BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt. Det handler om muligheden for at leve et godt og meningsfuldt liv med høj livskvalitet om at kunne udnytte egne potentialer. Udover at sundhed og trivsel er en kvalitet i sig selv, er der særligt gode grunde til at fokusere på sundhed og trivsel hos børn og unge. Sundhed og trivsel understøtter nemlig læring, ligesom sundhedsfremme og forebyggelse i de unge år er en god investering både for den enkelte og for samfundet, idet sundhedsproblemer i barndommen ofte fortsætter i voksenlivet. I 2006 fremhævede Sundhedsstyrelsen således i en større analyse bl.a. faktorer som lav uddannelse, rygning, fysisk inaktivitet, alkohol, overvægt og psykisk arbejdsbelastning som risikofaktorer, der bl.a. medfører alt for mange for tidlige dødsfald og betydelige produktionstabsomkostninger. I Børn og Unge indgår sundhed og trivsel som 1 af 4 sidestillede effektmål, der tilsammen beskriver kvalitet på børne- og ungeområdet. EFFEKTMÅL FOR SUNDHED OG TRIVSEL DELMÅL: TRIVSEL DELMÅL: SUNDHED Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Børn og unge udvikler sunde vaner Arbejdet med sundhed og trivsel i Børn og Unge foregår med udgangspunkt i Aarhus Kommunes sundhedspolitik, børn og unge-politikken, Sundhedsloven, samt sektorlovgivning for dagtilbud, skole og fritidstilbud, og implementeres inden for rammerne af forebyggelsesstrategien og det nævnte effektmål for sundhed og trivsel. Der udarbejdes pt. ny sundhedspolitik. Børn og Unges indsats ift. sundhed og trivsel kan med hjælp fra forebyggelsestrekanten beskrives som værende funderet i det grønne område, dvs. Børn og Unge yder primært generelle forebyggende indsatser, der retter sig mod alle børn og unge. De generelle indsatser vil typisk bestå i at fremme sundhed og trivsel generelt, så børn og unge forbliver sunde og trives for dermed at forebygge, at sundhedsmæssige og sociale problemer opstår. Figur 1 viser et udsnit af forebyggelsestrekanten, der bl.a. symboliserer, at ambitionen ift. børn og unge er at styrke de beskyttende faktorer (som fx uddannelse og trivsel) og medvirke til at reducere risikoadfærd (som fx rygning, alkohol, usunde vaner m.v.). FIGUR 1 INDIKATORER PÅ RISIKOADFÆRD BESKYTTENDE FAKTORER Uddannelse Trivsel Forældreinvolvering Venskaber RISIKOFAKTORER Social ulighed Faglige vanskeligheder Mistrivsel Stress GENEREL SPECIFIK INDIVID TOBAK ALKOHOL KOST MOTION FRAVÆR MOBNING KRIMINALITET De der kan selv De der har brug for hjælp Særlig indsats 2

1. HVILKE UDFORDRINGER STÅR VI OVERFOR? Data fra lokale og nationale undersøgelser peger på en række centrale udfordringer ift. sundhed og trivsel hos børn og unge: 1 2 VI HAR ULIGHED I SUNDHED Der er tendens til samvarians mellem risikoadfærd på en række indikatorer ift. sundhed og trivsel, dvs. at sandsynligheden for at et barn eller en ung, der har en høj risikoadfærd på en indikator også vil have det på andre indikatorer, ligesom der umiddelbart findes tendens til ophobning af risikoadfærd hos en gruppe af unge, særligt piger. De 4 næstnævnte udfordringer skal ses med denne grundlæggende samvarians in mente: VI HAR UNGE, DER MISTRIVES Der er generelt faldende trivsel fra indskolingen over resten af skoleforløbet og særligt pigerne fra 6.-9. klassetrin oplever et betydeligt fald i trivslen. 3 VI HAR BØRN OG UNGE, DER ER INAKTIVE Kun ca. halvdelen af skolebørn i Aarhus dyrker sport eller motion i fire timer eller mere om ugen udenfor skoletid. 4 VI HAR BØRN OG UNGE MED USUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER Ca. 16 % af de aarhusianske skolebørn i udskolingen springer morgenmaden over, mens nationale tal fremhæver, at kun halvdelen af skoleeleverne følger kostanvisningerne. 5 VI HAR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE Der er fortsat ca. 15-17 % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen, der er overvægtige. 6 MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSEDE INDSATSER I Aarhus er vi udfordrede på, at vi på visse områder for nuværende ved for lidt og samtidig har begrænsede indsatser, hvis vi med udgangspunkt i det politisk vedtagne effektmål om sundhed og trivsel vil skabe den ønskede kvalitet for vores børn og unge. 7 FORÆLDRESAMARBEJDE Vi har behov for i øget grad at positionere forældrene i en mere samskabende rolle ift. at øge børn og unges sundhed og trivsel. 3

