Cykelhandlingsplan 2010-2012

Relaterede dokumenter
f f: fcykelpolitikken

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Cykelpolitik

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Trafikpolitik Kongerslev Skole

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Tvis Skoles trafikpolitik

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Cykelstiplan Indledning

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

CYKELREGNSKAB

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Trafiksikkerhedsplan

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

10 gode råd om færdsel

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

f f Cykelhandleplan2012

Cykelregnskab Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Trafikpolitik for Humlebien

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Mere sikker på cykel i Randers

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Transkript:

Cykelhandlingsplan 2010-2012

2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed... 4 Nemt at komme frem... 4 Tilfredshed med skiltning og afmærkning... 5 Tillade cykling mod ensretning på flere veje... 5 Indsatsområde 2: Sikkerhed og tryghed... 6 Mere sikre og trygge cyklister... 6 Trafiksikkerhed... 7 Flere cykelhjelme... 8 Indsatsområde 3: Fysiske anlæg stier, parkering og vedligeholdelse... 9 Større tilfredshed med cykelstinettet... 9 Drift og vedligeholdelse... 10 Flere og bedre cykelparkeringspladser... 11 Indsatsområde 4: Kombinationsrejser... 12 Samarbejde med udbydere af kollektiv trafik... 12 Medbringe cyklen i toget... 12 Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metro og S-togsstationer... 12 Indsatsområde 5: Børn på cykel... 13 Tilfredshed med sikring af skoleveje... 13 Færre tilskadekomne børn... 13 Trafikpolitik på alle skoler... 14 Reduktion af hastighed omkring skolerne... 14 Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges.... 14 Indsatsområde 6: Information, kampagner og dialog med cyklister... 16 Informationsindsats... 16 Kampagner... 16 Løbende dialog med centrale aktører... 18 Indsatsområde 7: Opfølgning og forhold til anden planlægning... 20 Tværgående samarbejde om cykeltrafik... 20 Cykelregnskab... 20 Cykelhandlingsplan... 20 Oversigt over projekter og relevante indsatsområder... 21

3 Indledning Baggrund for cykelhandlingsplanen Frederiksberg Kommune vedtog i juni 2009 en cykelpolitik gældende frem til 2012. I cykelpolitikken er der opstillet vision, målsætninger og resultatmål for kommunens fremtidige indsats indenfor cykeltrafik. Frederiksberg Kommunes vision er at udvikle og bevare Frederiksberg Kommune som Danmarks mest cyklende by. Cykelpolitikken skal omsættes i konkrete indsatser og handlinger. Frederiksberg Kommune har derfor udarbejdet en cykelhandlingsplan med konkrete tiltag, der skal opfylde de opstillede resultatmål. Cykelpolitikken indeholder 7 indsatsområder: 1. Fremkommelighed 2. Sikkerhed og tryghed 3. Fysiske anlæg stier, parkering og vedligeholdelse 4. Kombinationsrejser 5. Børn på cykel 6. Information, kampagner og dialog med cyklister 7. Opfølgning og forhold til anden planlægning Cykelhandlingsplanen tager udgangspunkt i strukturen for cykelpolitikken og vil beskrive konkrete handlinger og indsatser indenfor hvert af de 7 indsatsområder. Målsætninger og resultatmål er præsenteret for hvert indsatsområde i den grønne boks i højre side, og under hvert indsatsområde beskrives konkrete handlinger, som Frederiksberg Kommune vil igangsætte for at opnå resultatmålene fra cykelpolitikken inden udgangen af 2012. Resultatmålene følges op i cykelregnskaberne for 2009 og 2012. Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen Forud for udarbejdelsen af denne cykelhandlingsplan blev der udarbejdet et idékatalog. Dette skete på baggrund af fokusgruppeinterviews med cyklister på Frederiksberg, workshops med interne medarbejdere på tværs af kommunens afdelinger (Vej- og Parkafdelingen (både projektkontoret, administrationskontoret, parkeringskontoret og driftskontoret), Klima og Bæredygtig Udvikling, Byplan, Sundheds- og omsorgsafdelingen, Skoleafdelingen, HR-afdelingen) samt en workshop for eksterne interessenter (Københavns Politi, CBS, Dansk Cyklist Forbund, Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, Handicaprådet og Ældrerådet) Idékataloget præsenterede konkrete mulige aktiviteter og indsatser indenfor hvert af de 7 indsatsområder. Idékataloget er derefter blevet drøftet med medarbejdere på tværs af kommunens forvaltninger i en workshop, hvor idéerne og indsatserne blev prioriteret. Resultaterne af denne workshop har indgået i udarbejdelsen af cykelhandlingsplan, som præsenteres på et dialogmøde for interne og eksterne interessenter 14. januar 2010. Cykelhandlingsplanen blev vedtaget af By- og Miljøudvalget den 14. juni 2010.

4 Indsatsområde 1: Fremkommelighed Indsatsområde 1 omhandler cyklisters fremkommelighed og indeholder en lang række tiltag, der vil gøre det nemmere, hurtigere og dermed mere attraktivt at være cyklist i Frederiksberg Kommune. Nemt at komme frem Det skal være nemt at komme frem på Frederiksberg som cyklist. For at øge cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden, vil Frederiksberg Kommune igangsætte projekter, der prioriterer cyklister, og dermed både øger fremkommeligheden, men i høj grad også opfattelsen af fremkommelighed for cyklister i kommunen: Prioriteret lysregulering for cyklister Frederiksberg Kommune vil indføre lysregulering for cyklister i udvalgte større kryds, som giver grønt lys for cyklister før øvrige trafikanter. Det er med til at sikre at cyklister kommer hurtigere igennem kryds, og dermed sikres bedre fremkommelighed. Samtidig reducerer det uheldsrisikoen. Etablering af blå cykelfelter i større kryds Frederiksberg Kommune vil arbejde på at indføre blå cykelfelter igennem større kryds, hvor de ikke allerede eksisterer. Blå cykelfelter synliggør cyklisters areal i kryds og giver derfor mere plads til cyklister. Det er desuden med til at skabe en større oplevelse af tryghed for cyklister. Af hensyn til cyklisters sikkerhed anbefales det, at der kun etableres ét blåt cykelfelt pr. kryds, og Frederiksberg Kommune vil derfor først og fremmest fokusere på at etablere blå cykelfelter i kryds langs de mest trafikerede cykelruter. Målsætninger: Cyklen er et vigtigt transportmiddel i Frederiksberg Kommune. Cyklister skal derfor sikres god fremkommelighed i trafikken gennem både forbedringer af eksisterende forhold og nyanlæg under hensyntagen til den øvrige trafik. Cyklister skal opleve, at det er nemt at komme rundt på Frederiksberg Cyklister skal være tilfredse med skiltning og afmærkning Bedre mulighed for at cykle i modsat retning på udvalgte ensrettede veje Resultatmål: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med fremkommeligheden 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med skiltning og afmærkning Cykling mod ensretning er tilladt på mindst 6 udvalgte ensrettede veje Grønne bølger for cyklister For at øge fremkommeligheden for cyklister i myldretiden vil Frederiksberg Kommune prioritere cyklister gennem grønne bølger på udvalgte strækninger. Grønne bølger for cyklister betyder, at lyssignalerne tilpasses cyklisternes hastighed, hvilket vil medføre en reduktion i trængslen på cykelstier, fordi grønne bølger vil skabe et bedre flow. Frederiksberg Kommune vil undersøge mulighederne for at etablere grønne bølger for cyklister på de strækninger med mest trængsel blandt cyklisterne i myldretiden som Smallegade-Peter Bangs Vej, Finsensvej, Nyelandsvej, Rosenørns Allé-Rolighedsvej-Godthåbsvej, Thorvaldsensvej-Danasvej, Falkonér Allé og Nordre Fasanvej.

