RODEHØJ UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN Koustrup 4, 8560 Kolind, Midtdjurs Kommune Voer ammestrup ønderhald Hevringholm Rougsø Nørre Djurs Rosenholm Midtdjurs Rønde Grenaa Ebeltoft TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT AUGUST 2006
Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: Redaktion: Foto: Layout: RODEHØJ Udvidelse af husdyrproduktionen Midt Djurs Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Irene Bjerrum Paulsen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-352-7 Oplag: Udskrives fra nettet Sideantal: Grundmateriale: 23 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm
Indholdsfortegnelse Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for Udvidelse af husdyrproduktionen på Rodehøj Midt Djurs Kommune side Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning 6 1.2. Husdyrproduktion 7 1.3 Arealer 7 1.4 Forbrug 8 1.5 Næringsstofregnskab 9 1.6 Øvrige afkast 10 1.7 Transport 11 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger 12 2.2 0-alternativ 12 3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik 12 3.2 Grundvand 13 3.3 Overfladevand 15 3.4 Naturområder 17 3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri 22 3.6 Øvrige forhold 23 4. Afværgeforanstaltninger 23 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 23 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag 23 6.2 Fravalgte alternativer 23 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resume af bemærkninger i første offentlighedsfase 5. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé 1-8270 Højbjerg - Tlf. 8944 6666 - Fax 8944 6982 - E-mail nm@ag.aaa.dk Selvvalg 8944 + lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13
- 2 - Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Rodehøj, Koustrup 4, 8560 Kolind. Gården ligger i Midtdjurs Kommune. Husdyrproduktionen på ejendommen Rodehøj ønskes godkendt til 320 DE (dyreenheder). På ejendommen er i dag slagtesvin. Der ønskes udvidet og omlagt til søer, smågrise og slagtesvin. I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført en ny stald og en gylletank på 5.800 m 3. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt offentliggjorde i perioden 15. februar til 15. marts 2005 "Debatoplæg for udvidelse af svineproduktionen på Rodehøj, Koustrup 4, 8560 Kolind, Midtdjurs Kommune. Amtet modtog en bemærkning. Se resumé af bemærkningen i bilag 4. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Rodehøj bliver større end 270 DE i søer og smågrise, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 5. Midtdjurs Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Rodehøj under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og Trafik igen. Udvalget vil træffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig
- 3 - Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Rodehøj, Midtdjurs Kommune Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Rodehøj, Koustrup 4, 8560 Kolind, matr.nr. 2a m.fl. Koustrup By, Tøstrup i Midtdjurs Kommune kan svineproduktionen udvides op til 320 DE. I forbindelse med udvidelsen kan der opføres nye staldbygninger og en ny gylletank. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: Deposition af kvælstof på A-målsatte naturområder ved Foldbjeg overdrev og i Skiffard kær må ikke stige som følge af udvidelsen Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002. Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der opstilles en forudsætning om, at depostitionen på A-målsatte naturområder ikke må øges som følge af udvidelsen. På de A-målsatte naturområder findes en række for naturtyperne karakteristiske plantearter, som er kvælstoffølsomme. Derudover vokser der fredede orkidé-arter i områderne. På denne baggrund er tålegrænserne for naturtyperne vurderet til at være overskredet allerede ved baggrundsbelastningen. En øget ammoniakdeposition fra projektet i kumulation med baggrundsbelastningen vil derfor være væsentlig. I VVM-redegørelsen er det sandsynliggjort at forudsætningen kan overholdes, ved at sænke indholdet af rå-protein i foderet. Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via en årlig dokumentation af indhold af rå-protein i foderet eller via en beregning af kvælstof ab dyr, som indsendes til kontrolmyndigheden. Det forventes, at forudsætningen fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Midtdjurs Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
- 4 - Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.
- 5 - Resumé af VVM-redegørelsen Ejerne af Rodehøj, Koustrup 4 ønsker et husdyrhold på 320 DE svarende til 750 årssøer, 21.525 smågrise, 455 polte og 500 slagtesvin på ejendommen. Der opføres nye stalde og der opføres en ny gylletank på 5.800 m 3 i forbindelse med udvidelsen. Rodehøj ligger midt mellem Sivested og Skiffard, ca. 7 km nordøst for Kolind i Midtdjurs Kommune. Til bedriften hører der 228,5 ha udbringningsareal for husdyrgødning, heraf ejes 113,4 ha. Desuden er der indgået gylleaftale på 115,1 ha. Det betyder, at der udbringes gødning fra 1,4 DE/ha. Den nærmeste nabobeboelse ligger 170 m nordøst for den nye stald. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil være til gene for naboerne. Produktionen vil give et overskud af både kvælstof og fosfor. På de ejede arealer er fosfortallet (Pt) under 4, hvilket betyder, at overskydende fosfor bindes i jorden. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Det er vurderet, at grundvandet under udbringningsarealerne er godt beskyttet, når de generelle regler for husdyrbrug er overholdt. Udvidelse af husdyrproduktionen vil dermed ikke påvirke grundvandsressourcen uacceptabelt i forhold til anvendelse og målsætning. Rodehøj s udbringningsarealer afvander via Grenåen til kystområdet ud for Grenå. I dette område er vandomsætningen så stor, at den øgede tilførsel af næringsstoffer vurderes at være uvæsentlig. De nærmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak fordampningen fra stald og lager, når ammoniakfordampningen begrænses ved at nedsætte indholdet af rå-protein i foderet til dyrene i forhold til normen.
