Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt

Transkript

1 Deltagere: Lars Hvilsted Rasmussen, Dekan Bodil Brander Christensen, Sekretariatschef (Ordstyrer) Jeppe Emmersen, Studieleder Line Maj Jensen, Skolesekretær Winnie Jensen, Studienævnsformand Pia Britt Elberg, Studienævnsmedlem Kim Dremstrup, Institutleder Pia Nielsen, Fuldmægtig (referent) Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: Dato: Sagsnr.: Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt Indledende Mødet tager udgangspunkt i selvevalueringshandlingsplanerne (som i år 1 af selvevalueringsprocessen er udarbejdet af studielederen i samarbejde med studienævnsformanden og næstformanden for studienævnet på baggrund af selvevalueringsrapporten og selvevalueringsmødet) samt opmærksomhedspunkterne vedr. årets studienævnsrapport identificeret pba. bl.a. fakultetets grænseværdier. Dagorden, møde og referat er opbygget på baggrund af den udarbejdede handlingsplan, hvor skole, studienævnsformand og næstformand for studienævnet har beskrevet, hvilke konkrete handlinger som skal igangsættes. Hvert punkt i handlingsplanen drøftes på mødet. Til sidst drøftes nøgletalsvurderingen vedr. studienævnsrapporten for studienævnet, hvor opmærksomhedspunkter for både uddannelser, der har gennemgået selvevaluering (i relation til udkastene til handlingsplaner) og uddannelser som ikke har været igennem selvevaluering, drøftes. Mødets konklusioner udmøntes i en eventuel justering af det konkrete studienævns handlingsplan (herunder pba. årets studienævnsrapport) samt eventuelt opfølgning på opmærksomhedspunkter i studienævnsrapporten for uddannelser, der ikke har været igennem selvevaluering. For punkterne hvor der i referatet ikke fremgår yderligere bemærkninger, er handlingsplanen godkendt/taget til efterretning. Dagsorden 1. Handlingsplan for Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST) 2. Handlingsplan for Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) 3. Handlingsplan for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik (SI) 4. Studienævnsrapport 2015 a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. Studienævnsrapport 2015 anledning til justering af handlingsplanerne? b. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2015 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering 5. Konklusion og videre proces 6. Evaluering af processen

2 Referat 1. Handlingsplan for Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST) BBC indledte med at sige, at der ikke er enkle løsninger på at få øget optaget og mindske frafaldet. Der er tale om komplekse problematikker, som kræver data, viden og analyser at arbejde med og udvikle. 1) Handlingspunkt 2 Nøgletal for kvalitet. Mål: At øge optaget på uddannelserne. Kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse af hvilke type virksomheder som de studerende får job hos i dialog med aftagerpanel og/eller alumner. Foretage markedsundersøgelse og på baggrund af resultater igangsætte tiltag med sigte at rekruttere flere studerende. WJ nævner, at det er et tveægget sværd, da hun mener, at der på den ene side mangler de fysiske faciliteter til et større optag, men at der samtidig er et behov hos aftagerne for flere kandidater. Der er desuden VIPkapacitet til øget optag. BBC spørger ind til, hvad der menes med en markedsundersøgelse. JE fortæller, at der menes en undersøgelse af rekrutteringsgrundlaget blandt potentielle studerende. BBC spørger, om denne forklaring kan konkretiseres i handlingsplanen. Det bliver aftalt, at skolen uddyber punktet i handlingsplanen ift. en beskrivelse af, hvad der menes med markedsundersøgelse. KD fremfører, at han ikke mener, der er behov for en markedsundersøgelse før man kan gøre noget mere aktivt med rekruttering af studerende.. JE nævner, at væksten i optag på SUND er stagneret. Det bliver diskuteret, at man bør sætte sig sammen på tværs af studienævn, fakultet og skole og tale om en generel informations- og markedsføringsstrategi. Herunder afklare hvem der har hvilken rolle i en sådan overordnet strategi. PBE spørger ind til, om der er nogen, der de seneste år har lavet undersøgelser af søgningen til uddannelsen? Eksempelvis om de studerende søger uddannelsen som 1. eller 2. prioritet. (evt. 3. og 4.). Det diskuteres, at det kan være relevant at undersøge søgningsgrundlaget. LM spørger, om det er en ide at brande uddannelsen mere på ingeniørtitlen? WJ angiver, at hun er helt enig i, at uddannelsen bør brandes mere på ingeniørfagligheden. BBC konkluderer, at der i materialet 2016 skal gøres en indsats for at markedsføre uddannelsen som en civilingeniøruddannelse. Det bliver aftalt, at dette tilføjes i handlingsplanen, med skole og studienævn som ansvarlige. BBC nævner, at der i forhold til information og rekruttering kan hentes inspiration i det som den studerende og aftagerrepræsentanten sagde på selvevalueringsmødet. JE påpeger, at det bør undersøges hvad man eksempelvis gør på TEKNAT, og hvad der kan gøres i samarbejde med fakultetet. PBE fortæller, at 15 ud af 45, der startede på uddannelsen, har læst på en anden ingeniøruddannelse eller MedIS inden. PBE fortæller ligeledes, at studienævnet allerede har en del talmateriale og kvalitativ information, som man bør anvende indledningsvist. Side 2 af 1