5 Tilfredshed med skiltning og afmærkning Frederiksberg Kommune vil arbejde på at forbedre skiltningen og afmærkningen for cyklisterne. Cyklisterne er generelt tilfredse med skiltning og afmærkning og Frederiksberg Kommune vil derfor primært fokusere på at etablere ensartet og genkendelig skiltning og afmærkning på større gennemgående cykelruter som Den Grønne Sti og den kommende cykelpendlerrute (Albertslundruten). Den Grønne Sti, som er en del af Regional Rute 51, vil blive afmærket og skiltet tydeligt, så cyklister ikke er i tvivl om, hvornår de er kommet ind på ruten, og hvordan de kommer videre på den modsatte side af krydsene. Frederiksberg Kommune vil gå i dialog med Københavns Kommune om samarbejde om bedre skiltning og afmærkning af Den Grønne Sti, så der sikres en ensartet og genkendelig skiltning af ruten. Cykelpendlerruten mellem Københavns Indre By og Albertslund vil i Frederiksberg Kommune have følgende forløb: Danasvej, Thorvaldsensvej, Den Grønne Sti, gennem bymidten og Finsensvej. I forbindelse med etableringen af cykelpendlerruten vil der som pilotprojekt blive udviklet et fælles ruteskilt for cykelpendlerruten, som skal sikre en tydelig gennemgående afmærkning af hele ruten. Tillade cykling mod ensretning på flere veje Frederiksberg Kommune arbejder på at tillade cykling mod ensretningen på udvalgte veje og vil i samarbejde med Københavns Kommune gå i dialog med Københavns Politi om tilladelse af cykling mod ensretningen på flere veje. Frederiksberg Kommune arbejder på at finde ensrettede veje, hvor det er forsvarligt at tillade cykling mod ensretningen. Kommunen vil løbende indgå i tæt dialog med politiet for at finde de bedste og sikreste muligheder, og følgende veje indgår pt. i overvejelserne: Vejene i Svømmehalskvarteret Frederiksberg Bredegade Mariendalsvej (fra Kronprinsesse Sofies Vej mod Falkoner Allé), Holger Danskes Vej Ved tilladelse af cykling mod ensretningen er Frederiksberg Kommune opmærksom på trafiksikkerheden, og at der skabes tydelig skiltning for alle trafikantgrupper, så særligt bilisterne bliver opmærksomme på, at der færdes cyklister i begge retninger.

6 Indsatsområde 2: Sikkerhed og tryghed Gennem mange år har Frederiksberg Kommune gjort en stor indsats for at reducere antallet af trafikulykker, der involverer cyklister. På trods af at antallet af ulykker er faldende, er oplevelsen af cyklisters sikkerhed ikke steget tilsvarende. Gennem kampagner og trafiksaneringer vil kommunen arbejde med sikre en større trafiksikkerhed og øge cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed. Mere sikre og trygge cyklister For at øge trafiksikkerheden og øge cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed vil Frederiksberg Kommune fokusere på følgende handlinger: Etablering af flere cykelstier Cyklister føler sig mere sikre og trygge på cykelstier, og Frederiksberg Kommune arbejder derfor på at etablere flere cykelstier på udvalgte strækninger langs trafikvejene, hvor der er mange cyklister og bilister. Cykelstiprojekterne, der er udførligt beskrevet i Indsatsområde 3 om Fysiske Anlæg, vil i væsentlig grad forbedre den oplevede sikkerhed for cyklisterne. Fremme af god cykelkultur Oplevelsen af sikkerhed i trafikken er i høj grad påvirket af, om andre trafikanter udviser tilstrækkelig hensyn. Og i den forbindelse er det interessant, at den trafikantgruppe, der er til størst gene for cyklisterne er cyklisterne selv. Det er de cyklister, der kører for stærkt og ikke udviser hensyn, der generelt gør det mindre sikkert og mere utrygt at være cyklist på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune vil derfor igangsætte en række konkrete initiativer, der har til formål at få cyklisterne til at udvise større hensyn, køre mere ansvarligt og i det hele taget skabe en bedre cykelkultur på Frederiksberg Målsætninger: Det skal være mere sikkert og trygt at færdes på cykel på Frederiksberg, og antallet af trafikuheld, der involverer cyklister, skal minimeres. Cyklisterne skal føle sig mere sikre og trygge i trafikken Cyklisternes risiko for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken skal minimeres Cyklisterne skal motiveres til at anvende cykelhjelm Resultatmål: 8 ud af 10 cyklister føler sig sikre i trafikken 8 ud af 10 cyklister føler sig trygge i trafikken Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister skal i 2012 være 40% lavere end i 2005 6 ud af 10 skoleelever kører ofte eller altid med cykelhjelm Mindst hver tredje cyklist kører ofte eller altid med cykelhjelm En adfærdsændrende kampagne, der promoverer og belønner god og sikker cykelkultur. I den sammenhæng søger kommunen at gå i dialog med blandt andet Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Sikker Trafik om udviklingen af kampagnen. Cykelkurser til udvalgte målgrupper. Det kunne f.eks. være cykelkurser målrettet grupper af indvandrerkvinder og deres børn eller evt. ældre. På kurserne vil der på den ene side være praktisk undervisning i at cykle og de fordele en cykel giver, og på den anden side være undervisning i lovgivning for cyklister og god og hensynsfuld cyklisme. Mere kontrol og synlighed af politi Politiets tilstedeværelse i byrummet skaber større sikkerhed for cyklister, fordi det fremmer cyklisters overholdelse af færdselsloven og derved reducerer cyklisters hasarderede færdsel. Frederiksberg Kommune vil derfor gå i tæt dialog med Københavns Politi med henblik på at få politiet til at være mere synlige og aktive over for cyklisterne.