- 6 - VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Bedriften Rodehøj ligger Koustrup 4, 8560 Kolind. Gården er beliggende omtrent midt mellem Sivested og Skiffard, cirka 7 km nordøst for Kolind i Midt Djurs Kommune. Både bedriften og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde, dog ligger det sydligste gylleaftaleareal i et muligt naturområde. På bedriften ønskes en samlet produktion på 319,9 DE fordelt på 750 årssøer, en årsproduktion af 21.525 smågrise, 455 polte samt 500 slagtesvin. På Rodehøj er der på nuværende tidspunkt et produktionsanlæg til en årsproduktion af 6.600 slagtesvin. Udover staldbygningerne er der et maskinhus, en lade, en kornsilo, en gylletank samt et stuehus. Bygningsanlægget på Rodehøj kan ses på bilag 2. I forbindelse med udvidelsen ombygges det eksisterende staldanlæg. Samtidig opføres 3.895,6 m 2 nye driftsbygninger og yderligere en gyllebeholder på 5.800 m³. Det planlægges endvidere dels forhøjelse af den eksisterende silo, dels at opføre endnu en kornsilo. Dette opføres i forbindelse med de eksisterende bygninger se bilag 2. Areal vest for eksisterende bygninger, hvor de nye stalde opføres
- 7-1.2. Husdyrproduktion Der ønskes 319,9 DE, fordelt på 750 årssøer, en årsproduktion af 21.525 smågrise, 455 polte samt 500 slagtesvin. Staldanlæg Eksisterende: Nyt Slagtesvin (30-100kg) Slagtesvin (30-102kg) Polte (60-102 kg) Smågrise Løbe/kontrol sostald (årssøer) Årssøer, farestald drægtighedsstald Smågrise Nuværende drift Antal/DE 6.600 / 182,0 Ansøgt drift Antal/DE 500 / 14,29 455 / 8,22 10.760 / 61,5 150/34,9 600 / 139,5 10.765 / 61,5 I alt, DE 182,0 DE 319,9 DE 1.3 Arealer De ejede og forpagtede udbringningsarealer samt gylleaftalerne ligger således at det relativt store areal til trods, giver begrænset gyllekørsel på offentlig vej. Der anvendes maskinstation til gyllekørslerne i nudrift, hvilket også bliver tilfældet i ansøgt drift. Der køres i nudrift gylle ud 3 dage om året, - afstemt efter de optimale tidspunkter for tildeling i hver af afgrøderne vårbyg, vinterbyg og vinterhvede. På disse dage køres der oftest fra morgen til aften. Der bliver sandsynligvis ikke behov for at øge de tre dage med gyllekørsel,- da den fremover forventes udført af flere gyllekøretøjer pr. dag. På de ejede arealer mod nord og syd for gården er der foretaget analyser af næringsstofindholdet i jorden i 2001. Samtlige prøver viste fosfortal (Pt) under 4. Udspredningsarealerne fremgår af bilag 3. Arealerne kommer i ansøgt drift til at fordele sig således: Samlet areal (ha) Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) Ejet Koustrup 4 99,3 81,40 Ejet, på anden ejendom 32,0 32,0 Forpagtet/lejet 8,5 - Gylleaftaler 106,6 115,16 Total 228,50 Harmonikrav Ifølge lovgivningen beregnes harmonikrav for hele bedriften, (hvilket kan være flere ejendomme, men i det her tilfælde er en ejendom). I nærværende projekt bliver produktionen på den samlede bedrift på 319,9 DE, - det kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 228,5 ha. Der planlægges afsat gylle til aftaler på 115,16 ha, svarende til husdyrgødning fra161 DE. Der vil blive udbragt gylle fra de resterende 158,8 DE på bedriftens egne arealer, hvilket kræver minimum 113,4 ha. Til bedriften ejes 113,4 ha, og dermed er harmonikravet præcis opfyldt.
