SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I MEDIALOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 6.

Transkript

1 SELVEVALUERINGSMØDE FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I MEDIALOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 6. SEPTEMBER 2017

2 Deltagere Tobias Andersen, DTU, ekstern faglig ekspert Michael R. Schmidt, Moment A/S, ekstern aftagerrepræsentant Jakob Stoustrup, prodekan Sebastian Bue Rakov, specialkonsulent fra Fakultetskontoret Hans Jørgen Andersen, institutleder Michael Mullins, sektionsleder, København Claus B. Madsen, SN-formand Christina Kristensen, SN-næstformand, studerende, Aalborg Anne-Marie Rasmussen, SN-sekretær Michael Holte, lektor, Esbjerg Martin Kraus, lektor, Aalborg Hendrik Knoche, lektor, Aalborg Luis Emilio Bruni, lektor, København Evangelia Triantafyllou, post doc, København Aleksander Kähler, bachelorstuderende, Aalborg Johan Winther Kristensen, kandidatstuderende, Aalborg Elina Zukova, kandidatstuderende, Esbjerg Louise Skjoldborg Lessel, bachelorstuderende, København Alexander Kure Risvang, kandidatstuderende, København Uffe Kjærulff, studieleder, SICT Diana P. Frank, fuldmægtig, SICT (referent)

3 Dagsorden formiddag (bacheloruddannelserne A+K) 1. Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant) 2. Kort præsentation af skolen og uddannelserne 3. Præsentation ved ekstern faglig ekspert 4. Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten (herunder evt. justering af dagsorden på baggrund af input fra eksterne eksperter) 5. Diskussion af bacheloruddannelserne og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Samlet overordnet vurdering af hver uddannelse

4 Dagsorden eftermiddag (kandidatuddannelserne A+K+E) 1. Præsentation ved ekstern faglig ekspert 2. Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten (herunder evt. justering af dagsorden på baggrund af input fra eksterne eksperter) 3. Diskussion af kandidatuddannelserne og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Samlet overordnet vurdering af hver uddannelse 4. Afslutning af mødet

5 Mødets baggrund og formål Systematisk indsamling af eksisterende viden og skabelse af ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans Selvevaluering skal sikre et solidt grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne Selvevalueringsrapporterne skal udgøre grundlaget for selvevalueringsmøder om de enkelte uddannelser, hvor uddannelsernes interessenter drøfter uddannelsernes styrker og svagheder Selvevalueringsrapporter og -møder skal dermed danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner vedrørende videreudvikling af de enkelte uddannelser Selvevaluering gennemføres som en 3-årig rullende proces med deltagelse af eksterne aftagere og eksperter (se næste slide)

6 Selvevalueringsprocessen År 1: Selvevaluerings -rapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Nøgletal for relevans Ledighedstal Dialog med dimittender Input fra bl.a. dimittendundersøgelse År 3 Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2 Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Input fra aftagerpaneler og andre aftagere

7 Rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant Bidrage til refleksioner over uddannelsernes kvalitet og undervisningen Vurdere styrker og svagheder ved uddannelserne, bidrage med nye vinkler og input Komme med bud på, hvordan uddannelsernes indhold, mål og tilrettelæggelse kan udvikles

8 Præsentation af Aalborg Universitet og Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Aalborg Universitet Officielt indviet i 1974 Aalborg Universitet er et bredt universitet med 5 fakulteter; Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design Ca studerende er indskrevet på Aalborg Universitet Af disse er omkring 15 % internationale studerende Aalborg Universitet har 3 campusser: Aalborg (hovedcampus, ca studerende) Aalborg Esbjerg (ca. 600 studerende) København (ca studerende) København Esbjerg

9 Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi (SICT)

10 Studienævn - 3 studienævn under Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Studienævn for Datalogi 5 bacheloruddannelser, 1 masteruddannelse, 5 kandidatuddannelser Ca studerende i Aalborg Studienævn for Elektronik og IT 5 bacheloruddannelser, 2 professionsbacheloruddannelser, 1 masteruddannelse, 7 kandidatuddannelser Ca. 690 studerende i Aalborg og København Studienævn for Medieteknologi (se nærmere næste slide) 3 bacheloruddannelser, 7 kandidatuddannelser Ca. 960 studerende i Aalborg, København og Esbjerg

