Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune. Bofællesskabet Stationsvej. Anmeldt tilsyn Februar 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje - Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune Bofællesskabet Stationsvej Anmeldt tilsyn Februar 2013 WWW.BDO.DK 0

Indholdsfortegnelse 1 samlede... 2 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 3 2 Oplysninger... 3 3 grundlag... 5 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 5 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn... 5 3.2 Fysiske rammer... 6 3.3 Pædagogik... 6 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode... 6 3.3.2 Pædagogiske planer... 7 3.4 Hverdagsliv... 8 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 8 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation... 8 3.4.3 Sundhed, kost og motion... 9 3.4.4 Sprogbrug og omgangsformer... 9 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 10 3.5.1 Overordnede rammer for arbejdet... 10 3.5.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet... 10 3.5.3 Internt samarbejde og kommunikation... 10 3.5.4 Kompetenceudvikling... 10 3.5.5 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold... 11 3.5.6 Eksternt samarbejde... 11 3.5.7 Procedurer og retningslinjer... 11 3.6 Øvrige udfordringer... 12 4 Formål og metode... 13 4.1 Formål med tilsynet... 13 4.2 Metode... 13 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 14 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 14 5 Kontaktoplysninger... 15 5.1 Præsentation af BDO... 15 1

1 samlede BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på bofællesskabet Stationsvej. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. BDO har en toårig kontrakt, som løber over 2012-2013 med Høje-Taastrup Kommune. Ifølge aftalen var der ved tilsynet i 2012 særligt fokus på pædagogik og metode, mens der ved dette tilsyn i 2013 vil være særligt fokus på de organisatoriske- og personalemæssige forhold. Begge områder indgår dog i tilsynet hvert år, blot med forskellig vægtning. Det overordnede indtryk af bofællesskabet Stationsvej er, at det er et særdeles godt tilbud for målgruppen, hvor der fortsat er en høj standard i anvendelsen af specialpædagogisk visualisering. I forhold til den pædagogiske plan tilkendegiver medarbejderne, at Bostedssystemet nu er aktivt i brug - modsat sidste års tilsyn. Medarbejderne roser systemet for, at hjælpe dem med at fastholde fokus på målene for borgerne. Af den fremviste plan fremgår det, at der arbejdes fremadrettet med denne borgers mål, herunder progression, og at borgeren er inddraget i udarbejdelsen. Ligeledes konstaterer tilsynet, at planen er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en hverdag, hvor den overordnede pædagogiske referenceramme ses som en rød tråd i alle de aktiviteter, som der foregår på stedet. Endvidere vurderer og anerkender tilsynet medarbejderne for at have fokus på borgernes forskellige behov. Tilsynet vurderer, at borgerne har indflydelse på deres hverdag via det formelle beboermøde og særligt fordi medarbejderne forholder sig meget refleksive i forhold til kommunikation og indflydelse. Når det gælder sundhed, kost og motion er dette emne højt prioriteret på Stationsvej og der arbejdes målrettet med området ud fra en struktureret og visualiseret praksis. Endvidere vurderer tilsynet, at der er god sprogbrug og omgangsform i bofællesskabet. Tilsynet konstaterer, at der er et lavt sygefravær og at der tages afsæt i HTK s sygefraværspolitik. Ligeledes vurderer tilsynet, at der er et godt internt samarbejde med en åben og tryg samarbejdskultur og et godt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynet vurderer, at der er fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne er bevidste omkring brand og evakuering og at medarbejderne har viden om, hvordan de skal handle i forhold til de enkelte borgere, hvis en brandsituation skulle opstå. Med hensyn til det eksterne samarbejde, herunder forvaltning og pårørende, så er det tilsynets, at dette er positivt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinje vedr. magtanvendelse og de har dertil relevant opmærksomhed på magt der befinder sig gråzonen. Tilsynet vurderer ligeledes, at tilbuddet er bekendt med og har fokus på værgemål og seksualitet. Endvidere vurderer tilsynet, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne fra sidste tilsyn, dog konstaterer tilsynet, at anbefalingen vedr. udbedring af hoveddøren og de deraf følgende gener for borgere og medarbejdere, ikke er foretaget. Tilsynet anbefaler derfor fortsat, at skaderne udbedres, således at indemiljøet, herunder arbejdsmiljøet optimeres for borgere og medarbejdere. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen og anerkender den stringente brug af visualisering (TEACCH- metoden). 2