- 8 - Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE 0-120 skal bedriften eje 25 % af harmoniarealet, fra 120-250 DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal bedriften eje 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. På Koustrup 4 bliver der 319,9 DE, hvilket vil medføre et arealkrav på 127,1 ha og et reduceret arealkrav på 85,15 ha. Det ejede areal til Koustrup 4 er på 81,4 ha dyrket jord + 13,5 ha brak + 4,4 ha permanent græs, - i alt 99,3 ha. Dermed opfyldes det reduceres arealkrav. De resterende 22 %, 27,8 ha af arealkravet opfyldes ved arealer, der ejes og drives sammen med Koustrup 4, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. 1.4 Forbrug Vand: bedriftens vandforsyning sker fra privat vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug er ved den nuværende produktion på 3.700 m 3 og forventes at blive på 7.630 m³ ved den ansøgte produktion. Overskydende vand fra produktionen ledes med gyllen til lagertanke. El: Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca. 90.000 kwh og forventes at blive ca. 180.000 kww. Brændstof: Det årlige forbrug er 10.000 l dieselolie, og det fremtidige forbrug forventes at blive på det samme niveau. Dieselolien anvendes til markarbejde, som forventes at have samme omfang som nu. Desuden forventes anvendt ca.19.000 l fyringsolie til staldanlæggene. Foder og gødning: Der forventes at forbruges 1.087.500 FE til søer og polte samt 966.000 FE til smågrisene. Dette giver i alt et forbrug på 2.054.000 FE pr. år. Det årlige forbrug af handelsgødning på bedriften Rodehøj bliver i alt på ca. 4.500 kg kvælstof. I nudriften indkøbes der i niveauet 5.500 kg kvælstof/år. Faldet skyldes at en udkørsel af 1,4 dyreenhed i ansøgt drift giver lidt mere kvælstof i husdyrgødning, en følge deraf er et tilsvarende lavere forbrug i handelsgødning. Der indkøbes ikke fosfor i handelsgødning. Kemikalier og medicin: Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler i et aflåst rum. Eventuelle rester og affald afleveres på den kommunale modtageplads og apotek.
- 9-1.5 Næringsstofregnskab Husdyrgødning: Den årlige produktion af gylle fra de 319,9 DE er beregnet til at være på 7.610 tons. Bedriften har nu en gyllebeholder på 3.000 m 3 samt kanaler under staldene på 515 m 3 i alt 3.515 m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres endnu en gylletank, på 4.500 m³ samt nye kanaler på i alt 880 m 3. Når den nye gylletank medregnes opnås en opbevaringskapacitet på 8.895 m 3, svarende til mere end 12 måneders opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæt flydelag i tankene. Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag 3. Gyllen bringes ud med nedfælder i vårsæd samt slæbeslanger i vintersæd. Markbalance for Rodehøjs udbringningsarealer er følgende: Kvælstof N Fosfor P Nu-drift 182,0 DE Ansøgt drift 319,9 DE Nu-drift 182,0 DE Ansøgt drift 319,9 DE Produceret ab lager 16.719 kg 29.172 kg 3.693 kg 7.873 kg Deposition, 16,0 kg/ha 1.950 kg 1.950 kg - - Udsæd 331 kg 332 kg 67 kg 67 kg Tilført med handelsgødning 5. 408 kg 4.498 kg 0 kg 0 kg Fordampning fra mark - 678 kg - 765 kg - - Fjernes med afgrøderne - 12.966 kg - 11.942 g - 2.550kg - 2.339 kg Afsættes via gylleaftaler -1.040 kg -14.555 kg - 230 kg - 3.908 kg Overskud til jordpulje og 9.724 kg 8.690 Kg 980 kg 1.693 kg udvaskning Ikke-udnyttet del af afsat gylle (25 258 3.639 - - % af N-indhold) Dyrket areal på Rodehøj 121,9 ha 113,4 Ha 121,9 ha 113,4 ha Overskud pr. ha, på Rodehøj 82 kg /ha 77 kg/ha 8 kg/ha 15 kg/ha Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Der er regnet med nær samme sædskifte i nudrift og ansøgt drift, hvilket består af mellem 38-40 % vinterhvede, 38-40 % vårbyg samt ca. 22 % vinterbyg. Kravet til efterafgrøder er 13,2 ha, hvilket er indregnet i markplanen for både nudrift og ansøgt drift. Der er taget udgangspunkt i ens udbytteniveauer. På aftalearealer afsættes 34 kg P/ha ved ansøgt drift. Norm-udbyttet i amtsregnearket er 18 kg/ha på sandjord og 23 kg/ha på lerjord. Dermed er det sandsynligt at der tilføres 11-16 kg P/ha mere med husdyrgødning end der høstes på aftalearealerne. Dette svarer nogenlunde til overskuddet på de ejede og forpagtede arealer.