3 BBC opsummerer, at der er aftalt følgende handlinger. For det første må der skrives i handlingsplanen, at der handles ift optaget i 2016 pba. drøftelserne. For det andet skrives det i handlingsplanen, at der igangsættes analyse af optagelsesgrundlaget med henblik på at få viden, der kan kvalificere en informations- og rekrutteringsstrategi med de drøftede opmærksomhedspunkter, herunder med inddragelse af fakultetets kommunikationsafdeling. I arbejdet med optaget for 2016 ligger blandt andet et fokus på at informere tydeligere / mere om det ingeniørfaglige i uddannelsen, og samtidig overveje en fremtidig navneændring for uddannelsen i retning af en mere ingeniørpræget titel. Skolen skriver i handlingsplanen, at der handles ift optaget i 2016 pba. drøftelserne, og uddyber desuden punktet i handlingsplanen ift. en nærmere beskrivelse af, hvad der menes med en markedsundersøgelse. Herunder, at der igangsættes analyse af optagelsesgrundlaget med henblik på at få viden, der kan kvalificere en informations- og rekrutteringsstrategi med de drøftede opmærksomhedspunkter. Dette med inddragelse af fakultetets kommunikationsafdeling. Det bliver tilføjet i handlingsplanen, med skole og studienævn som ansvarlige, at der i materialet 2016 skal gøres en indsats for at markedsføre uddannelsen som en civilingeniøruddannelse. 2) Handlingspunkt 3 Nøgletal for kvalitet. Frafald på bacheloruddannelsen: Studienævnet har i E2014 gemmeført en detaljeret frafaldsanalyse, der viser at en del studerende falder fra indenfor 1. studieår. Semesterkoordinatorer på 1. Studieår har fulgt situationen, og årsagen til frafald kan ofte forklares med forkert studievalg. Mål: At nå fakultetets grænseværdi at frafaldet (norm tid + 1 år) er på 30% eller under. BBC spørger ind til, hvordan en handling vedrørende revision af studieordninger hænger sammen med det øvrige omkring frafald. Det aftales, at punktet om revision af studieordninger fjernes fra handlingsplanen. WJ fremfører, at hun mener, at ledelsen bør diskutere om grænseværdierne ligger på rette niveau og fortæller, at de p.t. betyder, at studienævnet ender med ikke at forholde sig til tal under grænseværdien. WJ påpeger, at de ting der er interessante at få at vide for studienævnet, for at de kan handle, er af kvalitativ karakter og dermed ikke indeholdt i de nøgletal, der lige nu er adgang til. BBC påpeger, at udover at det er tal, vi skal forholde os til, så er frafald mv. også noget, der betyder noget for de studerende, det handler om. BBC foreslår, at det indskrives som en handling i handlingsplanen, at studienævnet beskriver hvilken type viden, der er nødvendig, for at analysere frafaldet og forslag til, hvordan man får denne viden.. BBC spørger desuden til, om man kan bruge de udmeldelsesårsager i STADS, som de studerende kan angive i forbindelse med udmeldelse. Der er enighed om, at det er godt, at der er kommet denne mulighed, men at det er et særdeles tyndt materiale, baseret på spørgsmål, der ikke er gensidigt udelukkende, og dermed ikke kan anvendes til ret meget. JE siger, at man skal huske på, at frafaldstal har vist sig at kunne føre til betinget akkreditering. De skal således tages alvorligt. LHR nævner, at målet må være at øge kandidatproduktionen og ikke blot øge optaget. Det er de rigtige der skal rekrutteres. KD fremfører et ønske om, at frafaldsanalysen deles op, så man kan skelne mellem, de der falder fra hurtigt, og de der først falder fra senere. Det er særligt vigtigt at sikre, at gruppen der falder fra senere i uddannelsen, er minimal. Side 3 af 1

