Lanceringsreception Den 5. maj 2010 God eftermiddag og velkommen til lanceringsreceptionen for initiativet Den Trygge Kommune. Vi synes selv, at vi havde fået en rigtig god idé, da vi undfangede konceptet Den Trygge Kommune. Og det glæder os, at så mange andre synes at dele denne opfattelse. Alle de kommuner, vi har talt med, og alle de interesse og vidensorganisationer, vi har været i kontakt med, har alle tilkendegivet stor interesse for initiativet. Tryghed Sagen er jo også den, at emnet tryghed er noget, der optager de fleste borgere og følgelig de fleste politikere, hvilket det forgangne efterårs valgkamp så tydeligt demonstrerede. Kun meget få kommunalpolitikere havde ikke tryghed som et absolut prioritetsområde og det såvel i de mindre som i de større kommuner. Tryghed er således på den ene side et umådeligt centralt begreb i en dansk sammenhæng. Et begreb i det nationale mentale landskab på lige fod med begrebet hygge. Men det er på den anden side, ser man på den almindelige begrebsbrug og de politiske udmeldinger, ikke noget nemt begreb at få hold på. Som med så mange andre af de begreber, som man kunne kalde kulturelle hjertebegreber, ved vi nok, hvad vi taler om, når vi taler om tryghed i hvert fald sådan rent intuitivt. Men vi er samtidig ofte aldeles famlende, når det kommer til at forklare begrebet, endsige pege på, hvorfra tryghed hidrører. Der er for os danskere noget selvfølgeligt over begrebet, noget, vi som folk tavst og netop intuitivt synes at dele. Vi giver os ikke af med at forklare tryghed i den almindelig danske samtale vi mener jo, at vi ved, hvad vi mener og igen ligesom med begrebet hygge efterlades vi alligevel ofte med at brodere med uldne ord, når vi skal forklare os. At forstå, hvad tryghed er, kræver tid. Skal man forske i tryghed og arbejde med tryghed i praksis, er denne begrebslige udefinerbarhed på en og samme tid frustrerende den gør en, nå ja, utryg og samtidig er begrebslig flertydighed per definition interessant så ved man, at man har fat i et emne af betydning. Tryghed er i udpræget grad et sådant flygtigt og dog ganske nærværende begreb. Vi noterer os ikke følelsen af tryghed, når trygheden blot er dér, hvor vi befinder os. Man noterer sig jo heller ikke, at der er ilt i rummet. Men vi mærker, i blot et enkelt tilbageholdt åndedræt, når utrygheden indfinder sig. Begrebet kan heri sammenlignes med begrebet sundhed. Vi går ikke dagligt og fornøjes over vores højre albues virke, men straks albuen ikke er eller gør som forventet, rettes vores opmærksomhed uafladeligt på dens eksistens. På samme måde med tryghed. Begrebet lever primært sit liv i skyggen af og qua sin negationsform, utryghed. Hvilket der er mange gode begrundelser for herunder evolutionære, kognitive og kulturelle. At tryghed er en svær størrelse, og utryghed er en lettere størrelse at forholde sig til, kan vi også se af det forhold, at de færreste forfattere gider beskrive paradis på jord, og vi læsere finder de få sådanne beskrivelser uhyggeligt kedsommelige. Anderledes med beskrivelser af usikkerhed, utryghed og angst; sådanne forlener os med en frydefuld smerte.
