Dagsorden Med referat. Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl. 13.30 16.00



Relaterede dokumenter
Dagsorden. Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 15. møde 23. september 2009, Danfoss, Nordborg

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober højniveau, talentspor, eux

MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Tom Brandt. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl Hos AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej , 6705 Esbjerg TEMA: UDDANNELSENS VÆKSTPOTENTIALE

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER. TEMA: IF Indsatsområder 2013

Resume af UG 4 møde. Udviklingsgruppe elektronik og automatik

Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl , EPOS

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

Christina Stougaard Hansen Afbud: Torsdag den 20. februar 2014 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.sal, 1780 København V.

Kl Møde med AMU Nordjylland og Hytek Frokost Udvalgsmøde

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

EUC-Syd 26. november 2013

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2009 HOS INDUSTRIENS UDDANNELSER,

REFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

4) Forretningsorden Bilag 4.1 Notat om ajourføring af forretningsorden Bilag 4.2 Ny forretningsorden med ændringer

UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

Dorte Würtz REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Tirsdag d. 4. marts 2013 kl

RESUME FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR SVEJSE- STØBERI- OG SKIBSBYGNINGSINDUSTRI AFHOLDT DEN 14. APRIL 2011 KL. 9

Dagsorden Referat Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. møde. Den 15. december 2010 kl med efterfølgende julefrokost

Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)

Dagsorden. Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. møde. Den 15. december 2010 kl med efterfølgende julefrokost

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Skuemestervejledning. November Klejnsmed. Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik. Svejser

REFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: KVALITET I AMU OG EUD

Referat af LUU Produktion & udvikling 14. januar 2014

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Kvalitet i uddannelserne

R E F E R A T. møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg. den 23. marts 2015 kl. 10 på Kold College

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN

Referat. Dato: 30. august Emne: Referat

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Oversigt over ansøgninger til AER inden for MI's områder

Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden til UG 3 møde mandag den 7. november kl hos industriens Uddannelser

Referat for møde i LUA

om udbudsrunden 2017 for erhvervsuddannelserne og praktikcentre en guide til bestyrelserne

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. tirsdag den 22. april 2008 kl i sekretariatet

Dato: Tirsdag den 26. november 2013 kl til 12.00

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?

Claus Eskesen. OPLÆG TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 18. januar 2012 kl

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI. Den 31. maj 2017

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Især industrien vil mangle faglærte

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Pia Maul Andersen lagde vægt på, at vi får sat fokus på dialog, samarbejde og løsning af de udfordringer der ligger i det kommende udbud.

København den 21. februar 2013

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Møde i regionsrådets Uddannelsespanel

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg GASTRONOMER Mandag 30. september 2013 på Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Ivan Bak REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI. Tirsdag den 22. februar 2011 kl

Børne- og Kulturudvalget

Områdeudvalg administrationen BESLUTNINGSREFERAT. Jakob Therchilsen (AC) Vakant - (FTF) Grethe Wehner Andersen (AMR) Jytte Skiffard (HK)

Maria Bruun Tinne D. Randrup-Thomsen KKR (stedfortræder for Nina Hæsum) Kirsten Pallesgaard SOSU Nord, lærergruppen

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

nr.: følgende første møde vedtægtens formand og øverste leder indsigt i og som øvrigt stk. 4 her. OPGAVER

o En månedlig præmie på kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens

Referat fra HAU-møde den 19. september 2012

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Referat. 46. bestyrelsesmøde Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne 8. januar 2015

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Til medlemmerne i det lokale uddannelsesudvalg - Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Referat: Møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område

UG2 9. december Afbud fra Poul Bobach

Censorvejledning for. Teknisk designer

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser

UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING. Klokken 9:30-12:00 med efterfølgende frokost 12:00 13:00. Mødelokale anvises ved receptionen

Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg. Tidspunkt: Mandag den 15. marts 2010 kl

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Transkript:

Dagsorden Med referat Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl. 13.30 16.00 Mødested: Hindsgavl, Middelfart 1. Nyt fra Industriens Uddannelser og Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Beslutninger truffet siden sidste MI-møde i regi af Industriens Uddannelsers bestyrelse, MI s formandskab samt MI-IF formandskab imellem. Velkommen til Jan Overgaard Gregersen nyt medlem af MI fra Dansk Metal. Jan erstatter Kurt T. Nielsen som er gået på pension den 1. juni 2010 I forbindelse med velkomsten til Jan Overgaard Gregersen var der en kort præsentationsrunde. Formandskabet informerede om følgende punkter, der bl.a. var til drøftelse på IU bestyrelsesmøde den 25. juni 2010: Styrkelse af samarbejdet imellem IF og MI således at synergieffekten udnyttes både i de daglige driftsopgaver og i større projekter. Resultatet af drøftelserne vil blive tydeliggjort i forretningsordenen. Projekt Ung til Ung en vurdering af resultaterne i forhold til ressourceforbruget. 1.1. Nyt fra UG erne Status fra arbejdet i udviklingsgrupperne under Metalindustriens Uddannelsesudvalg i perioden marts 2010 til juni 2010. UG1. Industri og værktøjsteknik UG1 har afholdt et udvalgsmøde mandag den 12. april 2010 på Selandia i Slagelse. Foruden den faste dagsorden omfattede mødet en dialog med skolens ledelse og formandskabet for det lokale uddannelsesudvalg. EUD: Industriteknik uddannelsen 2010 Med inspiration fra videns indsamling og UG1 drøftelser om industriteknikuddannelsen, udarbejder UG1 p.t. forskellige forslag til samlet idé-katalog og indstillingsoplæg til MI. Desuden forventes idé-kataloget at kunne give et vigtigt bidrag til det afsluttende arbejde med udviklingsredegørelsen for 2011. Nye svendeprøver til Industritekniker uddannelsen 1