4 JE spørger ind til, om man bør følge frafaldet nærmere efter 1. år på sundhedsteknologi. WJ fremfører, at man i stedet bør afdække hvad man mere overordnet vil og hvorfor, fremfor at fremføre det på dette møde og ende med at indføre uovervejede handlinger i handlingsplanen. LHR foreslår at iværksætte en handling, hvor man undersøger årsagerne til frafald nærmere. Det aftales, at det indskrives i handlingsplanen, at studienævnet ønsker mere (kvalitativ) viden om hvad der sker ved frafald, og at det i første omgang gøres ved at analysere på det materiale der allerede eksisterer, og desuden ved at trække på eksterne, hvis nødvendigt. LHR påpeger, at en kvalitativ viden måske kan være med til at afdække noget om, hvilke profiler man ikke skal satse på at rekruttere, og ikke blot hvem man skal forsøge at rekruttere. Også i relation til frafald er markedsføring vigtig, da det drejer sig om at rekruttere de rigtige. Punktet om revision af studieordninger fjernes fra handlingsplanen. Det indskrives i handlingsplanen, at studienævnet ønsker mere (kvalitativ) viden om hvad der sker ved frafald, og at det i første omgang gøres ved at analysere på det materiale, der allerede eksisterer, og desuden ved at trække på eksterne, hvis nødvendigt. Det indskrives desuden, at analysen af frafaldsårsager blandt andet skal være med til at målrette markedsføringsstrategien yderligere. 3) Handlingspunkt 4 Nøgletal for kvalitet. Effektivitet på bacheloruddannelsen. Der er enighed om, at punktet vedrørende revision af ST bachelor og ST kandidat studieordningerne. fjernes fra dette punkt. JE påpeger, at effektiviteten kun har været en smule under niveau et enkelt år. Han mener derfor, det er ok at skrive i handlingsplanen, at der ikke handles yderligere, da der ikke er noget særligt at handle på. JE siger, at det ville være hensigtsmæssigt med en overordnet sammenfatning af alle punkterne i handlingsplan, nøgletalsvurdering mv., hvor man laver en samlet vurdering af situationen fremfor kun at se på nøgletallene og handlingspunkterne isoleret. Punktet vedrørende studieordningsrevision fjernes fra dette punkt i handlingsplanen. 4) Handlingspunkt 5 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet. Svarprocenter i evalueringer på bacheloruddannelsen. 5) Handlingspunkt 6 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet. Valgfag for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen: De små årgange med 20 eller færre studerende har i flere sammenhænge været diskuteret med fokus på organiseringen af valgfri kurser. Udfordringen er, at holdene risikerer at blive meget små. Der er ikke taget højde for lavt optag i den eksisterende studieordning. Mål: Analyse af model for valgfag, der kan sikre kvaliteten af fag/kurser for kandidatuddannelsen, hvis optaget er lavt. 2. Handlingsplan for Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Side 4 af 1

