Læringsglemsel Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Hvorfor? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære (men i stedet om genstanden for læring) Forankringen i konkrete praksisser gør det meningsfuldt og formålstjenligt at lære
Læreprocesser med kroppen som afsæt og grund For Merleau-Ponty, learning capacity is the body s tendency to acquire a maximal grip on the world. In this sense, we learn or rather, our body takes over and learns for us. (Jespersen, 313).
Læreprocesser og social organisering Både en rationel og empiristisk tilgang nedtoner eller overser læreprocessers sociale natur, men sagen er, at vi ikke er enerådende ego er, men snarere et resultat af natur, social organisering og kultur. Vi er i verden (Merleau-Ponty, kroppens fænomenologi) og vi begriber den (j.f. James Gibson s affordance ).
To positioner? Læringsglemsel Metakognition
Læringsglemsel? Et opgør med learnification skolen reduceret til et sted for læring (Biesta, 2014). Sådan er skolen nu engang. Det vigtigste, man lærer der, er jo netop, at man ikke lærer det vigtigste i skolen (Murakami, Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe).
Læringsglemsel Mit enkle forslag i denne bog er, at vi glemmer læring som begreb for en stund for at kunne koncentrere os om det, der giver mening at lære, der hvor vi er. Hermed kan vi både erobre institutionernes formål tilbage og placere ansvaret for det, der foregår på behørig vis. Ansvaret er ikke megakognitivt. Det er fælles (Tanggaard, 2018).
Løgstrup, i artiklen Opdragelse og etik, Uddannelse 1/2 1972 Medens vi bakser med opgaven udvikles den karakter, der betinger løsningen af den. Fæstnelsen af karakteren er et resultat af fornøjelsen, der indfinder sig i det heldige resultat og allerede under kampen med vanskelighederne. Men en fatal forskydning er det, hvis man vender ryggen til opgaven og ansigtet til karakteren for at give sig til at fornøje sig ved den. Det bliver meget snart ødelæggende, og det på mere end én måde. Karaktertrækket stivner og bliver til sin egen karikatur, og selvbehageligheden breder sig. (s.20)
En sagspædagogik Lidenskaben i forbindelse med at lære og at undervise, glæden ved at blive opslugt af en spændende historie, ærefrygten og spændingen ved at være med i et stort drama eller producere noget original kunst, det opslugende arbejde med at studere livet i en dam og sætte sig ind i naturens vidundere, tiden til at blive trøstet over tabet af et venskab alt sammen noget, der gør livet i klasseværelset så fortryllende, og som børn vil huske resten af deres liv, alt dette er mange steder blevet overtrumfet af presset for bedre testresultater, af en besættelse af numeriske præstationsdata og en snæversynet koncentration om at mase de basale færdigheder igennem uden hensyn til omkostningerne (Hargreaves & Fullan, 2016, p. 35)
Hvor man risikerer at blive opslugt af noget Steinweg: Jeg er forelsket, når jeg er parat til at miste mine mål af syne for at kunne se på ny, hvilket svarer til at lære at se verden med den andens øjne. Kærlighed gør dig, på den ene side, blind. På den anden side skærper det dit blik for det usete og din tænkning i retning af det, der endnu ikke er tænkt (Steinweg, 2017, p. 19).
Den dobbelte tillid - ansvar og pligt! Din tillid til os og derigennem vores tillid til, at vi kunne lære noget af dig
Tak for jeres opmærksomhed! 12
Centrale referencer Biesta, G. (2014). Den smukke risiko. Aarhus: Forlaget Klim. Rømer, T. Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2017). Uren pædagogik III. Aarhus: Forlaget Klim. Tangggaard, L. & Brinkmann, S. (2008). Til forsvar for en uren pædagogik. Nordisk Pedagogik, 28(4): 303-314. Tanggaard, L. (2018). Læringsglemsel. Aarhus: Forlaget Klim. Oettingen, A. V. (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.