Eksempler på serviceniveau-beskrivelser på voksenområdet Arbejdspapir til brug for KL s temadage marts 2012: Fastlæggelse af service-niveauer på det specialiserede socialområde hvorfor og hvordan? Marts 2012 Spørgsmål til arbejdspapiret kan rettes til: Voksenhandicapområdet: Kurt Hjortsø, khk@kl.dk, tlf. 3370 3288
Eksempler på fastlæggelse af serviceniveauer på det specialiserede socialområde For et par år siden var der megen debat om man kunne fastsætte serviceniveauer på de specialiserede socialområder: Udsatte børn og unge samt handicap- og psykiatriområderne. I den anledning udgav KL i 2010 en pjece med vejledning og eksempler på nogle kommuners arbejde med at beskrive serviceniveauer, kvalitetsstandarder m.v. Nu handler debatten ikke længere om, men hvordan man fastlægger det gode serviceniveau. Denne pjece følger op ved at præsentere nogle udvalgte eksempler på, hvordan serviceniveauet kan fastlægges. Nu kan et serviceniveau beskrives på flere måder og bestå af ganske omfattende dokumenter samt tilknyttede vurderings-, visitations-, bestillings- og opfølgningsredskaber. Derfor har vi i denne pjece valgt blot at præsentere korte uddrag og så lave henvisninger til nogle kommuners hjemmesider til en mere fyldestgørende inspiration. Og der er kun tale om udvalgte cases til inspiration. Pjecen bygger ikke på en total kortlægning af alle kommuners beskrivelse af serviceniveauet, så der findes mange andre gode eksempler end de, der præsenteres her. God læselyst! 2
Hvad er et serviceniveau og hvad er det ikke? Serviceloven er en rammelov, hvorfor der er mulighed for at prioritere i indsatserne og for at trække lokalt inden for lovens rammer at trække grænser for, hvilke ydelser borgerne kan få givet deres situation. Kun i meget få tilfælde fastlægger serviceloven et bestemt serviceniveau. Hvis det fastlagte serviceniveau skal være virkningsfuldt, så handler det i virkeligheden om, at få skabt en sammenhængende kæde med mange led: Det er vigtigt, at der politisk afsættes nogle politikker og mål for udvikling og indsats. Og det er godt, at budgettet afspejler det og danner rammen for den mere konkrete serviceniveau-beskrivelse med kriterier for adgang til støtte, omfanget og kvaliteten af støtten, dens varighed m.m. Det giver også mulighed for forventningsafstemning med borgerne. Men hvis det udførende personale i den daglige støtte til borgeren gør, som man synes bedst ud fra egne faglige og personlige normer, så er der stadig et stykke vej endnu til den ønskede virkning. Men uden politikker, mål, budgetrammer og konkretisering af serviceydelserne vil det være helt tilfældigt, om alle skulle have samme forventninger og man rammer den ønskede virkning (hvad den så end måtte vurderes at være)! Du kan læse mere om nogle redskaber til udarbejdelse af serviceniveau-beskrivelser fra KeKprojektet Kvalitet-Evidens-Kompetence her: http://kek.sm.dk. KeK-projektet blev gennemført som samarbejdsprojekt mellem Social- og Integrationsministeriet, KL og fire nordjyske kommuner: Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt og Rebild i perioden 2008-2011. På de følgende sider vil der også blive brugt uddrag herfra som eksempler. 3
Eksempler på retningsgivende politikker, visioner eller målsætninger En godt formuleret handicappolitik kan give et klart billede for alle om den overordnede retning og om prioriteringer i indsatsen. Målsætninger, retninger og prioriteringer kan beskrives på forskellige måder: Det kan handle om at understøtte inklusionsperspektivet ved fx at lægge vægt på at bruge støtte i normalsystemet, at styrke netværket omkring den enkelte og så vidt muligt tilbyde lokale løsninger. Det kan være et fokus på midlertidig og målrettet optræning og læring, som skal forsøges forud for tildeling af en vedvarende ydelse. At borgeren tilbydes støtte i grupper med henblik på at styrke borgerens netværk og skabe sociale sammenhænge og hjælp-til-selvhjælp. Fra KeK-projektet er udviklet en række redskaber til arbejdet med serviceniveauer. Fx følgende beskrivelse som del af overordnet målsætning: Faglig og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning for at finde de bedste løsninger, der afbalancerer juridiske, økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på, om den indsats, der iværksættes, har den ønskede effekt i forhold til borgerens behov og de fastsatte mål for indsatsen, samtidig med at indsatsen sikrer en fornuftig ressourceanvendelse. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås. Og der skal løbende følges op på, om målene nås. I modsat fald skal målene eller indsatsen justeres. Ved at sætte fokus på effekterne af de sociale indsaser sikrer vi, at den indsats, vi iværksætter, både er den bedst mulige for borgeren og den bedst mulige anvendelse af skatteborgernes penge Fra KeK-pjecen: Serviceniveau for handicappede og udsatte voksenområdet Gladsaxe Kommune har formuleret nogle visioner, værdier og overordnede principper for visitationen, som sætter retning og prioritering på tildeling af støtte til borgerne:
Den rehabiliterende tænkning betyder, at borgeren ikke mødes med en passiv, kompenserende tilgang, men aktiveres, involveres og gives ansvar med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag. På handicapområdet indebærer dette, at de udførende medarbejdere fokuserer på de ressourcer, som borgerne har, og udnytter og udvikler disse bedst muligt i hverdagen. Målet er, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt, så hjælpen der arbejde med i videst muligt omfang kan reduceres eller afsluttes... i tråd med følgende målsætninger for aktivitetsområdet tilbud til voksne med særlige behov, som fremgår af den senest vedtagne Kommunestrategi og af Plan 2020 for det psykosociale område og Plan 2020 for handicapområdet: Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk. Tilbuddene skal dog tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Pårørende skal inddrages, når det er relevant. For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af. Det vil sige, det samarbejde om recovery-processen der foregår mellem borger og medarbejder. Borgere med handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i deres egne hjem. Støtten vil bidrage til livskvalitet og muligheden for øget selvhjulpenhed. Og videre retningsgivende: Gladsaxe Kommune i Kvalitetsstandarder 2012: Voksne med særlige behov Socialpædagogisk støtte gives, hvis det er muligt, som træningsforløb i grupper, da anvendelse af gruppeydelser forventes at bidrage positivt til den enkelte borgers motivation til udvikling, via det engagement og sammenhold der opstår i gruppen. Borgerne kan profitere af at dele erfaringer med andre ved fx at træne netværksdannelse og madlavning, sammen med andre i samme livssituation. Træningsforløbene kan fx foregå i et aktivitetstilbud eller et træningscenter. Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i mål opstillet i samarbejde med borgeren. Leverandøren skal, i samarbejde med borgeren, tilrettelægge støtten mest hensigtsmæssigt - under hensyntagen til borgerens behov og omfanget af den visiterede støtte. Fokus er på borgerens udvikling i stedet for på de konkrete ydelser. I særlige tilfælde kan den individuelle socialpædagogiske støtte gives i borgerens eget hjem eller telefonisk, men individuel støtte gives oftest i aktivitets- eller træningstilbud. Som udgangspunkt visiteres borgeren til midlertidig støtte. Støtten gives med henblik på, at borgeren opnår et eller flere SMARTe mål. Således ydes støtten i en tidsafgrænset periode, svarende til den tid det forventes, at det vil tage at opfylde målet. 5
