Tillæg nr. 24 til Lemvig Kommuneplan Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Relaterede dokumenter
Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 13 til Lemvig Kommuneplan Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg nr. 11 til Lemvig Kommuneplan Rammer til offentlige formål på Lemvig Østhavn

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

til Kommuneplan , udtagelse af et område til vindmøller ved Præstehøj

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

KOMMUNEPLANTILLÆG. Solvarmeanlæg ved Råbrovej Tillæg til Kommuneplan Forslag. i høring: XX. måned 20XX - XX. måned 20XX

Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til boligformål ved Strandvejen, Naturbydelen, Ringkøbing K

LOKALPLAN NR. 179 FORSLAG. Område til teknisk formål, solcelleanlæg ved Nees LEMVIG. Lemvig. Nees KOMMUNE. Plan & Projekt

Indholdsfortegnelse. Kommuneplantillæg 28 3 Redegørelse 4 Rammer 7

24.01.O07. Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Tillæg nr. 32 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Vedtaget den offentligt bekendtgjort den

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

B E K E N D T G Ø R E L S E

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

LOKALPLAN NR Område til solcelleanlæg ved Nees LEMVIG. Nees KOMMUNE. Plan & Projekt

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

24.01.O07. Forslag Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )

23.02.R02. Forslag Rekreative formål i Varde Nord TILLÆG 18 RAMMEOMRÅDE R02

Kommuneplantillæg nr. 6

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Kommuneplantillæg Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2010

Tillæg nr. 24. Til Kommuneplan , vedrørende et område til offentligt formål ved Anerbjergvej, Sønder Bork.

Forslag til Lokalplan nr. 366 samt Tillæg nr. 26 til Kommuneplan for et område til offentligt formål, Vedersø

Kommuneplantillæg Erhvervsområde og område til teknisk anlæg ved Tingvejen, Vojens. Nov FORSLAG FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING

Tillæg nr. 2. Til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Lokalplan 349 samt Tillæg 70 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde E2-07. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg

FORSLAG. Tillæg nr. 18 til Lemvig Kommuneplan Kort og retningslinjer for placering af større solenergianlæg

Lokalplan nr. 330 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til offentligt formål (kirke, kirkehus og parkering) ved Tarm Kirke

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag. i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ændring af rammeområde B Tillæg til Kommuneplan

TILLÆG. Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Kommuneplantillæg nr. 004

TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Kommuneplantillæg nr. 6. for Kommuneplanramme 2.1.B.7 Boligområde - Troldebakken og Eventyrbakken, Aarup Marts, 2019 FORSLAG

TILLÆG Helle Hallen ENKELTOMRÅDE C01

Tillæg nr. 19. Til Kommuneplan 2000, tidligere Holmsland Kommune Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

TILLÆG NR. 14 B "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

Forslag til Kommuneplantillæg. Hyldagerkvarteret

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Kommuneplantillæg nr. 4 for Kommuneplanramme 2.1.BE.1 -

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4. Højlager ved Danrice i Ørbæk

Kommuneplantillæg nr. 19

TILLÆG NR. 20 TIL KOMMUNEPLAN 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 15

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE R01 VARDE KOMMUNE

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

Kommuneplantillæg nr. 5

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 1. til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern, for et område til erhvervsformål ved Stauningvej, Stauning. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Kommuneplantillæg nr. 13 Boliger Dybbøl Bygade

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde B4-13. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 2016

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

år: 2018 Kommuneplantillæg

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING

BLANDET BYOMRÅDE VED GL. KONGEVEJ, ENGESVANG

Transkript:

- Ændret til tillæg nr. 2 til Lemvig Kommuneplan 2017-29

FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg sydøst for Nees. Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-25 har været i offentlig høring i perioden 4. april til 30. maj 2017. Kommuneplantillægget består af: En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen. Retsvirkninger og klagevejledning. REDEGØRELSE Baggrund og formål har til formål at tilvejebringe det overordnede planmæssige grundlag for Lokalplan nr. 194. Lokalplan nr. 194 og kommuneplantillæg nr. 24 udlægger et areal i det åbne land sydøst for Nees til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Området er i dag delvist udlagt til formålet. I 2014 vedtog Lemvig Kommune tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-25 og lokalplan nr. 179 for et solcelleanlæg på 56 ha med tilnærmelsesvis samme placering og omfang. Dette plangrundlag ønskes nu tilpasset med bl.a. tillæg 24, da ansøger ønsker at optimere produktionsforholdende og har ansøgt om at udvide det eksisterende område med yderligere 7 ha. Det samlede område, der ønskes anvendt til solceller vil få et areal på ca. 63 ha. Tillæg 24 til Kommuneplan 2013-25 bygger videre på indholdet i det plangrundlag, der allerede er vedtaget i form af tillæg nr. 7. Den væsentligste ændring der bliver foretaget med tillæg nr. 24 er ændringen af afgrænsningen for det eksisterende rammeområde 5Å 0.10, så den fremadrettet også rummer udvidelsen på ca. 7 ha. Derudover tilpasses den maksimale højde for byggeri til 6 m. Området fremstår i dag som ubebyggede landbrugsarealer med læbælter og en enkelt vindmølle. Området er ca. 63 ha og ligger i landzone sydøst for Nees. Mod øst og vest afgrænses området af vejene Skovvangvej og Skalstrupvej samt større arealer med beplantning, bl.a. Nees Skov. Mod syd findes en blanding af spredt bebyggelse, landbrugsarealer og større arealer med beplantning. Mod nord afgrænses området af Neesvej, der forbinder Nees og Nees Kirkeby. Terrænet varierer ganske lidt fra kote 1,5 til 4. Området ligger inden for arealer, der i kommuneplanen er udpeget som landskabsområde og hvor skovrejsning er både ønsket og uønsket. Der ændres ikke på disse udpegninger i kommuneplantillægget, idet solcelleanlæg i deres levetid på ca. 30 år ikke vurderes at have væsentlig negativ indvirkning på udpegningerne grundet den megen beplantning i omgivelserne. Området ligger desuden inden for de såkaldte kirkeaftaleområder - i kirkezone III, hvor det skal tilstræbes, at højden af bebyggelse ikke overstiger 12,5 m. Kommuneplantillægget fastlægger, at den maksimale bygningshøjde ikke må overstige 6 m, og at der i øvrigt skal etableres afskærmende beplantning. Det vurderes på denne baggrund, at kommuneplantillægget ikke vil påvirke kirkens omgivelser væsentligt negativt. En mindre del af området ligger indenfor kystnærhedszonen. Jævnfør Planloven kræver planlægning i kystnærhedszonen en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, som skal sikre, at kystnærhedszonen friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Solindstrålingen er bedre ved kystområder end længere inde i landet. Dette indebærer, at der kan opnås en bedre produktion af el fra solcelleanlæg med en kystnær lokalisering. Samtidig vil placeringen i et område, hvor der indtil for nylig har været rejst fem vindmøller, indebære at eksisterende infrastruktur til energiforsyning kan udnyttes. 1

Endeligt placeres solcelleanlæg i et område med megen beplantning, som medvirker til at afskærme visuelt. Dette indebærer, at solcelleanlæg indpasses i landskab, som kan bære tekniske anlæg, og således at den øvrige åbne kystnærhedszone ikke påvirkes. Nærværende kommuneplantillæg får ingen konsekvenser for eksisterende rammeområde 5Å 0.3 for et vindmølleområde. Der vil således for en del af området være to rammeområder. Generelle retningslinjer for landbaserede solcelleanlæg Med kommuneplantillægget fastlægges en række generelle retningslinjer for landbaserede solcelleanlæg. Baggrunden er, at kommuneplanen jf. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 7 skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af anlæg nævnt Planlovens 11g. Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg (2013). Retningslinjerne skal sikre at landbaserede solcelleanlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende erhvervsområder i byområder. Hvor dette ikke er muligt, sikres det med retningslinjerne, at arealforbruget til ikke-jordbrugsmæssige formål minimeres mest muligt og at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Ved så vidt muligt at placere anlæggene i tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land, kan der være mulighed for hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til el-nettet mv. Med retningslinjerne fastlægges det desuden at placeringen skal ske under hensyn til miljøforhold, landskabs-, natur- og kulturværdier samt hensynet til benyttelse af de rekreative værdier. Redegørelse for placering i det åbne land Efter Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg skal der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig. Redegørelsen fremgår af vedlagte bilag. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelsen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Formålet med loven er at fremme en bæredygtig udvikling. Ved fastlæggelse af, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering af planen, er der foretaget en høring af berørte myndigheder herunder Lemvig Kommunes interne afdelinger, som har vurderet, at planens gennemførelse vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der offentliggøres samtidig med forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, men i et selvstændigt dokument. 2