7 Frederiksberg Kommune opfordrer samtidig politiet til at indsætte cyklende betjente på Frederiksberg, da de både kan fungere som rollemodeller, og samtidig kan gribe ind over for de værste lovovertrædelser blandt cyklisterne. Tryghedsanalyse blandt cyklister Holdningsundersøgelserne i forbindelse med cykelregnskaber for Frederiksberg Kommune viser, at den største anledning til utryghed i trafikken er andre cyklister. Frederiksberg Kommune vil undersøge nærmere, hvad grundene er hertil, og om der er muligheder for at at indlede forebyggende indsatser. Derfor vil Frederiksberg Kommune gennemføre en kvalitativ analyse blandt cyklister i kommunen, der går i dybden med denne problematik. Trafiksikkerhed Cyklister bevæger sig med relativt høj fart og uden lyd, og de er lette at overse fra en bil eller bus. Det er vigtigt at skabe større synlighed af cyklister i trafikken og Frederiksberg Kommune vil derfor gennemføre følgende handlinger: Blå cykelfelter Frederiksberg Kommune vil arbejde på at indføre blå cykelfelter i de større kryds langs trafikvejene, hvor de endnu ikke er etableret, som det fremgår af Indsatsområde 1 om fremkommelighed. Blå cykelfelter markerer tydeligt over for svingende bilister, at de skal krydse ligeudkørende cyklister, og kan dermed forbedre trafiksikkerheden i de større kryds. Cykellommer Frederiksberg Kommune vil etablere såkaldte cykellommer i flere kryds. Cykellommer udformes med en tilbagetrukket stoplinje for bilister, hvor cyklisterne har mulighed for at placere sig foran bilisterne. Med cykellommer bliver det lettere for de højresvingende bilister at få overblik over cyklisterne i trafikerede kryds. Synlighedskampagner Frederiksberg Kommune vil fortsat gennemføre kampagner om synliggørelse af cyklister i samarbejde med Byens Trafikråd samt fortsat støtte op om og gennemføre de nationale kampagner indenfor trafiksikkerhed for cyklister (som udvikles af Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Sikker Trafik). Frederiksberg Kommune vil derudover udvikle og gennemføre egne kampagner, der skal gøre andre trafikanter mere opmærksomme på cyklister. Kommunen er i den forbindelse meget opmærksomme på, at kampagnerne ikke må få en skræmmende effekt på cyklisterne, da det kan skabe en større oplevelse af usikkerhed blandt cyklister. Hastighedsbegrænsninger Lavere hastighed for biler er med til at skabe større trafiksikkerhed, og Frederiksberg Kommune vil derfor nedsætte hastighedsbegrænsningerne omkring udvalgte skoler og institutioner på Frederiksberg fra 50 km/t til 40 km/t. Som opfølgning på skolernes trafikpolitikker (jf. indsatsområde 5) vil Frederiksberg Kommune indgå i dialog med de enkelte skoler om realiseringen af konkrete tiltag. Arbejdet med at trafiksanere lokalområder, så der bliver 40 km/t, fortsættes.

8 Flere cykelhjelme Frederiksberg Kommune vil arbejde aktivt på at udbrede cykelhjelmen blandt cyklisterne. Frederiksberg Kommune vil derfor udvikle og gennemføre følgende kampagner og handlinger for anvendelse af cykelhjelm: Gennemføre en kampagne om brug af cykelhjelm. I den forbindelse vil Frederiksberg Kommune indlede en dialog med Dansk Cyklist Forbund om at koble cykelhjelmkampagnen til de eksisterende Vi Cykler til Arbejde og Alle Børn Cykler kampagner på Frederiksberg. Samtidig vil Frederiksberg Kommune være opmærksom på mulighederne for at deltage i nationale kampagner for cykelhjelme. Få flere skolebørn til at bruge cykelhjelm. Frederiksberg Kommune vil uddele gratis cykelhjelme til skolebørn på udvalgte klassetrin (beskrives i indsatsområde 5) og vil i den forbindelse indgå i samarbejde med skolerne, færdselskontaktlærerne og Københavns Politi for at udvikle en kampagne og cykelhjelm pakke, som kan få flest mulige børn til at anvende cykelhjelm. Som alternativ til uddeling af gratis cykelhjelme kan der indkøbes klassesæt til brug i forbindelse med skolernes cykelture med eleverne, hvilket dog ikke vil bidrage til at flere børn cykler eller cykler med cykelhjelm til og fra skole. Markedsføre kampagnen fra Byens Trafikråds Byt cykelhjelm gratis, hvor cyklister, der har været involveret i en ulykke, hvor deres hjelm er blevet beskadiget, har mulighed for at indlevere deres gamle cykelhjelm og få udleveret en ny. Det sker ved at udfylde et skema, som beskriver ulykken. Frederiksberg Kommune har afsat 100.000 kr. i 2010 til at uddele cykelhjelme til alle medarbejdere, der bruger cyklen i forbindelse med deres arbejde. Det vil øge synligheden af Frederiksberg Kommune som en cyklende arbejdsplads, fremme cyklismen og øge sikkerheden blandt medarbejderne.

9 Indsatsområde 3: Fysiske anlæg stier, parkering og vedligeholdelse Kvaliteten, omfanget og vedligeholdelsen af de fysiske anlæg har stor indflydelse på, hvor attraktivt det er at være cyklist. Frederiksberg Kommune har allerede et omfattende cykelstinet i høj kvalitet, der løbende vedligeholdes. Frederiksberg Kommune vil derfor prioritere at fastholde den høje kvalitet og vil samtidig fortsætte udbygningen af de fysiske anlæg for at gøre det endnu mere attraktivt at være cyklist i Frederiksberg Kommune. Større tilfredshed med cykelstinettet Frederiksberg Kommune vil i de kommende år gennemføre udvidelser af cykelstinettet og andre fysiske forandringer til fordel for cyklisterne: Anlæg af flere cykelstier og baner Frederiksberg Kommune vil fortsætte udbygningen af cykelstier og/eller -baner langs trafikvejene med en prioriteret indsats på de mest belastede strækninger. I 2010 er der afsat budget til at etablere cykelstier/-baner på Bülowsvej, Bernhard Bangs Allé og Hostrupsvej. Derudover vil Frederiksberg Kommune fuldføre cykelstierne på de store trafikveje, og det overvejes f.eks. at anlægge cykelstier i begge retninger på Roskildevej over Valby Bakke og de ca. 200 meter uden cykelsti på H.C. Ørstedvej i 2011. Cykelbaner bliver til cykelstier Cyklisterne på Frederiksberg føler sig generelt mere sikre, når der er anlagt cykelstier langs vejene frem for cykelbaner. For at nå længst muligt i første omgang har Frederiksberg Kommune valgt at etablere cykelbaner, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kommunen vil prioritere at anlægge cykelstier og få cykelbaner lavet til cykelstier på de mest trafikerede eller af andre grunde usikre strækninger, så kommunen får mest muligt ud af de afsatte midler. Mere sikre busstoppesteder Buspassagerers af- og påstigning af busserne er en hyppig anledning til konflikter mellem cyklister og fodgængere, fordi der er uklarhed om, hvem der bør holde tilbage for den anden. Frederiksberg Kommune vil derfor: Målsætninger: Anlæg af cykelstier på trafikvejene skal fortsætte, men dette skal ske under hensyntagen til de øvrige trafikanter og gaderummet, herunder fodgængere, handelslivet, parkeringsforhold og æstetik. I en overgangsperiode kan der etableres cykelbaner i stedet for cykelstier. Standarden af cykelstierne skal fortsat forbedres, så cyklisterne sikres en sikker, jævn og behagelig kørsel. Der skal skabes bedre parkeringsbetingelser for cyklisterne, så der overalt på Frederiksberg er gode muligheder for at parkere sin cykel sikkert den at være til gene for den øvrige trafik. Cyklisterne skal være mere tilfredse med cykelstinettet Cykelstinettet langs trafikvejene skal fortsat udbygges Belægningen af cykelstierne skal være i god stand Der skal etableres flere cykelparkeringspladser Resultatmål: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Der er cykelstier eller baner langs 90% af trafikvejene med 50 km/t 90% af belægningen på cykelstinettet har karakteren God 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykleparkeringspladserne Antallet af parkerede cykler i området udgør højst 90% af antallet af cykelparkerings-pladserne på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) Etablere flere busperroner langs trafikvejene, hvor der vurderes at være plads til det, så uoverensstemmelser mellem cyklister og buspassagerer reduceres. Optegne fodgængerfelter på cykelstierne, der tydeligt markerer over for begge parter, at det er cyklisterne, der skal holde tilbage ved de busstoppesteder, hvor der ikke er plads til at etablere busperronner.