At de fleste af os har problemer med at forklare, hvad præcis tryghed er, og hvorfra præcis den hidrører, betyder imidlertid ikke, at vi må opgive bestræbelsen på at søge en dybere forståelse af tryghedens kilder og slet ikke hvis vi vil arbejde med at fremme tryghed. Vi ved da f.eks. også, at tryghed dækker over noget, der er ganske anderledes følelsesbetonet, subjektivt og socialt delt i forhold til begrebet sikkerhed. Tryghed og sikkerhed er nok sammenhængende størrelser, og sikkerhedsforanstaltninger kan bidrage til tryghedsfølelsen, men herfor gives der ingen garanti. Nok så mange låse i fru Hansens dør giver ikke nødvendigvis fru Hansen en større tryghedsfølelse. Ja, måske nogle sikkerhedsforanstaltninger fra tid til anden kan være kontraproduktive og modsat hensigten i stedet bidrage til en forøget utryghedsfølelse thi man må jo befinde sig et potentielt farligt sted med alle de sikkerhedsforanstaltninger. Men naturligvis kan både teknisk avancerede overvågningsudstyr og lækre og mystiske sorte metalbokse med XZ betegnelser også fungere tryghedsskabende. Dels fordi de faktisk kan virke præventive, dels fordi de indgår i den moderne verdens sikkerhedsteater som magiske objekter. Og sikkerhedsteater er her slet ikke ment nedsættende, men blot som en konstatering af, at også vi, der lever i den moderne verden, lever i en blanding af rationalitet og magisk tænkning navnlig når det gælder samfundets sikkerhed og vores egen tryghed. Nuvel, der kunne gøres mange flere sådanne abstrakte forsøg på at indkredse vores kulturelle omgang med begrebet tryghed. Og jo, vi har da også i forbindelse med initiativet Den Trygge Kommune gjort os vores forsøg på at få hold på begrebet og de tryghedsskabende forhold, som vi gerne ville fokusere på. Det stod os således tidligt klart, at vi ville arbejde med tryghed på en meget dagligdags og jordnær måde. På en måde, som kommunerne kunne gøre noget ved i forhold til borgerne. Tegn på tryghed For indledningsvis at blive lidt klogere på, hvad dette konkrete og jordnære blandt andet kunne være, iværksatte vi en antropologisk undersøgelse af, hvorledes danskere mener trygge steder ser ud, og hvad der gør, at de føler sig trygge, når de færdes på gader, i parker og på pladser, og hvad de selv gør for at føle sig trygge. Undersøgelsen foreligger nu i form af den publikation, Tegn på tryghed, som I vil kunne finde på bordene. Der er, nota bene, tale om en mindre undersøgelse, om eksemplificerende nedslag i danskernes hverdagsliv. Der er ikke tale om nogen stor kvantitativ og repræsentativ undersøgelse. Det er rettere en undersøgelse, hvor forfatterne har talt med unge og gamle, kvinder og mænd, parkeringsvagter, skolelærere, taxichauffører, tømrere, løbere, ejendomsmæglere med videre i Skive og København. De har besøgt dem, gået tur med dem i lokalområdet, set på bykort og fotos med videre. Og de har, vigtigst af alt, givet sig tid nok til at tale med dem, således at de kunne komme tættere på at besvare de svære spørgsmål om tryghed, både de abstrakte og de livsnære. Undersøgelsen peger al sin lidenhed til trods på flere forhold. Først og fremmest peger den på, at tryghed kræver mennesker. Mennesker har brug for mennesker for at føle sig trygge. Det er først og fremmest samspillet med andre mennesker, som får os til at føle os trygge i hverdagen. Og der er tegn på, at det samspil fungerer i Danmark: Tegn på tryghed! Undersøgelsen peger også på nogle helt konkrete tegn på, hvad der giver tryghed i byrummet, således som de danskere, som forfatterne har talt med, opfatter deres by. Der peges gennemgående på sådan noget som belysning og på åbenheden i byrummet. Ganske konkrete forhold, der kan arbejdes med i det kommunale tryghedsarbejde. Og måske vil mange af rapportens udsagn for mange fremstå som såre selvfølgelige. Men dertil er at bemærke, at det skal vi kun glædes over, thi det er på ingen måde naturgivent, at man kan føle sig tryg andre dele af verden ihukommet. Tillid og tryghed er så selvfølgeligt i Danmark, at vi knap bemærker det. Hvilket kan være godt at erindre i en tid, hvor utryghed og usikkerhed uafladeligt er på dagsordenen.
