Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Relaterede dokumenter
Desinfektion - overordnet set

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Hygiejne og rengøringsteknik Lederuddannelsen - i korte træk

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Isolationsregimer og resistente bakterier

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Erhvervsakademi Sjælland

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Rengøring og vedligehold

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

Mikroorganismer og hygiejne

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Desinfektion i sundheds- og plejesektoren regler og anbefalinger

Forebyggelse af luftvejsinfektioner

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Fagmoduler Obligatoriske moduler

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Frederikshavn kommune

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Fremtiden er her allerede. Velkommen til.

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Hospitalshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Resistente bakterier

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

FOR DESINFEKTION I SUNDHEDSSEKTOREN

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Verdens første Selv-Desinficerende, Bakteriedræbende computertastatur

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Leverandør af desinfektionsmidler

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejne i lægepraksis 2015

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

SPORICID OVERFLADE DESINFEKTION

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Prædiktiv mikrobiologi

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Produktinformation og brugervejledning

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Clostridium difficile

Transkript:

. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for Bedre Hygiejne den 25. april 2019

Overordnede principperne for rengøring og desinfektion - de samme både i fødevare og sundhedssektoren Vælg sterilisation, når total kimfrihed er nødvendig Vælg desinfektion, hvis en reduktion i antallet af patogene mikroorganismer kan mindske risikoen for infektion Vælg rengøring i alle andre situationer Kilde: NIR Desinfektion. 1.3 udgave 2018 s.9

Hvad kæmper vi imod? Udfordringer i fødevaresektoren Norovirus Hepatitis A virus Bacillus cereus E. coli (STEC/VTEC) Stafylococcus aureus Clostridium perfringens Skimmelsvampe og mykotoksiner Listeria Campylobacter Salmonella Yersinia Clostridium botulinum Udfordringerne i sundhedsvæsenet Norovirus Hepatitis virus Staphylococcus aureus (MRSA) Clostridium difficile Skimmelsvampe Resistente bakterier: VRE (vancomycin resistete entrokokker) CPE (carbapenemase-producerende enterobakterier) ESBL (extended spectrum beta-lactamase, tarmbakterier) MRSA (methicillin-resistente stafylokokker)

2. 0 Eksempel på rengøringsprocedure i fødevarevirksomheder Klargøring oprydning udstyr skilles ad Forskyl Rengørings midddel Virketid Afskylning Kontrol af rengøring Grovspuling Skumudlægning Desinfektion Virketid Afskylning af desinfektions middel Kontrol Klargøring af lokale Udstyr samles m.v.

2. 0 Udfordringer ved rengøring på fødevarevirksomheder Kræver viden Udstyret skal skilles ad Hvad kan det tåle af rengørings og desinfektionsmidler ofte bruges alt for stærk kemi der ødelægger udstyret og er uhensigtsmæssigt i forhold til miljø og arbejdsmiljø Risiko for korrosion i procesudstyr, fx rust i revner og spækker Betjeningspaneler og elektronik skal afskærmes Lavtryksanlægget skal betjenes korrekt Problem at der spredes mikroorganismer, rester af rengøringskemi og snavs op på rent udstyr imens der produceres fødevarer (ved mellemrengøring) 5

Skadelig effekt af rengøringsmidler på materialer Overfladetyper Rengøringsmiddel Skadelig effekt Rustfrit stål, aluminium, Kobber, Zink og galvaniseret jern Stærke baser (højt ph) Stærke syrer (lavt ph) Korroderer gummi Stærke syrer Nedbrydes Plast Stærke syrer Nedbrydes Beton og cement Stærke syrer Nedbrydes Maling Stærke baser Nedbrydes Glas Stærke baser Nedbrydes

2. 0 Rengøring og desinfektion i sundhedsvæsenet af ikke kritisk udstyr Klargøring oprydning Rengøring Virketid Evt. overflade desinfektion Kontaktpunkter, synligt forurenet Virketid våd overflade Klargøring af lokale Visuel vurdering Hygiejnekontrol INSTA 800 7