10 Forbedringer af Den Grønne Sti Fremkommeligheden for cyklisterne på Den Grønne Sti er højt prioriteret, da stien anvendes som pendlerrute af mange cyklister. Frederiksberg Kommune arbejder derfor på at forbedre forholdene for cyklisterne på de steder, hvor Den Grønne Sti krydser større trafikveje og hvor der ofte opstår konflikter mellem krydsende cyklister. Forbedring af krydset mellem Den Grønne Sti og Rolighedsvej. Cykelbroen over Åboulevarden har øget antallet af cyklister og behovet for forbedringer af dette kryds. Frederiksberg Kommune har vurderet krydset og planlægger forbedringer af krydset. Krydset mellem Den Grønne Sti og Falkoner Allé ved Frederiksberg Centret har stor trafikmængde, og trængslen i dette kryds skaber derfor utryghed for cyklisterne. Frederiksberg Kommune undersøger derfor mulighederne for at forbedre krydset, så det bliver tryggere for cyklister og gående i begge retninger. Frederiksberg Kommune vil gerne etablere flere rekreative ruter ligesom Den Grønne Sti. Kommunen planlægger i første omgang at anlægge en cykelsti på strækningen, som går fra Fasanvej St. langs metrolinjen til Flintholm St. Denne strækning er indtil videre budgetsat til udførelse i 2014-15. Drift og vedligeholdelse Huller og dårlige retableringer efter gravearbejde på cykelstier reducerer cyklisters fremkommelighed. Frederiksberg Kommune vil derfor fokusere på at holde en høj standard i forhold til vedligeholdelse af cykelstier: Frederiksberg Kommune vil fokusere på at reparere huller og ujævnheder på cykelstier, så fremkommeligheden og sikkerheden for cyklister er i top. Afmærkningerne på cykelstierne skal fortsat være tydelig og vedligeholdt. I den forbindelse vil kommunen have særligt fokus på de blå cykelfelter, der er udsat for stor slitage, da de krydses af mange biler. Sne, is, smadrede flasker og andre fremmedelementer på cykelstier og -baner er til stor gene for cyklisterne. Frederiksberg Kommunen vil derfor fortsat prioritere fejning og vintervedligeholdelse af kommunens cykelstier og cykelbaner meget højt.

11 Flere og bedre cykelparkeringspladser Der er allerede mange og gode parkeringsforhold for cyklister på Frederiksberg, men der er samtidig mulighed for at forbedre forholdene. Der skal være mulighed for at parkere sin cykel i umiddelbar nærhed af destinationen. Antallet af parkeringspladser for cyklister skal øges og kvaliteten af cykelstativer skal være af høj standard. Flere cykelparkeringspladser Frederiksberg Kommune har afsat 250.000 kr. i både 2010 og 2011 til etablering af flere cykelparkeringspladser og arbejder i øjeblikket på at kortlægge i hvilke områder, der er størst behov for udvidelse af cykelparkeringsfaciliteterne. Frederiksberg Kommune vil søge at gå i dialog omkring cykelparkering med udvalgte butikker på handelsstrøg omkring placeringen af cykelstativer. Frederiksberg Kommune vil blandt andet etablere flere cykelparkeringspladser langs handelsstrøg, så cyklister kan parkere tæt på butikkerne uden at de parkerede cykler er til gene for fodgængere og butiksejere. På strækninger, hvor der ikke er plads på fortovet og pladser til at etablere cykelparkering kan det overvejes at erstatte enkelte bilparkeringspladser med et areal til cykelparkering. Forbedring af cykelparkeringspladser Cykelstativerne i Frederiksberg Kommune er generelt af en høj kvalitet, men det er vigtigt, at der løbende ryddes op omkring cykelstativerne: Frederiksberg Kommune gennemfører hvert år i uge 12 en systematisk registrering af alle cykler på kommunens gader for at identificere og fjerne herreløse cykler. Derudover gennemfører Frederiksberg Kommune løbende oprydningsindsatser rettet mod herreløse cykler. Mange cyklister parkerer udenfor cykelstativerne specielt omkring metrostationerne, selvom der er kapacitet nok. Frederiksberg Kommune arbejder på at få mulighed for at gennemføre et forsøg med forbud mod cykelparkering uden for parkeringsområderne, hvis kapaciteten i områderne er tilstrækkeligt gode. Frederiksberg Kommune er i samarbejde med Københavns og Århus Kommune i dialog med Justitsministeriet om at få tilladelse til at lave et forsøg med forbud mod parkering udenfor cykelstativer og efterfølgende mulighed for at flytte cyklerne til nærmeste ledige cykelstativ.

12 Indsatsområde 4: Kombinationsrejser Frederiksberg Kommune vil øge brugen af cykel i kombination med kollektiv trafik og vil i den forbindelse arbejde på at forbedre forholdene for cyklister. Samarbejde med udbydere af kollektiv trafik Frederiksberg Kommune vil gå i dialog med de eksisterende udbydere af kollektiv trafik, DSB S-tog, Metro og Movia om at samarbejde om at gøre cyklen kombineret med kollektiv trafik til et attraktivt alternativ til bilen. Frederiksberg Kommune vil fokusere på følgende indsatser: Målsætninger: Der skal være gode muligheder for at kombinere cykeltrafik og kollektiv trafik. Det skal i videre udstrækning være muligt at medtage cyklen i S-tog og Metro, og mulighederne for at parkere sin cykel ved kollektive trafikknudepunkter skal forbedres. Medbringe cyklen i toget Frederiksberg Kommune vil gøre det så let som muligt at medbringe sin cykel i toget. Det er tilladt at medbringe cyklen i metroen udenfor myldretiden og i S-toget med den undtagelse, at man ikke må stå af eller på S-toget på Nørreport St. i myldretiden. Derudover er det i resten af 2010 gratis at medbringe cyklen i S-toget. Problemet er, at få cyklister kender reglerne. Frederiksberg Kommune vil tage initiativ til at samarbejde med DSB S-tog, Metro og omkringliggende kommuner om at iværksætte følgende handlinger: Udarbejdelsen af bedre informationsmateriale målrettet cyklister, der synliggør mulighederne for at medbringe cyklen (f.eks. plakater på stationerne, brochurer mv) på rejsen. Frederiksberg Kommune bakker op omkring de kommende forbedringer af billetsystemet. Billetsystemet ændres til et landsdækkende personligt Rejsekort, hvor passagererne checker ind og ud og hvor der samtidig er mulighed for at betale for sin cykel. Dette vil gøre det mindre besværligt at foretage kombinationsrejser. Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metro og S-togsstationer Hvis cyklisterne på Frederiksberg skal kombinere cyklen med den kollektive trafik, er det helt afgørende, at der er plads til at parkere cyklen så tæt på stationerne som muligt. Frederiksberg Kommune vil kortlægge behovet for cykelparkeringspladser omkring metro og S-togsstationerne og herefter vurdere mulighederne for at etablere flere cykelparkeringspladser omkring stationerne. Frederiksberg Kommune vil desuden gøre det attraktivt at cykle til og fra stationerne ved at opstille cykelserviceanlæg ved stationerne. Serviceanlæggene skal blandt andet indeholde cykelpumper og vandposter mv. Frederiksberg Kommune samarbejder med Københavns Kommune og DSB om udvikling og etablering af et fælles bycykelkoncept, hvor cyklerne blandt andet vil blive placeret omkring stationerne og busstoppestederne, så det er muligt for pendlere og besøgende at komme rundt i byen med kollektiv trafik og bycykler. Den nye bycykel forventes at blive taget i brug på Frederiksberg i 2012. Cyklisterne skal være mere tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metro og S-togsstationer Resultatmål: 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik Antallet af parkerede cykler udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser i området omkring metro og S- togsstationerne