Rapporten peger endvidere på, at tryghed er et kontinuerligt produktionsforhold, noget, vi alle dagligt er med til at producere for os selv og for hinanden. Og vi producerer heldigvis langt mere tryghed end utryghed: Folk føler sig som sagt generelt ganske trygge, når man spørger dem om tryghed og ikke utryghed. Man kan se det som et konkret udtryk for den berømte sociale sammenhængskraft, en vilje til at få det hele til at fungere, en vilje til samfund skal det siges lidt flot. Og herved når vi frem til et ganske godt startsted for initiativet Den Trygge Kommune. Vi kan nemlig begynde med at konstatere, at tryghed er mere end fraværet af utryghed. Tryghed opstår i et trekantet samspil mellem menneskers opfattelser og følelser (det mentale), mennesker gøren og laden i forhold til hinanden (det sociale) og steders indretning (det fysiske). Tryghed er således en følelse, som vi er sammen om at skabe, og noget, som byens rum kan skabe gode eller dårlige rammer for. Det vil sige vi har alle mulighed for at bidrage til den daglige produktion af tryghed, og kommunerne, med flere, kan med relativt enkle midler og lidt utraditionel og innovativ tænkning bidrage ved at forbedre de fysiske rammer for, at trygheden kan indfinde sig, Og givet det forhold, at borgernes tryghed utvivlsomt kommer til at præge de kommende års sociale og politiske debat, og at der kan forventes et betydeligt pres på kommunerne for at skabe den fornødne tryghedsfølelse hos borgerne, da ser vi et behov for, at flere bidrager til at skabe tryghed i kommuner og lokalsamfund. Og det er her, at vi gerne vil bidrage med Den Trygge Kommune. Hvad er så Den Trygge Kommune? Formålet med Den Trygge Kommune er at udvikle utraditionelle, innovative og enkle løsninger til skabelse af tryghed for borgerne i de danske kommuner og lokalsamfund. Vi ønsker hermed at bidrage til at fremme den almindelige sociale velfærd og give grobund for et godt socialt liv. Ja, måske ligefrem virkelyst og risikovillighed. Den Trygge Kommunes fokus ligger i det daglige liv i lokalsamfundene. Nogle tager sig af de store (u)tryghedsspørgsmål i livet fra klimaforandringer til finanskrise. Den Trygge Kommune sætter fokus på tryghedsskabelsen i det helt almindelige hverdagsliv inden for kommunens grænser på det sociale liv i skoler, på gader, i centre og parker, på stadion og station, på vejen til og fra hjemmet. I en verden, der ofte beskrives som fuld af utryghed og usikkerhed, er det de små ting, der gør os tryggere, der her er i centrum. Den Trygge Kommunes udgangspunkt er, at der foretages meget solidt og nødvendigt arbejde i de danske kommuner med henblik på at fremme borgernes tryghed. Imidlertid tror vi, at der sideløbende hermed er behov for at supplere det allerede igangværende kommunale og lokale tryghedsarbejde og det arbejde, der gøres af forskningsinstitutioner og fra rådgivende hold. Vi ønsker at lægge accenten i vores arbejde på tre forhold: 1. Vi ønsker at sætte mere fokus på tryghed end på utryghed Vel vidende at begreberne som nævnt er svært adskillelige, vil vi alligevel forsøge fortløbende at tale mere om tryghed end om utryghed. Uden at være dogmatiske tror vi på nødvendigheden af dette accentskifte. 2. Vi ønsker at sætte fokus på hverdagslivet og byrummet Initiativets flyvehøjde er som nævnt det daglige, almindelige liv. Hverdagslivet i byrummet. Den hovedpart af vores alles liv, der er ordinær, og den hovedpart af byrummet, der udgøres af det, man kunne kalde de ordinære steder.