2. UDFORDRINGERNE FOLDET UD Data viser generelt, at langt de fleste børn og unge i Aarhus trives, ligesom udviklingen ift. risikoadfærd som eksempelvis rygning og alkohol har været meget positiv de seneste 5 år, jf. eksempelvis at andelen af daglige rygere i 9.klasse for drenge er faldet fra 9,2 % i 2009 til 4,6 % i 2013. De tilsvarende tal for piger er fra 9,2 % til 2,8 %. På samme vis er andelen af drenge i 9.klasse, der har været fulde mere end 10 gange faldet fra 22,9 % i 2009 til 12,2 % i 2013. De tilsvarende tal for pigerne er fra 21,7 % til 8,1 %. Som beskrevet er der samtidig en række udfordringer ift. sundhed og trivsel blandt børn og unge. Disse gennemgås i det følgende. AD 1 - ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed findes, når bestemte grupper af børn og unge oplever en uhensigtsmæssig ophobning af risikoadfærd når man fx både er inaktiv, ryger, drikker alkohol osv. Det er ikke for nuværende muligt at samkøre data fra fx Forældretilfredshedsundersøgelsen, Store Trivselsdag og sundhedsplejerskejournaler. Det betyder, at der ikke statistisk kan undersøges sammenhænge mellem fx overvægt, mistrivsel, elevfravær m.v. En umiddelbar analyse af ulighed i sundhed blandt børn og unge i Aarhus må på nuværende tidspunkt således tage udgangspunkt i data fra Store Trivselsdag. Data herfra giver først og fremmest mulighed for at undersøge sammenhængen mellem forskellige former risikoadfærd for de unge, idet der i data fra Store Trivselsdag er flere indikatorer på risikoadfærd i udskolingen end i det tidligere skoleforløb. Fra Store Trivselsdag er der udvalgt 6 indikatorer på risikoadfærd på 9.klassetrin: Mobning, smerter, manglende morgenmad, manglende motion, rygning og alkohol. For indikatorerne for risikoadfærd er valgt de nuværende tærskler i Børn og Unges regnskab. Disse tærskler varierer meget på tværs af indikatorerne, hvorfor der må tages et vist forbehold for analysens resultater. Data tyder på en positiv samvarians mellem alle 6 indikatorer for risikoadfærd. Det skal forstås sådan, at der grundlæggende er en større sammenhæng for at udvise risikoadfærd på én bestemt indikator, hvis man også udviser risikoadfærd på en af de andre indikatorer. 4

Figur 2 viser i forlængelse heraf ophobningen af risikoadfærd i 9.klasse, dvs. hvor stor en andel af eleverne i 9.klasse, der udviser risikoadfærd på hhv. ingen, 1, 2 osv. indikatorer. Den største andel af eleverne, 38,4 %, udviser i den forbindelse risikoadfærd på én indikator, mens 30 % ikke udviser risikoadfærd overhovedet. I den anden ende er der ca. 9,4 % af eleverne i 9.klasse, der udviser risikoadfærd på 3 eller flere indikatorer. I denne gruppe er der således tale om en ophobning af risikoadfærd, der kan betragtes som en belastning for den enkelte. Det er en selvstændig pointe, at pigerne i 9.klasse udviser mere risikoadfærd end drengene. Andelen af piger med risikoadfærd på 3 eller flere indikatorer er således 10,9 % mod 7,9 % hos drengene. FIGUR 2 RISIKOADFÆRD 9. KLASSE 100% 90% 80% 70% Andel elever 60% 50% 40% 38,4% 30% 30,0% 20% 22,3% 10% 0% 6,8% 1,9% 0,5% 0,2% Ingen 1 2 3 4 5 6 Antal risikofaktorer 5