13 Indsatsområde 5: Børn på cykel Cykling er godt for klimaet, folkesundheden og trængslen omkring skolerne, og Frederiksberg Kommune vil derfor gerne have så mange børn som overhovedet muligt til at cykle til og fra skole. Tilfredshed med sikring af skoleveje Det er imidlertid afgørende for de fleste forældre, at vejen mellem skolen og hjemmet føles sikker, hvis de skal lade deres børn cykle til skole. For at opnå dette vil Frederiksberg Kommune iværksætte en kombination af tiltag indenfor anlæg, trafiksikkerhed og kampagner: Indlede dialog med skolerne om trafiksikkerhed omkring skolerne, og på den baggrund vurdere, om der er mulighed for at etablere bilfrie zoner omkring nogle skoler i myldretiden. Etablere flere cykelstier (uddybet i Indsatsområde 3) på f.eks. Bülowsvej, som vil øge trafiksikkerheden for de mange elever på Skolen på Bülowsvej. Udvikle og gennemføre kampagner, der skal tydeliggøre for forældrene, at det ikke er farligt at cykle med børnene til skole (uddybes i Indsatsområde 6). Frederiksberg Kommune vil gå i dialog med skolerne om at sætte fokus på forældrenes egen rolle i at skabe utryghed i trafikken omkring skolerne, når de henter og bringer i bil. Færre tilskadekomne børn Frederiksberg Kommune vil igennem forskellige handlinger arbejde på at træne børn i at cykle og blive sikre trafikanter: Tage initiativ til samarbejde med Skoleafdelingen og skolernes færdselskontaktlærere omkring indførelse af cykelundervisning, der gør børnene bedre til at cykle og til at begå sig i trafikken. Cykelevents for hele familien, som kan være med til at lære børn at cykle og blive sikre trafikanter. Det kunne f.eks. være arrangementer ligesom familiecykeldagen Cykelleg for Klimaet ved Amager Strand, der blev afholdt i samarbejde mellem Dansk Cyklist Forbund og Københavns Kommune. Cykler og cykelleg i institutionerne. Øvelse er en vigtig forudsætning for at blive en sikker cyklist, og Frederiksberg Kommune vil derfor arbejde på, at der er cykler og plads til at cykle i alle daginstitutioner, så børn i en tidlig alder bliver fortrolige med at cykle. Frederiksberg Kommune vil derfor deltage i Dansk Cyklist Forbunds projekt med at uddanne Danmarks første cykellegekorps. Målsætninger: Det skal være så trygt og sikkert, som det er muligt i en storby som Frederiksberg for børn at cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter. Skoler og institutioner skal motivere børn til at cykle og lære dem at færdes sikkert på cyklen. Forældrene skal være mere tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Antallet af børn, der kommer til skade i trafikken, skal minimeres Alle skoler skal formulere en trafikpolitik, der beskriver, hvordan skolerne vil medvirke til at motivere og lære eleverne at gå og cykle sikkert til/fra skole Trafikken omkring skolerne skal dæmpes for at sikre cyklister og gående Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges. Resultatmål: 9 ud af 10 forældre er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Mindst 15% af eleverne i 0.- 10. klasse er tilmeldt Alle Børn Cykler-kampagnen Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister under 20 år skal i 2012 være 40% lavere end gennemsnittet for perioden 2003-2005 100% af skolerne har formuleret en trafikpolitik 100% af skolerne er synliggjorte gennem særlig afmærkning, skiltning m.m. 3 ud af 4 skoleelever bruger cykelhjelm, når de cykler til/fra skole.

14 Frederiksberg Kommune vil arbejde på at etablere minimum én cykellegeplads og vil i forbindelse med ombygning og nyanlæg af legepladser overveje, om legepladserne kan kombineres med træningsbaner til cykler, der kan forbedre børnenes balance og reaktionsevne på cykler. Frederiksberg Kommune vil undersøge mulighederne for at etablere en cykelbane til undervisning i trafiksikker færdsel på en af kommunens skoler. Trafikpolitik på alle skoler Ifølge cykelpolitikken skal alle skoler i Frederiksberg Kommune formulere en trafikpolitik inden udgangen af 2012, der beskriver, hvordan skolerne vil medvirke til at motivere og lære eleverne at gå og cykle sikkert til og fra skole. Frederiksberg Kommune vil udarbejde en tjekliste, der beskriver temaer, som de enkelte skoler bør forholde sig til, når de udarbejder en trafikpolitik. Derudover vil Frederiksberg Kommune indgå i dialog med de enkelte skoler og tilbyde rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af trafikpolitikken. Trafikpolitikken kan indeholde den enkelte skoles holdning til flg. forhold: Hvordan skolen vil motivere lærere og elever til at cykle eller gå til og fra skole? Hvordan skolen vil arbejde på at få flere børn til at deltage i Alle Børn Cykler -kampagnen? Brug af cykelhjelm? Mulighed for sikring af skolevejene og skolernes trafikarealer ved at etablere bilfrie zoner? Mulighed for at etablere standsningsforbud i myldretiden eller sænke bilernes hastighed? Styrkelse af samarbejdet mellem politiet og skolerne, så farten på biltrafikken kontrolleres og reduceres omkring skolerne. Skolepatruljens rolle og placering Cykelparkeringsforholdene omkring skolen Overvejelser omkring hvorvidt klassens time kan foregå et andet sted end på skolen og mulighederne for at cykle dertil. Retningslinjer for cykelture med skolen Transport til og fra aktiviteter (f.eks. svømmehal mv) Mulighederne for at vælge cykling som alternativ til løb på skolernes motionsdag Mulighederne for at indarbejde cykling i idrætsundervisningen Når de enkelte skoler tager stilling til disse forhold, og formulerer deres holdning i en trafikpolitik, vil skolerne have et langt bedre redskab til at skabe større sikkerhed omkring skolerne. Reduktion af hastighed omkring skolerne Hastigheden omkring skolerne skal dæmpes. Det er vigtigt at signalere over for bilisterne, at de nærmer sig et skoleområde, hvor der er mange børn, og at de derfor bør være særligt opmærksomme og sænke farten. Frederiksberg Kommune har afsat 1,5 mio. kr. i både 2010 og 2011 til projekter, som specielt vil indebære investeringer i afmærkning og skiltning mv. omkring skolerne. Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges. Frederiksberg Kommune vil uddele gratis cykelhjelme til skoleelever på udvalgte klassetrin for at sikre at skolebørn cykler med hjelm. Kommunen vil indgå i dialog med Københavns Politi og skolerne om, hvilket klassetrin, cykelhjelmene bør udleveres til. Som alternativ til uddeling af gratis cykelhjelme kan der indkøbes klassesæt til brug i forbindelse med skolernes cykelture med eleverne, hvilket dog ikke vil bidrage til at flere børn cykler eller cykler med cykelhjelm til og fra skole. Uddelingen af cykelhjelme vil blive suppleret med informationskampagner om brug af cykelhjelm målrettet det valgte klassetrin. Cykelhjelmene skal være i smarte designs, som skal sikre, at cykelhjelmene bliver brugt, og dermed kan mindske risikoen for tilskadekomne børn.