11 Studienævn for Medieteknologi - Uddannelserne (campus og bestand 1. marts 2017) Bachelor i medialogi (AAL, KBH, 255) Kandidat i medialogi (AAL, 50 + KBH, 86 + ESB, 9) Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi* (KBH, 129) Kandidat i service system design (KBH, 73) Kandidat i lysdesign (KBH, 54) Kandidat i lyd- og musikteknologi (AAL, 11 + KBH, 37) *Uddannelsen overflyttes til studienævn for Elektronik og IT pr. 1. september 2017

12 Bacheloruddannelserne i medialogi (Aal + Kbh) Profil: Bred it-uddannelse med stort indhold af programmeringsfag, men som også giver de studerende kompetencer i brugercentreret design af interaktive systemer, som anvender digitale medier (lyd, video, grafik) Historie: Startede i 2001 i Esbjerg, sidenhen i Kbh. og fra 2006 også i Aalborg Første kandidater færdige i 2006 Lukkede for optag i Esbjerg fra og med 2015 (sidste bachelorer i 2017) Positiv akkreditering i 2017 (efter genansøgning i 2016) Afsætning: Kandidatuddannelserne i medialogi og andre AAUkandidatuddannelser samt kandidatuddannelser på andre universiteter (primært DTU og ITU)

13 Præsentation ved ekstern faglig ekspert (Tobias Andersen)

14 Forbedringspotentialer / opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelserne i medialogi Aalborg København Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1Frafaldet på uddannelsen er højt (s. 21, 23, 32-33) x x 2Studietiden er for lang for en del studerende (s. 23, 37-38) x 3Studietiden er inden for normeret tid plus 1 år for langt hovedparten af de studerende, men den er for lang for en lille minoritet af de studerende (s. 21, 37) x 4Effektiviteten er for lav (s , 41) x 5Effektiviteten er lidt for lav, men er steget de senere år (s , 40) x 6 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb 7Behov for skærpet adgangskrav til uddannelsen (s , 32-33, 37-38, 40-41, 43, 50, 52-53) x x 8 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 9Der skal fastholdes fokus på at sikre, at uddannelsens dimittender har de programmeringskompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet (s , 17-19, 52, 72, 77-78) x x 10Relativt lavt fremmøde til undervisningsaktiviteter (jf. punkter vedrørende studietid og studieeffektivitet) (s ) x x 11Udfordringer med tilstrækkelig adgang til laboratoriefaciliteter i spidsbelastningsperioder (s ) x x 12I forbindelse med næste studieordningsrevision bør der tænkes i restrukturering af undervisningsforløbene for at lette presset på arealanvendelsen (s ) x x 13 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø 14Nøgletal indikerer behov for skærpet opmærksomhed (s. 16, 24, 64-65) x 15 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 16Intet at bemærke Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 17Relativt lav overgangsfrekvens fra bachelor- til kandidatuddannelsen (s. 31, 68-71) x x 18 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender 19Intet at bemærke Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 20Intet at bemærke 50 min. 10 min. 30 min. 10 min. 10 min. 10 min. 5 min. 5 min. Sidetal markeret med fed er henvisninger til tabeller, øvrige sidetal er henvisninger til redegørelser Samlet overordnet vurdering 2 * 10 min.

15 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

16 A+K: Frafaldet på uddannelsen er højt (s. 21, 23, 32-33) Aal Kbh Grænseværdi: 20 % Grænseværdi: 33 % Grænseværdi: 20 % Grænseværdi: 33 % Eksisterende viden om årsager: Mismatch mellem indhold og forventninger Signifikant større frafald blandt studerende med B-niv. i mat. og lave mat.-karakterer Udpluk af allerede igangsatte tiltag i 2015/2016: Læringsjournaler, individuelle konsultationer, vejledning, etc. på 1. semester Samarbejde med UNESCO-centret om analyser og tiltag Informationsmateriale for potentielle og eksisterende studerende Analyse og efterfølgende beslutning om skærpet adgangskrav ( 7 i mat.) Studiecaféer Ekstra hjælpelærere