AD 2 - UNGE, DER MISTRIVES Den generelle forældretilfredshed er meget høj, idet 87 % af forældrene til børn og unge i de aarhusianske dagtilbud, skole- og FU-tilbud, angiver at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i hhv. dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet. Det er dog en tendens, at forældrenes tilfredshed er højest i dagtilbuddene, mens den langsomt falder gennem skoleforløbet, jf. figur 3. Ser vi på børnene og de unges selvoplevede trivsel, understøttes billedet af, at trivslen er faldende fra indskolingen over mellemtrinnet og til udskolingen. Eksempelvis falder andelen, der trives fra 2.klasse til 8.klasse med ca. 6 procentpoint for begge køn (ikke vist). Figur 4 viser selvoplevet trivsel 4.-9.klasse, og her fremgår det, at andelen af piger, der trives, umiddelbart er støt faldende fra 6.-9.klassetrin (fra 94,5 % til FIGUR 3 FORÆLDRETILFREDSHED MED TRIVSEL 0-6 ÅR OG 0.-9. KLASSE 100% 90% 93,3% 91,7% 87,4% 87,2% 85,4% 83,4% 81,9% 83,4% 83,0% 83,3% 86,0% Andel forældre, der er tilfreds eller meget tilfreds med barnets trivsel i dagtilbuddet/skolen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91,9% 88,7% 84,4% 83,6% 82,8% 81,6% 81,7% 83,3% 82,3% 83,5% 81,3% 0-6 år 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Alder/klassetrin Drenge Piger 6

90,5 %), mens andelen af drenge, der trives, bevæger sig op og ned mellem 93 % og 90,9 %. Data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 gør det muligt at se nærmere på trivslen blandt de unge i alderen 11-15 år i et nationalt perspektiv. I Skolebørnsundersøgelsen måles på 8 udvalgte symptomer for mistrivsel, der er almindelige på 5.-9. klassetrin, men som kan være en belastning for den enkelte, hvis de opleves hyppigt og/eller der opleves kombinationen af mange symptomer samtidigt. I undersøgelsen svarer eleverne på, hvor ofte de inden for de seneste 6 måneder har haft hovedpine, haft mavepine, haft ondt i ryggen, været ked af det, været irritabel eller i dårligt humør, været nervøs, har haft svært ved at falde i søvn og været svimmel. Svarkategorierne er næsten hver dag / mere end en gang om ugen / næsten hver uge / næsten hver måned / sjældent eller aldrig. FIGUR 4 TRIVSEL 4.-9. KLASSE 100% 95,5% 94,1% 94,5% 93,0% 91,9% 92,7% Andel elever, der synes virkelig godt eller nogenlunde godt om skolen for øjeblikket 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92,4% 93,0% 92,6% 91,9% 90,9% 90,5% 4 5 6 7 8 9 Klassetrin Drenge Piger 7

Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser en systematisk forskel i symptombelastningen mellem piger og drenge. Hvor der således er lige mange drenge og piger, der oplever at have ondt i ryggen, oplever pigerne en større belastning end drengene hvad angår alle de resterende 7 symptomer fx i forhold til at være ked af det, jf. figur 5, der viser procent som er ked af det mindst 1 gang ugentligt (Skolebørnsundersøgelsen 2010). Af figur 5 fremgår det, at hvor hhv. 29 % og 26 % af pigerne i hhv. 7. og 9.klasse mindst 1 gang ugentligt er kede af det, er de tilsvarende til for drengene 10 % og 9 %, dvs. 17-19 procentpoint lavere. Det er ikke for nuværende muligt at lave yderligere sammenligninger af nationale og lokale tal, der kan underbygge en eventuel overensstemmelse mellem lokale og nationale tendenser yderligere. FIGUR 5 KED AF DET MINDST 1 GANG UGENTLIGT 100% 90% 80% Andel elever som er ked af det mindst 1 gang ugentligt 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 29,0% 26,0% 26,0% 15,0% 10,0% 9,0% 11-årige 13-årige 15-årige Skolebørnsundersøgelsen 2010 Drenge Piger 8