De nye svendeprøver til Industritekniker-maskine og industriteknikerproduktion uddannelserne samt skuemestervejledninger m.v. blev udsendt til skuemestre og skoler i uge 17. Disse svendeprøver skal anvendes til elever som fra og med 1. juli 2008 påbegyndte hovedforløbsundervisning på uddannelsen. UG1 s arbejde med højniveau fag Der er udviklet skitse til fag på højere niveau inden for industriteknikeruddannelsen. Drøftelser vedr. muligheder og behov for at styrke industriteknikeruddannelsen skal foregå på MI-UG konferencen den 21. juni AMU: Nye Fælles Kompetence Beskrivelser Den nye FKB 2247 Låseteknik blev endelig godkendt af Undervisningsministeriet den 25. marts 2010. Udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser fra denne FKB sker fremover fra DBI/NUSA Frederikshavn og Hvidovre samt fra TEC i Ballerup. Koordinationen før godkendelsen medførte en FKB med tydeligere beskrivelser og afgrænsning mellem sikringsområdets mekaniske og elektriske fagelementer. Dette forhold giver umiddelbart et mere overskueligt fundament for udvikling af både byggeriet (BYG), elfaget (EVU) og Metalindustriens uddannelser (MI) i fremtiden. Nyt fra UG1 blevet taget til efterretning, dog med en bemærkning i forbindelse med de nye svendeprøver til industriteknikeruddannelsen om, at det er bekymrende at alle lærlinge, der er påbegyndt uddannelsen efter 01.07.2008 skal op i CNC. Sekretariatet undersøger sagen nærmere. UG2. Det smedetekniske område EUD: Nye svendeprøver for smedeuddannelserne. Grundlaget for svendeprøverne inden for smedeuddannelserne er under korrektion. Udviklingsgruppen har tidligere besluttet, at svendeprøverne inden for smedeområdet generelt ændres fra en mere gruppeorienteret model til en mere individuel struktur. Ændringerne kræver, at bekendtgørelsen korrigeres. Dette er gennemført med udviklingsredegørelsen fra 2009 og bliver implementeret formelt fra august 2010. Mere konkret implementeres svendeprøverne i to trin, da dele af prøven igangsættes på skoletrinet inden selve svendeprøven. Dette trin starter fra august måned. Den egentlige svendeprøve starter dermed fra årsskiftet 2010 til 2011. 2

Denne faseopdelte implementering vil gøre det muligt for sekretariatet at informere alle smedeskolerne grundigt om den nye prøvestruktur inden igangsætning ved skolemøder arrangeret af Undervisningsministeriet. Med hensyn til de konkrete svendeprøveopgaver har gruppen nedsat en udviklingsgruppe bestående af smedelærere fra EUC Vest samt Syddansk Erhvervsskole. De skal udarbejde et antal svendeprøver som inspiration og vejledning af lærlingene i deres svendeprøvevalg. Opgaven vil blive løst i løbet af 2010 og gå ind i 2011. Revision af vvs energiteknikeruddannelsen Navnet på uddannelsen er ændret til energitekniker den 1. august 2010. Udviklingsgruppen ønsker uddannelsen revideret med henblik på at skabe en mere energimæssig bred uddannelsesprofil. Revisionsopgaven gennemføres fra primo 2010 til implementering medio 2011. Udviklingsgruppen er sammen med to lærere fra Herningsholm og EUC Sjælland pt. i gang med et inspirationsforløb. Forløbet skal i løbet af 2010 danne grundlag for en justering af det faglige indhold i energiteknikeruddannelsen. Ændringerne vil blive annonceret i udviklingsredegørelsen i september måned i år til implementering medio 2011. Skibsmontøruddannelsen På baggrund af henvendelser fra skibsmontørbranchen er det besluttet, at de faglige mål for uddannelsen skal tydeliggøres for at sikre den uddannelsesmæssige kvalitet på skolerne, der gennemfører uddannelsen. De faglige mål vil blive revideret i løbet af 2010 og annonceret i udviklingsredegørelsen, der sendes til Undervisningsministeriet til september og implementeret medio 2011. Arbejdet bygger på den allerede gennemførte revision i 2008, hvor det nu er blevet klart, at mange af de beskrevne mål bør præciseres yderligere. Sekretariatet samarbejder med et antal virksomheder om denne revision. Sekretariatet vil desuden kontakte de lokale uddannelsesudvalg med en opfordring om at rejse en kvalitetsmæssig drøftelse på skolerne. Højniveaufag i smedeuddannelsen På baggrund af MI beslutningen har sekretariatet udarbejdet en skitse til fag på højere niveau for bundne specialefag på klejnsmed uddannelsen. Drøftelser i udviklingsgruppen vil efterfølgende sikre fagenes relevans og eventuelle justeringer, samt at der udformes yderligere relevante udbud af højniveau fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. 3