Rengøring og overfladedesinfektion i sundhedssektoren I de fleste rum på sygehuse, klinikker og lignende kan ikke-kritisk udstyr og inventar holdes rent med almindeligt anvendte rengøringsmetoder. Rutinemæssig desinfektion af gulve, vægge o. lign. bør ikke udføres Overfladedesinfektion af ikke-kritiske overflader udføres primært af kontaktpunkter ved forekomst af særligt resistente mikroorganismer eller efter synligt spild af blod, sekreter eller ekskreter Kilde: NIR Desinfektion. 1.3 udgave 2018, uddrag side 22

2. 0 Udfordringer ved rengøring og desinfektion i sundhedssektoren Multiresistente bakterier: Selv ved grundig rengøring og desinfektion vil man ofte kunne påvise mikroorganismer på inventar og udstyr bagefter Det er veldokumenteret, at mange mikroorganismer kan overleve længe i omgivelserne Personalets hænder kan være årsag til spredning af mikroorganismer, et nyere studie har vist, at risikoen for at blive koloniseret med MRSA efter berøring af omgivelser er lige så stor som risikoen efter berøring af patienten Studier har vist, at manglende antimikrobiel effekt af rengøring/desinfektion kan skyldes manglende oplæring i korrekt rengørings- og desinfektionsteknik Kilde: NIR Desinfektion. 1.3 udgave 2018 side 55,uddrag 9

2. 0 Principper for anvendelse af desinfektionsmidler Sundhedssektoren: Desinfektion med varme, hvor dette er muligt Anvend kun kemisk desinfektion, når det er nødvendigt, og rengøring alene ikke er tilstrækkeligt Benyt desinfektionsmidler, som opfylder gældende dansk og europæisk lovgivning (NIR) Fødevaresektoren Brug varmt vand Desinficér om nødvendigt Desinficer med godkendte desinfektionsmidler Brug effektive rengøringsmidler Normalt skal rengøring og desinfektion foregå som to adskilte arbejdsgange, der begge afsluttes med grundig afskylning med vand (FVST) 10

Midler og metoder til desinfektion Kemiske midler Klorforbindelse Alkohol Pereddikesyre Hydrogenperoxid (brintoverilte) Kvaternære ammoniumforbindelser Sølv Metoder Varme Damp Varmt vand Rumdesinfektion UV-lys Røg

Oversigt over desinfektionsmidlers effekt Kappebærende virus fx influenza 65 Ikke kappe bærende/nøgne virus, fx Norovirus: Kilde: NIR Desinfektion. 1.3 udgave 2018,side 37

Varmedesinfektion i fødevaresektoren Varmedrab af mikroorganismer afhænger af tid og temperatur Desinfektionen kan bestå i opvarmning ved brug af kogende vand eller damp. Opvaskemaskine med en skyllevandstemperatur på mindst 80 C. Kilde til tabel: Tina Bech Hansen, DTU

Varmedesinfektion -sundhedssektoren Uddrag af tabel 3, NIR desinfektion,1.3 udgave 2018, side 1

2. 0 Fokus i undervisningen i hygiejne og rengøringsteknik på Zealands uddannelser Anvendelse af HACCP principperne til styring af rengøring og desinfektion i fødevare- og sundhedssektoren Viden om Biologiske, kemiske og fysiske risikofaktorer i fødevare- og sundhedssektoren Rengørings- og desinfektionsmidler: Kemi og metoder Rengøringskontrolmetoder: ATP, mikrobiologisk, visuel kontrol Der danner grundlag for systematisk analyse af Risikofaktorer Forebyggelse og styring, midler og metoder Overvågning/rengøringskontrol Opfølgning Forbedring og verifikation, fx andre midler og metoder, hygiejnisk design 15

2. 0 16 Spørgsmål?