AD 3 - BØRN OG UNGE, DER ER INAKTIVE Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst, og er gavnligt for kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, balance, trivsel, læring m.v. Sundhedsstyrelsen anbefaler således fysisk aktivitet mindst 1 time om dagen og vel at mærke fysisk aktivitet som ligger ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter, og som er af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed. Lokalt findes ikke systematisk indsamlet data på bevægelse på 0-6 års området. Den primære datakilde er således Store Trivselsdag, der ift. bevægelse først og fremmest fokuserer på elever på mellemtrinnet og udskolingen. Data fra Store Trivselsdag 2013 viser, at samlet set kun ca. halvdelen af eleverne fra 4.-9.klasse i Aarhus dyrker sport eller motion i mindst fire timer om ugen udenfor skoletid, jf. figur 6. Af figur 6 fremgår det også, at drengene generelt er mere aktive end pigerne. Data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 fremhæver identiske tendenser på nationalt niveau: Ca. halvdelen af skolebørnene dyrker mere end 4 timers motion om ugen, og drengene er systematisk mere aktive end pigerne. Samtidig peger undersøgelsen med et bredere batteri af spørgsmål desuden på, at det særligt er de unge drenge, der laver stillesiddende aktiviteter som at se fjernsyn og ikke mindst spille på computer og spillekonsol. Der er eksempelvis 33 % af drengene på 15 år, der spiller på computer eller spillekonsol mindst 4 timer dagligt på hverdage mod kun 6 % af pigerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende tal i en Aarhus-kontekst. FIGUR 6 MOTION I FRITIDEN 4.-9. KLASSE Andel elever, der 4 timer om ugen eller mere dyrker så meget sport eller motion, at de bliver forpustede eller sveder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63,4% 62,9% 60,4% 59,3% 55,3% 47,7% 51,5% 47,8% 46,9% 45,0% 37,3% 31,3% 4 5 6 7 8 9 Klassetrin Drenge Piger 9

AD 4 - BØRN OG UNGE HAR USUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer på både kort og lang sigt. Desuden er fx overvægt og mangel på energi nogle af de kortsigtede konsekvenser ved en forkert sammensat kost. Der er på den baggrund udviklet nationale kostanbefalinger, fx i forhold til kostens sammensætning såvel som indtagelsen af frugt og grønt. Lokalt er der data for, hvor mange unge, der springer morgenmaden over. Af figur 8 ses det, at andelen, der spiser morgenmad mindst 4 dage om ugen er faldende gennem forløbet fra 4. til 9.klasse, ligesom det er pigerne, der oftest springer morgenmaden over. Nationale data fra skolebørnsundersøgelsen 2010 fremhæver, at kun ca. 50 % af skolebørnene følger de generelle kostanvisninger. Af figur 7 ses andelen, der spiser frugt og/eller grøntsager dagligt. Af figur 7 fremgår det fx, at kun 65 % af drengene i 9.klasse spiser frugt og grønt dagligt, mens det gælder 84 % af pigerne. Der er ikke på nuværende tidspunkt lokale data, der kan sammenlignes med de nationale tendenser ift. kostanvisninger og -vaner. FIGUR 7 SPISER FRUGT OG/ELLER GRØNTSAGER DAGLIGT 100% 90% 80% 85,0% 78,0% 77,0% 84,0% Andel elever der spiser frugt og/eller grøntsager dagligt 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70,0% 65,0% 11-årige 13-årige 15-årige Skolebørnsundersøgelsen 2010 Drenge Piger 10

FIGUR 8 MORGENMAD 4. - 9. KLASSE Andel elever, der spiser morgenmad 4 dage om ugen eller mere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94,2% 93,2% 92,5% 89,0% 85,5% 85,2% 94,1% 93,0% 90,8% 82,7% 83,3% 77,7% 4 5 6 7 8 9 Klassetrin Drenge Piger 11

AD 5 - VI HAR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE Overvægt har en lang række helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser for den enkelte: Overvægt er en alvorlig trussel for den enkeltes sundhed og trivsel. Andelen af overvægtige børn og unge i Aarhus har i en årrække ligget højt på særligt mellemtrinnet og i udskolingen. Dette gør sig også gældende for data fra 2013, hvor det fremgår, at ca. 15-17 % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er overvægtige, jf. figur 9. Det er en væsentlig forudsætning for vores mulighed for at leve op til vores effektmål om sundhed og trivsel, at vi bliver klogere på, hvad der skaber eksempelvis stigningen i overvægt fra 0.klasse til 6.klasse FIGUR 9 OVERVÆGT 0., 6. OG 9. KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% Andel overvægtige elever 50% 40% 30% 20% 10% 9,5% 13,8% 16,6% 17,5% 16,9% 15,6% 0% 0. klasse 6. klasse 9. klasse Drenge Piger 12