Højniveaufagene samt plan for implementering skal drøftes på UG-mødet den 21. juni 2010. AMU: Nye AMU mål Der er igangsat udvikling af nye AMU-mål for robotsvejse- og laserskæringsområdet samt AMU-mål inden for oliefyrs- og energiteknikområdet. Undervisningsministeriet har bevilget kr. 135.000,- til disse opgaver. Aktiviteten forventes afsluttet 1. januar 2011. Udviklingen af nye AMU-mål inden for robot- og laserskæringsområdet varetages af Herningsholm. Udviklingen af nye AMU-mål inden for oliefyr og energiteknik varetages af EUC Syd, Selandia samt Hoverdal. AMU analyse Der er igangsat en analyse vedrørende udvikling af virksomhedernes kompetencer i forhold til de nye svejsestandarder defineret som Eurocodes. Undervisningsministeriet har bevilget kr. 200.000,- til denne opgave som forventes afsluttet 1. januar 2011. Opgaven løses af Metalcollege Aalborg i samarbejde med andre skoler. Projektet er dels et udviklingsprojekt og dels et undervisningsprojekt af især de mindre og mellemstore smedevirksomheder, der er involveret i svejseproduktion og dermed underlagt de nye Eurocodes. AMU undervisningsmaterialer I forbindelse med udarbejdelsen af de nye AMU-mål er der supplerende blevet ansøgt om midler til udarbejdelse af undervisningsmaterialer på olie- og gasområdet. Undervisningsministeriet har bevilget kr. 80.000,- til løsning af disse opgaver og aktiviteten forventes afsluttet 1. januar 2011. Udviklingen af AMU-undervisningsmaterialer inden for oliefyr og energiteknik varetages af EUC Syd, Selandia samt Hoverdal. Med en bemærkning om, at det er tilfredsstillende, at nye svendeprøver for smedeuddannelserne er faldet på plads og at der er fokus på indholdet i skibsmontøruddannelsen og dernæst på kvaliteten på skolerne, blev nyt fra UG2 taget til efterretning. UG3. Mekanikerområdet EUD: UG en arbejder med resultaterne fra mekanikeranalysen og skal i den nærmeste tid tage stilling til, hvilken struktur og indhold fremtidens mekanikeruddannelse skal have for at imødekomme analysens anbefalinger. 4

Som supplement til analysen er der er blevet gennemført en undersøgelse af elevernes valg af valgfri specialefag. Analysen dækker alle elever på uddannelsen fra 2005, som i 2009 har haft valgfri specialefag i 15 25 uger på de sidste to år af uddannelsen. Undersøgelsen viser, at eleverne stort set ikke vælger på tværs af personvogns- og lastvognsmål. Desuden viser analysen, at der kun er ganske få af de 23 godkendte skoler, der har profiler inden for begge typer. Endvidere er der gennemført en analyse af skuemestrenes tilfredshed med svendeprøverne, der pt. er gældende for uddannelsen fra 2005. Her har det også vist sig, at skuemestrene hovedsagelig er skuemestre inden for enten personvogns- og lastvognområdet. Skuemestrene er utilfredse med, at de ikke kan være til stede i de 24 timer svendeprøven varer. Dette vil stort set løse sig, når den nye svendeprøve på 18 timer giver skuemestrene mulighed for at være til stede i 14 ud af de 18 timer. Der er udviklet skitse til fag på højere niveau inden for mekanikeruddannelsens bundne specialefag. Mekanikeruddannelsen vil blive revideret frem til januar 2012. Der vil løbende blive arbejdet på uddannelsen struktur, herunder deling i personvognmekaniker og lastvognsmekaniker samt vurdering af trin i uddannelsen. Idégrundlaget indskrives i udviklingsredegørelsen 2010 og det endelige resultat i udviklingsredegørelsen 2011. Den nye uddannelse forventes udbudt fra august 2012. Bådmekaniker. I juni vil der være udviklet forslag til svendeprøver til den nye bådmekanikeruddannelse. Ændringen af længden fra 14 til 7 timer er blevet godkendt i undervisningsministeriet og indskrevet i bilag til bekendtgørelsen. Cykelområdet. Rapporten om efteruddannelsen inden for cykelområdet resulterer i udvikling af både eud- og efteruddannelsesområdet i løbet af 2010. Det forventes, at der vil foreligge udkast til ny EUD i så god tid, at den kan indskrives i udviklingsredegørelsen og med forventet ikrafttræden august 2011. Efteruddannelsen udvikles sideløbende. Motorcykeluddannelsen. Motorcykelområdet for EUD tages op til revision som følge af den generelle analyse for efteruddannelsen for cykelmekanikerområdet. 5