1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet konstaterer, at anbefalingen vedr. udbedring af hoveddøren og de deraf følgende gener for borgere og medarbejdere, ikke er foretaget, selvom der har været rettet henvendelse til ejendomsforvaltningen. Tilsynet anbefaler (for tredje gang), at skaderne udbedres, således at indemiljøet, herunder arbejdsmiljøet optimeres for borgere og medarbejdere. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Stationsvej 30, 2640 Hedehusene Leder Grethe Ringgård, leder af Socialpædagogisk Center for voksne med udviklingshæmning Henning Østergaard, leder af bofællesskaberne i Socialpædagogisk Center for voksne med udviklingshæmning. Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede, eller borgere med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, bl.a. autisme. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 108 Antal pladser Der er 5 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1.939,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede, og / eller borgere der har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. (Kilde: oplyst fra sidste tilsyn) Antal ansatte og personalesammensætning 1 leder og 1 sekretær, som deles med andre tilbud, 6 pædagogiske medarbejdere og 5 timers ugentligt rengøring. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 28. februar 2013 kl. 9-11.00 3

Deltagere i interviews Ledelse: Henning Østergaard, leder af bofællesskaberne i Socialpædagogisk Center for voksne med udviklingshæmning, som omfatter Frøgård Allé, Pile Allé og Stationsvej. Leder i 25 år, herunder et år på Stationsvej. Medarbejdere: Borger: Pædagog ansat i 14 år. Pædagog ansat i 12 år Borgeren har boet på Stationsvej siden bofællesskabet startede. BDO blev vist rundt på stedet af: Pædagog. Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 4

3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det foregående tilsyn (anmeldt 22.februar 2012), foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer og procedurer vedrørende medicinhåndtering. Medarbejderne fortæller (og fremviser til tilsynet), at der er lavet procedure og retningslinjer for medicinhåndtering. Derudover har alle medarbejdere fået et medicinkursus, hvilket bl.a. har medført, at de er blevet endnu mere skærpet på borgernes forbrug af medicin og medicinens virkning på borgeren. Endvidere tilføjer medarbejderne, at de har erfaret at de nedskrevne retningslinjer og procedurer er gavnlige for nye medarbejdere/studerende. 2. Tilsynet konstaterer, at der er råd i ydrekarmen til hoveddøren, samt ved døren ud til terrassen. Skaderne har medført, at det suser fra hoveddøren, og når det regner, kommer der vand ind i gangarealet. Tilsynet anbefaler at skaderne udbedres. Hertil fortæller leder og medarbejdere, at der ikke er sket noget siden sidste tilsyn, dog påpeges det, at der efter sidste tilsyn blev taget mål til en ny dør, døren er dog aldrig blevet skiftet. Leder og medarbejdere giver udtryk for, at de har gjort hvad de kunne i forhold til anbefalingen, men det er ejendomsforvaltningen der har forpligtigelsen af vedligeholdelse af ejendommen. Leder oplyser, at der få dage før tilsynet atter er blevet taget mål til en ny dør. Det oplyses, at medarbejderne og borgerne stadig har mange gener fra den utætte hoveddør, da det trækker ind og denne træk medfører, at indemiljøet bliver koldt og der kommer, som tidligere oplyst, vand på gangarealet når det regner. Medarbejderne giver også udtryk for, at det påvirker deres arbejdsmiljø. 3. Tilsynet anbefaler, at der tages initiativ til at optimere personalemøderne, hvilket sker med henvisning til medarbejdernes egne oplevelser af, at disse ikke fungerer optimalt. Medarbejderne fortæller, at de har ændret mødestrukturen. De starter i dag med en times samtale omkring hvad der er sket siden sidst vedr. borgerne, så har de to timers personalemøde, hvor der er en stram tidsstruktur. Herefter bruger medarbejderne eftermiddagen til andre pædagogiske opgaver, fx handleplan, materialeudvikling m.m. Medarbejderne oplyser, at de har haft stor gavn af deres supervisors hjælp i processen, men erkender samtidig, at de stadig godt kan optimerer mødet. Adspurgt til om der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, oplyses det, at det er der ikke. I forhold til tilsyn fra andre instanser, fortæller leder, at der ikke har været ført tilsyn, men de forventer besøg fra arbejdstilsynet inden maj. Der har ikke været formelle klager siden sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne. Dog 5