17 K: Studietiden er for lang for en del studerende (s. 23, 37-38) Grænseværdi: 4 mdr. Grænseværdi: 60 % 75 af 87 (86 %) færdiggjorde i 2015/16 75 uddannelsen på 4 år Adgangsbegrænsning (fra 2014) og skærpelse af adgangskrav (fra 2020) vil formodentlig øge effektiviteten og reducere studietiden Anbefalinger: Årsagerne til forlænget tid for de resterende skal klarlægges

18 A: Effektiviteten er lidt for lav, men er steget (s , 40) K: Effektiviteten er for lav (s , 41) Grænseværdi: 0,80 Analyse A: For 151 ( 0,9 STÅ) på 15/16-årgangen var effektiviteten 1,02 A: For de resterende 101 (< 0,9 STÅ) var effektiviteten kun 0,45 43 var frafaldet, 25 var kursister, 33 var regulære studerende K: For 168 ( 0,9 STÅ) på 15/16-årgangen var effektiviteten 1,01 K: For de resterende 136 (< 0,9 STÅ) var effektiviteten kun 0,41 50 var frafaldet, 56 var kursister, 30 var regulære studerende Tiltag Skemalagt øvelsestid og arbejde med afleveringsopgaver Ekstra hjælpelærere i svære kurser Ugentligt studiecafé Skemalagt Q&A sessions for dumpede studerende i svære kurser Peer-review i flere bachelorkurser for at understøtte indlæring og evne til refleksion

19 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

20 A+K: Behov for skærpet adgangskrav til uddannelsen (s , 32-33, 37-38, 40-41, 43, 50, 52-53) Mindst karakteren 7 i matematik for studerende med B-niveau i matematik fra og med optaget i 2020 Studerende med A-niveau i matematik skal have bestået matematik Analyse af studerende optaget i : Skærpelsen ville have betydet et fald i frafaldet for studerende med B- niveau i matematik med ca. 10 procentpoint Det forventede reducerede frafald vil indirekte betyde, at studietiden og studieeffektiviteten tilsvarende forbedres

21 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

22 A+K: Fasthold fokus på at sikre programmeringskompetencer (s , 17-19, 52, 72, 77-78) Afgørende kompetence for succes på arbejdsmarkedet aftagere gentager (igen og igen), at programmeringskompetencer er helt centrale Tiltag: Forhøjet hjælpelærerbemanding i alle programmeringskurser Obligatoriske, individuelle afleveringer for at kvalificere sig til eksamen Introduktion til versionsstyringsværktøjer, så alle i gruppen kan arbejde på det samme softwareprojekt Peer-review anvendes systematisk på 1. semester (Introduction to Programming) Valgfag på kandidatniveau gjort obligatorisk Studienævn presser på for at få evaluering af programmeringsarbejde til at fylde mere ved projektvejledning og projekteksamen Studienævnet arbejder med, hvorledes det via studieordning kan sikres, at alle kommer med på vognen

23 A+K: Relativt lavt fremmøde til undervisningsaktiviteter (s ) Jævnligt feedback fra underviserne om lavt fremmøde ved forelæsninger senere i semesteret Tydeligt at nogle studerende prioriterer deres projekter og gemmer indsatsen i kurserne til eksamensperioden Vigtigt at styrke bådene mellem kurser og projekter, så de studerende oplever sammenhæng mellem disse Anbefaling:

24 A+K: Udfordringer med tilstrækkelig adgang til laboratoriefaciliteter i spidsbelastningsperioder (s ) Områder som VR kan være pladskrævende og udstyrstungt, og der er udfordringer med at have passende faciliteter til at klare interesse-presset fra de studerende Udviklingen med billigere, bedre og mindre udstyr hjælper, men op imod projektaflevering kan det være problematisk at få tilstrækkelig adgang til laboratoriefaciliteter Anbefaling: Problematikken følges nøje og ekstra ressourcer allokeres om nødvendigt