3. Vi ønsker at sætte fokus på lokal handlekraft og idérigdom De senere års forskning og erfaringer fra kriser og katastrofer har demonstreret, at de fleste samfund rummer en stor lokal handlekraft, såkaldt resilience, en robusthed og genrejsningsevne. Vi mener, at også det fredeligere Danmark rummer en stor lokal viden og handlekraft, som gennem f.eks. borgerinddragelse kan anvendes til tryghedsskabelse. Hvordan skal det foregå, og hvad skal der foregå? Ja, vi er jo ved at sprænges af virkelyst. Vi har allerede på førstedagen lyst til at udvikle vores website yderligere og begå flere undersøgelser. Initiativet er imidlertid ikke funderet på en fond. Derfor skal initiativet ses som en udstrakt hånd til et tværgående samarbejde om en række fælles tiltag. I kortform vil vi således gerne bidrage til at skabe rammer for udveksling af viden, ideer og erfaringer samarbejdsprojekter og undersøgelser netværksdannelse på området. Her i initiativets opstartsfase kan følgende aktiviteter nævnes: Vi har afholdt et opstartsmøde med 11 kommuner, der stiller sig positivt i forhold til initiativet. Vi har foretaget omtalte interviewundersøgelse af danskernes tryghed. Vi vil den 26. maj afholde en rundbordssamtale i samarbejde med PRIMO (kommunaldirektørernes forening for risikoledelse), hvor de 11 kommuner sammen med initiativets rådgivende komité inviteres til at diskutere tryghed og sikkerhed i kommunerne. Vi vil i september i samarbejde med Danske Risikorådgivere sætte fokus på påsatte skolebrande, som er et langt mere udbredt fænomen i Danmark og Skandinavien end i resten af verden. Vi vil i oktober påbegynde arbejde med en tryghedserklæring, en erklæring, som er en del af grundlaget for den enkelte kommunes deltagelse i Den Trygge Kommune. Vi vil foreslå, at alle kommuner, der ønsker at være en del af Den Trygge Kommune, forpligter sig til at tilslutte sig erklæringen, hvis enkle punkter udformes af Den Rådgivende Komité. Og vi vil i november måned afholde en tryghedsdag, hvor vi vil give plads til tryghed og sikkerhed i kommunerne gennem dialog og erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser og gennem inddragelse af en lang række andre aktører. Det er den foreløbige plan. Indimellem vil vi påfylde hjemmesiden med erfarings og inspirationsmateriale fra ind og udland og med artikler og debatstof etc. Og se frem til jeres ideer og bidrag. Hvordan er Den Trygge Kommune organiseret? Den Trygge Kommune er organiseret omkring en rådgivende komité og et fagligt sekretariat. Den Rådgivende Komités hovedopgaver er at foreslå og vurdere ideer, som bør tages op af Den Trygge Kommune. at bidrage til at sikre det nødvendige faglige niveau i aktiviteterne. at medvirke til evaluering af initiativets resultater.
I komiteen indgår KL, Politiet, Det Kriminalpræventive Råd, Børns Vilkår, ÆldreForum, Statens Byggeforskningsinstitut, Kunstakademiets Arkitektskole, Boligselskabernes Landsforening, Sikkerhedsbranchen, Danske Risikorådgivere og PRIMO. Det faglige sekretariat er placeret i European Institute for Risk Management i København. Hvor kommer pengene så fra? Det er gratis at deltage for kommunerne. Den generøse støtte til rammen for initiativet er tilvejebragt af Gjensidige Forsikring (det tidligere KommuneForsikring) i en foreløbig femårig periode. Tryghed, hyggehelvedet og angsten Nuvel. Står man nu der og får fugtige øjne og er ved at blive lettere overophedet over al den menneskelige varme, der strømmer ud mod en fra talerstolen, kan jeg berolige med, at selv om Den Trygge Kommune handler om at bidrage til tryghedsfølelsen i kommuner og lokalsamfund, så ser vi det samtidig som en opgave at undgå det, som digteren Søren Ulrik Thomsen har benævnt hyggehelvedet: byen som én stor og nydelig blomsterkumme. Der ligger i hele tilgangen til Den Trygge Kommune en erkendelse af, at byer også skal være kolossale, kompakte og komplekse. Byer og navnlig storbyer skal være dristige, risikable, sammensatte, mystiske, kølige og til tider oven i købet lidt skræmmende. I Kierkegaards fædreland er der næppe behov for at minde om, at rigtigt liv inkluderer udsathed og utryghed. Er vi aldrig angste, vil vi aldrig erkende sande menneskelige værdier, og vi vil gå til af eksistentiel kedsomhed. Vi vil derfor bygge Den Trygge Kommune op med digteren Inger Christensens ord i mente: Man må overvinde angsten, med angsten i behold. Og med disse ord, tak til Gjensidige Forsikring for at have givet tryghed om initiativets økonomiske grundramme og endnu en gang velkommen til Den Trygge Kommune.