Karrosseriområdet. Erhvervsuddannelsen for karrosseriområdet vil blive efterset i løbet af 2010. Flymekaniker. Det har vist sig, at det er stadig vanskeligere at fastholde strukturen og indholdet i den eksisterende flymekanikeruddannelse. LUU vil debattere emnet på næste møde. Formandskabet for LUU undersøger i den nærmeste fremtid et antal virksomheders holdning til problemet og prøver at få afdækket løsningsmodeller i samarbejde med skolen. Entreprenør- og landbrugsmaskinområdet. Den nye landbrugssmed skal efterses for at se, om uddannelsen indeholder de kompetencer, som branchen efterspørger. Det ser ud til, at der ved flytningen fra smedeområdet til mekanikerområdet er gået visse kompetencer tabt samt, at der mangler en nutidig tilpasning. Sekretariatet arbejder sammen med Erhvervsskolen Års om at få et overblik. AMU: Køretøjsområdet. Den nye FKB køretøjsområdet (2246) har nu fået tilknyttet en lang række enkeltfag og AMU-mål. Der foregår en løbende udvikling af nye mål herunder to relevante efteruddannelseskurser, som imødegår især det nye ved eldelen. Kurserne dækker sikkerhedshåndtering af eldrevne/hybrid køretøjer samt et kursus til service og vedligeholdelse af eldrevne/hybrid køretøjer. Karrosseriområdet: Desuden vil der blive udviklet mål til den nye FKB (2235) for karrosseriområdet. Nyt fra UG3 blev taget til efterretning. UG4. Automatik og elektronik Elektronik og svagstrøm EUD: Frontline supporter uddannelsen. Der er en undersøgelse i gang om behov for en uddannelse med mere faglig bredde end Frontline pc-supporter og Frontline radio/tv-supporter. Arbejdet koordineres mellem UG 4 og UG 5. Udvikling af en nye Frontlineuddannelse vil afhænge af, om de virksomheder og salgskæder, der forventes at være målgruppe for denne uddannelse, vil uddanne lærlinge. Eventuelle ændringer vil også indgå i udviklingsredegørelsen 2010. 6

Medicotekniker Bilaget til bekendtgørelsen om elektronik og svagstrømsuddannelsen har været behandlet og det indholdsmæssige vedrørende medicotekniker er på plads. Bilaget ligger til godkendelse i Undervisningsministeriet og forventes at vil være gældende i løbet af sommeren. Der er udviklingsarbejde i gang med beskrivelse af det medicotekniske indhold til uddannelsesordningen. AMU: Der er i efteråret 2009 gennemført en AMU analyse af efteruddannelsesbehov for elektronikfagteknikere og radio-tv-fagteknikere. Formålet med projektet var at undersøge kompetence- og uddannelsesbehov inden for elektronik- og radio-tv-branchen med henblik på at skabe et nyt grundlag for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser inden for rammen af FKB 2626 Elektronik- og svagstrømsteknisk område. Konklusion af analysen er bl.a., at der anbefales en omskrivning af FKB 2626. Jobområdebeskrivelserne er principielt dækkende, men kan med fordel uddybes og klargøres med baggrund i analysearbejdets perspektiver på jobområdet. De tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) er beskrevet ud fra en faglig logik, som er dækkende set i forhold til de nuværende tilknyttede mål. Men ifølge analysearbejdet svarer det imidlertid ikke til den måde, som kompetencerne anvendes på i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Set i forhold til de afdækkede uddannelsesbehov kan det give problemer med at forbinde fremtidige relevante mål til én eller flere af de nuværende TAKer. På baggrund af analyseresultaterne samt drøftelser i UG 4 automatik og elektronik er der igangsat en gennemgribende revision af FKB 2626 elektronikog svagstrømstekniske område samt de tilhørende arbejdsmarkeds kompetencer (TAK). Igangsættelsen af revisionen/udviklingen er koordineret med IF og EVU Den samlede analysen kan ses på www.industriensuddannelser.dk Automatik og proces EUD: Automatiktekniker i vindmøllebranchen/servicetekniker på vindenergianlæg Det er i UG 4 tidligere drøftet, om der skal udvikles moduler rettet mod service på vindenergianlæg som overbygning på automatikmontøren. Da det er 7