25 A+K: I forbindelse med næste studieordningsrevision bør der tænkes i restrukturering af undervisningsforløbene for at lette presset på arealanvendelsen (s ) De åbne læringsmiljøer i både København og Aalborg er ikke utvetydigt populære blandt de studerende, om end de studerende fortsat i væsentligt omfang benytter sig af deres gruppeområde i det daglige Der arbejdes med at undersøge, hvorledes enkelte semestre kan skrues anderledes sammen for at lette presset på de rådige kvadratmetre, således at alle kan opleve, at de får mere plads Det er specielt forårssemestrene, hvor trængslen er størst Anbefaling:

26 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø

27 K: Nøgletal indikerer behov for skærpet opmærksomhed (s. 16, 24, 64-65) Grænseværdi: 7,0 Grænseværdi: < 27,0 Grænseværdi: < 8,0 Forklaring: Der har været anvendt forholdsvis mange DVIP i form af ekstra hjælpelærere i forbindelse med tiltag for at mindske frafaldet

28 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

29 Intet at bemærke?

30 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

31 A+K: Relativt lav overgangsfrekvens fra bachelor- til kandidatuddannelsen (s. 31, 68-71) Aalborg: I alt til AAU-kand.: 85 % (52 % til MED) København: I alt til AAU-kand.: 56 % (37 % til MED) Tiltag: A+K: Orientering om kandidatuddannelsen på 5. semester A+K: I foråret 2017 også på 6. semester for at øge overgangsfrekvensen A: Eksperiment med gæsteforelæsninger af medialoger i job om deres karriereforløb studerende har taget godt imod initiativet A+K: Udarbejdelse af katalog med gode historier med beskrivelser og videoer af succesfulde projekter på både bachelor- og kandidatniveau, hvor der har været et stærkt og frugtbart samarbejde eksterne parter

32 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

33 Intet at bemærke?

34 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

35 Intet at bemærke?

36 Samlet overordnet vurdering af bacheloruddannelsen i medialogi i Aalborg Nøgletal frafaldet er højt studietiden er for lang for en lille del af de studerende effektiviteten er lidt for lav, men dog stigende de senere år en række initiativer igangsat i 2015 for at bedre nøgletallene mindst 7 i matematik fra og med 2020 Fastholdelse af fokus på at sikre gode programmeringskompetencer Uddannelsen matcher nuværende og fremtidige behov for højtuddannede inden for itområdet Strategisk er der behov for fortsat fokus på at øge fastholdelse af de studerende at reducere studietiden for en lille gruppe af de studerende at forbedre de studerendes studieeffektivitet at øge overgangsfrekvensen til kandidatuddannelsen

37 Samlet overordnet vurdering af bacheloruddannelsen i medialogi i København Nøgletal frafaldet er højt studietiden er for lang for en del af de studerende effektiviteten er for lav en række initiativer igangsat i 2015 for at bedre nøgletallene mindst 7 i matematik fra og med 2020 Fastholdelse af fokus på at sikre gode programmeringskompetencer Uddannelsen matcher nuværende og fremtidige behov for højtuddannede inden for itområdet Strategisk er der behov for fortsat fokus på at øge fastholdelse af de studerende at reducere studietiden for en mindre gruppe af de studerende at forbedre de studerendes studieeffektivitet at øge overgangsfrekvensen til kandidatuddannelsen

38 FROKOST

39 Kandidatuddannelserne i medialogi Aalborg København Esbjerg

40 Præsentation ved ekstern faglig ekspert (Tobias Andersen)

41 Forbedringspotentialer / opmærksomhedspunkter for kandidatuddannelserne i medialogi Aalborg København Esbjerg Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1Frafaldet på uddannelsen er højt (s. 27, 29, 34-36) x x 2Frafaldet på uddannelsens sidste år er højt, men klart faldende (s. 25, 33-34) x 3Studietiden er for lang (s. 27, 29, 38-40) x x 4Studietiden var for lang for dimittendårgang 2015/16 (s. 25, 38) x 5Effektiviteten er for lav (s. 28, 42) x 6 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb 7Justering af kompetenceprofilen, sa denne bringes i overensstemmelse med modulernes læringsmål (s. 50) x x x 8 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 9Intet at bemærke Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø 10Intet at bemærke Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 11Intet at bemærke Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 12Dimittenderne kommer ikke hurtigt nok i beskæftigelse (s. 26, 28, 71-73) x x x 13 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender 14Intet at bemærke Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 15Intet at bemærke 40 min. 10 min. 5 min. 5 min. 5 min. 15 min. 5 min. 5 min. Sidetal markeret med fed er henvisninger til tabeller, øvrige sidetal er henvisninger til redegørelser Samlet overordnet vurdering 3 * 10 min.

