Selvevalueringsmøde for de datalogiske uddannelser på AAU Dato: 7. september 2015 kl

Relaterede dokumenter
SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG)

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ICTE OG MASTERUDDANNELSEN I ICT

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

Selvevalueringshandlingsplaner for:

Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (SPC)

Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Datalogi.

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringshandlingsplaner for:

Aftagergruppemøde i Studienævn for Datalogi (DSN) 31. maj 2016

Uffe Kjærulff, Studieleder SICT Kristian G. Olesen, Institutleder, Institut for Datalogi

Ledelsessekretariatet Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Emne: Selvevalueringsmøde for uddannelser under SN for Elektronik og IT: Bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LYD- OG MUSIKTEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELORUDDANNELSEN I IT, KOMMUNIKATIONS- OG MEDIETEKNOLOGI

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for:

1 Formål med samarbejdet

Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl på Aalborg Universitet

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (DED)

DET VI ARBEJDER MED PÅ IKT-OMRÅDET ET HURTIGT OVERBLIK 1. JUNI 2017 UFFE KJÆRULFF

Uddannelseskoordinatorer og uddannelsesgrupper på Institut for Datalogi

Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

B AC H E L O R U D D AN N E L S E N I P R O D U K T- O G D E S I G N P S Y K O L O G I

NEDLÆGGELSE AF SMÅ KANDIDATUDDANNELSER. Møde med aftagere Tirsdag den 31. maj 2016 Hans Hüttel (Studienævn for datalogi & OMSORG)

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Referat af selvevalueringsmøde for BSc i it, kommunikationsog medieteknologi (ITCOM)

Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt

Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

AFTAGERPANELMØDE I SCHOOL OF ICT

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Studienævn for Datalogi

Semesterevaluering Efteråret 2012 Studienævn for Datalogi. Semester Evaluering. efterår Sammenskrivning. side 1 af 18

Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Uffe Kjærulff Studieleder Aftagerpanelmøde School of ICT 22. november 2012

Selvevalueringsmøde for kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi i Aalborg og København

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Studienævn for MBA og HD

AFTAGERGRUPPE S T U D I E N Æ V N F O R D ATA L O G I M A J

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Fagstudienævnet for Erhvervsøkonomi. Referat af møde nr. 8 i Fagstudienævnet for Erhvervsøkonomi.

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Kandidatuddannelse i journalistik

Bachelor- og kandidatuddannelsen i Bæredygtigt Design

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016

Fakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.

SELVEVALUERING AF BSC I IT, KOMMUNIKATIONS- OG MEDIETEKNOLOGI

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning

Aftagergruppemøde i Studienævn for Elektronik og IT (ESN) 6. juni 2016

Fraværende: Malene Kjær (afbud), Erik Elgaard Mikkelsen (afbud) og Thomas Munch (afbud)

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen og orienterede om mindre ændringer i dagsordenen.

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

Referat af studienævnsmødet, Sociologi den 4. november 2015

Institut for Idræt og Ernæring Nørre Allé 53, 1. sal (Karnapsalen), 2200 København N

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Sammenfattende undervisningsevalueringsrapport

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Godkendelse af ny uddannelse

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32

Procedure for dimittendundersøgelser

Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Elektronik

1. Handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i Geografi (kl )

Godkendelse af ny uddannelse

Dagsorden: Pkt. Emne: 1. Velkomst samt præsentation af dagsorden og deltagere

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 18. september 2013 kl i lokale 094

Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion

SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I MEDIALOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 6.