- 10 - Ammoniakfordampning: Ammoniakfordampning sker mest koncentreret via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Der etableres og vedligeholdes et tæt flydelag på alle gyllebeholdere. Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype. I de eksisterende stalde går alle dyr på fuldspaltegulv. I de nye stalde samt hovedparten af de ombyggede vil dyrene være på delvis spaltegulv / fuldspaltegulv. For at sænke ammoniak fordampningen fra stald og lager, vil ansøger i den ansøgte produktion reducere protein-indholdet i foderet til 132 g/fe til søer, 160 g/fe til smågrise og 155 g/fe til slagtesvin og polte. Beregningen af ammoniakfordampningen er sket i amtsregnearket version 2.2. Årlig ammoniakfordampning Stald Lager Mark * Gl. Produktion 3.250 kg N/år 341 kg N/år 1.421 kg N/år Ny produktion, samlet 3.455 kg N/år 595 kg N/år 2.480 kg N/år Fordampningen af kvælstof fra stald, lager og udbringningsarealer er beregnet med de seneste normtal og fordampningsprocenter fra DJF-rapporten nr. 36, 2001. * Inkl. fordampning fra aftalearealer ved ansøgt drift. 1.6 Øvrige afkast Kemikalier: Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/-bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på bedriften at være uændret. Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i et aflåst rum, og eventuelle rester afleveres på den kommunale modtageplads. Affald: Døde dyr bortskaffes ved, at destruktionsanstalt afhenter dem på bedriften. Indtil afhentning opbevares de døde dyr i lukket beholder eller under kadaverdæksel og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation Spildevand: Spildevand fra produktionen afledes til gylletanken. Husspildevand ledes til tristank, som tømmes efter behov. Støj: Støj ved den nuværende produktion hidrører primært fra ventilation, som er permanent. Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, pumpning af gylle m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse.
- 11 - Lugt: De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af gylle sker inden for en kort periode om foråret. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning skal minimeres ved overholdelse af husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Lugtemissionen, LE/s er beregnet til 17.816 LE/s ved nudriften samt 23.971 LE/s fra den samlede ansøgte produktion. Der er mekanisk ventilation på de eksisterende stalde. Dette vil også blive installeret på de nye stalde. 1.7 Transport På offentlig vej vil der foregå transport med afhentning af smågrise, tilkørsel af foder, udbringning af gylle mv. Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Den gode beliggenhed af udspredningsarealet giver, det relativt store areal til trods, relativt lidt gyllekørsel på offentlig vej. Der anvendes maskinstation til gyllekørslerne i nudrift, hvilket også bliver tilfældet i ansøgt drift. Der køres i nu-drift gylle ud 3 dage om året, - afstemt efter de optimale tidspunkter for tildeling i hver af afgrøderne vårbyg, vinterbyg og vinterhvede. På disse dage køres der oftest fra morgen til aften. Der bliver sandsynligvis ikke behov for at øge de tre dage med gyllekørsel,- da den fremover forventes udført af flere gyllekøretøjer pr. dag. Der er ca. 4,5 km til de gylleaftalearealer, der ligger længst væk. Nu-drift Antal transporter pr. år Ansøgt drift Afhentning af slagtesvin/smågrise 52 156 Levering af grise 52 7 (polte hver 8. uge) Afhentning af døde dyr 40 52 Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning 5 12 Gylle (se ovenstående tekst) 3 dage om året 3 dage om året Foder (se nedenstående) 40 252 Vedrørende transport med foder: Nudrift: To gange hver tredje uge er der transport til ejendommen med henholdsvis sojaskrå og mineraler. Dette giver i alt ca. 35 transporter til ejendommen med soja og mineraler. Når eget lager af korn slipper op i løbet af foråret, vil den transport til ejendommen med det korn, der skal forbruges indtil høst, variere årene imellem, - fra at blive leveret af en gang til at blive leveret op til 4-5 gange. I alt kan transporten til ejendommen med indkøbt korn blive på 5. Der er i nudrift et samlet antal transporter til ejendommen med foder på cirka 40. Ansøgt drift: Der bliver formodentlig transport til ejendommen med sojaskrå hver 14. dag, samt mineraler hver 4. uge. I alt i niveauet 39 transporter til ejendommen med soja og
- 12 - mineraler. Dertil kommer transport med valle tre gange om ugen, samt diverse produkter en gang om ugen, hvilket yderligere giver cirka 208 transporter til ejendommen. Når eget lager af korn slipper op, vil der blive transporter til ejendommen med indkøbt foderkorn, som beskrevet under nudrift. Der bliver i ansøgt drift et samlet antal transporter til ejendommen med foder på cirka 252. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger Der er ikke foreslået alternativer med hensyn til placering af produktionsanlægget, da ansøger inden indsendelse af ansøgningen, har vurderet at den foreslåede placering af den nye del af produktionslægget er den bedste ud fra et driftsmæssigt synspunkt. 2.2 0-alternativ 0-alternativet er at svineproduktionen på Rodehøj fastholdes på 182 DE svarende til 6.600 slagtesvin og produktionen fortsætter som hidtil. 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Lugt fra staldanlægget vil primært komme fra staldene, fra gyllebeholderne og ved påfyldning af gyllevogne. Afstand fra staldanlæg til: Nye stalde Husdyrgødningsbekendt gørelsens krav * Beboelse på samme ejendom 50 m 15 m Nabobeboelse, vest for 180 m 50 m Nabobeboelse nordøst for 170 m 50 m Samlet bebyggelse, Skiffard 1 km 300 m Landsbyafgrænsning, Fannerup, Godt 3 km 300 m lufftlinje Vandhul 140 m 15 m Internationalt beskyttet område Over 5 km - Offentlig vej, privat fællesvej og 210 m 15 m naboskel * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav for husdyrbrug med slagtesvin op til 210 DE. Afstande for husdyrbrug med slagtesvin med mere end 210 DE skal fastsættes i miljøgodkendelsen. Stalden ligger ca. 170 m syd for den nærmeste beboelse og godt 1 km i luftlinje fra den samlede bebyggelse i Skiffard og opfylder dermed afstandskravene i
- 13 - Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er over 5 km til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. I afsnit 1.7 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at det primært er kørsler med dyr (slagtesvin og smågrise) og foder vil stige. Ved den ansøgte drift vil der være transport af foder 4-5 gange pr. uge. Transporter med gylle vil også stige, men det vil fortsat kun ske på ca. 3 dage, blot med flere kørsler på samme dag. Dermed vil de forventelige lugtgener i forbindelse med udbringning med gylle forsat være begrænset til ca. 3 dage. Vurdering: Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Antallet af dage, hvor der at blive bragt gylle, forventes ikke at stige, dermed vil lugtgenerne i den forbindelse formentlig heller ikke stige. Forøgelsen af transporter i størst muligt omfang vil foregå inden for normal arbejdstid. På den baggrund vurderes at det ikke at give anledning til væsentlige gener for omkringboende. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af 21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l.