5 1) Handlingspunkt 2 Nøgletal for kvalitet. Frafald. Mål: At nå fakultetets grænseværdi at frafaldet (norm tid + 1 år) er på 10 % eller under. BBC spørger, om de studerende på uddannelsen falder fra, fordi de får job, da de i forvejen har en uddannelse? PBE mener ikke, det er årsagen, men at det naturligvis er nemmere at vælge at stoppe, da de allerede har en uddannelse. LM foreslår, at man kan man overveje om introduktionen til universitetet kan forbedres og især sørge for at analysere på, om det nuværende introforløbet har den ønskede effekt. BBC spørger ind til, hvorfor punkt 3 vedrørende dimittendundersøgelser er nævnt i dette handlingspunkt. LM bekræfter, at punktet skal slettes fra handlingsplanen. Punktet vedrørende dimittendundersøgelser fjernes fra handlingsplanen. 2) Handlingspunkt 3 Nøgletal for kvalitet. Mål: At øge optaget på uddannelsen. Det er vigtigt at følge op på første punkt i dette handlingspunkt, vedrørende undersøgelse af hvilke type virksomheder de studerende får job i, da der ikke er klarhed over det. F.eks. er der mange, der ansættes offentligt, men det ser ud til, at stadigt flere måske ansættes i det private. LHR angiver, at han er enig i tanken om at bruge alumner aktivt. BBC påpeger, at der i referat fra SE mødet var en fin pointe omkring at bruge de studerende, der stadig er i uddannelsessystemet. BBC spørger desuden ind til, hvordan professionshøjskolerne bliver informeret om uddannelsen? Det er ikke klart, men de informeres indimellem. Dog er der usikkerhed om, hvorvidt det er som led i en aktiv strategi, eller om det primært sker, når professionshøjskolerne henvender sig. JE siger, ift. at identificere potentielle aftagere, at det er en følsom diskussion, hvor meget man pusher i virksomhederne. Nogle virksomheder ønsker det ikke, og det er vigtigt ikke at overskride den grænse. PBE svarer, at det netop er her alumnerne kan spille en rolle, fordi de har en tilknytning til uddannelsen, og derfor er imødekommende og gerne svarer på spørgsmål, når det er deres egen uddannelse der spørger. Vi skal således bruge vores egne i en målrettet netværksstrategi. Der skrives i handlingsplanen, at skolen udarbejder en handlingsplan for arbejdet med at øge optaget til uddannelsen. Det skrives i handlingsplanen, at skolen undersøger, om der skal laves en mere målrettet strategi ift. at opsøge professionshøjskolerne mhp. rekruttering. 3) Handlingspunkt 4 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet. Mål: at reducere antallet af studerende, der oplever udfordringer med matematik/statistik. Side 5 af 1

6 Det indsættes i handlingsplanen, at der fortsat arbejdes med alternative undervisningsmetoder, så det fremgår tydeligere, at arbejdet allerede pågår. 4) Handlingspunkt 5 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet. Mål: At flere studerende, oplever, at være informeret om erhvervsog karrieremuligheder. At skabe større viden om de AAU-centrale tilbud i forhold til jobsøgning, karrieremuligheder m.v. blandt de studerende. 3. Handlingsplan for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik (SI) 1) Handlingspunkt 2 Nøgletal for kvalitet. Mål: At øge optaget på uddannelsen. Foretage markedsundersøgelse og på baggrund af resultater igangsætte tiltag med sigte på at rekruttere flere studerende. BBC indleder med, at uddannelsen har det store problem, at der er meget få, der søger den, hvilket udover økonomi også kan være problematisk for det faglige miljø omkring uddannelsen og læringsmiljøet. BBC vil gerne have konkretiseret handlingsplanen, så der sættes et minimum for, hvor mange studerende der skal til for at denne uddannelse fagligt som økonomisk er rentabel. Det skal fremgå af informationsmaterialet at igangsætning er afhængig af søgningen ved ansøgningsfristen. BBC påpeger desuden, at der skal gøres en indsat for at rekruttere til uddannelsen i Der var på Selvevalueringsmødet nogle ideer, som man måske kan nå at handle på i JE har lavet en foreløbig beregning på at der skal omtrent studerende til, for at uddannelsen er rentabel. Der skal således ske noget drastisk. Lige nu er der kun 10. Samtidig er det en kompleks diskussion, da det også handler om, hvorvidt det godt må koste lidt ekstra at køre nogen uddannelser, for til gengæld at beholde bredden i vores uddannelsesportefølje. LHR er enig i, at det er et komplekst område som skal besluttes i fakultetsledelsen. JE konstaterer, at det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret, hvordan og hvornår man tager evt. nedlæggelse af uddannelser op. Der er eksempelvis mulighed for at nøjes med at køre en master hvert andet år. BBC spørger, om ikke Masterakademiet skal være en vigtig medspiller i dette? Fakultetets kommunikationsafdeling har ikke noget med markedsføring af masteruddannelser at gøre. Det indskrives i handlingsplanen, at skolen kontakter Masterakademiet med henblik på markedsføring af uddannelsen. 2) Handlingspunkt 3 Nøgletal for kvalitet. Mål: At nøgletal for masteruddannelser er inkluderet i Qlikview/studienævnsrapporter, så der registreres på lige fod med andre uddannelser. Undersøgelse af om nøgletal for masteruddannelser kan registreres på lige fod med andre uddannelser. LHR foreslår, at det ændres i handlingsplanen til, at det tilstræbes, at det kan besvares med de samme tal. PN/ BBC fortæller at skabelonen bliver diskuteret løbende, og at det ikke giver mening at anvende de samme tal for masteruddannelser, da masteruddannelser ikke skal redegøre for frafald, gennemførelse og effektivitet. Side 6 af 1

