Årsplan for 7. årgang

Årsplan for 7. årgang Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Arbejdet på årgangen... 2 Skole/Hjemsamarbejdet... 3 Brug af ressourcetimer på 7. årgang... 3 Faglig læsning... 3 Dansk som andetsprog... 4 Evaluering... 4 Morgenbånd... 4 Årgangs- og klasseregler... 5 IT i undervisningen... 5 Aktivitetsplan for fælles aktiviteter på årgangen... 5 Dansk... 6 Matematik... 9 Naturfagene... 11 Geografi, Biologi og Fysik/kemi...11 Tværfaglige forløb i Naturfagene...11 Biologi...12 Geografi...13 Fysik/kemi...14 Engelsk... 15 Tysk... 17 Historie... 19 Idræt... 20

Indledning I det følgende vil I kunne læse om forudsætninger, planer og ideer for undervisningen på 7. årgang 2010/11 Årsplanen er udarbejdet i fællesskab af lærerne på årgangen og er et arbejdsredskab, der skal sikre: at fagmålene overholdes en optimal udnyttelse af vore ressourcer, en mere helhedsorienteret undervisning med forløb på tværs af årgangen og fagene samt overblik for alle involverede. Årsplanen er udarbejdet på baggrund af Fælles mål 2009, der kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk Arbejdet på årgangen På 7. årgang er vi ved skoleårets start 72 elever fordelt på tre klasser. Alle tre klasser er velfungerende med godt kammeratskab i klasserne og med få konflikter. Dette vil vi søge at fastholde, men vores fokus vil være på at udvikle et større fællesskab på tværs af klasserne. Idet der er en tilbøjelighed til at de tre klasser holder sig for sig selv. Overordnet mål for det sociale arbejde på årgangen er et godt og trygt læringsmiljø samt tilegnelse af positive værdier/kompetencer, som: Selvtillid og selvværd ansvarlighed tryghed fællesskabsforståelse og følelse empati indføling selvstændighed samarbejdsevne Een måde at måle stemningen på, på disse områder, er den ugentlige klassens time, hvor emner vedrørende ovenstående jævnligt berøres. Vi vil naturligvis også tage udgangspunkt i de undersøgelser, hvor eleverne spørges om deres forhold til skolen, lærere og kammerater. Konkrete mål for det sociale arbejde på årgangen: At skabe gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb i og på tværs af klasserne At eleverne trives med at arbejde og mødes på tværs af klasserne At eleverne føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden At eleverne tager ansvar for at holde orden i klasserne og fællesområdet, og for at behandle skolens materialer efter deres formål. Lærernes forventninger til hinanden: at vi opfylder fagmålene at vi er velforberedte at vi er engagerede at vi erkender, accepterer og anvender de forskellige styrker og svagheder, vi hver besidder at vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang

at vi tager udgangspunkt i hver enkelt elev at vi løser konflikter med hinanden og med eleverne på en konstruktiv og sober måde at vi har det sjovt med eleverne og med hinanden Forventninger til eleverne: Eleverne er meget forskellige og vores forventninger til den enkelte elev, er derfor også meget forskellig. Men vores ønsker og mål til eleverne fremgår af denne årsplan. Elevernes medbestemmelse Vi vil arbejde med medbestemmelsen, således at den bliver konkret og reel. Vi vil være meget opmærksomme på ikke at forgøgle medbestemmelse, hvor denne ikke findes. Eleverne skal opleve, at jo mere ansvar, de tager og lever op til, des mere medbestemmelser får de. Medbestemmelse er meget svært at sætte på en formel, men vi vil være lydhøre overfor ideer og forslag fra eleverne og hele tiden forpligte os til at stille os selv spørgsmålet: Hvorfor ikke?, når eleverne forslår noget, der går på tværs af, hvad vi umiddelbart har tænkt. Skole/Hjemsamarbejdet Forudsætningen for at arbejdet med elever lykkes er et godt samarbejde mellem elever, forældre og lærere. I kan i årsplanen læse hvad I - forældre og elever - kan forvente af os. Vi har følgende forventninger til forældrene: Interesse for elevens skolegang At børnene støttes fagligt, men også i konflikter med og på skolen Dog således, at forældrene er solidariske med skolen og retter spørgsmål og kritik direkte til lærere, hvis man er uenig i eller undrer sig over konkrete forhold At man møder op til møder og arrangementer Støtter barnets skolegang med lektier, at huske bøger m.m. At forældre læser og reagerer på meddelelser fra skolen Forældresamarbejde i øvrigt I løbet af året vil der blive afholdt 2 fælles forældremøder for hele årgangen, og der vil blive gennemført skole/hjemsamtaler, hvor eleverne skal deltage i marts månes? Desuden vil der blive udarbejdet en elevplan 1. december. I øvrigt er forældrene altid velkomne til at kontakte relevante lærere for samtaler. Forældrene vil løbende blive holdt orienteret via forældreintra om forskellige tiltag i de enkelte klasser og på hele årgangen, derfor er det vigtigt, at man jævnligt tjekker forældreintra. Hvis dette ikke er muligt, laves der aftale med klasselæreren om informationerne i papirudgave. Brug af ressourcetimer på 7. årgang På årgangen er vi tildelt nogle såkaldte støtte- og resursetimer. Nogle af disse anvendes til specifikke elever med specifikke udfordringer, mens andre anvendes overfor hele klassen Vi vil i år prioritere holddeling, således at elevernes forskellige interesser og niveauer tilgodeses. Desuden vil fortsat arbejdes med konkrete elevers behov for støtte. Alle timerne læses af teamets faste lærere. Dette sikrer en god planlægning og anvendelse af disse timer. Faglig læsning Vores fokuspunkt er i år faglig læsning. Her i gennem vil vi sikre, at eleverne evner at læse og forstå faglige tekster og er i stand til at arbejde selvstændigt ud fra disse. (Se bilag om fokuspumkt)

Dansk som andetsprog vi er hinandens verden og hinandens skæbne K. E. Løgstrup På syvende årgang 10/11 har vi 6 elever, der er tosprogede: Fire fra Afghanistan, en elev fra Irak/Kurdistan og en elev med amerikansk baggrund. Vi vil på årgangen arbejde med de positive værdier i vore tosprogede eleveres kulturelle baggrund Det beriger årgangen med en kulturel mangfoldighed. Det er med til at åbne elevernes øjne for en verden uden for Hinnerup. Imidlertid giver dette dog også en række faglige og sociale udfordringer Den faglige del Vi vil tilstræbe en undervisning med blik for sproget i alle fag. Vi er alle sproglærere! Der skal arbejdes med den såkaldte forforståelse. Dvs. med ukendte ord og begreber i en tekst, før den skal læses. Eleven skal kende mange ord (Kvantitet), Eleven skal vide meget om det enkelte ord (kvalitet), Eleven kan bruge ordet i kommunikation (kontrol) Vi skal arbejde med ordforråd relateret til de fag og temaer eleverne arbejder med. Den supplerende to-sprogsundervisning organiseres både som dimension i skolens øvrige fag - og som selvstændigt fag som regel/ helst uden for undervisningstiden. Eleven skal have kendskab til de mange talemåder, det danske sprog er fyldt med: hugget sukker mundhuggeri Kronborg luder etc. etc. Den sociale del Der skal arbejdes med at skabe et miljø på årgangen, hvor det giver bonus at spørge til det, eleverne ikke forstår, og hvor forskellighed er en styrke og ikke en svaghed. Se i øvrigt dokument Dansk som andetsprog. Evaluering Den enkelte elev vil gennem hele året i samarbejde med lærerne evaluere sine faglige og sociale kompetencer. Udgangspunktet for evalueringen er Elevmappen. Vi arbejder med den gennem hele året i alle fag. Vigtigst her er elevernes egen refleksion om styrker og svagheder samt ikke mindst udvikling og udviklingsmuligheder. Som supplerende evaluering anvendes de naturlige evalueringsmuligheder, der er i undervisningsmaterialet, spørgeskemaer/ark, hvor elverne overvejer i hvor høj grad, de har opnået de stillede mål for et forløb,tests, elevsamtaler, mundtlige fremlæggelser, skriftlige opgaver mundtlig dialog. Alt dette opsamles i elevplanerne, der udover status vil indeholde konkrete mål, der skal arbejdes videre med. Vi vil lægge vægt på, at evalueringen er formativ. D.v.s., at den bruges konstruktivt, ikke bare som et standpunktsafdækkende(afklarende) redskab, men vigtigere, som et målsættende,(fremadrettet) redskab. Morgenbånd Som noget nyt arbejder hele skolen i år med såkaldte morgenbånd. Hver dag fra 8.05 til 8.25 begynder dagen med nogle fælles aktiviteter. I begyndelsen af året har vi fokus på faglig læsning, hvor eleverne læser tekster til fag som Historie, Geografi, Biologi og Fysik. Andre aktiviteter kan være gå/løbeture, Yoga, Morgennyheder.