- 14 - Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Bedriftens udbringningsarealer Alle udbringningsarealer ligger uden for særlige drikkevandsområder og uden for 300 m beskyttelseszoner omkring vandværker, der kan være påvirket af nitrat. Delområde 1 Delområde 1 udgøres af arealer omkring bedriften og nord for ejendommen. Det ligger i et kuperet morænelandskab, som falder mod syd til Kolind Sund og indvundet havbund i selve sundet. Overfladen jorden består overvejende af grovsand og i Kolind Sund af humus. Det primære grundvandsmagasin i området består af kalk, kalkeoverfladen er truffet i kote-5 til -10. Kalken er generelt overlejret med sand med mindre en 5-10 m ler. Grundvandsstrømningen i magasinet er fra de højtliggende områder mod Kolind Sund. Der er ingen indvinding til almen vandforsyning i eller nedstrøms arealerne, som kan blive påvirket af projektet. Geologiske og kemiske data fra området viser, at grundvandet er relativt dårligt beskyttet, men da arealerne ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, anses de generelle regler for landbrugsdrift tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Delområde 2 Delområde 2 udgøres af aftalearealer ved og nord for Sivested. Lige som delområde 1 ligger disse arealer i et kuperet morænelandskab, som falder mod syd til Kolind Sund. Overfladejorden består af grovsand i den nordlige ende og lerblandet sand i den sydlige. Kalkoverfladen er truffet i kote -5 til -15. Kalken er generelt overlejret med sand og mindre end 5-10 m ler. Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kalken. Grundvandsstrømningen i magasinet er fra de højt liggende områder mod Kolind Sund. Sivested Vandværk er kalken truffet i kote-13. Der indvindes nitratfrit vand med et relativt lavt indhold af sulfat. Der er højt jern og ammonium indhold. Udbringningsarealerne tangerer 300 m beskyttelseszonen omkring boringen, men da boringen har nitratfrit vand, vurderes det uvæsentligt. I afsnit 1.5 er det vist, at belastningen på ejede arealer falder fra 82 til 77 kg N/ha i overskud. På aftalearealer afsættes samme mængde husdyrgødning som på ejede
- 15 - arealer, så der en sandsynligt, at overskuddet på aftalearealer ligger på samme niveau, som på de ejede arealer. Vurdering: Overskuddet af kvælstof på de ejede arealer falder, og det er sandsynligt at det samme gør sig gældende på aftalearealerne. Alle arealer ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes derfor, at grundvandet under udbringningsarealer er tilstrækkeligt beskyttet, når de generelle regler overholdes. Udvidelsen vil dermed være i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier for grundvandsressourcen. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skærpet målsætning. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Ingen af udspredningsarealerne ligger direkte op til vandløb. Der er derfor ikke risiko for overfladisk afstrømning af gylle til vandløb. Vandløbene i området er ikke følsomme overfor udsivende kvælstof og fosfor. Søer Der ligger ingen søer inden for afstrømningsoplandet. Vurdering i forhold til vandløb og søer: Da der ikke er vandløb direkte op til udbringningsarealerne og der ingen søer findes inden for afstrømningsoplandet, vurderes, at vandløb og søer i området ikke vil kunne påvirkes at projektet. Dermed vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsætninger for søer og vandløb i området.