konstateret, at der ikke umiddelbart er basis for en erhvervsuddannelse som overbygning, der kun er rettet mod service på vindmøller, ses der i stedet på mulighederne for etablering af yderligere 5 ugers undervisning på automatikteknikeren rettet mod vindmøllebranchen. Udvalget fandt det vigtig, at der i forbindelse med den igangværende undersøgelse vedr. en ny uddannelse med større bredde end Frontline pcsupporter og Frontline radio/tv-supporter står virksomheder bag, således at der er beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. Samtidig er udvalget opmærksom på at det kan tage tid for nyudviklede uddannelser at slå igennem. Udviklingsarbejdet foregår internt i samarbejde med 2 skoler. Herefter tog udvalget nyt fra UG til efterretning. UG5. Kommunikations og informationsteknologi EUD: Frontline pc-supporter uddannelsen Der er en undersøgelse i gang om behov for en uddannelse med mere faglig bredde end Frontline pc-supporter og Frontline radio/tv-supporter. Arbejdet koordineres mellem UG 4 og UG 5. Udvikling af en ny Frontlineuddannelse vil afhænge af, om de virksomheder og salgskæder, der forventes at være målgruppe for denne uddannelse, vil uddanne lærlinge. Eventuelle ændringer vil også indgå i udviklingsredegørelsen 2010. Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsen er blevet færdigrevideret i foråret 2010. Det endelige udkast til ny uddannelsesordning blev godkendt i UG 5 den 18. maj 2010. Ændringen medfører bl.a. følgende: - Specialerne Datatekniker med speciale i programmering og Datatekniker med speciale i infrastruktur oprettes. - Specialerne Datatekniker og Kontorservicetekniker nedlægges. - Trinet IT-supporter bliver et trin på specialet Datatekniker med speciale i infrastruktur (tidligere et trin på specialet Kontorservicetekniker). - Et antal mindre ændringer i sammensætningen af bundne og valgfri specialefag. Status på højniveau fag Der er udviklet skitse til fag på højere niveau indenfor datatekniker og oplæg til UG-drøftelse til mødet den 21. juni. I de videre drøftelser vil også indgå de overvejelser, der blev sat i bero i 2008 om et datateknikerspeciale på højere niveau (datatekniker plus). AMU: 8

Det forventes at FKB 2627 skal revideres og justeres i løbet af efteråret 2010. Udvalget tog nyt fra UG 5 til efterretning. UG6. Guld- og sølvsmedeteknik EUD: Metalsmeden Metalsmedeuddannelsen afventer færdigudvikling af relevante uddannelseskompetencer, hvorefter en ny uddannelsesmodel udvikles. Nordisk Mesterskab og Danmarksmesterskab Der er udsendt invitation til de nordiske partnere om Det Nordiske Mesterskab 2010. Sekretariatet gennemfører mesterskabet i samarbejde med EUC- Lillebælt og Københavns Tekniske Skole samt Dansk Metal og Guldsmedebranchens Leverandørforening. Den 10. maj blev Danmarksmesterskabet gennemført på Københavns Tekniske Skole. 12 elever, der afslutter deres uddannelse i 2010, havde tilmeldt sig konkurrencen. Nummer 1 og 2 deltager i Bella Nordic Award i dagene fra den 26. 29. august. Ædelsmedeuddannelsen UG en har afholdt et møde, hvor der var inviteret netværkspersoner fra guldsmedeområdet til at deltage i en debat om fremtidens jobprofiler for branchen. Efterfølgende havde UG en en debat om fremtidens krav til ædelsmedeuddannelsen struktur og indhold. Uddannelsen forventes revideret i 2010. Uddannelsen forventes opdelt i et guldsmede- og et sølvsmedespeciale. Desuden bliver butiksguldsmeden trin på guldsmedeuddannelsen. Nyt fra UG 6 blev taget til efterretning. UG7. Det maritime område EUD: Den ny portofolio svendeprøve for bådebyggere, som er en stol er udviklet og klar til det hold elever, der starter på hovedforløb august 2010. Svendeprøvens faglige indhold er tilpasset til de enkelte skoleperioders faglige indhold med en delprøve ved afslutning af hver skoleperiode. Med den ny svendeprøve er skoleperiodens faglige indhold koblet direkte til svendeprøven som delprøver gennem uddannelsens fire hovedforløb. På fjerde hovedforløb skal eleverne op i den endelige prøve, hvor eleverne skal samle de allerede producerede emner fra de tidligere skoleperioder samt udarbejde nye emner primært udført i træ. Eleverne skal også med den ny svendeprøve udføre den endelige prøve inden for de nuværende 65 klokketimer. 9