3. SÅDAN HÅNDTERES UDFORDRINGERNE I DAG Arbejdet med sundhed og trivsel i Børn og Unge foregår med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Sundhedspolitik, der implementeres indenfor rammerne af børn og unge-politikken, forebyggelsesstrategien og Børn og Unges effektmål for sundhed og trivsel. Ambitionerne om sundhed og trivsel er de samme for alle børn og unge i Aarhus. Men der er på tværs af byen stor forskel på, hvad der skal til for målrettet at støtte de konkrete børn og unge, der benytter det enkelte dagtilbud, skole- eller fritidstilbud. Derfor har de aarhusianske dagtilbud, skoler og FU-tilbud udstrakt råderum til at vurdere, hvordan man lokalt vil tilrettelægge sin indsats, organisering og ressourceanvendelse og på hvilken måde man vil samarbejde med forældrene. Samtidig understøttes det lokale arbejde med sundhed og trivsel på forskellige vis af Pædagogisk Afdeling, herunder med særligt fokus på trivsel, kost og bevægelse. Det er centralt for Børn og Unges indsats for sundhed og trivsel, at den i vid udstrækning foregår med dagtilbud, skoler og FU-tilbud som de helt centrale miljøer udfordringen er således grundlæggende, at dette arbejde forankres i hverdagen for medarbejderne, børnene og de unge i de forskellige institutioner. Desuden er et godt forældresamarbejde en særskilt forudsætning for at få sundhed og trivsel forankret i dagligdagen for det enkelte barn og den enkelte unge. Forældresamarbejde tænkes grundlæggende ind som et middel i forhold til de enkelte konkrete indsatser vedrørende sundhed og trivsel, men kan også ses som et særskilt udviklingsområde for hele Børn og Unge. Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger for Børn og Unges indsats for sundhed og trivsel, kan der skitseres et ydelsesforløb, hvor det illustreres, hvilke generelle sundhedsydelser et givent barn mødes med for at opfylde det vedtagne effektmål om sundhed og trivsel. 13

EKSEMPEL PÅ ET BARNS FORLØB - GENERELLE YDELSER OG INDSATSER: Et barn / en ung uden særlige udfordringer vil gennem sit forløb i dagtilbud og skole møde en række generelle indsatser målrettet sundhed og trivsel. Ydelserne udføres primært af sundhedsplejen og gennemgås i det følgende, jf. også figur 10. 0-9 MÅNEDER: HJEMMEBESØG 4 sundhedsplejerskebesøg i alderen 0-9 måneder udover at barnet her løbende undersøges ift. vægt, hørelse, syn, bevægeapparat, trivsel og sprog, så understøtter sundhedsplejersken familien i bl.a. relationsdannelse, forældrerollen, opdragelse m.v. 6 ÅR (0.KLASSE): INDIVIDUEL SUNDHEDSSAMTALE OG SCREENING Her undersøges hørelse, syn, højde og vægt, samt samtales (sammen med barn og forældre) om trivsel, kost, motion og søvn, samt familiens medicin- og alkoholvaner. 7 ÅR (1.KLASSE): SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITET Der gennemføres enten opfølgende samtale ift. den individuelle samtale i 0.klasse eller gruppebaseret sundhedsaktivitet. 10-11 ÅR (4.-5.KLASSE): PUBERTETSUNDERVISNING Klassebaseret gruppeaktivitet med fokus på tidlig pubertet. 12 ÅR (6.KLASSE): INDIVIDUEL SUNDHEDSSAMTALE OG SCREENING Her undersøges syn, højde og vægt, samt samtales om trivsel, venskaber, fritidsinteresser, fysisk aktivitet, søvn, kost m.v. 14 ÅR (8.KLASSE): INDIVIDUEL SUNDHEDSSAMTALE OG SCREENING Samme udgangspunkt som samtalen i 6.klasse suppleret med høreprøve, samt fokus på alkohol, rusmidler, rygning, sex, prævention og den enkeltes planer efter 9.klasse. 13-15 ÅR (UDSKOLINGEN): SEKSUALUNDERVISNING: Gruppebaseret aktivitet med fokus på seksuel sundhed. 14