42 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

43 K+E: Frafaldet på uddannelsen er højt (s. 27, 29, 34-36) Kbh Esb Grænseværdi: 10 % Grænseværdi: 13 % Grænseværdi: 10 % Grænseværdi: 13 % 18 af 89 optagne frafaldt (20 %) i årene af de 18 optjente ingen STÅ (ikke reelt studieaktive) Formodentlig kun 5 reelt frafaldne (5,6 %) 8 af de 11 frafaldne optaget i 2013 optjente ingen STÅ Formodentlig kun 3 reelt frafaldne (12 %) Yderligere analyse i rapporten bl.a. vedr. fordeling på karakterer, bachelorbaggrund og nationalitet 6 af 46 optagne i 2016 frafaldet (13 %) SN har igangsat analyse 4 af 27 optagne frafaldt (15 %) i årene af de 4 optjente ingen STÅ (ikke reelt studieaktive) Formodentlig kun 2 reelt frafaldne (7,4 %) 1 af 2 frafaldne i 2013 optjente ingen STÅ Formodentlig kun 1 reelt frafalden (16,7 %)

44 A: Frafaldet på uddannelsens sidste år er højt, men klart faldende (s. 25, 33-34) Frafaldreducerende tiltag (gælder også Kbh og Esb): Teoretisk tungt kursus (Multivariate Statistics and Pattern Recognition) justeret til bedre at understøtte udbud af projekter Skærpelse af regler for indskrivning på uddannelsen via dispensation 22 af 23 studerende optaget i 2016 er fortsat aktive (frafald < 5 %)

45 K+E: Studietiden er for lang (s. 27, 29, 38-40) Kbh Esb Grænseværdi: 1,5 mdr. Grænseværdi: 80 % Grænseværdi: 1,5 mdr. Grænseværdi: 80 % 16 af 22 dimittender (73 %) fra 2015/2016 blev færdige inden for normeret studietid plus 3 mdr. de resterende 6 overskred i gns. med 12,9 mdr. 2 tegner sig for 60 % af overskridelsen intet systematisk i årsagerne til forsinkelserne For årgang 2013 skyldes den lave gennemførselsandel, at 2 af de 6 startede studerende faldt fra inden for normeret tid + 1 år, mens de øvrige 4 gennemførte

46 A: Studietiden var for lang for dimittendårgang 2015/16 (s. 25, 38) Grænseværdi: 1,5 mdr. Grænseværdi: 80 % 19 af 22 dimittender (86 %) fra 2015/2016 blev færdige inden for normeret studietid plus 3 mdr. De resterende 3 overskred i gns. med 22,8 mdr. Da overskridelsen skyldes blot 3 studerendes forsinkelse, og da der for de foregående år ikke var en høj overskridelse, vurderes der ikke at være generelle udfordringer med lang studietid

47 K: Effektiviteten er for lav (s. 28, 42) En analyse for studieåret 2015/2016 viser at: 38 af de 61 studerende optjente mindst 0,9 STÅ og havde en effektivitet på 1,00 De resterende 23 studerende kan inddeles i følgende grupper: 6 dimitterede med forsinkelse i 2015/2016, heraf blev 3 alene i 2015/2016 noteret for beståede kurser, som de manglede for at færdiggøre deres uddannelse 10 bestod så få aktiviteter, at de potentielt kan være frafaldet 5 betragtes som "kursister" (opsamler ikke beståede aktiviteter) 2 studerende, som af øvrige årsager har bestået færre end 0,9 STÅ Studienævnet vil iværksætte handlinger til analyse og imødegåelse af den for lave studieeffektivitet, herunder undersøge om der er sammenfaldende årsager