15

16 Indsatsområde 6: Information, kampagner og dialog med cyklister Frederiksberg Kommune har indtil nu haft mest fokus på trafiksikkerhed og fysiske anlæg for cyklister, og mindre fokus på kampagner og kommunikation med cyklister. Fremadrettet vil kommunen arbejde på at forbedre informationen for cyklister, udarbejde kampagner for at fremme cykeltrafikken og fokusere på cyklisters adfærd samt indgå i dialog med cyklister. Informationsindsats Der skal etableres en cykelhjemmeside/hjemmesidesektion for cyklister på Frederiksberg, da den nuværende sektion på kommunens hjemmeside ikke er målrettet borgerne. Der er behov for at fokusere mere på kommunikationen til borgerne. Vej- og Parkafdelingen vil derfor indgå i samarbejde med kommunikationsafdelingen om at målrette cykelsiderne til borgerne og gøre dem mere informative, relevante og tilgængelige. Cykelhjemmesiden skal formidle viden om aktuelle indsatser og kampagner, og der skal være mulighed for at komme i dialog med borgere, der har forslag til forbedringer på cykelområdet. Cykelhjemmesiden skal ligeledes henvise til andre relevante funktioner for cyklister, som f Giv os et praj -funktionen. Udover hjemmesiden er der blevet påpeget tre konkrete områder, hvor kommunen skal blive bedre til at informere cyklister: Oplysningskampagner om de gældende færdselsregler i forbindelse med busstoppesteder (jf indsatsområde 3). Giv os et praj -funktionen på hjemmesiden skal udvides til også at muliggøre indrapportering via SMS. Målsætninger: Frederiksberg Kommune vil føre en løbende dialog med byens cyklister og andre relevante parter for at styrke cyklens position i gadebilledet. Samtidig vil kommunen gennem information og kampagner påvirke cyklister og andre trafikanter til at udvise hensynsfuldhed i trafikken og være opmærksom på rettigheder og pligter. Borgerne skal være mere tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Frederiksberg Kommune vil føre en løbende dialog om byens cykelpolitik med centrale aktører Frederiksberg Kommune vil gennemføre kampagner, der fremmer cykling og hensynsfuld trafikadfærd for alle trafikanter Frederiksberg Kommune vil tilskynde egne medarbejdere til at cykle til/fra arbejde Resultatmål: 6 ud af 10 borgere er tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. Mindst 1 årlig cykelkampagne Mindst 15% af kommunens medarbejdere deltager i Vi cykler til arbejde Vej- og Parkafdelingen vil udarbejde retningslinjer for information til cyklister ved tilladelse til længerevarende opstillinger af stilladser, vejarbejde og lignende spærringer af cykelstier og -baner, så cyklister har mulighed for at planlægge alternative ruter. Kampagner Frederiksberg Kommune vil arbejde målrettet med at fokusere på at få flere borgere til at cykle og arbejde med adfærdsændrende tiltag, som fremmer brugen af cyklen. Frederiksberg Kommune har til hensigt at gennemføre cykelkampagner inden for følgende overskrifter:

17 Promovering af Frederiksberg som cykelby Frederiksberg Kommune vil udvikle og gennemføre en større kampagne med det overordnede budskab, at kommunen prioriterer cyklister, og at cyklen er det foretrukne transportmiddel for borgerne på Frederiksberg både for børn, unge, børnefamilier og ældre. Der er altså tale om en bred kampagne, der på den side promoverer Frederiksberg som en cyklende kommune, og på den anden side har en adfærdsændrende del, der handler om at få flere op på cyklen. Til at løfte kampagnen vil Frederiksberg Kommune invitere kendte borgere i kommunen til at fungere som Cykelambassadører. Derudover vil Frederiksberg Kommune hvert år kåre en borger som Årets Cyklist, som udmærker sig ved i særlig grad at sætte pris på at bruge sin cykel. Klima og sundhedseffekter Borgernes sundhed er en vigtig sag for Frederiksberg Kommune og cyklens sundhedsmæssige effekt er et godt argument for at få flere borgere til at cykle. Nedsættelse af borgernes og kommunens samlede CO 2 - udledning er ligeledes et vigtigt emne for Frederiksberg Kommune, som cykling også kan bidrage til. Frederiksberg Kommune planlægger derfor at indlede et samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger om udvikling af kampagner, der skal synliggøre de sundhedsmæssige og klimamæssige fordele ved at cykle og lokke flere borgere til at cykle mere. Sikker færdsel Størstedelen af cyklisterne i Frederiksberg Kommune føler sig generet i trafikken af andre cyklisters uhensigtsmæssige færdsel. Frederiksberg Kommune vil derfor udvikle og gennemføre en adfærdsændrende kampagne, der promoverer og belønner god og sikker cykelkultur. Børn og forældre Kampagnen vil dels have til formål at få flere børn til at cykle til skole og samtidig have fokus på hensynsfuld og sikker trafikadfærd (jf indsatsområde 5 om Børn på cykel). Børnene er den primære målgruppe, men for at nå dem vil Frederiksberg Kommune også fokusere på at gøre forældrene opmærksomme på, at det ikke er farligt at cykle til skole, og at det ofte er forældrenes biler, der tit skaber utryghed omkring skolerne. Frederiksberg Kommune vil ligeledes indgå i et tæt samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og børnehaver om at afholde temauger i forbindelse med kampagnerne, som sætter fokus på god cykeladfærd, cyklen som legeredskab og fordelene ved at cykle. Frederiksberg Kommune vil styrke indsatsen for at motivere skolerne og skabe incitamenter til at deltage i Alle Børn Cykler kampagnen. Besøgende i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune vil styrke turisters og andre besøgendes opfattelse af, at Frederiksberg er en cykelby. Derfor vil Frederiksberg Kommune tage kontakt til Københavns Kommune med henblik på at undersøge mulighederne for en fælles cykelpjece med attraktive cykeloplevelser, der vil være et supplement til det eksisterende cykelstikort. Egne ansatte Frederiksberg Kommune vil gå forrest som en cykelvenlig arbejdsplads og vil indlede en kampagne målrettet kommunens medarbejdere, som dels opfordrer til at tage cyklen til og fra arbejde, og dels opfordrer til at bruge cyklen i forbindelse med arbejdet. Herudover har Frederiksberg Kommune afsat 100.000 kr. til indkøb af cykelhjelme til kommunens egne ansatte, som det blev beskrevet i indsatsområde 2. Der er opstillet tjenestecykler ved rådhuset til kommunens medarbejdere, når de har ærinder ude af huset. Ordningen er trådt i kraft 1. juli 2009 og der bør jævnligt informeres om ordningen. Derudover kunne det overvejes at udvide vognparken med ladcykler, så også mere pladskrævende ærinder kan løses på cykel.