Der er desuden udviklet tegninger til en kiste og bord, som på sigt også vil indgå som svendeprøver. Således at der vil blive skiftet mellem svendeprøver for de elever, der starter på samme hovedforløb. Der er udsendt informationsmateriale til alle godkendte virksomheder inden for de Maritime Håndværksfag. Informationsmaterialet beskriver den ny svendeprøve, baggrund og opbygning. Ændring af svendeprøven er godkendt i Undervisningsministeriet og indskrevet i bilag til bekendtgørelsen. Status på højniveaufag: Der er udviklet skitse til fag på højere niveau inden for bådebyggeruddannelsen og oplæg til UG-drøftelse om at muligheder og behov for at styrke uddannelserne inden for de Maritime Håndværksdag. Disse drøftelser skal foregå på MI-UG konferencen den 21. juni og efterfølgende i videre forløb. AMU: Det er aftalt med Erhvervsskolen Nordsjælland, at den først skal have implementeret og igangsat otte godkendte AMU kurser, før der udvikles nye AMU-mål. Nyt fra UG 7 blev taget til efterretning. Udvalget er opmærksom på, at uddannelsen har 2 retninger; nemlig i arbejde i træ og arbejde i fiber. Generelt til status for alle UG er bemærkede udvalget at udviklingen af højniveau skal være et tilbud, ikke et nyt obligatorisk niveau for alle. 2. Erhvervsuddannelser 2.1 Status for MI s arbejde med sikring af højniveaufag (orientering) Alle konsulenter har beskrevet fag på højere niveau på udvalgte uddannelser inden for deres respektive UG er. Desuden har konsulenterne udarbejdet oplæg til UG-fremlæggelse og drøftelse af højniveau til UG-møder på MI-UG konferencen den 21. juni 2010. UG erne skal på konferencen drøfte, hvordan fremtidens kompetencebehov er inden for deres uddannelse/-er og med afsæt heri drøfte behov for justeringer og/eller ændringer i uddannelsen. På MI-mødet til september vil MI få fremlagt en plan for det videre forløb med UG ernes arbejde med højniveaufag. Herunder en plan for, hvad der skal ske for de fem store uddannelser: elektronikfagtekniker, datatekniker, mekaniker, industritekniker og klejnsmed, som der på MI-mødet den 4. marts blev aftalt, at der skulle fokus på. Endvidere vil der fremlægges en statusoversigt over, hvor langt UG erne er i deres arbejde med højniveaufag på de øvrige uddannelser. 10

Desuden vil der som led i UG ernes arbejde med højniveaufag blive drøftet og vurderet, om der er det rette og relevante udbud af valgfri specialefag. Herunder om der er valgfri specialefag, der skal nedlægges. Udvalget noterede sig, at dette punkt kommer til at fylde meget på dagsordenen til næste møde med fokus på hvordan højniveaufag indgår i de fem uddannelser. 2.2 EUX modeller (orientering) I slutningen af maj vedtog Folketinget Lov om Eux og lukkede dermed op for en ny uddannelsesmulighed, hvor eleverne i et samlet forløb får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Eux forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vil være forskellig for elever i for eksempel de tekniske uddannelser og elever i en merkantil erhvervsuddannelse. Forløbene vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelserne kan bidrage til elevens studiekompetence. Det er Undervisningsministeriets intention, at de første forløb skal starte til august 2010 og de skal afløse de hidtidige forsøg med eud/htx, som har vist sig at være svære at gennemføre på grund af manglende tilslutning. Undervisningsministeriet har vurderet, at en af grundende til den manglende tilslutning til eud/htx er, at det samlede forløb er for omfattende at gennemføre. Eux forløb skal derfor opbygges med et lavere studiekompetenceniveau end eud/htx. Eux giver mulighed for kortere og mindre krævende forløb og dermed skulle Eux gerne medføre en større søgning til uddannelsen. Igangværende eud/htx forløb fortsætter, indtil eleverne har afsluttet deres uddannelse. Undervisningsministeriet har uden om de faglige udvalg bedt en række skoler om at komme med forslag til modeller for Eux forløb. Dette giver skolerne problemer, da de faglige udvalg skal give accept, inden skolerne kan udbyde Eux-forløb. MI-sekretariatet har på den baggrund modtaget henvendelse fra Mercantec og TEC vedrørende uddannelserne: automatiktekniker, elektronikfagtekniker og datatekniker. MI-sekretariatet havde møde med skolerne den 11. juni, hvor sekretariatet og skolerne drøftede udkast til modeller for Eux forløb på de tre uddannelser. På mødet blev det klarlagt, at Mercantec søger om MI s tilslutning til Eux forløb med automatiktekniker og elektronikfagtekniker, som 11

i givet fald skal starte til august 2010. TEC vil ikke udbyde Eux forløb med datatekniker i år. Mercantec s henvendelse vil blive drøftet i formandskabet. Jf. bilag 1: Notat om lovgrundlag for EUX. Videreuddannelsesmuligheder for EUX sammenlignet med 2 erhvervsuddannelserne Automatiktekniker og elektronikfagtekniker Der er en del uafklarede spørgsmål i forbindelse med indførelse af EUX: Hvorledes samarbejder de 2 afdelinger i ministeriet Hvor mange EUD/HTX er der, når denne uddannelse bortfalder (udvalget er orienteret om, at de første EUD/HTX endnu ikke er færdige med deres uddannelse.) Hvad vil der ske med de uddannelsesaftaler som elever/virksomheder allerede har indgået med start efter sommerferien Hvor lang er en praktikperiode/skoleperiode Hvilke skoler og hvor mange kan gennemføre EUX Hvilke valgfag skal der være Udvalget anbefalede sekretariat og formandskabet at presse på overfor Undervisningsministeriet for at få disse spørgsmål afklaret hurtigst muligt, sekretariatet skal derfor være forberedt på, at der hurtigt kan ske en afklaring, som der skal ageres på. Udvalget anbefalede at der udvikles EUX forløb rettet mod MI s uddannelser men at der er behov for en større volumen end i EUD- HTX forsøgene og EUX skal også være interessant for mindre virksomheder. Det er faglige udvalg, der skal godkende EUX forløb. Formandskabet bemyndiges til at vurdere forslagene fra Mercantec. Først skal sekretariatet indsamle erfaringer fra de virksomheder der haft lærlinge på EUD-HTX med henblik på at opstille MI forventninger til udformningen af EUX forløb. EFTER MI-MØDET har undervisningsministeriet meddelt at der kan påbegyndes endnu et EUD-HTX forløb. Årsagen er, at der er elever der har indgået en uddannelsesaftale med opstart i August 2010 og på det tidspunkt er EUXforløbene ikke på plads. Sekretariatet indbyder nu de relevante virksomheder til møde om deres erfaringer med EUD-HTX. Efterfølgende vil der blive holdt møde med skolerne om sammensætning af EUX-forløb og forløbene skal godkendes i MI. De elever der starter på EUD-HTX til august 2010 kan efterfølgende konverteres til EUX. Denne proces vil også give plads til markedsføring af EUX fremover. 12