48 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

49 A+K+E: Justering af kompetenceprofilen, så denne bringes i overensstemmelse med modulernes læringsmål (s. 50) Der er kursusmoduler i studieordningen, som ikke findes tilstrækkeligt funderet i kompetenceprofilen. Det drejer sig om: MED7: Advanced A/V Production (valgfag) MED7: Prototyping and Fabrication (valgfag) MED7: User Experience Design (valgfag) MED8: Narratives in Digital Cultures (valgfag) MED8: Algorithms, Data Structures and Software Engineering for Media Technology (obligatorisk) Fire ud af fem af disse er dog valgfag, som det kan være en udfordring at blive afspejlet i uddannelsens kompetenceprofil Alle fire valgfag bidrager dog med kompetencer, som er relevante for uddannelsen som et hele Det ene kursus, som ikke er et valgfag, har tidligere været et valgfag Studienævnet er i gang med at foretage en grundig revision af kandidatstudieordningen

50 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

51 Intet at bemærke?

52 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø

53 Intet at bemærke?

54 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

55 Intet at bemærke?

56 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

57 A+K+E: Dimittenderne kommer ikke hurtigt nok i beskæftigelse (s. 26, 28, 71-73) Aal Kbh Esb Grænseværdi: 18 % Grænseværdi: 18 % Hovedårsager vurderes at være: Mangelfuldt kendskab til uddannelsen og kandidaternes kompetencer. Kandidaterne formår ikke at italesætte egne kompetencer og relevansen af disse for arbejdsmarkedet Studerendes mangelfulde kendskab til arbejdsmarkedet Potentielt mangelfulde programmeringskompetencer Grænseværdi: 18 % Strategiske mål: Styrke viden blandt potentielle aftagere om kompetenceprofilen Styrke bevidsthed hos studerende om egne kompetencer Opnåelse af viden om god jobsøgningsadfærd Styrke studerendes forståelse af typiske jobs Sikring af solide programmeringskompetencer

58 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

59 Intet at bemærke?

60 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

61 Intet at bemærke?

62 Samlet overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i medialogi i Aalborg Nøgletal frafaldet er for højt på 2. studieår Træg overgang til arbejdsmarkedet Uddannelsen matcher nuværende og fremtidige behov for højtuddannede inden for it-området Strategisk er der behov for fokus på at øge fastholdelsen af de studerende på 2. studieår at identificere årsagerne til overskridelse af studietiden for årgang 15/16 samt undgå en gentagelse at justere uddannelsens kompetenceprofil, så den matcher modulerne at fastholde arbejdet med at forbedre dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet

63 Samlet overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i medialogi i København Nøgletal frafaldet er for højt (både efter 1. studieår og efter normeret tid + 1 år) studietiden er for lang effektiviteten er for lav Træg overgang til arbejdsmarkedet Uddannelsen matcher nuværende og fremtidige behov for højtuddannede inden for itområdet Strategisk er der behov for fokus på at øge fastholdelsen af de studerende at identificere årsagerne til overskridelse af studietiden og iværksætte handlinger til reduktion af studietiden at identificere årsagerne til den lave effektivitet og iværksætte handlinger til øgning af effektiviteten at justere uddannelsens kompetenceprofil, så den matcher modulerne at fastholde arbejdet med at forbedre dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet

64 Samlet overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i medialogi i Esbjerg Nøgletal frafaldet er for højt studietiden er for lang pga. frafaldet Træg overgang til arbejdsmarkedet Uddannelsen matcher nuværende og fremtidige behov for højtuddannede inden for it-området Strategisk er der behov for fokus på at øge fastholdelsen af de studerende at identificere årsagerne til overskridelse af studietiden og iværksætte handlinger til reduktion af studietiden at justere uddannelsens kompetenceprofil, så den matcher modulerne at fastholde arbejdet med at forbedre dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet

65 Afrunding /evaluering af mødet Evaluering af selvevalueringsprocessen og -mødet Rapporterne Omfang Struktur Indhold (fx detaljeringsgrad) Konklusioner Mødet Dagsorden / form Struktur Deltagere Længde Selvevalueringsprocessen Cyklussens faser, længde, elementer mm. Andet