konstaterer tilsynet, at anbefalingen vedr. udbedring af hoveddøren og de deraf følgende gener for borgerne og medarbejderne ikke er foretaget, selvom der har været rettet henvendelse til ejendomsforvaltningen. Tilsynet anbefaler (for tredje gang), at skaderne udbedres, således at indemiljøet, herunder arbejdsmiljøet optimeres for borgere og medarbejdere. 3.2 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Huset er et etplans hus, indrettet med 5 lejligheder og fællesrum. Hver borger har en etværelses lejlighed på 18 m2 + eget bad og lille tekøkken. Fælles faciliteter omfatter køkken, opholdsstue, personalerum med bad/toilet, vaskerum, motionsrum med løbeband, motionscykel, styrketræningsmaskine. Af udendørs faciliteter findes stor terrasse, bålplads og trampolin. Hele huset er gennemsyret af TEACCH metoden, overalt er der visualisering til gavn for borgerne. I køkkenet er alt, der ikke kan ses med det blotte øje visualiseret, fx skabslåger, skuffer m.m. I køleskabet er der opsat farvemarkeringer for henholdsvis fedtfattige (grøn markering) og lidt mere feddene fødevarer (røde markeringer). Det samme system findes i relation til brødskufferne. Fælleslokalerne er hyggeligt indrettet og har et hjemligt præg. Ved dette tilsyn redegør medarbejderne for, at der er sket følgende ændringer i de fysiske rammer. Terrassens glatte gulve er udbedret og der er indkøbt et gyngestativ med to gynger, samt indkøbt et tv til motionslokalet. Tv et har positivt motiveret nogle borgere til oftere, at benytte faciliteterne og få dyrket motion. Tilsynet får fremvist to af borgernes lejligheder. De er individuelt indrettede og fremstår hyggelige og rengjorte. Borgernes dagstrukturer er synlige og individuelt tilrettede. Overalt ses en god rengøringsstandard og tilsynet observerer ophængt brandudstyr. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen og anerkender den stringente brug af specialpædagogiske visualisering (TEACCH - metoden). 3.3 Pædagogik 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode tager sit afsæt i et værdigrundlag, hvor der lægges vægt på omsorg, pleje, optræning og udviklingsmuligheder, og hvor TEACCH metoden er en implementeret del af dette. Med respekt for den enkelte borgers integritet og behov for visualisering, skabes der en struktur med genkendelighed og forudsigelighed for borgerne. Dette betyder, at når borgerens behov forandrer sig, eller de udtrykker ønsker 6

om ændringer, så tilrettes den visualiserede dagstruktur efter dette. Der arbejdes endvidere med Social Stories for, at give borgeren så tryg og forudsigelig en hverdag som muligt. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til om der er sket ændringer eller udvidelser i relation til den pædagogiske referenceramme og metoder. Hertil oplyser leder og medarbejdere, at de arbejder efter samme kurs og det tilføjes, at det er de samme borgere og medarbejdere, som ved sidste tilsyn. Medarbejderne redegør med eksempler, hvordan de eksempelvis motiverer en borger til motion; borgeren skal hver dag skal tage fem ½ liters vandflasker op fra gulvet og sætte dem op på en hylde for derefter at sætte flaskerne ned på gulvet igen. Hertil fortæller medarbejderne, at de hele tiden forholder sig reflekterende til deres tilgang og vurderer ud fra den enkelte borger om metoden er brugbar. Medarbejderne fortæller, om en borger der ikke har brug for samme stringente struktur som de øvrige borgere og hvor de har været nødt til at afprøve forskellige andre metodiske tilgange for at motivere borgeren, fx til motion. Tilsynet vurderer, at der fortsat er en høj standard i anvendelse af visualisering på Stationsvej og at medarbejderne redegør yderst relevant for den pædagogiske referenceramme. 3.3.2 Pædagogiske planer Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af de pædagogiske planer består i, at planen udarbejdes en gang om året og drøftes internt på personalemøderne, så der sikres et fælles ejerskab i personalegruppen. Medarbejderne fortæller, at de pædagogiske planer fungerer som et dynamisk redskab i arbejdet med borgerne. De pædagogiske planer lå ved sidste tilsyn ikke på Bostedsystemet, men dette var et mål. Medarbejderne oplyste, at de talte med borgerne om de pædagogiske planer inden de blev udarbejdet og planen blev altid læst op for dem. De pårørende inddrages dertil, når det var/er relevant. Teamkoordinator oplyser, at der er praksis for at ændre i borgernes pædagogiske planer, når borgernes ønsker og behov ændres. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene aktuelt foregår. Hertil oplyser medarbejderne, at alle pædagogiske planer i dag er på Bostedsystemet og de nu er trygge ved systemet. Dertil roser medarbejderne Bostedsystemet for, at borgerens mål popper op når de kobler sig på. Tilsynet får fremvist en pædagogisk plan og heraf fremgår det, at der er en fyldig og dækkende beskrivelse af borgerens status, hvilke mål der er arbejdet med, herunder handlestrategierne og hvilke mål der fremadrettet skal arbejdes med. Af planen fremgår det også, hvornår målene skal evalueres og evt. justeres. Derudover fremgår det ligeledes indirekte at borgeren og pårørende er med i udarbejdelsen. Planen er skrevet i et ordentligt og etisk sprogbrug. Tilsynet vurderer ud fra medarbejdernes tilkendegivelse, at Bostedssystemet er aktivt og i brug. Medarbejderne roser systemet for at hjælpe dem med, at fastholde fokus på målene for borgerne. Af den fremviste plan fremgår det, at der arbejdes fremadrettet med borgerens mål, herunder progression og at borgeren er inddraget i udarbejdelsen. Ligeledes konstaterer tilsynet, at planen er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. 7