BESTEMMELSER I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer foretages følgende ændring af Lemvig Kommuneplan 2013-25: udarbejdes med henblik på at: - udvide eksisterende rammeområde, der betegnes 5Å 0.10 - tilpasse maximal bygningshøjde til anlægget som helhed Eksisterende rammeområde 5Å 0.10 ifølge Kommuneplan 2013-25 Kort 1 Eksisterende rammeområde 5Å 0.10. Eksisterende rammebestemmelser for rammeområde 5Å 0.10 ifølge Kommuneplan 2013-25 Plannummer 5Å 0.10 Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25 Anvendelse generelt Teknisk anlæg Anvendelse specifik Solcelleanlæg samt de til formålet tilhørende tekniske installationer, herunder transformerstationer, og bygninger Bemærkning til anvendelsen Fremtidig zonestatus Landzone Zonestatus Landzone Plandistrikt - Max. bygningshøjde 3 m Lokalplan 179 Særlige bestemmelser Solcelleanlæg skal afskærmes med beplantning som supplement til eksisterende beplantning Status 3

Fremtidig rammeområde 5Å 0.10 ifølge kommuneplantillæg 24 Kort 2 Fremtidig rammeområde 5Å 0.10. Fremtidig rammebestemmelse for rammeområde 5Å 0.10 ifølge Kommuneplan 2013-25 Plannummer 5Å 0.10 Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25 Anvendelse generelt Teknisk anlæg Anvendelse specifik Solcelleanlæg samt de til formålet tilhørende tekniske installationer, herunder transformerstationer, og bygninger Bemærkning til anvendelsen Fremtidig zonestatus Landzone Zonestatus Landzone Plandistrikt - Max. bygningshøjde 6 m Lokalplan 194 Særlige bestemmelser Solcelleanlæg skal afskærmes med beplantning som supplement til eksisterende beplantning Status 4

RETSVIRKNINGER I henhold til Planlovens 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens 12 stk. 2 og 3. I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. I henhold til stk. 3 kan byrådet inde for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg. Foreløbig vedtaget af Lemvig Kommunalbestyrelse den 29. marts 2017 Erik Flyvholm Borgmester Endelig kommuneplantillæg. Endeligt vedtaget af Lemvig Kommunalbestyrelse den XX. måned 2017 Erik Flyvholm Borgmester 5

Bilag Statslige interesser i kommuneplanlægningen Jævnfør Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Ifølge Danmarks Statistik omfatter begrebet byområde mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med højst 200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige anlæg, idrætspladser, erhvervsmæssige anlæg eller lignende. I tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Lemvig Kommune fastlægges en række generelle retningslinjer for landbaserede solcelleanlæg. Retningslinjerne sikrer, at solcelleanlæg så vidt muligt skal placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt, er det af afgørende betydning for Lemvig Kommune, at solcelleanlæg placeres i tilknytning til andre tekniske anlæg. Dette for at minimere oplevelsen af et visuelt forstyrret landskab og for at sikre hel eller delvis udnyttelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til el-nettet mv. Med retningslinjerne sikres det, at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Desuden sikres det, at solcelleanlæg indpasses i et landskabsrum, der kan bære sådanne tekniske anlæg. Udover de statslige interesser og kommuneplanretningslinjerne er der anden lovgivning, der spiller ind i placeringen af solenergianlæg, herunder bl.a. Natura 2000-områder. Den foreslåede placering af solcelleanlæg på et ca. 63 ha stort område ved Nees ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder begrundelsen for, hvorfor en byområdenær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn: Afvejning ift. kommunens byområder Lemvig Kommune er en af kommunerne med den laveste befolkningstæthed, og kommunen kan derfor karakteriseres som en landkommune. Kommunens byområder er i kommuneplansammenhæng udpeget som hovedbyer, byer og landsbyer/lokalsamfund. Dog ligger alle byer ikke i byzone. Kommunens største by i byzone Lemvig havde i 2012 7.099 indbyggere. De forholdsvis små bystørrelser er i sig selv en speciel udfordring i forhold til at kunne placere solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha i eller i tilknytning til eksisterende byområde. Byområderne kan være bosætningsbyer, byområderne rummer ikke tilstrækkeligt med ledige arealer, eller byområderne har ift. deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca. 63 ha. Byområderne er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover kan placeringen af solcelleanlæg på ca. 63 ha, i eller i tilknytning til eksisterende byområde, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en byområdenær placering af det påtænkte solcelleanlæg kan blive placeret i byområdernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. 6