- 16 - Kystområdet ved Grenåens udmunding Udvidelsen vil medføre, at produktionens overskud til jordpulje og udvaskning vil stige fra 9.724 kg N/år til 8.862 kg N/år svarende til en reduktion i kvælstofudvaskningen på 862 kg N/år. På aftalearealer udgør den ikke-udnyttelige del af den tilførte husdyrgødning 258 kg N/år i nudriften og 3.372 kg N/år ved den ansøgte drift. Det samlede overskud til jordpulje og udvaskning i oplandet til Grenåen kan således vurderes til at ændres fra 9.982 kg N/år til 12.234 kg N/år svarende til en stigning på 2.252 kg N/år. Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Grenåen og afvandes i et kompliceret samspil med de afvandede arealer i Kolind Sund. Den primære afstrømning sker til Kolindsund Nordkanal. På grundlag af målinger af kvælstofkoncentrationen i oplandet til er det vurderet, at der i oplandet til Grenåen sker en retention af kvælstof på op til 70 %. Antages det, at der sker en tilbageholdelse på 70 % af kvælstof i pumpelaget vil en gennemførelse af projektet medføre en tilførsel på 3.670 kg N/år til kystområdet. Heraf er de 676 kg N/år en stigning i forhold til den nuværende drift. Afstrømningen fra udbringningsarealerne til kysten sker gennem Grenåen. Produktionens fosforoverskud vil stige fra 980 kg P/år til 1.804 kg P/år, svarende til en stigning i overskud til jordpulje og risiko for udvaskning på 824 kg P/år. Antages det, at der fjernes 20,5 kg P/ha/år med afgrøder vil der være et fosforoverskud til jordpulje og udvaskning på aftalearealerne på ca. 13 kg P/ha, i alt 1.437 kg P/år. Størstedelen af farvandet ud for Grenåens udløb er omfattet af en generel målsætning. Kun et mindre område ud for Sangstrup Klint omkring 6 km nord for Grenåens udløb er udlagt med skærpet målsætning, da området omfatter områder med kalkgrund med biologisk værdifulde tangbælter. I Regionplan 2005 er kystområdet fra Grenå Havn og til Sangstrup Klint ud til 10 meter dybdekurven udlagt med skærpet målsætning, da kyststrækningen omfatter områder med kalkgrund med biologisk værdifulde tangbælter. Den skærpede og generelle målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i farvandet ud for Fornæs er ikke opfyldt. Dette skyldes, at der stadig kan konstateres en for voldsom overbegroning af forureningsbetingede påvækstalger i tangbælterne. Disse forhold skyldes en for høj tilførsel af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra oplandet til kystområdet. Kystområde ud for Fornæs er dog en af de mindst forureningspåvirkede kyststrækninger i Århus Amt. Det vurderes, at en gennemførelse af projektet vil kunne medføre en stigning i tilførslen af kvælstof til farvandet ud for Grenåens udløb til Kattegat på 676 kg N/år. På de ejede arealer er det i afsnit 1.3 beskrevet, at fosfortallet (Pt) på de ejede arealer alle er under 4. Når Pt er under 4, vil fosfor som ikke udnyttes af planterne bindes relativt stærkt i joden. Dermed er risikoen for udvaskning af fosfor fra de ejede jorde
- 17 - minimal, selvom der er overskud af fosfor. Pt på aftalearealerne kendes ikke, men under normale omstændigheder bindes hovedparten af det overskydende fosfor i jorden. Kystområdet ud for Grenåens udløb er eksponeret og vandskiftet er kraftigt. Det vurderes, at den øgede tilførsel af næringsstoffer ikke vil kunne medføre betydelige effekter på plante- og dyrelivet i farvandet. Vurdering i forhold til kystområdet ved Grenåens udløb: Det vurderes, at kystområdet udfor Grenåens udløb har så stor vandomsætning, at den øgede tilførsel af næringsstof vil være uvæsentlig for området. På den baggrund vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med Århus Amts Regionplanens retningslinier og målsætninger for kystområdet. 3.4 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke). Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen.