Årgangs- og klasseregler Vi vil i starten af skoleåret, i samarbejde med eleverne på årgangen, udarbejde nogle årgangsregler, der fastlægger normen for samværet på tværs af klasserne. Derudover udarbejder hver klasse nogle klasseregler i samarbejde med klasselæreren. Vi vil dog forsat arbejde på at udvikle de to vigtigste samværsregler: Ansvarlighed og hensynstagen. IT i undervisningen IT vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i dagligdagen. Vi vil fortsat skærpe eleverne opmærksomhed for og evne til at udnytte mulighederne optimalt. Herunder en opmærksomhed omkring Internettets muligheder og (især) begrænsninger. Vi vil i år arbejde hen imod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til: - at arbejde med eksperimenter som en del af et læreforløb - at skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik - alene og sammen med andre at, analysere, vurdere og anvedne indhold og kommunikation på elektroniske platforme - at kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. - at elverne kan anvende computeren som præsentationsredskab; herunder skal eleverne kunne bruge formaterings-, redigerings- og layoutværktøjer således at dette tilpassess den stillede opgave. Aktivitetsplan for fælles aktiviteter på årgangen Uge Dato Aktivitet 32 9/8 Skolestart 33 20-21/8 7.b Tur til Himmerriggården 34 35 1/9 kl.19.00 Forældremøde 36 37 38 39 40 41 13/9 16-17/9 Åben uge Tro og videnskab 7. årgang har skemafri 7. årgang flytter undervisningen til Sønderjylland/Danfoss Åben uge Sundhed Skolernes motionsdag 15/10 42 Efterårsferie 43 44 45 8/11 Skolens fødselsdag 46 47 48 1/12 1/12 49 Åben dag Elevplaner

50 16/12 17/12 Kirkedag Åben dag 51 Juleferie 52 Juleferie 1 3/1 Skolestart 2 3 4 Åben uge Værdidag 25/1 5 6 7 Vinterferie 8 9 Forældresamtaler 10 Forældresamtaler 11 12 13 14 15 16 14/4 17/4 Åben uge minisamfund skolefest Påskeferie 7.b konfirmation 17 28/4 O-løb med alle 7. klasserne i Hinnerup 18 19 20 20/5 7.a & 7.c konfirmation 21 23/5 Blå mandag - 7.a & 7.c 22 23 Åben uge - Projektopgave 24 Projektopgave fremlæggelser Evaluering af skoleåret 25 23/6 24/6 Åben dag Sidste skoledag inden sommerferien Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Nedenfor er anført årets emner. Gennem hele året vil vi arbejde med Stav 7, som er udgangspunkt for den grammatiske del af undervisningen.

Tidsramme Emne og materialer Mål Uge 32-33 Opstart. Snak om sociale mål. Portefølje. Mål for første halvdel af skoleåret. Indre selvportræt. Eleverne skal være med til at formulere mål og reflektere over dagligdagen i skolen. De bliver bevidste om deres styrker og svagheder. Uge 34-35-36 Menneskelige relationer og frygten for at miste Roman: En dødssyg ven Eleverne skal opnå en viden om, hvordan en roman er bygget op. Derudover skal elevernes læselyst øges, de skal kunne fordybe sig i en bogs handling og plot. Uge 37 (åben uge) Naturfagsuge Viden og tro 38 Læse og staveprøve Forbedrer elevernes stavning. At læse sikkert og med passende hastighed. Uge 39-40 Afghanistan Eleverne skal have kendskab til hvor deres klassekammerater kommer fra og udvikle kulturel kompetence. De skal kunne læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster. Uge 41 (åben uge) Sundhedsuge Eleverne skal blive opmærksomme på hvordan deres livsstil kan påvirke deres dagligdag. Herunder skal eleverne få kendskab til sunde kost- og motionsvaner. Uge 43-44-45-46 Avis Eleverne skal have kendskab til avisens opbygning, herunder artikler, læserbreve, klummer m.v. Desuden skal de trænes i at skrive, anvende billeder og layout. Uge 47-48-49-50 Billedanalyse Eleverne skal kunne fortolke, vurdere og perspektivere udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk

forståelse. Eleverne skal have kendskab til billedanalyse, herunder komposition, farvelære, perspektiv m.v. Uge 1-2-3 Med ilden i ryggen Eleverne skal have et historisk indblik i 2. verdenskrig. Give eleverne læselyst og fastholde gode læserutiner. Uge 4 (åben uge) Skuespil Eleverne skal have en fælles oplevelse på årgangen, og de skal lære vigtigheden af samarbejde. De skal opleve glæden ved et fællesskab, og se at tingene lykkes. Uge 5-6-8 Digte Eleverne skal kunne fortolke, vurdere og perspektivere udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Lære opbygningen af både lyriske digte og prosadigte og deres virkemidler. Uge 9-10-11-12 Roman: 7.a Eleverne skal kunne analysere, meddigte og fortolke tekster og film, samt at sammenligne de to udtryksformer. Vise eleverne hvordan man visualisere det skrevne sprog. Uge 13-14 Taler og sange i forbindelse med konfirmation Udtrykke sig personligt og humoristisk, samt udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form. Uge 15 (åben uge) Minisamfund Uge 17-18-19-20 Noveller Eleverne skal kunne gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster. Fortsat at gøre eleverne i stand til at åbne

en tekst, og kunne komme frem til en tolkning. Uge 21-22-23-24 Projektuger og fremlæggelser. At styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst. At transformere informationer til sit eget sprog. At fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. At lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres fremstilling. Uge 25 Oprydning og afslutning Matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. (Fælles Mål 2009) Materialer 7.a arbejder ud fra Kontekst 7 og 7.b og 7.c arbejder ud fra Faktor 7. Derudover vil der blive suppleret med andre materialer, som bl.a. skal være med til at give eleverne træning og erfaring i konkrete færdighedsopgaver. IT IT vil indgå i undervisningen ved, at eleverne kommer til at arbejde med Excel og introduceres til at lave hjemmeregningsopgaver på computer. Derudover vil vi benytte os af forskellige hjemmesider, som kan støtte matematikindlæringen på en uformel måde f. eks www.matematiklinks.dk, www.geogobra.org, www.galapagos.dk og www.matematikbogen.dk Arbejdsformer og metode For at eleverne får et fælles udgangspunkt, en fælles viden samt oplever klassen som et fællesskab, vil timerne næsten altid starte med en fælles aktivitet. Det kan være repetition af lært stof, en leg eller et spil, regne fælles på tavlen, gennemgang af nyt stof m.m. Herefter vil eleverne arbejde i grupper, individuelt eller værksteder. Kompetencer

Vi vil forsøge at tilrettelægge undervisningen således at den leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence) opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence) ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Fagligt indholdsområde Brøkregning Sandsynlighed og kombinatorik Geometri Metersystemet Algebra Procent og diagrammer Funktioner Mål Eleverne skal Kende brøkbegrebet Kunne anvende brøkregneregler Eleverne skal Kende sandsynlighedsbegrebet Lave simple sandsynlighedsberegninger Eleverne skal Kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber Kunne konstruere forskellige geometriske figurer ud fra givne oplysninger Eleverne skal Kende til de mest gængse måleenheder og kunne omsætte mellem dem Bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt Eleverne skal Anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge Deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler Eleverne skal forstå og anvende procentbegrebet Kunne udføre beregninger med procent ifm. hverdagssituationer Eleverne skal forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable

Isometri og perspektivtegning Eleverne skal arbejde med forskellige typer af tegninger Naturfagene Geografi, Biologi og Fysik/kemi En række fag i skolen beskæftiger sig med de samme emner, men ud fra forskellige synsvinkler. Denne opdeling i fag kan umiddelbart synes mere overskueligt for eleverne: Når vi har geografi, tager vi geografibogen frem, og så ved vi, hvad vi skal lære. Opdelingen har imidlertid nogle afgørende svagheder. For det første en masse spildtid: Der bliver undervist i det samme i en række forskellige fag, der i forvejen ikke har ret mange timer. Vigtigst er dog det fravær af sammenhæng, der risikerer at blive resultatet. Eleverne risikerer at miste overblikket og helheden og dermed den vigtige forståelse af sammenhæng i verdenen. For at råde bod på dette har vi på årgangen valgt en række tværfaglige emner, som fremgår nedenfor. Efter de tværfaglige emner følger oversigten for de enkelte fag. Her vil der også i relevante situationer blive samarbejdet mellem fagene. Tværfaglige forløb i Naturfagene Fag Emne Mål Biologi + fysik Fotosyntese og atomer Uge 32-36 At eleverne får et indblik i, at verden er opbygget af grundstoffer, som indgår i mangfoldige kemiske forbindelser At eleverne får kendskab til kemisk tegnsprog og molekylemodeller At eleverne får en introduktion til det periodiske system At eleverne erkender at fotosyntesen er grundlag for alt liv At eleverne erkender at alle fødekæder starter med planter At eleverne kan bruge og forstå ord som grønkorn, læbeceller, sikar, vedkar, kulhydrat, oxygen, kuldioxid, sukkermolekyle At eleverne kender forskellen på en plantecelle og en dyrecelle. At eleverne forstår, at de materialer jorden er opbygget/består af alle består af de 105 grundstoffer. Hvoraf jern, oxygen, silicium, magnesium, nikkel, svovl, Geografi + fysik + biologi Rejsen til rummet. Konkurrenceoplæg fra JP Uge 45-47 calcium og aluminium At eleverne opnår en begyndende forståelse for de store kredsløb i naturen At de får kendskab til fødens sammensætning og energiindhold At de opnår forståelse for bæredygtig energiproduktion At de.lys og farver

Geografi + fysik + biologi Geografi + fysik + biologi Vandet En livsbetingelse Vejr og klima gennem arbejde med webquest At de formulerer spørgsmål og indsamler relevant data At de planlægger, gennemfører og evaluerer praktisk og teoretiske undersøgelser At de får kendskab til atmosfærens sammensætning og betydning for livet på jorden At de får kendskab til drivhuseffekten og dens effekt på livet på jorden. At eleverne forstår baggrunden og betydningen af tyngdekraften At eleverne erkender betydningen af vand for livet på jorden At eleverne kender og forstår vandets kredsløb At eleverne forstår skyers dannelse og nedbørstyper At elever forstår begreber som fordampning, afstrømning og vandføring At eleverne erkender, hvad der har betydning for bevarelse af rent drikkevand At eleverne kender makronæringsstofferne At eleverne kan se en sammenhæng mellem dyrkningsmetoder og rent drikkevand At eleverne forstår og kan forklare kulstofs kredsløb At eleverne forstår forskellen mellem begreberne vejr og klima At eleverne forstår sammenhængen mellem Ozon, ozonlaget,cfc-gasser, drivhuseffekten og klimaforandringer i øvrigt. At eleverne forstår de vejrmæssige begreber samt hvad der bestemmer/påvirker vejret. At eleverne forstår det globale vindsystem At eleverne forstår begreberne klima og-plantebælter Biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at Eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed således, at de både kan forstå biologiske sammenhænge og anvendelser af biologien. I naturlig forlængelse heraf vil eleverne have forudsætninger for at arbejde med stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen, både globalt og lokalt Eleverne udvikler interesse og nysgerrighed både overfor biologien, men også overfor naturvidenskab i det hele taget. Eleverne præsenteres for forskellige arbejdsformer, herunder egne iagttagelser og undersøgelser samt laboratorium- og feltarbejde. Uge Emner Mål 38-40 Knogler, muskler At eleverne kender de store muskelgrupper og vores og åndedræt. knogler.

