Eksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose



Relaterede dokumenter
Matematik og PBL. Ole Ravn

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

UCC - Matematikdag

Teknologifagets videnskabsteori. FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Kunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring

Undervisningsbeskrivelse

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

At lave dit eget spørgeskema

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Introduktion til undervisningsdesign

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Ledelse af læringsmiljøer

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Oplevelsesdesign. Kommunikation/IT. Maia Birch, Isabel Odder & Jeanette Bengtsen

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Edderkopper - målestok

Har vi matematik eller hva?

Problembaseret læring

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

En dialogisk undervisningsmodel

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

Analyse af PISA data fra 2006.

SIP Digitale kompetencer

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

at forske i pædagogiske praksis med fokus på menneskers oplevelser af sociale fænomener

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Fortællinger og genrer

Børne- og ungdomslitteratur

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Mælkeby, matematik, klasse

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Bilag 2: Matrix, indholdsanalyse

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Forenkling af Fælles Mål

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Det kommer an på. Mikael Skånstrøm og Morten Blomhøj

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Projekt Samfundsfag EVALUERINGSSPØRGSMÅL. Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag?

Mundtlig prøve i Matematik

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

KOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Kan det virkelig passe?

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

AT på Aalborg Katedralskole

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Information om elevtrivselsmålingen 2011

Transkript:

Eksempler på Matema'k på tværs Ole Ravn og Ole Skovsmose

Plan Generelt om matema6k og rela6onen 6l andre fag Eksempler på refleksioner over matema6k i undervisningen En projektarbejdsmodel 6l at italesæ?e hvordan det kan sæ?es i værk

Matema'k og de andre fag Fagopdelt undervisning Overblik over faget Tværfaglig undervisning Problemorientering Eksemplarisk læring Sammenfle?e forskellige typer af viden i et projekt

Fire eksempler Eksempel 1: Farlige små tal Hvor troværdig er matema6kken? Eksempel 2: DNA- MicroArrays Hvordan vælger vi matema6kken? Eksempel 3: Googles Matrix Hvor er matema6kken og hvor god er matema6kken? Eksempel 4: Matema6kmorgener Hvor er matema6kken og hvordan konstruerer vi den?

Eksempel 1: Farlige små tal Emne: Salmonella Eleverne: 8-10 klasse Lærerne: Michael Skånstrøm Henning Bødtkjer

Beskrevet i: Alrø, H., Blomhøj, M., Bødtkjer, H., Skovsmose, O. og Skånstrøm, M. (2003). Farlige små tal matema6kundervisning i risikosamfundet. I: O. Skovsmose og M. Blomhøj (red.) (2003), Kan det virkelig passe? (39-49). København: LR- uddannelse. Alrø, H., Blomhøj, M., Bødtkjer, H., Skovsmose, O. og Skånstrøm, M. (2006). Farlige små tal almendannelse i et risikosamfundet. I: O. Skovsmose og M. Blomhøj (red.), Kunne det tænkes? København: Malling Beck. Alrø and Skovsmose (2002): Dialogue and Learning in Mathema?cs Edua?on: Inten?on, Refelc?on, Cri?que. Dordrecht: Kluwer.

Ideen med projektet Et mål med projekter er at diskutere troværdighed og ansvarlighed i forhold 6l matema6kbaserede handlinger.

Æg (Foto: Mikael Skånstrøm)

Første opgave Givet og kendt af alle: 10% af æggene indeholder salmonella. Udvælg s6kprøver med 10, og se had der sker.

Antal æg med salmonellaforgi>ning 1. Grupo 0 3 1 1 1 2. Grupo 0 2 2 1 1 3. Grupo 1 1 1 1 3 4. Grupo 0 0 1 0 4 5. Grupo 3 2 2 3 2

Refleksioner Hvordan kan man forklare et sådant resultat? Hvor generelt er det?

Nogle beregninger Antal æg med sal Antal strikprøver Frekvens Beregnet frekvens 0 5 20% 34.4% 1 10 40% 39.1% 2 5 20% 19.5% 3 4 16% 5.6% 4 1 4% 1.0% P(n) = K (50, n) K(450, 10- n)/ K (500, n)

Anden opgave At foretage et valg på baggrund af matema6ske beregninger. Import af æg: Græske eller spanske?

Græske eller spanske æg? Prisen pr æg: 0,50 Kr Salmonella kontrollen: 10,- Kr pr æg Pris pr solgt æg: 1,- Kr Lav en beslutningsprocedure. Planlæg en markedsføring.

Ansvarlighed? Et generelt dilemma. Jo bedrer kvalitetskontrol, jo dyrere bliver det. Overvejelser og troværdighed og ansvarligheder: to generelle emner i forhold 6l matema6kbaserede handlinger.

Reklametekster Salmonella- fri æg. Testet for salmonella. Landæg fra Madrid.

Spis kun 9 ud af 10!

Eksempel 2: DNA- Micro Array Teknikken 2. semester gruppe AAU Kan DNA- micro array teknik bruges 6l at klassificere bestemte sygdomme? Biologisk og teknologisk research Brugte informa6on fra en stor gruppe af pa6enters DNA gen- ekspressioner Matema6k I form af cluster analysis, forskellige typer af mål, etc. Divergerende resultater på det samme dataset

Læringskarakteris6ka Eksempel 2: DNA- Micro Array Teknikken Meta- reflek6oner over brugen af den matema6ske metode cluster analysis Gruppen oplevede hvor svært det kan være at bruge matema6k Datasæ?et var fyldt med fejl Lægen der var med i forskningsprojektet var ikke ekspert på alt

At starte et projekt op Vælge projekt Muligheder og grænser Elever og vejleder Vælge en strategi Ikke- lineær proces Tværfaglighed og anvendelsesorientering Problemfelt og - formulering

Typer af projekter Emneprojekter Bredt fokus med mindre grad af styringskriterier Problemorienterede projekter Skarpt fokus gennem problemfelt og problemformulering

En projektarbejdsmodel til tværfagligt samarbejde Halespids: Projektets problemfelt eller tema Kan vælges relativt bredt Halen: Analyse af problemfelt Centrale temaer/ elementer/begreber og aspekter i problemfeltet Problemformulering på baggrund af analyse Formulering af det spørgsmål der ønskes bearbejdet - Projektdesign - Afgrænsning Bearbejdning af problemformulering I form af undersøgelse af problemformuleringen Konklusion: Svar på og evt. perspektivering af problemformuleringens spørgsmål

Problembaseret læring vs disciplinbaseret Problembaseret Metodologiske mål Deltagerstyret Tværfaglig Eksemplaritet Kontekstualiseret viden Disciplinbaseret Emnemål Underviserstyret Fagfaglig Del af helhed Generel viden

2. semester AAU Kvaliteten af de mål der bruges 6l at rangere internetsider i søgemaskiner Udforskede matema6kken i Google s Pagerank system Grameori Lineær algebra, vektorer, matricer (specielt den enorme Google Matrix) Stokas6ske matricer og Markov- kæder Eksempel 3: Googles Pagerank System

Eksempel 3: Googles Pagerank System Google s søgemaskine kom 6l diskussion E6ske spørgsmål omkring den måde man havde grebet det an på matema6sk Indsigt I matema6k som de ikke vidste fandtes

Matema'kmorgener Mikael Skånstrøm og Morten Blomhøj Referencer Ole Skovsmose og Mikael Skånstrøm, M. (2002): Matematikmorgener, Matematik (4), 23-28. Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm (2006). Matematik Morgener et udviklingsarbejde. I: Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.), Kunne det tænkes? om matematiklæring. København: Malling Beck.