3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter I forhold til hverdagen fortæller en borger, at vedkommende arbejder på Langbjerg. Borgeren fortæller understøttet af tegn, at hun har en kat (mekanisk). Borgeren er glad for at lave mad og har stor gavn af det computerprogram der er udarbejdet på Stationsvej. I programmet er alle faser af madretternes tilberedning beskrevet, således at borgerne bliver guidet ned til mindste deltalje. Denne borger fortæller, at vedkommende godt kan lide at lave spagetti. Af fritidsinteresser holder borgeren af at spille spil på computeren, se tv-serier og film (ungdomsgenren). Medarbejderne supplere og fortæller at borgeren er god til at få skrevet navne ned på skuespillerne for så efterfølgende at Google dem. Adspurgt, hvordan man ser den overordnede referenceramme komme til udtryk i hverdagen, fortæller medarbejderne, at de læner sig op af TEACCH, men altid i forhold til den enkelte borgers behov. Hertil beretter medarbejderne om en borger der ikke har samme gavn af visualisering som den øvrige borgergruppe, hvorfor de må tilpassen pædagogikken. Medarbejderne giver flere eksempler på, hvordan tilgange hele tiden skal tilpasses den konkrete kontekst. I forhold til det tidligere omtalte computerprogram, der er udviklet til at guide borgerne i madtilberedning, fortæller medarbejderne, at de i starten erfarede, at de måtte pinde tilberedelsesfasen ud til mindste deltalje, fx om man tager gryderne fra højre til venstre og hvor man efterfølgende gør af gryden. Medarbejderne erfarede, at borgerne ikke vidste, hvad de skulle stille op med gryden og derfor smed den i skraldespanden. Ligeledes gives der eksempler på en borger der er meget kontekstafhængig og derfor kan en given kontinuerlig guidning om onsdagen ikke overføres til om torsdagen, for torsdag er en anden kontekst. Et andet eksempel gives i forhold til de produkter der bruges under madtilberedningen, her skal det også udspecificeres, hvilket mærke produktet kommer fra, idet man eksempelvis kun anvender den mælk, som indgår i systemet. I stuen hænger en ugetavle, som bruges til at borgernes aftaler. Borgerne følger selv op på ugeskemaet på hvert beboermøde. I forhold til fritidsaktiviteter er der fast gåtur en gang om ugen, hvor borgerne går mellem 10 og 16 km. Andre aktivitetstilbud tilbydes i det omfang det er muligt og hertil tilføjer medarbejderne, at de forsøger at komme til krobal. Medarbejderne fortæller, at borgernes mulighed for at benytte klubben ikke mere er muligt og det er et stort savn for borgerne også fordi det er svært for borgere med autisme, at benytte andre fritidstilbud i HTK. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en hverdag, hvor den overordnede pædagogiske referenceramme ses som en rød tråd i alle de aktiviteter der foregår på stedet. Endvidere vurderer og anerkender tilsynet medarbejderne for at have fokus på borgernes forskellige behov. 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation Den borger tilsynet interviewer fortæller, at vedkommende selv har bestemt hvad der skal være i borgerens bolig. Dertil oplyses det, at der er beboermøde en gang om ugen, hvor borgerne har mulighed for indflydelse. 8