Kortudsnit fra Kommuneplan 2013-25 over Lemvig Kommunes bymønster. Beliggenheden af kystnærhedszonen og byzonebyer i Lemvig Kommune. I den følgende gennemgang af kommunens byer tager afvejningen udgangspunkt i dels omfanget af det påtænkte solcelleanlæg, dels om anvendelsen til et teknisk anlæg er forenelig med ramme- og evt. lokalplanbestemmelser for udlagte, uudnyttede områder. Hovedby I kommunen er der én hovedby Lemvig som primært er en bosætningsby. Lemvig ligger i byzone og ligger indenfor kystnærhedszonen. Lemvig har ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder og perspektivarealer, som kan rumme solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. Placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha vil derfor indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til byen. Dette vurderes ikke som værende hensigtsmæssigt grundet risikoen for at skabe livløse erhvervsområder, udpegede fredede områder eller særligt værdifulde kulturmiljøer, nærheden til Natura 2000-områder ved Lem Vig og Limfjorden, planer om en ny jernbaneshunt sydvest om Lemvig samt områdets kuperede terræn. Desuden er byvækstmulighederne begrænsede, og placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha indenfor byvækstgrænsen vil indebære, at solcelleanlæg vil være synligt fra indfalds- og ringveje. Kortudsnit fra Kommuneplan 2013-25 over Lemvig s byvækstgrænse. 7

Byer Kommunen har 7 byer Thyborøn, Harboøre, Nr. Nissum, Ramme og Lomborg, Klinkby-Hove- Tørringhuse, Bøvlingbjerg og Bækmarksbro. Alle 7 byområder ligger i byzone. Ingen af byområderme har udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder og perspektivarealer, som kan rumme solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. Placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Thyborøn ligger indenfor kystnærhedszonen. Placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha i tilknytning til Thyborøn begrænses af Limfjorden mod øst og nord, Vesterhavet med vest samt en indfjord og et fredet område syd for byen. Harboøre ligger indenfor kystnærhedszonen og er i øvrigt helt omfattet af de i kommuneplanen udpegede landskabsområder og Lodbjerg-Thyborøn-Bovbjerg-Engbjerg geologiske område. Placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha i tilknytning til Harboøre begrænses desuden af et sommerhusområde mod vest og meget lave arealer mod øst, som vil udfordre projekteringen af solcelleanlæg. Nr. Nissum ligger delvist udenfor kystnærhedszonen men indenfor i kommuneplanen udpegede landskabsområde og særligt værdifulgt kulturmiljø. Byområdet vurderes på denne baggrund ikke at kunne rumme udlæg af nye arealer til placering af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. Ramme og Lomborg ligger udenfor kystnærhedszonen men indenfor et i kommuneplanen udpeget særligt værdifulgt kulturmiljø. Udlæg af nye arealer til placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha i tilknytning til Ramme vurderes ikke at være mulig grundet udpegningen. Ved Klinkby-Hove-Tørringhuse findes ingen særlige landskabelige udpegninger og/eller interesseområder eller områder med naturbeskyttelsesinteresser. Desuden ligger Klinkby-Hove-Tørringhuse udenfor kystnærhedszonen. Landskabet er dog kuperet, som kan indebære, at solcelleanlæg vil være synlige fra længere afstande. Omvendt vil det være muligt at anvende en sydvendt skråning for at skabe en bedre udnyttelse af solens stråler. En mulig alternativ placering af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha er derfor en placering ved Klinkby-Hove-Tørringhuse. Denne placering har været undersøgt, men blev opgivet på grund af manglende lokal opbakning. Bøvlingbjerg ligger delvist udenfor kystnærhedszonen, men ligger indenfor i kommuneplanen udpegede særligt værdifulde kulturmiljøer og det geologiske interesseområde Kronhede-Lem Vig. Byområdet vurderes på denne baggrund ikke at kunne rumme udlæg af nye arealer til placering af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. Bækmarksbro ligger udenfor kystnærhedszonen. Grundet nærheden til i kommuneplanen udpegede landskabsområde og kulturmiljø, vurderes byområdet ikke at kunne rumme udlæg af nye arealer til placering af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. Det vurderes på baggrunden af ovenstående, at placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha ikke er mulig eller hensigtsmæssig i eller ved kommunens byområder. Landsbyer/lokalsamfund (kommuneplanlagte) Kommunen har 20 landsbyer/lokalsamfund, som yderligere er inddelt i landsbyer i kystområder (Langerhuse, Vrist, Ferring, Fjaltring og Remmerstrand) og landsbyer i landområder (Vandborg, Bonnet, Rom, Fåre, Nees, Møborg, Fabjerg og Gudum). Landbyerne kan knap karakteriseres som byområder jævnfør definitionen fra Danmarks Statistik, og placeringen af solcelleanlæg ved disse landsbyer vil derfor være at betragte som en placering i det åbne land. Kystlandsbyerne ligger tættest på kysten og opleves derfor ofte som feriebyer og som landsbyer med tæt tilknytning til naturen og til fritidslivet. Byerne ligger tæt ved kommunens største turistdestinationer og er derfor væsentlige i forhold til overnatninger og anden turistservice. Placeringen nær kysterne indebærer derfor, at landsbyerne ligger indenfor landskabsområder, det geologiske interesseområde Lodbjerg-Thyborøn-Bovbjerg-Engbjerg, kulturmiljøer og/eller fredede områder. Desuden vurderes placeringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha så tæt på kysten som værende visuelt forstyrrende af det storladede landskab, som findes langs kysten i Lemvig Kommune. 8