2.3 AER-ansøgning (orientering) MI-sekretariatet ansøgte 1. april 2010 om et AER projekt i overensstemmelse med beslutning på sidste MI-møde den 4. marts 2010. Den 2. juni har vi modtaget et afslag på ansøgningen. Afslaget er begrundet med, at der har været mange ansøgninger og det samlede ansøgte beløb væsentligt overstiger de midler, der er afsat til AER-projekter. Orienteringen blev taget til efterretningen. Formanden udtrykte sin bekymring over, at de indhøstede erfaringer fra AERprojekterne ikke blev synliggjort og derfor svært at gennemskue om investeringerne i at skaffe flere praktikpladser står mål med resultaterne. 2.4 Udviklingsredegørelse 2010 (indstilling) Undervisningsministeriet har meddelt, at fristen for udviklingsredegørelsen 2010 er 24. september. Det er to måneder tidligere end de foregående år. I år skal udviklingsredegørelsen også omfatte, om der er behov for justeringer, nedlæggelse eller oprettelse af trin i uddannelserne. Fristen for aflevering af udviklingsredegørelsen er dagen efter MI-mødet i september. Af hensyn til MI-sekretariatets sagsbehandling indstilles det, at Formandskabet kan træffe beslutning om justeringer, nedlæggelser eller oprettelser af trin i uddannelser i de respektive UG er. Udvalgt gav mandat til formandskabet til at træffe ovennævnte beslutninger. 3 Efteruddannelse 3.1 Plan for placering af AMU i NQF i samarbejde mellem MI og IF (orientering) MI-sekretariatet skal indplacere arbejdsmarkedsuddannelser i den danske kvalifikationsramme NQF. I den forbindelse har der været drøftelser mellem efteruddannelserne og Undervisningsministeriet om en tidsplan for indplacering af efteruddannelserne i den danske kvalifikationsramme. Tidsplanen er: Alle arbejdsmarkedsuddannelser, der søges godkendt efter den 1. august 2010, skal som led i ansøgning om godkendelse også indplaceres i NQF. Det gælder såvel helt nye arbejdsmarkedsuddannelser som arbejdsmarkedsuddannelser, der nygodkendes på baggrund af en revision. Øvrige arbejdsmarkedsuddannelser kan indplaceres af det enkelte efteruddannelsesudvalg indtil 2012 i det omfang og på det tidspunkt det enkelte udvalg finder det relevant. MI og IF vil samarbejde om en fælles plan for indplacering af MI og IF arbejdsmarkedsuddannelser i den danske kvalifikationsramme. 13