FIGUR 10 GENERELLE SUNDHEDSINDSATSER V. SUNDHEDSPLEJEN Seksuel sundhed 0 år 1 år 3 år 6 år (0. kl.) 7 år (1. kl.) 10-11 år (4.-5. kl.) 12 år (6. kl.) 14 år (8. kl.) 18 år Pubertet Hjemmebesøg Samtale Screening Samtale Screening Sundhedsfremmende aktivitet Sundhedsfremmende aktivitet Udover disse tilbud, som alle børn og unge vil møde gennem deres opvækst, er der en række indsatser, der iværksættes lokalt i det enkelte dagtilbud, skole, og FU-tilbud med udgangspunkt i understøttelse fra Børn og Unges fællesfunktioner. Det enkelte barn, den enkelte unge, og deres forældre, vil således i dagtilbud, skole og fritidstilbud møde forskellige yderligere almene indsatser ift. sundhed og trivsel med udgangspunkt i lokale udfordringer og prioriteringer. Som det fremgår af figur 10 er almene indsatser ift. sundhed og trivsel fraværende på særligt dagtilbuds-området, men også potentielt fra 2.-4.klasse. Dette synes særligt problematisk når det samtidig kan fremhæves, at meget tyder på, at vi ikke lykkes med at positionere forældrene i en samskabende rolle ift. børn og unges trivsel. Kan det umiddelbare slip ift. almene sundhedsindsatser i dagtilbud og det tidlige skoleforløb fx være en af årsagerne til, at eksempel-vis fedme synes at slå igennem fra mellemtrinnet og frem? 15

VIDEN OM EFFEKT Som beskrevet indledningsvist er Børn og Unges nuværende viden om sundhed og trivsel forankret i Forældretilfredshedsundersøgelsen, data fra sundhedsplejerskejournaler samt Store Trivselsdag, jf. figur 11. Derudover findes også data på tandsundhed hos alle børn og unge fra 3-18 år med særlige nedslag for alle 3-årige børn alle 15-årige unge i Børn og Unges regnskab. Som tilfældet med almene indsatser er der alderstrin, hvor den systematisk indsamlede viden om sundhed og trivsel er begrænset, jf. dagtilbudsområdet, mens også indskolingen synes underbelyst ift. tegn på sundhed og trivsel sammenlignet med mellemtrinnet og udskolingen. Desuden synes der at være potentiale i at udvikle Store Trivselsdag yderligere, fx med tilførsel af CPR-nr., udvidet batteri af spørgsmål vedr. trivsel med Skolebørnsundersøgelsen som forbillede osv. FIGUR 11 TEGN 0-18 ÅR - SUNDHED OG TRIVSEL 0 år 1 år 3 år 6 år (0. kl.) 12 år (6. kl.) 14 år (8. kl.) 15 år 16 år 18 år Sundhedsplejen Journaldata (0-9 mdr.) Tandsundhed Læringshjul Sundhedsplejen Screening Sundhedsplejen Screening Tandsundhed Sundhedsplejen Screening Fraværsdata Store Trivselsdag Forældretilfredshedsundersøgelsen 16

4. DILEMMAER IFT. DEN FREMADRETTEDE INDSATS Med udgangspunkt i de fremhævede udfordringer ift. ulighed i sundhed, mistrivsel, inaktivitet, usunde mad- og måltidsvaner og overvægt, og de fremhævede indsatser og tegn ift. sundhed og trivsel 0-18 år, kan der opstilles en række centrale dilemmaer, hvis Børn og Unge i øget omfang skal kunne understøtte opfyldelse af effektmålet for sundhed og trivsel: VIDEN Ved vi nok om sundhed og trivsel på særligt 1-6 års området og indskolingen? Kunne eksempelvis mere systematisk indsamlet viden om kost, motorik og bevægelse i dagtilbud og indskoling være en måde at understøtte arbejdet med sundhed og trivsel på? Har vi på nuværende tidspunkt den nødvendige viden til at kunne adressere spørgsmålet om fx faldende trivsel gennem skoleforløbet, herunder særligt pigernes faldende trivsel i udskolingen? Har vi på nuværende tidspunkt nok viden til at kunne adressere udfordringen med overvægt? Bedre viden er primært en forudsætning for at vi kan tilrettelægge indsatserne i overensstemmelse med den største effektopnåelse: Er der nye indsatser, der vil være gavnlige i forhold til at imødegå de oplevede udfordringer? Er der eksisterende indsatser, der med fordel kan opprioriteres, udvides m.v.? Med forbehold for, at vi således umiddelbart står overfor en række forudgående spørgsmål i forhold til viden, kan man i forhold til indsatser opstille følgende dilemmaer: INDSATSER Kan Børn og Unge med den nuværende ydelsesside ift. sundhed og trivsel øge målopnåelsen, jf. effektmål om sundhed og trivsel eller er der behov for at supplere med yderligere ydelser, forstørrede indsatser eller lignende? 17