7 WJ fastholder, at hvis skole og studienævn skal svare på de samme spørgsmål for masteruddannelserne, så skal de også have det samme talgrundlag. JE ønsker at pege tilbage på hele kvalitetssikringssystemet og sige, at man må arbejde med, at de spørgsmål der stilles til masteren, må passe til de nøgletal man genererer! Det indsættes i handlingsplanen, at studienævnet fortsat vil tilstræbe, at de nøgletal der findes for masteruddannelser skal være dækkende til at kunne besvare de krævede spørgsmål for selvevaluering af masteruddannelser. 3) Handlingspunkt 4 Opbygning og forløb. Mål: At have en analyse af effekten af SO. 4) Handlingspunkt 5 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet. Evaluering: Der gennemføres i dag rutinemæssige semesterevalueringer, men der foretages ikke uddannelsesevalueringer. 4. Studienævnsrapport 2015 a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. Studienævnsrapport 2015 anledning til justering af handlingsplanerne? b. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2015 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering Uddannelser der ikke er under selvevaluering blev ikke diskuteret på dette møde, men behandles i stedet på et senere møde om årets studienævnsrapport. 5. Konklusion og videre proces Fakultetet sender referat til skole og øvrige deltagere. Skolen justerer handlingsplanen på pba. mødets konklusioner og fremsender den godkendte version til Fakultetet senest den dato, som Fakultetet fastsætter når referatet udsendes, hvorefter Fakultet påbegynder arbejdet med Dekanens uddannelsesberetning til Direktionen. 6. Evaluering af processen Der bliver spurgt ind til, hvor ansvaret ligger for at få revideret handlingsplanen og for at sikre, at der bliver fulgt op. LHR konkluderer, at skolelederen har ansvaret for at monitorere, at det bliver gjort, men ikke at udføre det. Han skal sikre at det gøres, men ikke gøre det. Side 7 af 1

8 WJ mener, at man skal være opmærksomme på, at selvom SN skulle lave benarbejdet ift. handlingsplanen, så er det vigtigt, at f.eks. instituttet kunne have været inde over, så det var blevet et fælles arbejde og ikke blot afspejler studienævnets tanker og arbejde. Fakultetet ønsker efterfølgende at tilføje, at det i proceduren for selvevaluering af uddannelser fremgår, at det færdige udkast til handlingsplan for studienævnets uddannelser skal drøftes med relevante institutledere, før det sendes til fakultetet sammen med studienævnets statusrapport vedr. nøgletallene. Ansvarsfordelingen fremgår således af proceduren. WJ siger, at hun kan være bange for, om det bliver lidt tilfældigt hvad man får grebet fat i med denne procedure. Man får ikke diskuteret, hvilke af disse emner der primært skal fokuseres på i f.eks I stedet ender man op med mange ting der skal fokuseres på, uden en overordnet strategi. LHR påpeger, at WJ som studienævnsformand, skal tage sig den frihed at finde et fokus ud fra deres virkelighed og handle strategisk. Side 8 af 1