Orienteringen blev taget til efterretning. 4 Øvrige emner til beslutning, godkendelse og orientering 4.1 Udvalgt statistik over udviklingen på EUD og AMU områderne (orientering) På EUD området er det seneste års fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler nu stoppet. Der ses nu en positiv tendens på enkelte af MI s store uddannelser. Samlet set er antallet af indgåede uddannelsesaftaler for MI s uddannelser faldet med ca.1 procent i perioden 2009-2010. Udviklingen indenfor tre af de store uddannelsesområder viser et fald, men mekaniker uddannelsen har en stigning i indgåede aftaler på 19 procent, hvilket er med til at trække det samlede billede for MI s områder op. Antallet af igangværende uddannelsesaftaler på MI s område fra januar til maj viser et mindre fald på ca. 8 procent for MI s uddannelser set som et gennemsnit i udviklingen på de fire store uddannelsesområder. På de store uddannelsesområder tegner klejnsmed og industritekniker sig hver for et fald på 15 procent, hvor uddannelsen datatekniker i samme periode har en lille stigning på 1 procent. Antallet af praktikpladssøgende elever på MI uddannelser er i perioden januar til maj 2009 sammenlignet med samme periode i 2010 steget med ca. 150 procent. På de udvalgte store uddannelser ses en stigning i antallet af praktikpladssøgende elever for smedeuddannelsen på 223 procent og industritekniker-uddannelsen med 180 procent. Den laveste stigning ses for data- og kommunikationsuddannelsen med 88 procent. Udviklingen i antallet af elever i skolepraktik for MI s uddannelser for perioden januar til maj 2009 og samme periode i 2010 viser en stigning på ca. 130 procent. På de enkelte store uddannelsesområder er det uddannelsen klejnsmed, der har den største stigning i antal elever i skolepraktik på 191 procent, hvor 139 elever i 2009 gik i skolepraktik, er nu 404 elever i skolepraktik. AMU aktiviteten på MI s område er for hele året 2008 til 2009 steget markant med 32 procent. Særligt områderne automatik og proces samt maskin og værktøj har tegnet den store stigning i aktiviteten med stigninger på over 50 procent. Bilag 2: statistik over udvikling på EUD og AMU området Udvalget gennemgik de medsendte bilag og noterede sig, at der var en stigning i indgåede uddannelsesaftaler på mekanikeruddannelsen på 36 %. Årsagen til at der er en stigning på mekanikeruddannelsen, mens der er et fald på andre uddannelser kan ikke umiddelbart forklares. Den generelle udvikling i indgåede uddannelsesaftaler følges nøje af udvalget, og udvalget opfordrede 14

derfor til at forsøge at finde mere kvalificerede/andre måder at læse tallene på 4.2 Status på virksomhedsplan for MI ved Lars Espersen (orientering) På MI-møde den 4. marts 2010 blev det besluttet, at MI løbende skal have en status på aktiviteterne i virksomhedsplanen. Vedlagt notat er en tilpasset udgave af virksomhedsplanen for 2010, som den blev forelagt MI i december 2009. Virksomhedsplanen er en oversigt over de udviklingsaktiviteter, som sekretariatet har planlagt i 2010. Det samlede budget for aktiviteterne er højere end det beløb, der er afsat til udviklingsaktiviteter i MI i 2010. Dette skyldes, at der i løbet af året sker tidsmæssige forskydninger og nye aktiviteter kommer til og -/- eller aktiviteter der bliver aflyst. Derfor sker der en løbende justering af budgettet til udviklingsaktiviteter uden, at det samlede budget overskrides. I kolonnen til højre i notatet er angivet, hvad status er for den pågældende aktivitet. I kolonnen Finans er angivet budgetoverslag for aktiviteten. Hvis der står anslået udfor beløbet er budgettet og aktiviteten ikke endeligt godkendt. Jf. bilag 3: aktivitetsoversigt i virksomhedsplan for 2010. Udvalgt gennemgik den som bilag 3 medsendte virksomhedsplan, og der var følgende bemærkninger: s.2 Konferencen. Afhængig af, hvor langt vi er med højniveaufag og EUX vil der blive udarbejdet en plan i november mdr. Konferencen vil kun blive afholdt hvis udgifterne kan holdes inden for budgettet. s.15 AE-2 Elektronik og svagstrømsuddannelsen revision. Nu når Medicotekniker uddannelsen er på plads er der stadig behov for revision af uddannelsen. Den gennemførte AMU-analyser indikere også at der er behov for nye kompetencer. 4.3 Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser (orientering) Metalindustriens Uddannelsesudvalg deltager i Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser i januar 2011 med 3 uddannelser: klejnsmed,cnc drejning og fræsning samt mekaniker. Deltagerne til konkurrencen findes ved regionale mesterskaber, som finder sted på erhvervsskoler rundt i Danmark. Skolerne er i gang med at udvikle udfordrende opgaver til de regionale konkurrencer. Jf. bilag 4: Status Danmarksmesterskaber 2011 Der er ikke taget beslutning om deltagelse i andre mesterskaber end ovennævnte. Dog afholdes Nordisk mesterskab i Guld og sølv i dagene 26. 29. august i Bella Centret. Med hensyn til hvordan danmarksmesterskabet i cnc- 15

drejning og cnc- fræsning ønsker udvalget belyst, hvilke uddannelser det omfatter og hvilke skoler der indgår/deltager i de regionale mesterskaber. Efterfølgende kommentar fra sekretariatet: På cnc området er det industritekniker-maskin uddannelsen det omfatter. Der mangler endelig tilbagemelding fra skolerne om hvilke der deltager i de regionale mesterskaber. Men foreløbig er det 21 (ud af i alt 22) skoler på mekaniker området. På industritekniker er det alle 12 skoler der deltager. På klejnsmede området er det 12-14 skoler. Oversigt med navne på skolerne bliver eftersendt snarest. 5 Eventuelt Ifl. Forretningsordenen er der formandsskift hver andet år i juni måned. Og formandsposten er herefter overgået til DI-organisation for erhvervslivet, Flemming Larsen og næstformandsposten til Dansk metal, Per Påskesen. 5.1 MI-møde til september bliver afholdt på en virksomhed Formandskabet og sekretariatet detailplanlægger næste møde. 16