I praksis vil det betyde, at den socialpædagogiske støtte vil blive givet for perioder af 6 til 24 måneders varighed. Inden perioden udløber, følges der op på målene, og der tages stilling til borgerens fremtidige behov for støtte. For at give bestiller og udfører indtryk af omfanget af serviceniveauet er der i kvalitetsstandarderne beskrevet en vejledende ramme for de enkelte ydelsers omfang. Det er vigtigt at understrege, at dette kun er en vejledning og ikke et udtryk for et krav, til den ydelse som borgeren modtager. I erkendelse af, at der er forskel på typer af handicap, vil der være borgere, der har behov for støtte i længere perioder end 12 måneder. Der vil sandsynligvis være borgere, der har behov for livslang støtte. For disse borgere gælder det, at der stadig vil blive arbejdet med at støtte dem i at nå konkrete mål for deres liv, men med udgangspunkt i deres livssituation.. Gladsaxe Kommune i Kvalitetsstandarder 2012: Voksne med særlige behov Læs mere om Gladsaxe Kommunes planer, kvalitetsstandarder m.v. her: http://www.gladsaxe.dk/default.aspx?id=9222 Senere i pjecen vil du se eksempel på, hvordan Københavns Kommunes handicaplan med to overordnede målsætninger har sat sine spor i forhold til de kategorier af ydelser, der benyttes ved tildeling af støtten: Budgetrammen Budgettet synliggør den generelle prioritering og ramme for området. Men udgiftsniveauet giver ikke i sig selv et bestemt serviceniveau (to kommuner med samme udgiftsniveau kan have forskellige leverede serviceniveauer). Derudover kan budgettet kan være en svær størrelse for sagsbehandlerne at omsætte til praksis, når der skal træffes valg omkring den konkrete indsats overfor borgerne. Der skal altså mere end budgettet til for at beskrive kommunens serviceniveau på en måde, som kan anvendes i praksis. Skive Kommune har indført en ressourcevurderingsmodel til at skabe denne sammenhæng: Det kommunalt vedtagne budget er den økonomiske serviceramme, som er vedtaget af kommunens Social- og ældreudvalg og Byrådet. For at den service der ydes indenfor rammen bliver synligt for borgerne, udarbejder kommunen herefter en kvalitetsstandard, der beskriver 6
den service, som kommunen ønsker at levere til borgerne. Standarden er kommunens grundlag for at tilbyde en service af ensartet kvalitet med fokus på borgerens behov og retssikkerhed. For at sikre den politiske, den tekniske, den administrative og den faglige sammenhæng mellem den økonomiske ramme og den måde pengene bruges på til den enkelte borger, er det nødvendigt at synliggøre fordelingen af pengene og dermed den service der visiteres til den enkelte borger. Dvs. et værktøj der synliggør pengestrømme (ressourcer) mellem den centrale administration (bevillingsmyndigheden) og den enkelte borger. Samtidig skal dette værktøj benyttes til at definere den individuelle service der bevilges til enhver borger indenfor socialafdelingens driftsområde efter princippet om at pengene følger borgeren. Samtidig er dette værktøj der synliggør fordelingen af ressourcer til den enkelte borger samtidig et budgetteknisk styringselement mellem centraladministrationen og den enkelte driftsenhed. Ved visitation af ydelser til borgeren, leveres denne ydelse af en driftsenhed. Samtidig med visitationen, følger der derfor samtidig en bevilling til pågældende driftsenhed. Bevillingen modsvarer den takst der er fastsat gennem en vurdering og ressourcetildeling til borgeren. Ønsket er altså: - At enhver borger der er bevilget omsorg, støtte og social indsats, får en individuel afgørelse og servicetildeling. - At der skabes et klart og synligt beslutningsgrundlag for Social- og ældreudvalget. - At serviceniveauet gøres synligt for borgerne. - At visitationsgrundlaget er synligt i Specialrådgivningen. - At der er en klar sammenhæng mellem visiterede ydelser og bevillinger (økonomi). Udgangspunktet for tildeling af service er altså at borgerne - uanset årsagen til borgerens handicap har de samme rettigheder og muligheder i forhold til pleje, omsorg og behandling. Skive Kommune, Uddrag fra Ressourcevurderingsmodellen, juli 2011 Der er flere uddrag og beskrivelse af Skive Kommunes ressource-model senere. Læs mere her: http://www.skive.dk/voksne+%c3%a6ldre/s%c3%a6rlige+tilbud+psykiatri/soci alafdelingen+og+visitationen/ressouce+tildelings+modellen Eksempler på fastlæggelse af serviceniveau på voksenområdet Den mere traditionelle serviceniveaubeskrivelse konkretiserer denne omsætning fra politiske mål til operativ brug i sagsbehandlernes vurderinger og afgørelser. Det kan ske ved at beskrive de visitationskriterier, som sagsbehandlerne skal visitere ud fra. Visitationskriterierne kan omfatte retningslinjer for, hvilke behov og situationer, der skal være til stede, for at kommunen yder hjælp efter de forskellige paragraffer i Serviceloven. Serviceniveauet skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle afgørelser skal træffes ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af borgerens behov. 7
Fastlæggelse af et serviceniveau handler om at fastlægge retningslinjer for kommunens indsats. Det kan fx godt være en målsætning om, at kommunen skal nedbringe antallet af anbringelser, at reducere antallet af borgere med handicappede i længerevarende botilbud. En sådan målsætning bør give retning, men ikke fungere som et loft eller en kvote for, hvor mange personer sagsbehandleren må visitere. Det skal afgøres ved et konkret individuelt skøn. (Som en lille parentes: Et skøn indebærer, at der anvendes lovlige saglige og økonomiske hensyn i skønnet. Der er ikke frit skøn, og fx ligebehandlingshensyn og ansvarlig brug af offentlige midler skal indgå i alle skøn. Modsvarende er det ikke lovligt, at det alene anvendes økonomiske hensyn i skønnet). Formålet med at have serviceniveau-beskrivelser er at skabe klare retningslinjer for sagsbehandlerne, at tydeliggøre for politikerne, hvad der kan leveres indenfor den afsatte økonomiske ramme, og at afstemme forventningerne hos borgerne, så de ved hvad man kan forvente af kommunens ydelser. Eksempler på kriterier for at få hjælp Gladsaxe Kommune har også udviklet visitationskriterier på baggrund af funktionsvurderinger efter Voksenudredningsmetoden (VUM) 1 : Visitationsgrundlaget til ydelser for voksne med særlige behov er voksenudredningsmetoden. Sagsbehandleren foretager en samlet vurdering af borgerens behov for støtte på baggrund af en udredning. Udredningen laves sammen med borgeren. Metoden er todelt, således at sagsbehandleren først vurderer borgerens problem ud fra 11 temaer som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Herefter vurderes borgerens samlede behov. Til forskel fra funktionsevnemetodens 13 funktionsområder, kommer de 11 temaer bedre rundt om borgerens hele livssituation. Dels fordi temaerne i sig selv er mere rummelige, dels fordi det er borgerens muligheder frem for begrænsninger, der er omdrejningspunkt for vurderingen. Metoden er derfor mere i tråd med den rehabiliterende tankegang og skaber et bedre grundlag for en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Fra Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2012: Voksne med særlige behov Borgerens funktionsniveau på de enkelte temaer angives på en skala fra 0 4 ( Intet, Let, Moderat, Svært eller Fuldstændigt problem ). På baggrund af udredningen foretager sagsbehandleren en samlet funktionsvurdering af borgerens behov for støtte. Den samlede funktionsvurdering angives i fem niveauer: A = Intet problem B = Let problem C = Moderat problem D = Stort problem E = Fuldstændigt problem 1 Læs om Voksenudredningsmetoden (VUM) som er en del af det samlede sagsbehandlingssystem, der også kaldes DHUV (Digitalisering Handicap og Udsatte Voksne): http://www.kl.dk/dhuv 8
Den samlede funktionsvurdering er således ikke et gennemsnit af 0-4 scoringen på de belyste temaer. I Gladsaxe er kriterierne for fx at få tildelt midlertidig bolig uden døgndækning, at borgeren inden for hovedparten af temaerne har moderate, svære eller fuldstændige problemer, og kan klare sig selv i aften- og nattetimerne (og som forventes efter kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig selv med mindre indgribende foranstaltninger eller venter på plads i længerevarende boform). Derudover er det borgerens funktionsevne med hensyn til udførelsen af konkrete aktiviteter, der afgør, hvilke serviceydelser borgeren tilbydes i tilknytning til fx botilbuddet. Et andet eksempel er dette uddrag af Greve Kommunes Ydelseskatalog & Kvalitetsstandarder 2012, Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter: Ydelsen: Vejledning Vejledning tilbydes på grundlag af Lov om Social Service 85. Hvem kan modtage ydelsen: Vejledningsydelserne retter sig mod borgere med kognitive begrænsninger i aldersgruppen 18 65 år, der er visiteret til vejledning (V0 -V5 ydelsen): Borgere med udviklingshæmning Unge med udviklingsforstyrrelser Unge, som er i risiko for at udvikle en sindslidelse Samt unge og voksne med en sindslidelse Borgere med erhvervede hjerneskader Ydelsen omfatter ikke: Borgere, hvor funktionsnedsættelsen primært skyldes fysiske begrænsninger Borgere, hvor kompensationsprincippet ses i relation til pleje og omsorg Borgere, som bor pa institution Borgere, som primart har et massivt stof eller alkoholmisbrug De opgaver, som borgeren selv er i stand til at varetage eller som udfores af andre, fx af hjemmeplejen eller den behandlende psykiatri Familiearbejde/Relationsarbejde mellem voksen barn Ydelsens omfang Vejledning V0-, V1-ydelsen: tilbydes på hverdage i tidsrummet kl. 9 20 Vejledning V2-, V3-,V4- og V5-ydelsen: tilbydes på hverdage i tidsrummet kl. 8 20 Fællesvejledning og tilgængelighed tilbydes alle ugens 7 dage V-ydelserne er nummereret fra 0-5. Nummereringen er et udtryk for den vejledningstid borgeren kan visiteres til: V 0 ydelsen: 1 3 timer pr. måned. V 1 ydelsen: max.1. time ugentligt. V 2 ydelsen: 2 3 timer ugentligt. V 3 ydelsen: 4 timer ugentligt. V 4 ydelsen: 6 8 timer ugentligt. V 5 ydelsen: mere end 8 timer ugentligt, kan kun gives efter særskilt bevilling fra Center for Job & Socialservice ud fra en konkret personsag, hvorefter PPV efterfølgende sender regning på den konkrete udgift. Beskrivelsen af borgerens funktionsniveau anvendes til at vurdere borgerens behov for vejledningstid. V 0-ydelsen: Gives til borgere, der mestrer de daglige udfordringer og de praktiske opgaver, der knytter sig til at bo i eget hjem, men som profiterer af et forebyggende eller 9
vedligeholdende besøg. V 1-ydelsen: Gives til borgere, der med en minimums vejledningsindsats vil kunne mestre de daglige udfordringer og de praktiske opgaver, der knytter sig til at bo i eget hjem. V 2-ydelsen: Gives til borgere, som vurderes at have et generelt udviklingspotentiale. Borgere, der med en midlertidig vejledningsindsats vil kunne mestre de daglige udfordringer og de praktiske opgaver, der knytter sig til at bo i eget hjem. V 3-ydelsen: Gives til borgere, som vurderes at have et generelt udviklingspotentiale, der kan understøttes ved en vejledningsindsats. V 4-ydelsen: Gives til borgere, som vurderes at have behov for længerevarende vejledning og støtte. V 5-ydelsen: Gives til borgere, som vurderes at have behov for omfattende, såvel kortere som længerevarende og vedvarende støtte og vejledning. (Herefter er oplistning af vejlednings-ydelsens indhold. Der er en særlig vejlednings-ydelse til unge, der er på vej til at flytte hjemmefra). Læs mere om Greve Kommunes Ydelseskatalog & Kvalitetsstandarder 2012 her: http://www.greve.dk/borger/sundhed%20og%20sygdom/handicap/p%c3%a6dagogis k%20psykiatrisk%20vejledningscenter/ydelseskatalog%202012.aspx Eksempler på beskrivelser af formål, indhold, omfang og varighed på støtten Her et par af Gladsaxe Kommunes beskrivelser: 3.2.1. Bolig Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgerens bolig holdes ryddelig og ren. dækker ydelsen? Hvad er formålet At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde med ydelsen? boligen med henblik på at bevare boligen. Hvad indgår i ydelsen? - Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet. - Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet. - Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning. - Træning i oprydning og rengøring af hjemmet. - Træning i at klare tøjvask. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvilke kriterier indgår i tildeling af ydelsen? - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. (hjemmehjælpsydelser). - Hovedrengøring. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette til svære problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. 10
Ydelsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 13 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 26 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 52 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 104 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 208 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. 3.2. 85 Socialpædagogisk støtte 3.2.6. Fritid/samvær/netværk: Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren i at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk. - Dialog om, og træning af, sociale relationer og adfærd. - Støtte til at genoprette, etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. - Trafiktræning til at opretholde netværk. - Ledsagelse i nærmiljø til netværk. - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. - Ledsagelse efter servicelovens 97. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaerne socialt liv eller kommunikation. Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarede til 24 timer over et helt år). Borgere med fuldstændige problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 52 timer fordelt over et halvt år (svarede til 104 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Eksempler på sammenhængende beskrivelser med funktionsvurdering, ydelseskatalog, ressourceniveau Københavns Kommunes kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud indeholder både ydelsesbeskrivelser og kategorier for støttebehov og støttens omfang: 11
12
Her vist i en samlet oversigt: Funkt.- niveau Basisydelse Omsorg I (pers. pleje) Omsorg II (prakt. gøremål) Udvikling I Let støtte ½ - 1½ timer/ugen ½ - 2 ½ - 2 ½ - 3½ Moderat støtte 1½ - 3 2 6½ 2-3½ 3½ - 5 Omfattende støtte Massiv støtte 3½ - 6 6½ 16½ 3½ 6 6 7½ 16½ - 28 6-7½ 5 12 I Københavns Kommunes kvalitetsstandarden beskrives også de politiske målsætninger, etisk kodeks, rammer for sagsbehandlingen, handleplaner, pædagogiske planer, magtanvendelse, klageadgang, bruger- og pårørende politik m.m.). Læse mere her: http://www.koebenhavn.dk/borger/detsocialeomraade/handicap/voksne/boligen.aspx Skive Kommunes ressourcevurderingsmodel er tidligere omtalt. Den består af: 1. Et visitationsgrundlag som beskriver lidt om lovgrundlag, visitation af borgeren i 15 funktionsniveauer, sagsbehandlingstid m.v. 2. Et ydelseskatalog der beskriver og uddyber den individuelle pædagogisk støtte, der visiteres i henhold til funktionsniveau 1 15. Ydelseskataloget er en uddybende faglig beskrivelse af de funktionsniveauer, som benyttes, når der gennemføres en faglig vurdering af borgeren, og der træffes en afgørelse om tildeling af serviceydelser. Samtidig hermed er ydelseskataloget retningsgivende for den bevilling der tilgår leverandøren ved visitationen. 3. Et takstblad der anvendes til beregning og afregning mellem Specialrådgivningen og leverandører af serviceydelser. Takstbladet vil/skal revurderes en gang årligt i forbindelse med budgetlægningen, så den til enhver tid følger pris - og lønfremskrivningen. 4. Metode for beregning af timepris som grundlag for takstbladet 5. Serviceskema som er et samataleskema til brug mellem sagsbehandler og borger. Benyttes bl.a. til udmåle og vurdere borgerens funktionsevne. 13
15 funktionsniveauer Et ydelseskatalog Individuel pædagogisk støtte Fra SKP til massiv døgn 1-9 i egen bolig 7-15 i tætte bomiljøer (institutionslignende) Timetal tilknyttet hvert funktionsniveau Gennemsnitsberegning Afregningstakst pr. time Økonomistyring En timepris ATA Budgetrammen må ikke overskrides Et gennemsnitligt takstniveau er generatoren ved ændring af serviceniveau. Budgetterne centraliseres. Driftsrammen for kommende år tager udgangspunkt i brugerstatus pr. 1.11. Afregning til driften på samme principper som afregning med private tilbud. Afregning løbende +/- i forbindelse med visitation Et par plancher fra temadag om Forankring af styringskultur 6. juni 2011. (se flere plancher her: http://www.kl.dk/okonomi-og-dokumentation/temamode- Forankring-af-styringskultur-pa-det-specialiserede-socialomrade-id85801/ ) Nogle af de 15 funktions- og ydelsesniveauer : Funktionsniveau Ydelser Time/ Funktionsniveau 1. Borgere med behov for støtte efter behov. Borgeren opsøger selv hjælpen.. Funktionsniveau 5. Borgere med et mindre støttebehov. Borgere med behov for aftalt og tilbagevendende hjælp og støtte for at tage vare på sig selv. Borgeren kan opsøge hjælp.. Funktionsniveau 9. Borgere med behov for omfattende hjælp, støtte og omsorg i hverdagen. Borgeren kan have et behov for periodevis ophold i et døgntilbud eller kan bo i et støttecenter med mulighed for døgntilkald. Borgeren er ikke altid i stand til at opsøge hjælp. Vejledning, samtaler o. lign., mulighed for telefonisk kontakt på hverdage.. Borgeren modtager aftalt vejledning, samtaler og rådgivning og hjælp til at strukturere hverdagen. Vejledning og periodevis støtte til mundtligt /skriftligt kommunikation, kontakt til offentlige myndigheder; fx bank, læge mv. Vejledning i at administrere egen økonomi.. Borgeren modtager psykisk pleje og omsorg i form af kontinuerlige og støttende samtaler. Hjælp, vejledning og støtte i sociale relationer til andre og deltagelse i sociale aktiviteter. Fuld hjælp og/eller vejledning til den personlige hygiejne og støtte til køb af beklædning. Tilbud om støtte til færden i lokalmiljø og udenfor lokalområdet. Tilbud om hjælp til kontakt til myndigheder, læge, pengeinstitut, post mv. Tilbud om hjælp til at opretholde netværk og social kontakt til familie, venner og uge Takst/år 1 19.449 kr/år 6.25 121.558 kr/år 16.25 316.051 kr/år 14
. Funktionsniveau 12. Borgere med behov for et massivt behov for døgnstøtte i tilbud med vågen / sovende natdækning, samt behov for en faglig eller pædagogisk / social indsats eller behandling. Borgeren er ikke opsøgende.. Funktionsniveau 15. Borgere med behov for et vedvarende, omfattende og massivt behov for døgnstøtte, samt behov for at personalet modtager vedvarende faglig supervision og vejledning. samværstilbud. Tilbud om hjælp til at organisere sin hverdag, samt daglige praktiske funktioner som rengøring, kost, tøjvask, indkøb af dagligvarer, medicin. Tilbud om hjælp til økonomistyring og hjælp til større nyanskaffelser.. Fuldstændig hjælp og vejledning i forhold til psykisk pleje og omsorg, herunder brug for vedvarende støttesamtaler. Fuld hjælp og vejledning i sociale relationer til andre. Behov for tilsyn og periodevis aktiv støtte hele døgnet. Fuld hjælp og vejledning til at klare den personlige hygiejne og til køb af beklædning. Borgerens handicap forhindrer almen social acceptabel adfærd og har behov for fuldstændig forudsigelighed, kontinuitet og kendte strukturer. Fuld støtte til færden i lokalmiljø og udenfor lokalområdet. Fuld hjælp til kontakt til myndigheder, læge, pengeinstitut, post mv. Fuld hjælp til at opretholde netværk og social kontakt til familie, venner og samværstilbud. Fuld hjælp til at organisere sin hverdag, samt daglige praktiske funktioner som rengøring, kost, tøjvask, indkøb af dagligvarer, medicin. Fuld hjælp til økonomistyring og hjælp til større nyanskaffelser.. Borgere som har behov for en særlig og specifik tilrettelagt pædagogisk / social indsats. Borgeren har alvorlige og afvigende forstyrrelser i realitetsopfattelse, kommunikation, dømmekraft, tænkning og/eller stemningsleje. Borgeren har behov for fuldstændig og vedvarende hjælp, omsorg, pleje og behandling. Borgeren har behov for to ansatte i pleje-, hygiejne og 24.50 476.508 kr/år 34.50 671.000 kr/år 15
omsorgssituationer. Indsatsen kræver et indgående kendskab til brugeren og viden om specifik pædagogik og metoder i indsatsen. Har behov for tilsyn hele døgnet og periodevis behov for omfattende hjælp. Behov for vedvarende faglig supervision og vejledning af personalet. For borgere med psykiatriske lidelser kan der være tale om borgere med svære og invaliderende psykiatriske lidelser indenfor klassiske diagnoser som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser, som kan være kombineret med hjerneskader, psykoser, misbrug, retspsykiatrisk problematik etc. Ringkøbing-Skjern Kommune har beskrevet Ydelsespakker til bostøtte i eget hjem uden for takstområdet således: Pakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende brugere med udviklingshæmning, ADHD og Autismespektrumforstyrrelser uden for botilbud sker i form at forskellige pakker. Pakkerne er sammensat af typiske kvalitetsområder, og i beskrivelsen af pakkernes indhold er anført de typiske opgaver. Det betyder, at andre kvalitetsområder og andre opgaver kan komme på tale, hvor brugerens individuelle behov taler herfor. Pakken er en ressourceramme, som gives til udfører, sammen med bevillingen til bruger. I bevillingen opsættes mål for ydelsen. Udfører omsætter herefter pakken ud fra bestillingens mål og sikrer herved, at pakken bruges bedst muligt og afspejler brugerens individuelle behov for støtte. Da pakken er en ressourcemæssig ramme, vil der være forskelle på, hvor meget tid, den enkelte bruger har behov for af pakken. Der er derfor angivet den tidsvariation, som brugerens plan kan ligge inden for. Tiderne er ATA timer. ATA% til brugere med udviklingshæmning er 63%, og til brugere med ADHD og Autismespektrumforstyrrelser er den 60%. Udfører vælger selv, hvorledes tilbuddet sammensættes og hvilke opgaver, der løses. Der er fokus på, at de opstillede mål nås og ikke på den enkelte opgave. Særlig bevilling (pakke 7) kan gives i ganske særlige tilfælde, såfremt brugerens behov ikke kan indeholdes i de andre pakker. Rengøringspakker indeholder rengøring og tøjvask. Særlige kvalitetsbeskrivelser gælder for disse. Der er en cafepakke til de brugere, der ikke har behov for individuel støtte, men behov for oplevelser sammen med andre. Denne pakke gives til de brugere, der kun får 16
støtte via café og klubtilbud. Der er ingen timetildeling til denne pakke, da der er fast normering til café og klubtilbud. Et par udvalgte eksempler blandt de 7 pakker: Ringkøbing-Skjern Kommune har over flere år udviklet en Dialogbaseret BUMsagsbehandlingsmodel med anvendelse af bl.a. struktureret funktionsudredning med scoring på temaer, som relaterer sig til ICF-skalaen (ligesom VUM-metoden). Der udover er der redskaber til at sætte mål, formulere succeskriterier, opfølgning m.v. 17
Læs mere fra Ringkøbing-Skjern her: http://www.rksk.dk/arbejdsmetoder-ihandicap-og-psykiatri-8578.aspx Eksempler på opstart og levering af støtten Fra Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandard: Der ydes vikardækning/erstatning, når det vurderes nødvendigt af hensyn til borgerens behov. Denne vurdering indgår i bestillingen. Når der er bestilt socialpædagogisk støtte ved Gladsaxe Kommunes egne leverandører, etablerer tilbuddet kontakt med borgeren indenfor otte arbejdsdage. Støtten er som udgangspunkt en optræningsydelse i grupper i et aktivitets- eller et træningstilbud, men kan ydes individuelt i eget hjem, herunder botilbud, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt. I tilfælde hvor borgeren indlægges på hospital, kan det aftales, at støttepersonen færdiggør arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan det ligeledes besluttes, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. I særlige tilfælde kan det besluttes, at der fortsat bevilges kontakt under indlæggelsen for at fastholde kontinuiteten i støtteforløbet. Hvis en borger udvikler en akut psykose, og derfor har behov for mere støtte i en periode, kan lederen af det psykosociale område akut ændre borgerens ydelser i en kort periode, uden der foreligger en visitation. I dette tilfælde skal lederen blot sørge for at melde tilbage til sagsbehandleren i Handicaprådgivningen. Eksempler på opfølgning på støtten Uddrag af Greve Kommunes kvalitetsstandard for vejledning:: Revisitation af ydelser sker mellem vejleder og ledelsesteamet: V 0 ydelsen skal min. revurderes halvårligt V 1 ydelsen skal min. revurderes min. 1 gang årligt V 2 ydelsen skal min. revurderes min. 1 gang årligt V 3 ydelsen skal min. revurderes min. 1 gang årligt V 4 ydelsen skal min. revurderes min. 1 gang årligt V 5 ydelsen skal min. revurderes efter 26 uger Vejleder kontakter rådgiver, hvis fravær eller afbud er sket i en periode pa: V0 3 mdr. V1 3 mdr. V2 2 mdr. V3 1 mdr. V4 1 mdr. V5 1 mdr. Er der ikke en gyldig grund som sygdom, indlæggelse eller ferie, afslutter PPV tilbuddet om vejledning. (Der er også beskrevet kvalitetsstandard for emner som samarbejde og kompetencer). 18
Klip fra Københavns Kommunes kvalitetsstandard for botilbud: 19