Aftagergruppemøde Studienævn for Datalogi og Studienævn for Elektronik og IT

Årlig Beretning 2017/18 Censorkorpset for Datalogi

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015

M Ø D E R E F E R A T 15. MARTS 2015

Selvevalueringsrapport for:

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :57:32

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Gennemsnitskarakter for dimittender fra Datalogi 1 Vægtet gennemsnit beregnet af STADS og registreret på rammen

Notat om sammenligningsgrundlag

Aftagergruppemøde Studienævn for Datalogi og Studienævn for Elektronik og IT

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Aftagerpanelet for Naturressourcer og Miljø

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

STUDIENÆVNSMØDE 16. juni 2015

Selvevalueringsrapport for:

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 28. januar kl i lokale U49e

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Referat. J.nr. ipoetzsch

Transkript:

Mødereferat Emne: Selvevalueringsmøde for de datalogiske uddannelser på AAU Dato: 7. september 2015 kl. 9.00 15.00 Referent: Deltagere: Fraværende: Diana P. Frank Ekstern faglig ekspert Erik Frøkjær, DIKU Ekstern aftagerepræsentant Gitte Klitgaard Hansen, Native Wired Prodekan Lars Døvling Andersen Institutleder Kristian G. Olesen Studieleder Uffe Kjærulff Formand for Studienævn for Datalogi Lone Leth Thomsen Næstformand for Studienævn for Datalogi Jonas Sand Madsen Fuldmægtig Pia Nielsen Studiesekretær Ulla Øland Studiesekretær Lene Even Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere 2. Præsentation og diskussion af bacheloruddannelserne og opmærksomhedspunkter fra rapporten 3. Præsentation og diskussion af kandidatuddannelserne og opmærksomhedspunkter fra rapporten 4. Præsentation og diskussion af masteruddannelserne og opmærksomhedspunkter fra rapporten 5. Evaluering og afslutning af mødet Mødereferat Ad. 1 Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere Uffe præsenterede formålet med mødet og dagsorden. Herefter en kort præsentationsrunde blandt deltagerne. Mødets formål er diskussion af informationer og konklusioner fra selvevalueringsrapporterne for de datalogiske uddannelser, som blev sendt til deltagerne den 21. august 2015. De datalogiske uddannelser, som skal selvevalueres er opdelt i tre rapporter (BSc, MSc, Master). Uddannelserne og de af uddannelsesledelsen identificerede opmærksomhedspunkter præsenteres og diskuteres. Formålet med selvevalueringsprocessen blev præsenteret. Selvevalueringen er en central del af AAU s kvalitetssikringssystem og afløser den tidligere turnusakkreditering. Mødets konklusioner vil indgå i en handlingsplan, som følges op på i samarbejde med TEKNAT-fakultetet i en 3-årig cyklus. Selvevalueringen er opdelt i 8 fokusområder: 1. Nøgletal for kvalitet 2. Opbygning og forløb 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 4. Forskningsdækning og -miljøer 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