Medarbejderne fortæller, at arbejdet med borgerindflydelse i forhold til borgere med autisme er meget komplekst og derfor har de i en periode arbejdet med begrebet valg, fordi det netop til deres borgergruppe kan være svært at vide, hvad borgerne vælger ud fra jf. punkt 3.4.1. Medarbejderne giver et eksempel med en borger, som når de spørger ham om han vil barberes, så svarer borgeren nej, men når de viser et piktogram (billede) med samme tilbud vil borgeren gerne. Et andet eksempel er med en borger der får muligheden for at vælge mellem et løg eller et stykke chokolade, her vælger borgeren i første omgang løget indtil medarbejderne erfarer, at valget har sammenhæng med, hvad der benævnes først. Da medarbejderne bytter om på ordene og nævner chokolade først vælger borgeren chokoladen. Tilsynet vurderer, at borgerne har indflydelse på deres hverdag via det formelle beboermøde og særligt fordi medarbejderne forholder sig meget refleksive i forhold til kommunikation og indflydelse. 3.4.3 Sundhed, kost og motion I forhold til kost og motion er der nogle nedskrevne principper og i øvrigt er sundhed, kost og motion stedet kæphest, hvilket bl.a. fremgår af det før omtalte computerprogram vedr. tilberedning af mad jf. 3.4.1. Når det gælder motion, motiveres borgerne til at bruge motionsrummet og hertil har medarbejdernes forskellige tilgange alt efter borgernes behov. Medarbejderne fortæller, at de er meget bevidste om at integrerer motion i hverdagens aktiviteter. Endvidere er der som omtalt under punkt 3.4.1 en ugentlig gåtur som har meget høj prioritering. Her forventes det, at alle borgerne deltager. Ligeledes bliver motion medtænkt når der planlægges ferieture, bofælleskabet i den forbindelse flere gange været på vandreture. Det oplyses, at medarbejderne nu handler ind på nettet, hvilket positivt har betydet, at de har fået mere tid til andre ting, fx som at tage i svømmehalen. Tilsynet vurderer, at sundhed, kost og motion er højt prioriteret på Stationsvej og at der arbejdes målrettet ud fra en struktureret og visualiseret praksis. 3.4.4 Sprogbrug og omgangsformer Borgeren som deltager i tilsynet, udtrykker glæder for at bo i bofællesskabet og giver også udtryk for at have mange venner. Medarbejderne fortæller, at borgerne har det godt med hinanden, men grundet borgernes handicap er der ikke meget social interaktion mellem dem, derfor foregår den meste kommunikation med medarbejderne eller gennem medarbejderne. Medarbejderne italesætter bofællesskabet som en lille familie og synes derfor, at det er godt med studerende, der kan få små forstyrrelser ind i familien. Tilsynet vurderer, at der er et godt sprogbrug og omgangsform i bofællesskabet. 9

3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.5.1 Overordnede rammer for arbejdet Adspurgt leder om de overordnede rammer for arbejdet, oplyses det, at det er de samme som ved sidste tilsyn. Leder for organisationen har ansvaret for overholdelse af den aftalestyring, der er indgået for et år af gangen med Høje- Taastrup Kommune. Hertil oplyses det, at der er MED-udvalg og uddannelsesudvalg på tværs af organisationen. Derudover tages der afsæt i HTK s værdi- og kommunale ledelsesgrundlag. Tilsynet har noteret sig leders information har ingen bemærkninger. 3.5.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Tilsynet får oplyst, at der er et lavt sygefravær på 2,4 % og det afspejler meget godt medarbejdernes ansvarsbevidsthed. I forhold til sygefraværspolitik tages der udgangspunkt i HTK s politik inden for området. Tilsynet konstaterer, at der er et lavt sygefravær og at der tages afsæt i HTK s sygefraværspolitik. 3.5.3 Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne vurderer, at der er et godt internt samarbejde, dog skulle de lige vende sig til den nye organisation, men de er nu meget positive herfor. I forhold til information fra ledelsen tilkendegiver medarbejderne, at de får den information, som de har brug for og de oplyser, at de i øvrigt altid kan orienterer sig omkring udviklingen i organisationen via Bostedet. Medarbejderne mener ikke de har nogle udfordringer og tilkendegiver, at de har en åben og tryg samarbejdskultur. Der afholdes p-møde hver 14. dag jf. punkt 3.1. Tilsynet vurderer, at der er et godt internt samarbejde med en åben og tryg samarbejdskultur. 3.5.4 Kompetenceudvikling I forhold til kompetenceudvikling, afholdes der MUS og GRUS-samtaler, ligesom der er supervision fire gange årligt af en ekstern neuropsykolog. Medarbejderne er meget glade for supervisor og fortæller, at det har været medvirkende til udvikling i medarbejdergruppen. Når det gælder efteruddannelse er der som før omtalt jf. punkt 3.5.2. mulighed for at søge gennem uddannelsesudvalget. Derudover er der i 2012 afholdt temadag omkring magtanvendelsescirkulæret og neuropædagogik. I 2013 skal der afholdes en opfølgende temadag omkring neuropædagogik og kommunikation, samt en temadag kaldet knæk kurven omhandlende sundhed, kost og diabetes. Medarbejderne tilføjer, at de alle derudover har 10