- 18 - C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Baggrundsbelastningen i Midt Djurs Kommune er af Danmarks Miljøundersøgelser beregnet til 16,0 kg N/ha. Skiffard Kær (l493-01-mo og l493-02-en) Nordøst for Skiffard ligger flere væld ned mod Skiffard Bæk. I området findes 2 små ekstremrigkær på svagt skrånende terræn, hvor trykvand træder frem. Området er undersøgt i forbindelse med Århus Amts overvågning af ekstremrigkær i 2000. Det mest artsrige parti afgræsses sammen med et stort kulturengsområde. Vegetationen er lav og domineres af Butblomstret Siv, Tagrør og Toradet Star. Hyppige er desuden Top-Star, Hjertegræs og Fløjlsgræs. En del af området er tørrere med små tuer. Her findes en spændende flora med Vild Hør, Hjertegræs, Tormentil, Blåtop, Stjerne- og Hirse-Star. Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (> 3), Kødfarvet Gøgeurt (> 35), et individ af hybriden Maj-, Kød- farvet Gøgeurt, Plettet Gøgeurt (> 40), Engblomme, Lancetbladet Høgeurt, Hjertegræs, Blåtop, Krognæb- og Loppe-Star. Desuden er Vibefedt angivet fra lokaliteten. Den vestlige del af kæret er ugræsset og er som følge heraf artsfattigt og domineres helt af Butblomstret Siv, Top-Star, Tagrør og Alm. Mjødurt. For ekstremrigkær er tålegrænsen af DMU fastsat til 10-15 kg N/ha/år. På baggrund af forekomsten af flere arter af fredede orkidéer, vurderes den konkrete lokalitet at have tålegrænser i den lave ende af intervallet, det vil sige 10 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til ekstremrigkæret er beregnet til 0,3 kg N/ha/år, den samlede belastning til 16,3 kg N/ha/år, både før og efter udvidelsen. Overdrev ved Foldbjerg nord for Skiffard (l493-09-ov) Overdrevet er på 3,5 ha og ligger ca. 1,4 km nordøst for ejendommen. Lokaliteten er besigtiget den 8. september 2005. Det består af en nordvendt skrænt, der er lysåben i den østlige del, men stærkt tilgroet i den vestlige del, som dog indeholder enebuske. Området indeholder en særdeles artsrig overdrevsflora med forekomst af den fredede orkidé gøgelilje sp. samt karakteristiske arter som blåbær, djævelsbid, krat-fladbælg, græsbladet fladstjerne, hedelyng, alm. kamgræs, katteskæg, alm. mælkeurt, lundpadderok, smuk perikon, lyng-snerre, pille-star, kornet stenbræk, tandbælg, tormentil, hunde-viol m.fl. Der er desuden forekomst af plettet gøgeurt i den vestlige ende. Floraen er karakteristisk for overdrev på sur-neutral bund, der har en tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. På grund af den meget artsrige flora med tilstedeværelse af orkidéer m.fl. fastlægges tålegrænsen i den nedre ende af intervallet, dvs. 10 kg N/ha/år.
- 19 - Overdrev ved Foldbjerg, blandt andet med afblomsteret bakkegøge lilje Ejendommens bidrag til overdrevet er beregnet til 0,2 kg N/ha/år, den samlede belastning til 16,2 kg N/ha/år, både før og efter udvidelsen. Øvrige overdrev nord for Skiffard (m493-04-ov og m493-01-ov) Overdrevene ligger på hver side af en vej og indeholder en række karakteristiske arter for overdrev på sur-neutral bund: ene, krat-fladbælg, græsbladet fladstjerne, knoldranunkel, lyng-snerre, pille-star, tormentil, engelsk visse, djævelsbid, enghavre, tandbælg, tjærenellike, hunde-viol samt knoldet mjødurt. Lokaliteterne har hver for sig en aktuel botanisk B-værdi, men betragtet som en samlet lokalitet gennemskåret af en vej er værdien A. Naturområdet er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2001. En B-målsætning indebærer, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Floraen er karakteristisk for overdrev på sur-neutral bund, der har en tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. På grund af den relativt artsrige flora fastlægges tålegrænsen midt i intervallet, dvs. 15 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til overdrevet er beregnet til 0,3 kg N/ha/år, den samlede belastning til 16,3 kg N/ha/år. Samlet vurdering af A-målsatte naturområder Naturområdet er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2001. En A-målsætning indebærer, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. En overskridelse af tålegrænsen kan forventes at accelerere tilgroningen med vedplanter og medføre indvandring og spredning af mere kvælstofkrævende arter, som kan udkonkurrere de lavtvoksende og lyskrævende kvælstoffølsomme arter i naturområderne.
- 20 - Da tålegrænsen allerede med baggrundsbelastningen er overskredet, bør belastningen til naturområderne ikke øges yderligere, men søges nedbragt mest muligt, f.eks. ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi. Ansøger vil i forbindelse med udvidelsen reducere indholdet af rå-protein i foderet, som beskrevet i afsnit 1.5. Nedsættelse af indholdet af rå-protein sænker både indholdet af kvælstof i husdyrgødningen og ammoniakfordampningen. Beregning af depositionen er foretaget efter trin 2 og 3 i Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelsen og etablering af større husdyrbrug, beregnet i amtsregnearket version 2.2. Beregningen viser, at udvidelsen ikke vil medfører en øget ammoniakdeposition på de A-målsatte naturområder. Overdrev langs Kolindsund syd for ejendommen Overdrevet ved Løvfærge Dal (l483-01-ov) er domineret af alm. hundegræs, men indeholder dog et stort parti domineret af enghavre. Herudover er der registreret græsbladet fladstjerne, æble-rose, tjærenellike, alm. pimpinelle, vellugtende gulaks m.fl. Tålegrænsen for overdrev på kalkholdig bund er fastsat til 15-25 kg N/ha/år. Overdrevet ved Pognæs Høje (l484-06-ov) indeholder både almindelig overdrevsvegetation som er karakteristisk for sur-neutral bund og gødskede partier. Tålegrænsen vurderes at være 15-20 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til overdrevene er beregnet til 0,3-0,4 kg N/ha/år, den samlede belastning til ca. 16,5 kg N/ha/år. Overdrev ved Løvfærge Dal Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet for overdrevene. Da lokaliteterne er B- målsatte, vurderes der ikke at være grundlag for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt. Overdrev sydvest for Skiffard (l493-04-ov) Det er ved besigtigelse konstateret, at størsteparten er omlagt græsmark, og at den resterende del er mindre en 2500 m 2. Overdrevet er derfor taget ud af 3-registreringen.
- 21 - Overdrev nord for ejendommen (l494-01-ov) og mose (l494-01-mo) Overdrevet indeholder kun et meget lille parti med karakteristisk overdrevsvegetation, størsteparten er gødskningspræget og domineret af højtvoksende græsser. I tilknytning til en sø er der ved besigtigelsen registreret en mose, som er en skovsump. Tålegrænsen for overdrevet vurderes at være 20 kg N/ha/år, mens skovsumpen ikke vurderes at være kvælstoffølsom. Overdrev nord for ejendommen, vest for Skiffard Ejendommens bidrag til overdrev og mose er beregnet til 0,8 kg N/ha/år, den samlede belastning til 16,8 kg N/ha/år. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet, og ejendommens bidrag vurderes heller ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer. Bilag IV-arter Risikoen for påvirkning af bilag IV-arter ofte vil være i form af en risiko for påvirkning af levestederne, herunder vandhuller beliggende i tilknytning til udspredningsarealerne. Amtet har ikke konkret kendskab til tilstedeværelse af bilag IV-arter inden for projektet. Det er endvidere i VVM-redegørelsen vurderet, at de beskyttede naturområder omkring gården ikke vil blive påvirket af udvidelsen. Dermed vurderes levestederne for bilag IVarter ikke at blive påvirket og som følge deraf heller ikke bilag IV-arterne selv. Forudsætning: Kvælstofdeposition på A-målsatte naturområder ved Foldbjerg overdrev og i Skiffard kær må ikke i sig selv medføre en væsentlig effekt og må ikke stige som følge af udvidelsen. Vurdering: Det vurderes, at ingen naturområder, registreret efter naturbeskyttelseslovens 3, vil blive væsentligt påvirket af den ansøgte drift, når der fodres med nedsat indhold af råprotein i foderet, som beskrevet i afsnit 1.5. Dermed opfyldes Regionplanens retningsliner for naturområder. Det vurderes desuden, at idet naturområderne ikke påvirkes væsentligt, vil eventuelle ikke-registrede bilag IV-arter i disse naturområder heller ikke blive væsentligt påvirket.
- 22-3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri I forbindelse med udvidelsen vil den nye stald og en ny gylletank blive opført i umiddelbar nærhed af bygningerne. Dermed kræves der ikke landzonetilladelse til byggeriet. Fortidsmindebeskyttelseslinien Byggefeltet er placeret således, at det sydvestlige hjørne, er tæt på, men uden for en beskyttelsesline omkring en gravhøj. Der er dermed ingen konflikt med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Landskabelige interesser De eksisterende bygninger på ejendommen ligger uden for udpegningen i regionplanen af området med særlige landskabelige interesser, mens området hvor de nye stalde ønskes opført ligger lige inden for. Det vurderes, at da de nye stalde ønskes opført i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen, vil de ikke væsentligt ændre indtrykket af det omgivende landskab. Bevaringsværdige kulturmiljøer Hele gården ligger i den østlige udkant af et område, som i regionplanen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø (721-01-01). Området er udpeget, fordi der inden for området findes en meget høj koncentration af fritliggende gravhøje. Gravhøj, nord for ejendommen
- 23 - Det vurderes, at da de nye stalde ønskes opført i tilknytning til de eksisterende bygninger og uden for beskyttelseszonerne omkring gravhøjene, vil byggeriet ikke i væsentlig grad forstyrre oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Vurdering: Da bygningerne opføres i tilknytning til det eksisterende byggeri på ejendommen, vurderes at hverken kulturmiljø, eller de landskabelige interesser vil blive påvirket. Byggefeltet placeres således, at det ikke kommer inden for den nærliggende 100 m beskyttelseszonen omkring en gravhøj. Alle naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinjer er dermed overholdt. 3.6 Øvrige forhold Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Rodehøj ikke vil få væsentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Deposition af kvælstof på A-målsatte naturområder ved Foldbjeg overdrev og i Skiffard kær må ikke stige til som følge af udvidelsen 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne, og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Vurdering: Den ansøgte udvidelse af so-besætningen på Rodehøj vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsætning af, at de stillede forudsætninger efterkommes. 6.2 Fravalgte alternativer Alternativet til den ansøgte produktion vil være at bibeholde produktionen på 182 DE. I dette tilfælde vil der ikke kunne opstilles forudsætninger vedrørende depositionen, og der med ammoniakfordampningen fra ejendommen. Bilag: 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resume af bemærkninger i første offentlighedsfase 5. Forslag til miljøgodkendelse