Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol hos både børn og voksne. Et antal observationsstudier har vist, at en kost med mange mejeriprodukter er forbundet med en lavere kropsvægt, mindre kropsfedt, mindre bugfedt og mindre fedtakkumulering over tid. Samlet set viser resultaterne fra interventionsstudier, at når der inkluderes mejeriprodukter i en vægtreducerende kost kan det øge vægttabet. Calcium og protein spiller sandsynligvis en rolle i mejeriprodukters effekt på energibalancen, bl.a. via indflydelse på appetitten og mæthedsfølelsen, fedtoptagelsen og energiforbruget. På basis af den tilgængelige evidens virker det sandsynligt, at mennesker der undgår mejeriprodukter eller reducerer indtaget til et lavt niveau i et forsøg på at tabe sig, muligvis vil opnå den modsatte effekt. Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol hos både børn og voksne. Der blev første gang observeret en sammenhæng mellem calcium og vægt i en tværsnitsanalyse for næsten 30 år siden 1. Det var dog ikke før sidst i 1990 erne, da der blev fremsat en tese om sammenhæng mellem calcium og vægt, at forskning på området tog fart 2. Siden da har et stort antal tværsnitsstudier vist en tilsvarende negativ relation mellem calcium og/eller mejeriprodukter og vægt, kropsfedt og bugfedme 3-5. Prospektive studier antyder ligeledes en beskeden beskyttende effekt på den akkumulerede vægt over tid ved indtag af mejeriprodukter. F.eks. viser et svensk studie, der gennem 9 år undersøgte sammenhængen mellem indtaget af me- jeriprodukter og vægtændring hos 19.000 kvinder i overgangsalderen, at regelmæssigt indtag af en eller flere portioner ost eller sødmælk/syrnet mælk (3 % fedt) hver dag var forbundet med mindre vægtøgning hos kvinder med normal vægt 6. Hos overvægtige franske mænd var indtaget af mælk og yoghurt forbundet med mindre vægtøgning og livvidde over seks år 7. To reviews konkluderede i 2011, at data fra observationsstudier, selv om de ikke var helt konsistente, antydede en beskyttende effekt fra forbruget af mejeriprodukter på risikoen for overvægt og fedme hos voksne 8,9. En anden systematisk analyse, som så på sammenhængen mellem fedme og indtaget af mælkefedt og fede mejeriprodukter, fandt heller 1 <
B12 in B5 ingen evidens for, at indtaget af mælkefedt havde ugunstige effekter på vægt eller risikoen for fedme 10. Faktisk blev indtag af fede mejeriprodukter i størstedelen af observationsstudierne (11 ud af 16 studier) forbundet med lavere mål for fedme, herunder lavere vægt. Hos børn og teenagere findes der færre observationsstudier, men også disse indikerer enten en gunstig eller en neutral effekt af forbruget af mejeriprodukter på kropsvægt eller kropssammensætning 8,11. Resultater fra interventionsstudier styrker disse observationsdata. En nylig metaanalyse af randomiserede kontrolforsøg fandt, at når der var mejeriprodukter med i en kaloriebegrænset kost førte det til en signifikant større reduktion af kropsvægt, livvidde og fedtmasse, samtidig med at lean body mass blev opretholdt, sammenlignet med diæter til vægttab med lavt indtag af mejeriprodukter 12. I en anden metaanalyse havde indtaget af mejeriprodukter, på kort sigt og koblet med kaloriebegrænsning, en positiv påvirkning på reduktion af kropsfedt 13. Et øget indtag af mejeriprodukter uden kaloriebegrænsning påvirkede ikke vægten 12,13. Det er vigtigt at nævne, at i modsætning til den almindelige opfattelse resulterede et tilskud af mælk og mælkeprodukter ikke i øget vægt, men omvendt, når den blev koblet med kaloriebegrænsning, i øget vægttab. Som før nævnt findes der færre interventionsstudier af børn og teenagere og ingen metaanalyse, men størstedelen af forskningen indikerer, at effekten fra indtaget af mælk og mejeriprodukter på kropsvægt og kropssammensætning hos børn og teenagere er gunstig eller neutral 11. De mulige mekanismer, der kan forklare mejeriprodukters effekt på vægtkontrol, blev tidligt centreret omkring calcium og især den hypotese, at calcium kan ændre fedtcellers funktion og fedtoxidation: stimulering af lipolyse (fedtnedbrydning), reduktion af lipogenese (fedtsyntese) og forøgelse af fedtoxidation 2,14,15. Calcium virker muligvis også ved at binde fedt i tar- > 2
mene og øge dets udskillelse fra kroppen og derved mindske fedtoptagelsen (og dermed kalorieoptagelsen) 16. Mejeribaseret calcium er muligvis mere effektivt i denne henseende end andre former for calcium 16. Der er også fremsat hypoteser om calcium-drevne effekter på appetit: Et lavt calciumindtag kan udløse sult og hæmme vægttabet i energibegrænsede diæter 17. Disse potentielle effekter af calcium udelukker ikke hinanden, og der kan være flere mekanismer på spil. Andre komponenter i mælkematrixen spiller sandsynligvis også en rolle for mejeriprodukternes gunstige effekter. Studier har vist, at vægttabseffekter fra f.eks. mælk og yoghurt er større end fra et tilsvarende calciumtilskud 2. Mejeriprotein har muligvis en betydning. Adskillige undersøgelser, herunder det europæiske DIOGENES-studie 18, indikerer, at protein spiller en rolle for vægttab og vedligeholdelse af vægt. Mejeriprotein kan have en positiv effekt på mæthedsfølelsen og en gunstig indflydelse på «muskelbevarelse» hvilket hjælper med at opretholde lean body mass under energibegrænsning 9,19. Forgrenede aminosyrer, som mejeriprodukter og især valleprotein er rige kilder til, kan spille en vigtig rolle for dette 19. Ud fra sammenhængen mellem mælkefedt og lavere kropsvægt er det blevet antydet, at også visse fedtsyrer, primært mellemkædede fedtsyrer, kan modvirke fedme, bl.a. via påvirkning af lipogenesen 20. Yderligere forskning vil hjælpe med helt at klarlægge sammenhængen mellem Calcium vægt og indtag af mejeriprodukter, herunder forskellige mængder og typer af mejeriprodukter og eventuelle tærskeleffekter. Ud fra de tilgængelige data forekommer det sandsynligt, at et lavt indtag af mejeriprodukter vil have en ugunstig effekt for mennesker, der forsøger at opretholde en passende vægt, og især for dem, der forsøger at tabe sig. Faktisk rådgiver nye retningslinjer fra det svenske Statens beredning för medicinsk utvärdering («Mat vid fetma») om, at et højere indtag af mejeriprodukter (primært Vitamin mælk) B12 ved en kaloriebegrænset kost kan medføre vægttab hos både børn og voksne 21. Phosphorus Vitamin B2 3 <
Referencer 1. McCarron DA et al. Blood pressure and nutrient intake in the United States. Science. 1984; 224: 1392-1398. 2. Zemel MB et al. Regulation of adiposity by dietary calcium. FASEB J. 2000; 14: 1132-1138. 3. Heaney RP & Rafferty K. Preponderance of the evidence: an example from the issue of calcium intake and body composition. Nutr Rev. 2009; 67: 32-39. 4. Van Loan M. The role of dairy foods and dietary calcium in weight management. J Am Coll Nutr. 2009; 28: 120S-129S. 5. Astrup A et al. Dairy beverages and energy balance. Physiol Behav. 2010; 100: 67-75. 6. Rosell M et al. Association between dairy food consumption and weight change over 9 y in 19 352 perimenopausal women. Am J Clin Nutr. 2006; 84: 1481-1488. 7. Vergnaud AC et al. Dairy consumption and 6-y changes in body weight and waist circumference in middle-aged French adults. Am J Clin Nutr. 2008; 88: 1248-1255. 8. Louie JC et al. Dairy consumption and overweight and obesity: a systematic review of prospective cohort studies. Obes Rev. 2011; 12: e582-e592. 9. Dougkas A et al. Associations between dairy consumption and body weight a review of the evidence and underlying mechanisms. Nutr Res Rev. 2011; 24: 72-95. 10. Kratz M et al. The relationship between high-fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur J Nutr. 2013; 52: 1-24. 12. Abargouei AS et al. Effect of dairy consumption on weight and body composition in adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled clinical trials. Int J Obes. 2012; 36: 1485-1493. 13. Chen M et al. Effects of dairy intake on body weight and fat: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012; 96: 735-747. 14. Soares MJ et al. Mechanistic roles for calcium and vitamin D in the regulation of body weight. Obes Rev. 2012; 13: 592-602. 15. Gonzalez JT et al. Effect of calcium intake on fat oxidation in adults: a meta-analysis of randomized, controlled trials. Obes Rev. 2012; 13: 848-857. 16. Christensen R et al. Effect of calcium from dairy and dietary supplements on faecal fat excretion: a meta-analysis of randomized controlled trials. Obes Rev. 2009; 10: 475-486. 17. Major GC et al. Calcium plus vitamin D supplementation and fat mass loss in female very low-calcium consumers: potential link with a calciumspecific appetite control. Br J Nutr. 2009; 101: 659-663. 18. Larsen TM et al. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med. 2010; 363: 2102-2113. 19. McGregor RA & Poppitt SD. Milk protein for improved metabolic health: a review of the evidence. Nutr Metab. 2013; 10: 46. 20. Tsuji H et al. Dietary medium chain triacylglycerols suppress accumulation of body fat in a double-blind, controlled trial in healthy men and women. J Nutr. 2001; 131: 2853 2859. 11. Spence LA et al. The role of dairy products in healthy weight and body composition in children and adolescents. Curr Nutr Food Sci. 2011; 7: 40-49. > 4
21. Swedish Council on Health Technology Assessment. Dietary Treatment of Obesity A systematic review of the literature. Stockholm: Swedish Council on Technology Assessment in Health Care (SBU); 2013. http://www.sbu.se/218 (accessed 1/12/13). Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel 5 <
www.milknutritiousbynature.eu Juli 2014 ref 2313