Ad. 2 Præsentation og diskussion af bacheloruddannelserne og opmærksomhedspunkter Selvevalueringsrapporten for bacheloruddannelserne omfatter følgende studieretninger: Datalogi (scient.) Software (ing.) Informatik (scient.) Informationsteknologi (scient.) Indtil 2010 eksisterede også en bacheloruddannelse i Datateknik. Historien bag denne blev kort vendt. Optaget og frafaldet på uddannelserne blev præsenteret og diskuteret. Vedr. frafaldet er der grund til at være opmærksom på det relativt høje og i de senere år stigende frafald på første studieår af uddannelserne. Det blev dog bemærket, at sammenlignet med øvrige datalogiske uddannelser i Danmark ligger AAU meget bedre. Stærkt medvirkende hertil er grupperummene på AAU, som giver de studerende gode rammer for studiet og desuden medvirker til et godt studiemiljø. Derfor skal man være meget varsom med evt. at reducere de studerendes adgang til grupperum. Vi kan således ikke sammenligne frafald på AAU med frafaldet på andre universiteter, men må i stedet se på frafaldet relativt til de øvrige teknisk-naturvidenskabelige uddannelser på AAU. Andelen af studerende, som bliver færdige på normeret tid og normeret tid plus et år, er for studienævnets uddannelser lavere end for TEKNAT-uddannelserne generelt (tallene er inklusiv studerende, som er frafaldet). Andelen af kvinder på datalogiske uddannelser er er meget lav helt nede på 2 procent på visse uddannelser. Dette problem er generelt for datalogiske uddannelser over hele landet. Det blev nævnt, at sproglige færdigheder er vigtige i forhold til datalogiske uddannelser og hermed også for rekrutteringen af kvindelige studerende til datalogi. Det er derfor vigtigt, at vi forklarer kommende studerende, at gode sproglige færdigheder er væsentlige på datalogiske studier. Forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelserne baseret på nøgletal: Skæv kønsfordeling bør reduceres på alle uddannelser. Frafaldet bør reduceres på alle uddannelser evt. via regulering af optaget. Det er svært, da potentielle studerendes overvejelser, når de vælger uddannelsen ikke altid er reflekterede. Bl.a. på SW, hvor mange måske vælger uddannelsen med ønske om at udvikle computerspil, eller fordi uddannelsen leder til jobs med gode lønninger. Det er svært at se klare årsager til frafald i de undersøgelser, vi har foretaget. Gymnasielærere har ikke tilstrækkeligt kendskab til datalogi, til at motivere potentielle studerende til at vælge en datalogisk uddannelse. Derudover udbydes faget informatik ikke på særligt mange gymnasier. Et krav om et krævet (ikke-lavt) gennemsnit i matematik, dansk og engelsk ville måske gøre en forskel og sende et vigtigt signal til potentielle studerende. I rekrutteringen skal vi sende et signal om, at uddannelsen er krævende, og at matematik og sproglige færdigheder er vigtige. Studienævnet tager en samtale med studerende, som er i fare for at falde fra. Derudover skal man møde faget fra dag 1, når man starter på uddannelsen, fx i forbindelse med PV-kurset, hvor "kontekstdelen" af kurset i højere grad kunne varetages af IS-faggruppen på CS. Der er lydhørhed fra PV-underviserne om at eksperimentere med formen af kurset. Studienævnet kan derfor godt tage mere ejerskab til kurset og stille krav til form og indhold af kurset. Dette bør

være en del af handlingsplanen. Derudover er der ikke noget datalogisk miljø på første studieår. Ifølge studiesekretæren, siger de studerende, når de starter på 3. semester på Cassiopeia, at "nu skal de i gang med studiet. Andelen af studerende, som bliver færdige til tiden, bør øges. Der bør foretages en analyse for at få afdækket mulige årsager til, at relativt mange studerende ikke bliver færdige til tiden. Algoritmik og datastrukturer, syntaks og semantik, beregnelighed og kompleksitet er de fag, de studerende hovedsageligt dumper i. Det blev nævnt, at studienævnet oplever flere studerende med psykiske problemer. Der er muligvis en højere andel af studerende på datalogiuddannelsen, som er introverte og har social angst, og studienævnet oplever, at flere gerne vil undgå at være i en gruppe. Et lettere øget optag på datalogi (af dygtige studerende) er ønskelig. Udover langt flere piger med flair for matematik vil vi gerne have fat i flere "stille" drenge, som er de dygtige og flittige studerende, som kan tingene til tiden. Forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelserne baseret på feedback fra studerende og undervisere Tendenser fra uddannelsesevalueringerne blev præsenteret. Bl.a. på BAIT/INF-uddannelserne oplever de studerende, at sammenhængen i uddannelserne kunne være bedre. Det kunne overvejes at bibeholde BAIT-studerende på CS, så de ikke skal flyttes over på HUM, men da de studerende har rene HUM-semestre, kan dette måske være uhensigtsmæssigt. Det forlyder, at BAIT-studerende har svært ved at forklare, hvilke kompetencer de opnår, og at industrien ikke ved, hvad uddannelsen indeholder. Hold af studerende på humanistisk informatik har tidligere været så store, at vores studerende druknede i mængden. Dimensionering og andre tiltag har dog ført til, at situationen nu er meget bedre. Der er overvejelser om at slå BAIT/INF sammen, da de alligevel har de første 4 semestre fælles, og da mange studerende allerede nu skifter mellem de to uddannelser. Det blev drøftet, hvorfor videnskabsteori, som er et krav fra ministeriets side, ikke er et fag på informatikuddannelsen. Det skyldes, at emnet er inkluderet i øvrige fag. Erik Frøkjær fandt, at dialogen med dimittender og industrien bør kunne gøres bedre. Der er bl.a. ingen dialog med dimittender, som har været i arbejde i mange år. En sådan dialog kunne fx faciliteres via en årlig begivenhed med præsentation af specialer for virksomheder og offentlige institutioner. Det blev noteret, at tofagsuddannelser ikke nævnes i selvevalueringen. Dette skyldes, at yderst få studerende vælger en tofagsuddannelse med datalogi som det ene fag.

