Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov

Relaterede dokumenter
Fysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme

Fysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Tak for kaffe! Tak for kaffe! Side 1 af 16

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

Resonans 'modes' på en streng

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Mathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Impuls og kinetisk energi

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Rapport uge 48: Skråplan

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Matematiske modeller Forsøg 1

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

2 Erik Vestergaard

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Eksamen i fysik 2016

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Undervisningsbeskrivelse

Matematik og Fysik for Daves elever

AFKØLING Forsøgskompendium

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Hold: 3gFY13. Navn: Dato: 19. august Rundeskema. Øvelsestidspunkt (tjek Lectio for ændringer): mandag d. 19. august 1. modul

THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel

Den eksperimentelle delprøve ved mundtlig prøve fysik B og fysik A, htx

Undervisningsbeskrivelse

Studieretningsopgave

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Studieretningsopgave Temperatur af en væske

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

NV fysik og informatik - Temperaturmåling med NTC.

Harmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall

Modellering af elektroniske komponenter

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Residualer i grundforløbet

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008

Undervisningsbeskrivelse

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

Undervisningsbeskrivelse

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47

Kroppens energiomsætning

DIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?

2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning.

Er superledning fremtiden for fusion?

Indsvingning af 1. ordens system

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Grundlæggende. Elektriske målinger

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

1. Installere Logger Pro

M4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Undervisningsbeskrivelse

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten?

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Forsyn dig selv med energi

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Grundlæggende El-varmeteknik

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

OMEGA-opgave for indskoling

Transkript:

Joule s lov 1

Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet temp = Samlet temperatur Vi vil bevise Joules lov ved at lave et forsøg. Joules lov lyder. = Q er Varmen der udvikles af en konstant elektrisk strøm ( I ) som løber igennem en leder mostand ( R ) igennem en periode i tid ( t ). Joules første lov fortæller at til førelsen af varme i en resistans fra en leder er proportional med kvadratet af den elektriske strøm gennem lederens resistans. Dvs. at strømmen stiger når modstanden stiger, og omvendt. Vi har valgt at tage Joules lov med i omskreven form, for at kunne benytte den i en eksamens situation. Joules lov kan vi omskrive til = = = Vi ved at = = = =

For at bevise de grafer som vi senere skal behandle i databehandlingen, vil vi her nævne de to formler vi har tænkt os at bruge og hvilke præfikser der er konstanter. = = = = Forventet Målinger ved I² y = x R² = 1 18 1 1 1 1 8 8 1 1 1 1 18 I 3

Materialer Kalorimeter Låg til kalorimeter med indbyggede resistorer / varmelegeme. (5Ω) Strømforsyning Stopur Termometer Vægt Kande Ekstra bæger med vand Fremgangsmåde/arbejdsgang Vi vil ved dette eksperiment eftervise Joules lov ved at lave to måleserier. Ved begge serier starter vi med at hælde 5 g koldt vand (m) i kalorimeteret. Det gælder om at være meget præcis med målingerne og omrøre vandet hele tiden. Opstillingen er som vist: (lånt fra Hans Ulriks opgave) Før hvert forsøg/delforsøg sættes i gang, sættes låget med resistorer over i et ekstra bæger med vand og strømforsyningen indstilles på den strømstyrke, som skal anvendes. 1. Måleserie med fast strøm (I = 3 A): Her vil vi undersøge sammenhængen mellem temperaturstigningen Δtemp og tidsrummet Δtid. Vi lader strømmen løbe og aflæser samtidig temperaturen for hvert minut ( s) og udregner for hver måling temperaturstigningen Δt fra startmålingen (tid = ):. Måleserie med fast tidsrum (Δtid = 1 sek): Her starter vi hver gang med nyt koldt vand af samme temperatur og bruger hver gang den samme mængde på 5 g. Kanden fyldes derfor med vand, så man har vand til alle delforsøg. Fire gange skal strømmen løbe i 1 sek, og for hver gang vil vi aflæse vandtemperaturen før og efter de 1 sek og udregne temperaturforskellen Δtemp.

Måledata Ved forsøget har vi taget målingerne her under: Måleserie 1. Tid/s 1 18 3 t/ C 17,5 19, 1,9,,8 8,8 t/ C (udregnes) 1,9,,7 9,3 11,3 Måleserie. I/A 1,, 3,, tstart/ C 18, 18, 18,3 18,3 tslutt/ C 19,1 19,3,8 5, t/ C (udregnes),7 1,1,5,7 Databehandling Som der kan ses under måle dataen er der blevet udregnet temperaturstigningen. Stigningen kan udregnes ved at bruge den nye temperatur og minus den medstart temperatur.!"# $ &$ = 19, C 17,5 C = 1,9 C Dvs de 1,9 C er den temperaturstigning der har været fra starten af forsøget og efter sekunder. De andre værdier er tilført Måleserie 1. Denne temperatur kan vi se stiger lineært med at vi øger strømmen, altså amparene (I) Udfra målingerne har vi lavet grafen neden under. 3 Måleserie 1 t/ C 1 y =,38x + 17,31 R² =,998 5 1 15 5 3 35 tid/s 5

Vi har brugt den omsrkevne Joules lov og tilføjet den til en graf neden under. = Måleserie. 8 7 y =,5x -,11x +,15 R² =,91 5 3 Poly. ( ) 1,5 1 1,5 I,5 3 3,5,5 Lige ledes har vi benyttet formlen med I for at lave en lineær graf. = Måleserie.1 8 7 y =,87x +,39 R² =,91 5 3 Lineær ( ) 1 8 1 1 1 1 18 I

Usikkerheder For langsomme instrumenter/ termometer. Ikke præcist lige meget vand i kalorie meter for hver måling, og vægten er så præcis at målingen stod og hoppede, så aflæsningen kan muligvis være ukorrekt. Ikke god nok omrøring. Fejlkilder Ikke kalibrerede instrumenter. Vores indflydelse på forsøget, da vi skiftede hvem der gjorde hvad for hvert forsøg. Konklusion Vi har bevist Joules lov, da man ud fra vores forventninger af målingerne kan se at de er meget lig vores målinger. 7