18 Kommunen vil desuden styrke vores lokale indsats i forbindelse med Vi Cykler til Arbejde -kampagnen blandt andet gennem flere interne konkurrencer, øge informationsindsatsen overfor medarbejdere og udlodde attraktive cykelpræmier for at få flere til at deltage. Løbende dialog med centrale aktører Frederiksberg Kommune vil prioritere at afholde møder med centrale aktører mindst én gang årligt for at sikre grundlaget for et godt samarbejde om at fremme cykeltrafikken. Borgere Borgerne er målgruppen for de cykelfremmende handlinger. Det er dem, der dagligt benytter de faciliteter, Frederiksberg Kommune stiller til rådighed. Frederiksberg Kommune vil derfor muliggøre en løbende dialog med borgerne gennem nedsættelse af et cykelpanel, der består af engagerede cyklende borgere fra Frederiksberg. Det giver Frederiksberg Kommune en klar fornemmelse af borgernes holdninger til forskellige emner, og sikrer derfor en mere målrettet indsats på cykelområdet. Københavns Politi Politiet er en helt central aktør både i forhold til tilladelse til cykling mod ensretningen, trafiksikkerhedskampagner og adfærdsændrende kampagner, håndhævelse af færdselsloven mv. Frederiksberg Kommune vil derfor styrke samarbejdet og være mere i dialog med Københavns Politi omkring forbedring af forholdene for cyklister. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune har i mange år haft et godt samarbejde med Københavns Kommune om f.eks trafiksikkerhedskampagner gennem Byens Trafikråd og en række planlægnings- og anlægsopgaver. Frederiksberg Kommune vil fremover arbejde på at udvide dette samarbejde til også at omhandle cykelfremmende kampagner. På den måde kan kommunerne i samarbejde bedre trænge igennem til borgere i begge kommuner i forbindelse med kampagner som f.eks. Børn på Cykel. Lokale medier Frederiksberg Kommune vil øge samarbejdet og kontakten med lokale medier (Frederiksberg Bladet og Lokalavisen Frederiksberg) i forbindelse med information til borgerne, kampagner og aktiviteter om cykeltrafik. Fremtidige kampagner og aktiviteter vil indtænke pressesamarbejde fra starten og dermed øge chancen for at opnå god pressedækning om Frederiksberg Kommunes handlinger indenfor cykelfremme. Dansk Cyklist Forbund Dansk Cyklist Forbund er en vigtig samarbejdspartner, der gennemfører store cykelkampagner, har fingeren på pulsen på cykelområdet, og kan bidrage med nyttig og aktuel information. Frederiksberg Kommune vil derfor prioritere at indgå i en tæt dialog med både sekretariatet og den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund. Det vil sikre, at kommunens indsatser i videst muligt omfang stemmer overens med cyklisternes ønsker, og at kommunen får mulighed for at bakke op omkring Dansk Cyklist Forbunds landsdækkende kampagner. Frederiksberg Kommune indgår allerede i et bredt samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Københavns Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune og en række virksomheder om Cycling Embassy of Denmark, der promoverer og formidler viden om cyklisme i Danmark og arrangerer fælles events. Derudover vil Frederiksberg Kommune samarbejde med Dansk Cyklist Forbund omkring en styrkelse af kommunens og de kommunale institutioners deltagelse i Store Cykeldag, der afholdes årligt den anden søndag i juni. Rådet for Sikker Trafik Frederiksberg Kommune vil fortsætte samarbejdet med Rådet for Sikker Trafik og støtte op om de landsdækkende trafiksikkerhedskampagner. Herudover vil Frederiksberg Kommune gå i dialog med Rådet for Sikker Trafik om udvikling af kampagner på Frederiksberg. Uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Frederiksberg Kommune vil styrke dialogen med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet i kommunen.

19 Erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne er anledning til mange menneskers transport, og et godt samarbejde kan derfor styrke kommunens cykelfremmende tiltag. Ældre- og handicaporganisationer Frederiksberg Kommune har tradition for en god dialog med ældre- og handicaporganisationer i forbindelse med udarbejdelsen af tiltag, der kan have betydning for disse målgrupper. Frederiksberg Kommune ønsker at fortsætte denne dialog i forbindelse med fremtidige cykelfremmende indsatser.

20 Indsatsområde 7: Opfølgning og forhold til anden planlægning Frederiksberg Kommune vil kvalitetssikre handlinger og planlægningen indenfor cykeltrafik ved at Sikre et tværgående samarbejde om cykeltrafik på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger. Arbejde ud fra en kvalitetssikringsmodel, hvor cykeltrafikken planlægges, implementeres og monitoreres/evalueres gennem udarbejdelse af cykelpolitik, cykelhandlingsplan og cykelregnskaber Tværgående samarbejde om cykeltrafik Frederiksberg Kommune vil arbejde på at fastholde den tværsektorielle forankring af kommunens indsatser indenfor cykeltrafik, som er blevet etableret i forbindelse med udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen. Mange af handlingerne har relevans for både sundheds-, skole-, klima- og planmedarbejdere, og det er derfor vigtigt, at arbejdet med cykeltrafik ikke sker isoleret i de enkelte afdelinger, men samtænkes og koordineres på tværs. Der etableres derfor en tværgående intern referencegruppe, der mødes 1-2 gange årligt for at koordinere og samarbejde om tværgående indsatser indenfor cykeltrafik. Herudover er det vigtigt, at de konkrete handlinger beskrevet i de foregående 6 indsatsområder, bliver indarbejdet i relevante kommune- og lokalplaner. Vej- og Parkafdelingen vil derfor gå i tættere dialog med Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen, om retningslinjer for fremtidigt samarbejde og høring i forbindelse med kommende kommune- og lokalplaner. Cykelregnskab Cykelregnskaberne kortlægger den faktuelle udvikling i borgernes transportvaner, trafikanlæg og uheld samt cyklisternes oplevelse af cykelforholdene. Cykelregnskaberne vil blive udarbejdet i hhv. 2009 og 2012. Cykelregnskabet for 2009 vil indikere, hvor langt Frederiksberg Kommune er fra at opfylde resultatmålene for 2012 og cykelregnskabet for 2012 vil blive udarbejdet til at kunne måle om Frederiksberg Kommunes har nået de formulerede resultatmål. Målsætninger: Cyklisterne skal være mere tilfredse med Frederiksberg som cykelby Frederiksberg Kommune udarbejder et cykelregnskab, der kortlægger den faktuelle udvikling i transportarbejde, trafikanlæg og uheld samt cyklisternes oplevelse af at cykle på Frederiksberg Frederiksberg Kommune udarbejder en cykelhandlingsplan, der inden for de økonomiske rammer kommer med forslag til, hvordan de opstillede resultatmål kan opnås I forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige kommuneplaner og lokalplaner skal der gennemføres en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken i kommunen. Resultatmål: I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med Frederiksberg som cykelby Cykelregnskabet offentliggjort for 2009 og 2012, derefter hvert 2. år (lige år) Der udarbejdes en cykelhandlingsplan, der revideres hvert fjerde år Alle fremtidige kommune- og lokalplaner indeholder en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken. Cykelhandlingsplan Cykelhandlingsplanen revideres hvert fjerde år med henblik på at opfylde målene i den gældende cykelpolitik. Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen sker på baggrund af resultaterne af de tidligere cykelregnskaber, og der skabes dermed de bedst mulige forudsætninger for at vælge de rette indsatsområder.