Landsbyerne i landområder ligger, som navnet antyder, længere fra kysterne. En placering ved nogle af landsbyerne er begrænset af forskellige udpegninger eller topografiske forhold som skove. En mulighed er den foreslåede placering ved landsbyen Nees, som beskrevet nedenfor. Funktionelle hensyn Koncentration af tekniske anlæg ved Nees Placering af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha vil ske i omgivelser, hvor der er en række andre områder udlagt til tekniske anlæg. Denne koncentration af tekniske anlæg kan medføre flere synergieffekter. En koncentration af tekniske anlæg i det åbne land vil være i overensstemmelse med de overordnede land- og byzoneprincipper samt kommuneplanretningslinjerne. En koncentration af tekniske anlæg, som producerer vedvarende energi, kan medvirke til at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. I en tid hvor dette er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges. Derudover vil en koncentration af tekniske anlæg medvirke til at opnå mindst mulig forstyrrelse af landskabet. Endeligt kan opnås en udnyttelse af eksisterende infrastruktur til energiforsyning. Omkring lokalplan- og rammeområdet til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg findes flere andre områder til teknisk anlæg. Æstetiske hensyn Placering udenfor væsentlige landskabelige udpegninger Den foreslåede placering ved Nees ligger udenfor de i kommuneplanen udpegede fredede områder, kulturmiljøer, særligt værdifulde kulturmiljøer og geologiske bevaringsværdier. En del af området ligger indenfor et landskabsområde, kirkezone III og kystnærhedszonen. 9

Kortudsnit fra Kommuneplan 2013-25. Megen beplantning, få naboer og koncentration af tekniske anlæg Rent visuelt vil området ved Nees ændre karakter fra åbne, opdyrkede arealer til at fremstå som arealer med et teknisk anlæg. Området er omgivet af tæt skovbeplantning, og kun fra få steder i omgivelserne vil solcelleanlæg blive synligt, og her kan det sløres med beplantning. I omgivelserne findes en del tekniske anlæg. Nees har ca. 60 indbyggere og øvrige omgivelser er præget af spredt bebyggelse tilknyttet jordbrugserhvervet. Der er således kun få naboer. Miljø- og naturhensyn På den foreslåede placering findes hverken internationale eller nationale naturinteresser, som vil blive påvirket væsentligt af solcelleanlæg. Samlet vurdering I Lemvig Kommuneplan 2013-25 er der udpeget en række byer i et hierarki. Ikke alle byer i bymønsteret kan karakteriseres som byområder jævnfør definitionen fra Danmarks Statistik. Fælles for byerne er, at ingen har udlagte, uudnyttede rammeområder og/eller sammenhængende erhvervsområder og perspektivarealer, der kan rumme etableringen af solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. Der skal således udlægges nye arealer til formålet. Dette begrænses for langt de fleste byer af eksempelvis forskellige natur- og miljømassige udpegninger, topografi og nærheden til kysten. Nees har ca. 60 indbyggere, hvorfor landsbyen ikke kan karakteriseres som et byområde - det vurderes dog som formildnende i forhold til Naturstyrelsens vejledende udtalelse, at den foreslåede placering er nær en landsby og ikke helt i det åbne land. Som beskrevet er der ingen væsentlige udpegninger. Det vurderes på baggrund af den samlede redegørelse, at det påtænkte anlæg på ca. 63 ha ud fra en afvejning ift. kommunens byområder, kommuneplanens retningslinjer og ud fra funktionelle, æstetiske og miljømæssige hensyn kan indpasses ved den foreslåede placering ved Nees, da dette vurderes som en optimal placering for solcelleanlæg med et omfang på ca. 63 ha. 10