deltaget i et første hjælpskursus. Adspurgt til om der er områder, hvor de oplever de mangler kompetencer i forhold til målgruppen, mener medarbejderne ikke, at de har særlige behov og tilkendegiver, at de opsøger de kompetencer de evt. måtte mangle i de givne situationer. Tilsynet vurderer, at der er fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. 3.5.5 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Tilsynet får fremvist en APV og en trivselshandlingsplan, som har udløst en grøn smiley. Medarbejderne giver udtryk for at have et godt arbejdsmiljø på stedet. I forhold til brand og evakueringsøvelse, så oplyses det, at de har forsøgt, men med målgruppens handicap er det svært at gennemgå en teoretisk brandøvelse. Medarbejderne er selv meget bevidste omkring hvorledes de skal handle i forhold til de enkelte borgere i tilfælde af brand. Medarbejderne fortæller i den forbindelse, at de i en periode har haft fejl ved deres brandalarm, hvilket medførte, at brandalarmen satte i gang en nat og her reagerede borgerne meget forskelligt. Det oplyses at brandalarmen er ordnet. Tilsynet vurderer, at der på Stationsvej er et godt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne er bevidste omkring brand og evakuering og de ved hvordan de skal handle i forhold til de enkelte borgere. 3.5.6 Eksternt samarbejde Det oplyses, at samarbejdet med forvaltning og pårørende er godt. Hertil fortæller medarbejderne, at de har arbejdet bevidst på at få søskende mere i spil, hvilket konkret betyder, at de til arbejdsdagen for pårørende har fået flere positive tilbagemeldinger på søskendes deltagelse. Tilsynet vurderer, at der er et positivt samarbejde med de eksterne samarbejdspartner, herunder forvaltning og pårørende. 3.5.7 Procedurer og retningslinjer Tilsynet spørger ved dette tilsyn ind til, hvorvidt der forefindes procedurer og retningslinjer vedrørende følgende forhold: Magtanvendelse og konflikthåndtering; Hertil fortæller medarbejderne, at de alle har været på temadag omkring magtanvendelse. Adspurgt til, hvordan de forholder sig til magt der kan betegnes som værende i gråzonen, fortæller medarbejderne, at de ofte drøfter emnet på personalemødet. Medarbejderne giver flere eksempler på situationer, hvor de har drøftet om det er magt eller omsorg. Fx fortæller medarbejderne om en borger, hvor de har flyttet borgerens ben for at få borgeren ud af sengen. Tilsynet gør opmærksom på, at man altid kan søge en forhåndsgodkendelse på magtanvendelse, hvis det er nødvendigt til eksempelvis hygiejnesituationer. Dette er medarbejderne vidende om og har i forhold til den konkrete borger gjort brug af Marte Meo metoden for netop at blive klar på hvordan de løser problemstillingen til borgerens bedste. Værgemål; indhentes og det oplyses, at der er to borgere der har økonomisk 11

værge. Seksuelle krænkelser; Hertil oplyser medarbejderne, at de har været på kursus (for et stykke tid siden) i temaet og de har haft vejleder ude i forhold til borgerne. Leder fortæller at der er ved at blive uddannet en seksuelvejleder inden for organisationen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinje vedr. magtanvendelse og de har dertil relevant opmærksomhed på magt der befinder sig gråzonen. Tilsynet vurderer ligeledes at tilbuddet er bekendt med og har fokus på værgemål og seksualitet. 3.6 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyser leder, at det gør der ikke. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen bemærkninger. 12

4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Høje-Taastrup Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 5.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15