Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Bilag til: Vandhandleplan, Frederiksberg Kommune

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Forhøring, januar 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Vandhandleplan

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Grundvand og terrestriske økosystemer

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Præsentation af en vandplan

Forslag til: Vandhandleplan

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Høring, oktober 2010

Vandhandleplan for Ærø Kommune

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Vandplan Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Forslag til Natura 2000-plan

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Vandplan Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Natura 2000 December 2010

Høringssvar til Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Ny vandplanlægning i Danmark

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Natura 2000-indsatsen

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010

Forslag til Natura 2000-plan Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

Natura 2000-plan Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Forslag til Natura 2000-plan Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250

Grundvandet på Agersø og Omø

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til Natura 2000-plan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Vandplan Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Vandplan Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Vandplan Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Natura Handleplan 1. planperiode Saltum Bjerge

Transkript:

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle,

Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Disposition: Rammer for planlægningen Håndtering af samspil med overfladevand og natur. Identificerede problemstillinger

Vandplanlægning Formål Vandrammedirektivet: Alle vandområder skal have mindst god tilstand i 2015 (senest 2027). Beskytte og forbedre vandøkosystemer Bæredygtig vandanvendelse Indsats mod prioriterede farlige stoffer Reduktion af forurening af grundvand At gennemføre en målrettet vandplanlægning At sikre de faglige grundlag for de kommunale handleplaner, der skal sikre gennemførelse af konkret foranstaltninger At give kommuner, regionen, borgerne og interesseorganisationer i hovedoplandet mulighed for at komme med indspil til processen, så tidligt som muligt.

Vandplanlægning Vandistrikter og hovedvandoplande

Vandplanlægning Grundvand Vandplanen indsatsprogrammer udarbejdes for: Grundvandsforekomster, ca. 400 på landsplan - terrænnære forekomster, 60 stk. - regionale forekomster, 257 stk. - dybe forekomster, 66 stk.

Vandplanlægning Grundvand Miljømål for grundvand: Ikke omfattet af krav om interkalibrering i EU som for overfladevand. Til tilstandsklasser: god og ringe forudsætter både god kvantitativ og god kemisk tilstand i grundvandsforekomster God tilstand Målsætning opfyldt Ringe tilstand Målsætning ikke opfyldt

Vandplanlægning Grundvand God kvantitativ tilstand Den gennemsnitlige indvinding må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Grundvandet må ikke være så påvirket af menneskeskabte ændringer at det resultere i at: - tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål - der kan ske forringelse af tilstand for disse vandområders - der kan ske en signifikant skade på terrestriske økosystemer, der afhænger direkte af grundvandsforekomsten Ændringer i strømningsretning må ikke forårsag saltvandspåvirkninger og må ikke indikerer en vedvarende menneskeskabt tendens i strømningsretning.

Vandplanlægning Grundvand God kemisk tilstand Koncentrationen af forurenende stoffer må ikke resultere i at: Den elektriske ledningsevne viser saltvandspåvirkning el. anden påvirkning Kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU-lovgivning ikke overskrides. pesticider 0,1 ųg/l for enkelt stoffer og 0,5 ųg/l for summen nitrat gennemsnit 50 mg/l Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål Der kan ske forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse vandområder Der kan ske en betydelig skade på terrestriske økosystemer, der er direkte afhængig af grundvandsforekomsten

Vandplanlægning Grundvand Grundvandets tilstanden vurderes i forhold til populært sagt grundvandet anvendelse": - Til drikkevand, industri, vanding og andet. og - Til overfladevand (står i forbindelse med vandløb, søer, kystvande) og natur (eksempelvis: kilder, rigkær og tidvis våde enge) Dermed afhængig af mål for god tilstand i vandområder og gunstig bevarings status for terrestrisk natur.

Samspil med overfladevand og natur Vandløb Bentiske invertebrater (Smådyrsfauna) Dansk vandløbs fauna indeks (DVFI skala 1-7) God økologisk tilstand hvis DVFI er 5 eller bedre

Samspil med overfladevand og natur Søer Miljømålet er fastsat som mængden af alger, målt som koncentrationen af klorofyl a Miljømål DK politisk indspil til EU: Lavvande søer 22 28 µg/l Dybe søer God tilstand 12 15 µg/l Kvalitets-elementer: Bundvegetation, Ålegræs dybdegrænse Fytoplankton, (klorofyl-a) Bundfauna, Dansk Kvalitets Index (DKI) Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Dårlig tilstand Ringe tilstand

Samspil med overfladevand og natur Marint

Samspil med overfladevand og natur Natur Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande

Samspil med overfladevand og natur Hvad har vi gjort? Retningslinjer for, hvordan vi løser opgaven på en ensartet måde. Hvilke beregningsmetoder skal anvendes. Gennemføre beregninger på et ensartet grundlag for alle vandområder

Samspil med overfladevand og natur Kvantitativ tilstand Hvad har vi gjort? Beregning af den udnyttelige ressource Påvirkninger af vandløb (modelberegning/påvirkningsberegninger) Påvirkning af søer og terrestrisk natur (sænkning af grundvandsspejl kan have negativ effekt) Påvirkning af kystvande (formodes ikke direkte at være påvirket). Ændring af strømningsretning

Samspil med overfladevand og natur Vandløbspåvirkninger

Samspil med overfladevand og natur Kemisk tilstand Hvad har vi gjort? Overskridelse af kvalitetsstandarder/tærskelværdier God tilstand for vandløb, søer og kystvande (økologisk og kemisk tilstand)

Samspil med overfladevand og natur Vandløb DVFI, ilt Grundvand Klorid Miljøfarlige stoffer Fosfor, i mindre grad Nitrat, i mindre grad ph, surt grundvand Tilstrømning og dermed bidrag af kemiske stoffer kun sjældent kendt. Der vurderes generelt ikke på kemisk tilstand i vandløb.

Samspil med overfladevand og natur Søer Klorofyl a, omsættes til niveau i kvælstof og fosfor. Grundvand Fosfor Nitrat i mindre grad Miljøfremmede stoffer Tilstrømning og dermed bidrag af kemiske stoffer kun sjældent kendt.

Samspil med overfladevand og natur Kystvande Ålegræs dybde, omsættes til kvælstoftilførsel. Grundvand Fosfor Nitrat Miljøfarlige stoffer Tilstrømning og dermed bidrag af kemiske stoffer kun sjældent kendt. Henføring af indholdet til forskellige kilder er vanskelig.

Samspil med overfladevand og natur Sø- og terrestriske naturtyper Kriterier mangler. Grundvand Fosfor Nitrat Tilstandssystemer (små søer): Peger alene på fysiske trusler i søer tilgroning, ænder mv. Vurderer ikke de kemiske forhold (N, P og klorofyl a) Våd natur: Data for NOVANA-perioden 2004-6 ikke tilstrækkelig til at fastsætte grænseværdier for nitrat.

Behov for bedre viden/data Følgende problemstillinger er identificeret: Sammenhæng mellem grundvandsforekomster og overfladevandsområder kendes kun sjældent Datagrundlag er sparsom til at fastsætte tærskelværdier for andre stoffer en nitrat og fosfor Behov for modeller til vurdering af sammenhæng mellem grundvand og overfladevand Henføring af indholdet af nitrat og fosfor i overfladevandmiljøet til forskellige kilder (grundvand, overfladeafstrømning, luftbåren) er vanskelig. Dataindsamling skal skabe større sammenhæng mellem grundvand og overfladevand, natur Fortynding, nedbrydning og tilbageholdelse af stoffer fra grundvand til overfladevand er ikke undersøgt.