Ad. 3 Præsentation og diskussion af kandidatuddannelserne og opmærksomhedspunkter Selvevalueringsrapporterne for kandidatuddannelserne omfatter følgende studieretninger: Datalogi (cand.scient.) Software (cand.polyt.) Informatik (cand.scient.) It-design og applikationsudvikling (cand.it.) Datahåndtering/Data Engineering (cand.scient.) Indlejrede softwaresystemer/embedded Software Systems (cand.polyt.) Maskinintelligens/Machine Intelligence (cand.scient.) De tre sidstnævnte uddannelser bestod indtil 2012 af en fælles uddannelse i datateknik, men blev opdelt i separate uddannelser i forbindelse med turnusakkreditering i 2011. Sammenhængen mellem bachelor- og kandidatuddannelserne blev præsenteret og det blev nævnt, at grunden til, at cand.scient.-uddannelsen Datalogi (it) ikke er med i selvevalueringsrapporten, er, at det er en nyere uddannelse, hvorfra vi endnu ikke har (eller kun har ganske få) færdige kandidater. Optaget og frafaldet på kandidatuddannelserne blev præsenteret. Overordnet set er der ikke de store problemer med frafald på kandidatuddannelserne. Studenterfeedback på uddannelsesevalueringerne ser generelt også godt ud. Dog scorer de studerende relativt lavere på spørgsmålet om sammenhængen i uddannelsen, men dette vurderes ikke kritisk. Erik Frøkjær har som censor på informatikuddannelsen oplevet, at der sker en positiv udvikling med de studerende på kandidatuddannelsen, hvilket han også har fået understreget, når de studerende udtaler sig om uddannelsen i forbindelse med specialeeksamener. Forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for kandidatuddannelserne Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges (og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab og kvalitet). Dette er gældende for alle vores uddannelser. Derudover skal vi overveje, hvordan en videreudvikling af PBL, hvor de studerende fx i højere grad får selvstændige opgaver/perioder, kan indtænkes i en optimering af lokaleudnyttelsen. Ifølge Gitte Klitgaard Hansen er dimittenderne ikke uselvstændige. Det kunne måske være mere relevant at få fokus på, at de studerende vænnes til at arbejde sammen med andre fagligheder, da dette er virkeligheden i industrien. Her kunne man fx forestille sig et projektsamarbejde med studerende fra andre fakulteter, men selvfølgelig sådan, at fagligheden ikke kompromitteres. Ifølge Lars Døvling Andersen skal den realistiske diskussion af grupperumsproblematikken tage højde for den økonomiske situation, hvor der skal spares kvadratmeter. Så måske kan vi diskutere, hvilken løsning der er bedst blandt de dårlige løsninger. Løsningen kunne være at afvikle enkelte semestre udelukkende med kurser. Vi skal dog være meget forsigtige med at begrænse de studerendes adgang til grupperum og helst helt undlade dette. Meget lille optag på uddannelserne Data Engineering (DE), Machine Intelligence (MI) og Embedded Software Systems (ESS, hvilket medfører et stort administrativt overhead. Dog indgår de studerende i blandende grupper med studerende fra datalogiuddannelsen. Det blev fremført, at en oplagt løsning synes at være at absorbere uddannelserne i DAT og SW, som så skulle udbydes på engelsk. Det blev nævnt, at der vist kun er et kursus, som afvikles udelukkende på dansk (avancerede emner indenfor menneske-maskine interaktion). Erik Frøkjær anbefaler at benytte begrebet IT Management, når vi sælger nogle af uddannelsessporene på datalogi, da der er behov for dette i de store udviklingsprojekter i industrien. IDA-uddannelsen har en anden målgruppe, og måske skal der kigges på beskrivelsen af denne uddannelse med henblik på at rekruttere flere kvinder til uddannelsen.