7: Opfølgning og anden planlægning 6: Information, kampagner og dialog 5: Børn på cykel 4: Kombinationsrejser 3: Fysiske anlæg 2: Sikkerhed og tryghed 1: Fremkommelighed 21 Oversigt over projekter og relevante indsatsområder De mange projekter, som Frederiksberg Kommune ønsker at gennemføre, er igennem dette dokument blevet kategoriseret inden for de indsatsområder, hvor de er mest relevante. Fælles for mange af projekterne er imidlertid, at de berører flere indsatsområder. For at skabe overblik følger derfor en oversigt over samtlige projekter i cykelhandlingsplanen og de indsatsområder, de har relevans for. Projekter og indsatsområder 1. Prioriteret lysregulering for cyklister i udvalgte større kryds 2. Etablering af blå cykelfelter i større kryds 3. Etablering af grønne bølger for cyklister på udvalgte strækninger 4. Tydelig skiltning og afmærkning for cyklisterne på Den Grønne Sti 5. Pilotprojekt om fælles ruteskiltning på Albertslundruten 6. Tilladelse af cykling mod ensretning på flere veje (f.eks. Svømmehalskvarteret, Frederiksberg Bredegade, Mariendalsvej og Holger Danskes Vej) 7. Adfærdsændrende kampagne, der promoverer og belønner god cykelkultur 8. Fremme af god cykelkultur gennem cykelkurser til udvalgte målgrupper 9. Mere kontrol og synlighed af politi (gerne cyklende) 10. Etablering af cykellommer 11. Kampagner for synliggørelse af cyklister i samarbejde med Byens Trafikråd 12. Kampagner, der skal gøre andre trafikanter mere opmærksomme på cyklister. 13. Nedsatte hastighedsbegrænsninger omkring udvalgte skoler og institutioner på Frederiksberg fra 50 km/t til 40 km/t. 14. Trafiksanering af lokalområder til hastighedsbegrænsninger på 40 km/t fortsættes. 15. Gennemførelse af en kampagne om brug af cykelhjelm. 16. Kampagnepakke med bl.a. uddeling af gratis cykelhjelme til skolebørn på udvalgte klassetrin (alternativt uddeling af et antal klassesæt til skolerne) 17. Markedsføring af Byens Trafikråds Byt cykelhjelm gratis -kampagne 18. Uddeling af cykelhjelm til alle medarbejdere i Frederiksberg Kommune, der bruger cyklen i forbindelse med deres arbejde 19. Anlæg af cykelstier og/eller -baner langs trafikvejene (I 2010 Bülowsvej, Bernhard Bangs Allé og Hostrupsvej)

7: Opfølgning og anden planlægning 6: Information, kampagner og dialog 5: Børn på cykel 4: Kombinationsrejser 3: Fysiske anlæg 2: Sikkerhed og tryghed 1: Fremkommelighed 22 Projekter og indsatsområder 20. Fuldførelse af cykelstier på de store trafikveje (f Roskildevej og H.C. Ørsted Vej i 2011) 21. Omdannelse af cykelbaner til cykelstier på de mest usikre strækninger 22. Etablering af flere busperroner langs trafikvejene 23. Etablering af fodgængerfelter på cykelstier ved busstoppesteder 24. Forbedring af krydset mellem Den Grønne Sti og Rolighedsvej 25. Undersøgelse af muligheder for at forbedre krydset mellem Den Grønne Sti og Falkoner Allé 26. Anlæg af rekreativ cykelsti på strækningen fra Fasanvej St. langs metro-linjen til Flintholm St. (budgetsat til udførelse i 2014-15) 27. Reparation af huller og ujævnheder på cykelstier 28. Fortsat vedligeholdelse af afmærkninger på cykelstier med særligt fokus på de blå cykelfelter 29. Fortsat fejning og vintervedligeholdelse af cykelstier -baner 30. Gennemførelse af kvalitativ analyse af cyklisters tryghed 31. Kortlægning af behov for udvidelse af cykelparkeringsfaciliteterne i kommunen 32. Søge at gå i dialog med udvalgte butikker på handelsstrøg omkring cykelparkering 33. Flere cykelparkeringspladser langs handelsstrøg, metro- og S-togsstationer 34. En systematisk registrerings- og oprydningsindsats i uge 12, samt løbende oprydningsindsatser rettet mod herreløse cykler 35. Få skabt lovmæssig mulighed for at flytte/fjerne cykler, der står til gene udenfor cykelparkeringsområder 36. Medvirke til at der bliver udarbejdet bedre informationsmateriale til cyklister, der synliggør mulighederne for at medbringe cyklen i toget 37. Bakke op om at det kommende landsdækkende personlige Rejsekort også kan bruges til at betale for en medbragt cykel 38. Opstilling af cykelserviceanlæg med cykelpumper og vandposter mv. ved stationer 39. Etablering af et fælles bycykelkoncept med Københavns Kommune og DSB, der forventes at blive taget i brug i 2012 40. Dialog med skolerne om muligheder for at etablere bilfrie zoner omkring nogle skoler i myldretiden 41. Kampagner for at få flere børn til at cykle og blive mere sikre i trafikken 42. Kampagner der tydeliggør for forældrene, at det ikke er farligt at cykle med børnene til skole, og at det bl.a. er forældrenes biler, der skaber usikkerhed

7: Opfølgning og anden planlægning 6: Information, kampagner og dialog 5: Børn på cykel 4: Kombinationsrejser 3: Fysiske anlæg 2: Sikkerhed og tryghed 1: Fremkommelighed 23 Projekter og indsatsområder 43. Samarbejde med skoleafdelingen og skolernes færdselskontaktlærere omkring indførelse af cykelundervisning 44. Afholdelse af cykelevents for hele familien 45. Fremme af muligheder for cykler og cykelleg i institutionerne 46. Etablering af minimum én cykellegeplads i kommunen 47. Udarbejdelse af tjekliste og løbende rådgivning til udarbejdelsen af trafikpolitikker for alle skoler på Frederiksberg 48. Reduktion af hastighed omkring skolerne primært gennem afmærkning og skiltning 49. Oprettelse af hjemmeside/hjemmesidesektion for cyklister på Frederiksberg målrettet borgerne 50. Gennemførelse af oplysningskampagner om de gældende færdselsregler i forbindelse med busstoppesteder 51. Udvidelse af Giv os et praj -funktionen på hjemmesiden til indrapportering via SMS 52. Udarbejde retningslinjer for information til cyklister ved længerevarende opstillinger af stilladser, vejarbejde og lignende spærringer af cykelstier og -baner 53. Gennemføre kampagner med formålet at synliggøre de sundhedsmæssige og klimamæssige fordele ved at cykle 54. Kampagne målrettet kommunens medarbejdere, der opfordrer til at tage cyklen til og fra arbejde og til at bruge cyklen i forbindelse med arbejdet 55. Information til egne medarbejdere om tjenestecykler ved rådhuset og eventuel udvidelse af vognparken med ladcykler 56. Styrkelse af Vi Cykler til Arbejde -kampagnen overfor egne medarbejdere 57. Nedsættelse af et cykelpanel med borgere 58. Styrkelse af samarbejdet med Københavns Politi omkring forbedring af forholdene for cyklister 59. Afholdelse af mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. 60. Udvidelse af samarbejdet med Københavns Kommune/Byens Trafikråd til også at omhandle cykelfremmende kampagner 61. Tættere samarbejde med lokale medier omkring information til borgere i forbindelse med kampagner og aktiviteter om cykeltrafik. 62. Tæt dialog med Dansk Cyklist Forbund (både sekretariatet og den lokale afdeling) 63. Promovering og formidling af viden om cyklisme i Danmark og afholdelse af fælles events igennem Cycling Embassy of Denmark

7: Opfølgning og anden planlægning 6: Information, kampagner og dialog 5: Børn på cykel 4: Kombinationsrejser 3: Fysiske anlæg 2: Sikkerhed og tryghed 1: Fremkommelighed 24 Projekter og indsatsområder 64. Fortsat samarbejde med Rådet for Sikker Trafik om de landsdækkende trafiksikkerhedskampagner og om udvikling af kampagner på Frederiksberg. 65. Tværgående samarbejde om cykeltrafik på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger 66. Kvalitetssikring gennem fortsat udarbejdelse og revidering af cykelpolitikker, cykelhandlingsplaner og cykelregnskaber 67. Etablering af tværgående intern referencegruppe, der mødes 1-2 gange årligt for at koordinere og samarbejde om tværgående indsatser indenfor cykeltrafik 68. Indarbejdelse af konkrete handlinger i relevante kommune- og lokalplaner i tæt dialog mellem Vej- og Parkafdelingen og Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen