne mappe og synliggøre dens indhold for brugeren. Men hvis man trækker et dokument henover mappen, vil styresystemet flytte dokumentet til denne mappe, og dermed ændre hierakiets opbygning (se side 8). Dialoger Under arbejdet kan computeren have behov for at stille spøgsmål om, hvordan en bestemt procedure skal udføres. Dette sker i en såkaldt dialog med brugeren. Der er flere måder at svare på i dialogen. De mest almindelige måder at svare på er: 1. Ved at klikke på en knap. 2. Ved at skrive i et felt og derefter klikke på en knap. I dialogen til venstre kan man vælge at lukke computeren, genstarte computeren, genstarte computeren i en bestemt tilstand eller lukke alle programmer og starte som en anden bruger. Dette sker ved at klikke på en af de 4 radioknapper. Hvis man derefter klikker på knappen Ja, vil den valgte procedure blive udført. Hvis man derimod klikker på Nej, vil ingen procedure blive udført. Hvis man klikker på Hjælp, tilbyder styresystemet vejledning til netop denne dialog. I dialogen til højre har man skrevet stien til dokumentet Schubert. Hvis man klikker på OK vil dette dokument blive åbnet af det program, der har oprettet dokumentet. Hvis man klikker på Annuller vil intet blive åbnet. Hvis man klikker på Gennemse..., vil man få mulighed for at udpege et andet element at åbne. De tre prikker efter Gennemse angiver, at der følger endnu en dialog ved klik på denne knap. Generelt: Dialoger er synlige på skærmen, indtil der svares i form af et klik på en af dialogens knapper. Ved nogle dialoger kan man ikke arbejde videre med andre ting, før man har svaret. System/FOKU-lab - 11 - ThS/DKDM 2000
6. Hvordan identificerer jeg mig over for computer og netværk? Når computeren startes, vil der gå et lille minut før den er klar til brug. Det skyldes, at styresystemet først skal indlæses således, at det rette brugerinterface bliver tilgængeligt. Efter kort tid bliver du præsenteret for følgende dialog: I denne dialog skal du identificere dig, ikke overfor den lokale arbejdsstation, men overfor netværket. Novell er det program, der administrerer netværket, og du betragtes som klient på dette. Dobbeltklik I feltet Username. Dette vil aktivere den tekst, der står der i forvejen. Skriv derefter dine initialer. Den aktiverede tekst erstattes af de tegn, du indtaster. Klik I feltet Password. Dette vil placere et indsætningsmærke i feltet. Skriv derefter din adgangskode. De tegn, du taster, vil ikke blive vist i feltet. I stedet vises nogle små krydser. Klik på OK -knappen. Bemærk: Hvis du logger på netværket for første gang, skal du IKKE skrive en adgangskode: Du vil i en følgende dialog blive bedt om at indtaste en ny adgangskode, bekræfte den i et andet felt, og derefter klikke på en OK -knap. Fejl i Initialer eller adgangskode Hvis brugernavn (initialer) og adgangskode ikke passer sammen, vil netværket nægte dig adgang. Gentag ovenstående procedure for at sikre dig, at du ikke har tastet forkert. Bliver du stadig nægtet adgang, kan det være nødvendigt at foretage nogle bestemte indstillinger: Klik på knappen Advanced. Dette vil udvide dialogen nedefter og følgende felter kommer til syne: System/FOKU-lab - 12 - ThS/DKDM 2000
De små pile for enden af hvert felt kan der klikkes på. Dette vil frembringe en liste i feltet, som man ved klik på et element i listen kan vælge fra. De tre felter skal se ud som ovenfor: I feltet Tree vælges DKDM I feltet Context vælges Kursist.Udd.MUSIK I feltet Server vælges DKMUDD01 Sørg derefter for, at dine initialer og dit password er indtastet korrekt i dialogens øverste felter og klik igen på OK -knappen. Skulle der stadig være problemer, må du kontakte systemets administrator. NB: Hvis du svarer Cancel til dialogen, kan du fint arbejde på computeren, men du får ikke adgang til dit eget drev, og kan derfor ikke åbne tidligere dokumenter eller arkivere nye. Undervejs kan du desuden komme ud for følgende vindue: Du skal da blot lukke vinduet ved at klikke på krydset i vinduets øverste venstre hjørne. System/FOKU-lab - 13 - ThS/DKDM 2000
Log-In-script udføres. Herefter klikkes på Close i vinduet. Under opstart-proceduren følger endnu en dialog: Denne dialog skal du blot svare Annuller til ved at klikke på knappen af samme navn. Herefter åbnes styresystemet Windows, og du kan komme i gang med at arbejde. System/FOKU-lab - 14 - ThS/DKDM 2000
II. Arbejde i Windows System/FOKU-lab - 15 - ThS/DKDM 2000
7. Skrivebordet i windows Herfra er der adgang til at se opbygningen af den lokale arbejdsstation. Denne computer Netscape Navigator To browsere (programmer, der giver adgang til internettet). Andre computere Dokumenter Papirkurv Internet Explorer Adgang til andre computere og diske i netværket. Mappe, hvor dokumenter kan arkiveres på den lokale arbejdsstation. Undlad at benytte denne mappe, hvis du senere vil have adgang til dine dokumenter fra andre arbejdsstationer, og hvis du ikke vil lade andre se dine dokumenter Træk ganske enkelt dokumenter, du vil smide ud (slette) hen over dette ikon. Microsoft Excel Programmet Microsoft Excel (regneark). Microsoft PowerPoint Programmet Microsoft PowerPoint (præsentationsprogram, hvor man kan producere elektroniske slides). Microsoft Word Microsoft Word (tekstbehandlingsprogram). På dette skrivebord er program valgt (aktivt). Dette er sket ved, at brugeren har klikket på ikonet. Windows Stifinder åbnes ved klik på dette ikon. Herfra lukkes computeren (se senere) System/FOKU-lab - 16 - ThS/DKDM 2000
På windows-skrivebordet (kaldes sådan, fordi de overordnede redskaber til arbejdet på computeren findes her) er der lejlighed til at huske på de tre overordnede måder at bruge musen på: Klik: Flyt musen, så pilen befinder sig over det ønskede element. Tryk derefter på venstre museknap. Denne teknik aktiverer/vælger elementet. Prøv klikke på Denne computer. Ikonet aktiveres. Klik derefter på mappen Dokumenter. Ikonet aktiveres, og Denne computer deaktiveres. Dobbelktklik. Flyt musen, så pilen/indsætningsmærket befinder sig over det ønskede element. Tryk derefter på venstre museknap to på hinanden følgende gange (Allegro). Denne teknik åbner elementet. Prøv at dobbeltklikke på mappen Dokumenter. Mappen åbnes, så du kan se dens indhold. Luk vinduet igen ved at klikke på det lille kryds øverst til højre i vinduets blå linie: Dette er den generelle teknik for at lukke et vindue (se side 23 om vinduer). Træk: Flyt musen, så pilen befinder sig over det ønskede element. Tryk derefter på venstre museknap og hold knappen nede, mens du flytter musen. Det valgte element følger med. Denne teknik flytter elementet på skærmen. Prøv at trække mappen Dokumenter til den anden side af skrivebordet. Træk derefter mappen tilbage på sin oprindelige plads igen. Særlige ikoner. Nogle ikoner fungerer som knapper. Det vil sige, at et klik på dem ikke blot aktiverer dem, men også efterfølgende sætter en procedure i gang. Dette gælder bl.a for ikonet til Stifinder, som er placeret i nederste venstre hjørne af skærmbilledet: Ikonet til stifinder fungerer som en knap System/FOKU-lab - 17 - ThS/DKDM 2000
8. Windows Stifinder Klik på skrivebordets ikon for Stifinder (se side 16-17). Følgende vindue åbnes: Til venstre i vinduet vises netværket stisystem: Skrivebordet er roden i netværket, og indeholder 5 elementer: Denne computer, Dokumenter, Internet Explorer, Andre computere og Papirkurv. De små symboler, eller, ud for hvert element angiver, om der eksisterer under-elementer til det. Ved at klikke i symbolerne, kan man vise skjule eventuelle under-elementer. Ovenfor er der klikket på Denne computer, derfor er elementet aktivt, og under-elementerne til Denne computer synlige. Under-elementerne viser sig i stisystemets næste niveau. Underelementerne har forskellige symboler alt efter deres type. Underelementerne til Denne computer er således 1 diskettedrev (3.5-diskette A), 1 lokal harddisk (Image C), 7 harddiske, der er tilgængelige via netværket, samt 4 mapper. Eftersom der er foretaget et log-in på computeren med initialerne ThS og et tilhørerne password, har systemet skaffet adgang til netværksdrevet ThS på DKmudd01.... Dette drev er kun synligt for brugeren ThS. Har du logget rigtigt ind i systemet, skal der i sammen niveau i stifinder findes et drev med dine initialer efterfulgt af på DKmudd01.... Vinduet til højre viser en forstørrelse af under-elementerne til det element, der er valgt/aktivt i stifinder. System/FOKU-lab - 18 - ThS/DKDM 2000
Ved at klikke på brugerdisken ThS på DKmudd01... og dermed aktivere den, vil dens indhold komme til syne i vinduet til højre: Det højre vindue viser, at vi ser på et drev (ikonet øverst i venstre hjørne) med navnet ThS på DKmudd01\Data\Brugere\(H:) ) Indholdet på dette drev er en mappe med navnet Min Mappe. Ved at dobbeltklikke på Min Mappe vil vinduet vise denne mappes indhold: Mappen indeholder 1 element, Mit Dokument. Ikonet til dette viser, at elementet er et tekstbehandlingsdokument, udarbejdet i programmet Microsoft Word. System/FOKU-lab - 19 - ThS/DKDM 2000
9. Arbejde i Stifinder Stifinders værktøjslinie Værktøjslinien, der vises øverst i stifinder-vinduet, består af 3 dele: Øverst en menulinie I midten nogle værktøjs-ikoner (knapper) Nederst stien til det element, der er aktivt/valgt. Det mest almindelige arbejde i stifinder består i at reorganisere sine dokumenter ved at oprette nye mapper eller undermapper, navngive dem og placere sine dokumenter i dem. Oprette en ny mappe: Vælg dit eget drev i systemet (Initialer +DKmudd1...) Vinduet til højre viser nu indholdet i drevets rod. Flyt musen til menuen Filer og klik her: Menuen åbnes (1). Flyt musen til menupunktet Ny(t) : Der åbnes en undermenu (2): Flyt musen til undermenuens Mappe og klik på dette menupunkt. 1) 2) 3) Den kommando, du derved har bedt om at få udført er: Opret en ny mappe det valgte sted i filsystemet (roden af dit eget drev). Navngive mappen: Klik i titelfeltet under den nye mappe. Teksten aktiveres. Skriv nu det nye navn på tastaturet. Taster du forkert, kan du gentage proceduren. Opret en mappe inde i den nye mappe: Dobbeltklik på den nye mappe til højre i stifinder-vinduet: Denne mappe åbnes, og stifinder viser indholdet: Mappen er naturligvis tom. Nederst i stifinders værktøjslinie vises nu stien til den nye mappe. Gentag menu-proceduren ovenfor, for at oprette en ny mappe i den aktuelle mappe. System/FOKU-lab - 20 - ThS/DKDM 2000
Flytte en eksisterende mappe. Træk mappen hen over en anden mappe, hvori den ønskes anbragt. Når destinations-mappen markeres (farves) slippes musens knap. Mappen flyttes nu ind i den valgte mappe. Dobbeltklik evt. på destinations-mappen for at kontrollere dens indhold. Placere dokumenter i bestemte mapper. Træk dokumentet hen over den mappe, hvori det ønskes anbragt. Når mappen markeres (farves) slippes musens knap. Dokumentet flyttes nu ind i den valgte mappe. Dobbeltklik evt. på mappen for at kontrollere dens indhold. Kopiere et element til en diskette. Sørg for, at en diskette er indsat i diskettedrevet. Søg i stifinder, til det element, der skal kopieres, er synligt til højre i vinduet. Træk derefter dokumentet hen over symbolet for disketten til venstre i vinduet. Da Disketten er et separat drev, flyttes elementet ikke, dvs. det slettes ikke fra harddisken, men kopieres til disketten. System/FOKU-lab - 21 - ThS/DKDM 2000
Slette elementer i stifinder. 1. Aktivér det element, der ønskes slettet, ved at klikke på det. 1. 2. Klik på knappen Slet i stifinders menulinie. Der følger en dialog, hvor du skal bekræfte sletningen. 2. Lukke stifinder. Proceduren, når stifinder skal lukkes, er den samme som overalt i Windows, når man ønsker at lukke et objekt/element: Man lukker elementets vindue. Dette sker ved at klikke på det lille kryds øverst til højre i vinduets blå linie. System/FOKU-lab - 22 - ThS/DKDM 2000
10. Om vinduer Der er naturligvis en grund til at styresystemet er blevet døbt Windows. Grunden er, at alt hvad man åbner på computeren vises i vinduer. Åbner man f. eks mappen Dokumenter på skrivebordet, vil indholdet af denne mappe vises i et vindue, som ser nogelunde sådan ud: Øverst er vinduets titellinie (blå), som viser navnet på det element, vinduet repræsenterer. Det lille ikon i venstre side af titellinien fortæller, at vinduet her repræsenterer en mappe. Til højre i titellinien findes 3 knapper. A) Klik på ikonet med et stort vindue øverst til højre i vinduets blå linie: Vinduet forstørres, så det fylder hele skærmen. Dette kaldes at maksimere vinduet: D) Luk vinduet igen ved at klikke på det lille kryds øverst til højre i vinduets blå linie: Dette er den generelle teknik for at lukke et vindue. B) Ikonet ændres nu, således et et nyt klik på det vil minimere det igen: E) Man kan desuden ændre størrelsen på et vindue ved at trække i dets nederste højre hjørne i feltet: C) Man kan også skjule vinduet ved at klikke på ikonet med den lille streg: Vinduet forsvinder ned i skærmens nederste grå linie, og bliver til en knap. Klik på denne knap, og vinduet vises igen. F) Under titellinien findes nogle menuer, der hører til vinduet. Her kan man f. eks oprette en ny mappe i vinduet, hvis vinduet i forvejen representerer en mappe eller et drev. Se side 20 om stifinder for oplysninger om dette. 11 Hvordan lukker jeg computeren? System/FOKU-lab - 23 - ThS/DKDM 2000
Inden computeren kan slukkes, er der nogle hensyn til arkivering og styresystem, der må tages: Åbne programmer skal afsluttes. Dokumenter, der ikke er arkiveret, skal evt. arkiveres. Du skal logges ud af netværket. Styresystemet skal have lejlighed til at afslutte eventuelle igangværende procedurer. 1) Afslut programmer, der er åbne. Når programmet lukkes, vil det som regel selv spørge, om uarkiverede dokumenter skal arkiveres. Følg dialogerne på skærmen, og svar på de spørgsmål, der stilles. 2) (Hvis du ønsker at slukke for computeren, kan du springe dette punkt over). Hvis du ikke ønsker at slukke for computeren, men blot vil holde en pause eller overlade arbejdsstationen til en anden bruger, skal du logge ud af netværket, for at andre ikke får adgang til dine dokumenter. Klik på Start i nederste venstre hjørne af skærmen. Der åbnes en liste af muligheder. Klik på Log af [dine initialer]. Følg evt. anvisningerne på skærmen. Adgangen til dit drev vil nu blive afbrudt, og styresystemet vender tilbage til log-indialogen (se side 12) 3) Hvis du ønsker at slukke for computeren, klikker du på knappen start i nederste venstre hjørne af skærmen (se billedet ovenfor) Der åbnes en liste af muligheder. Klik på Luk computeren... Følgende dialog vises: Hvis du fortryder, kan du klikke på Nej, ellers klikkes på Ja. Computeren afvikler nu interne procedurer, rydder op, hvorefter den skriver Du kan nu slukke computeren. Du skal imidlertid ikke foretage dig yderligere: Computeren afbryder efter nogle sekunder selv strømmen. System/FOKU-lab - 24 - ThS/DKDM 2000