Ad. 4 Præsentation og diskussion af masteruddannelsen og opmærksomhedspunkter Masteruddannelsen i it under It-vest (AAU, AU, SDU) er fleksibel og modulopbygget inden for tre linjer: Interaktionsdesign og multimedier Organisation Softwarekonstruktion Selvevalueringsrapporten for masteruddannelsen dækker linjen Softwarekonstruktion og omfatter tre fagpakker med tre enkeltfag samt et masterprojekt. Uddannelsen sammensættes individuelt, dog så mindst to fagpakker og masterprojektet hører til samme linje. Uddannelsen læses på deltid, da deltagerne oftest har erhvervsarbejde. Der har været enkelte fagpakker, som er blevet aflyst, da der ikke har været nok deltagerne. Kommentarer til rapporten: Der blev spurgt, om nogle af vores fuldtidsstuderende kunne deltage i undervisningen. Det kunne de i princippet godt, men det ville dels kræve meritaftale, hvor eksisterende elementer af deres studieordning erstattes med enkeltfag på masteruddannelsen, og dels at det skemamæssigt mm. passer ind i deres øvrige studieforløb. Desuden ville den styrke, der ligger i, at deltagerne i masteruddannelsen skal have mindst to års erhvervserfaring, blive udtyndet, hvis der lukkes studerende ind uden den praksisvinkel, som de øvrige deltagere kommer med. Alt i alt anses heltidsstuderendes deltagelse i masteruddannelsens moduler ikke som attraktivt. Optag, frafald og gennemførelsesprocent blev præsenteret. Det årlige antal dimittender er markant lavere end antallet af optagne på fagpakkerne, da mange deltagere alene deltager i udvalgte kurser for at dygtiggøre sig, og ikke for at opnå mastertitlen. Forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for masteruddannelsen Det bør overvejes, at inkludere spørgsmål om den studerendes samlede oplevelse af masteruddannelsen i forbindelse med evalueringen af masterspecialet. Man kunne overveje eksplicit at markedsføre udvalgte fagpakker eller enkeltfag overfor vores dimittender, som overbygning på deres kandidatuddannelse. Ad. 5 Evaluering og afslutning af mødet Der var følgende kommentarer til selvevalueringsrapporterne og mødets form og indhold: Uddannelserne bør optræde i samme rækkefølge inde i rapporten som nævnt på forsiden af rapporterne. Det virker, som om der er mere fokus på kvalitetskontrol end på kvalitetssikring. Rapporterne virker læselige og præsenterer en helhed og et overblik. Gentagelseselementet i vores kvalitetssikring bør sikre, at vi genbruger delrapporter i selvevalueringsrapporten. I rapporterne er der ved usikre statistikker påpeget, at de er usikre, hvilket er godt. Hvis selvevalueringen ikke producerer noget, der kan handles på, er det spild af kræfter. Derudover skal der sikres ressourcer til at tage aktion på handlingsplanen. Krav udefra omkring kvalitetskontrol er omfattende, men vi håber på, at vi i næste fase kan gøre det enklere for os selv. Der skal gøres mere ud af kontakt med dimittender og aftagere. Og aftagersiden bør også omfatte uddannelsesinstitutioner, da de aftager dimittender til bl.a. ph.d.-forløb. Det giver god mening med tre rapporter. Dog er rapporten for masteruddannelsen ikke optimal, da skabelonen for selvevalueringsrapporten ikke er skræddersyet til masteruddannelser.

Man skal hele tiden have for øje at gøre selvevalueringen så rationel som muligt. Målet skal være, at styrke uddannelserne. Det blev nævnt, at selvevalueringsprocessen skal tænkes ind i mødecyklus med aftagere. Opmærksomhed på styrker og svagheder ved den administrative del af uddannelsen kunne også være en del af selvevalueringen.