48-3 Hormoner og pubertet At eleverne får kendskab til, hvilke muskelgrupper, der bruges til forskellige bevægelser, og hvordan musklerne arbejder, når kroppen bevæger sig. At eleverne for kendskab til respiration og hjertets kredsløb, det store og det lille. At eleverne får kendskab til den udvikling, der sker med mennesket i puberteten med At eleverne får kendskab til hvilke hormoner, der styrer udviklingen fra barn til voksen. At eleverne får indsigt i, hvordan mennesket kan formere sig og forskellige præventionsformer. 17-23 Det ferske vand At eleverne får kendskab til de dyr og planter, der lever i det ferske vand. At eleverne får indsigt i de sammenhænge, der er mellem livet i ferskvand og vandkvaliteten. At eleverne opnår indsigt i de forskellige måder, hvorpå dyrene i ferskvand respirerer. At eleverne får indsigt i sammenhængene mellem dyr og planter i ferskvand. Geografi Det vi gerne vil opnå med faget Geografi er, at eleverne får kendskab til og forståelse for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Hvad enten den er naturgiven eller er menneskeskabt. Eleverne skal bl.a. herigennem opnå forståelse af og for fremmede kulturer, Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden, begreber og arbejdsformer for at forstå og formidle geografiske sammenhænge og hvorledes disse i samarbejde med skolen øvrige fag bidrager til en fælles forståelse af verden. Eleverne skal opnå en viden om forståelse for de naturgivne og menneskeskabte ressourcer, der til rådighed på jorden. Herunder ressourcernes geografiske fordeling, deres muligheder og begrænsninger og betydningen af dette for verden år 2010 og fremover. Eleverne skal selv kunne handle aktivt og tage stilling til begreber og bæredygtighed og ansvarlighed i forhold til menneskets brug af ressourcer lokalt og globalt. For at opnå dette vil vi på 7. årgang arbejde med følgende emner, der skal ses i sammenhæng med ovennævnte tværfaglige emner: I samarbejde med: Historie Emner Opdagelses- Rejsende Indhold og Mål Lige fra de første mennesker, har vi haft behov for at stille vores nysgerrig efter det ukendte. Dette er sket af lyst, men grundlæggende fordi menneskets behov for materielle goder har fordret dette. Vi ser på hvorledes de nye opdagelser har ændret vores verdensbillede og stadig gør de. Formålet med forløbet: At eleverne får kendskab til de vigtigste opdagelsesrejsende, hvad der drev dem og hvilken betydning deres opdagelser har for vores verdensbillede og vores hverdag. Jorden er i dag kortlagt ned til mindste detalje. I forløbet ser vi på, hvorledes og hvorfor evnen til at kortlægge jorden har udviklet sig.

Fysik Biologi samt Konfimationsfo rberedelsen Kortlære The Big Bang Jorden og dens opbygning. Vi lærer at læse og forstå kort samt deres forskellige anvendelse anvendelsesområder Vi ser på, hvordan vi præcist kan stedfæste positioner ved hjælp af længde og breddegrader. Bl.a. gennem arbejde med GPS Formålet med forløbet: Ved at forstå og læse kort at kunne orientere sig, finde vej samt at kunne læse landskabet. (Højde, bevoksning, veje, bygninger mm.) Hvad skete der den gang for 4,6 milliarder år siden, da vores solsystem blev til? Og hvorledes forholder denne viden sig til at den tro, at en gud skabte verden og livet? Forløbet arbejdes med i uge 37 og tilrettelægges i samarbejde med fagene Fysik, Biologi samt Sognepræst Kjeld Bjørn Nielsen, der står for konfirmationsforberedelsen på årgangen. Formålet med forløbet: At eleverne lærer at skelne mellem begreberne viden og tro. Hvad er hvad? Er tro og videnskab hinandens modsætninger eller måske forudsætninger. Dette er der mange meninger om. Vi vil gerne i dette forløb klæde eleverne på til at deltage i denne diskussion. Jorden er blot én af Solsystemets 8/9 planeter. Hvordan er Jorden opbygget fra kerne til skorpe? Den klode vi kender i dag er anderledes end den klode, der blev skab i den ældste tidsperiode. Vi ser på, hvad der har betinget disse ændringer.(det geologiske kredsløb) Hvordan er jordens overflade?: Have, verdensdele og deres bevægelse.(pladetektonik) Hvilken betydning har dette for vulkaner og jordskælv. Formål med forløbet: At eleverne opnår en forståelse for et helt afgørende grundvilkår for mennesket: Den klode vi lever på. Hvordan den er opbygget og udviklet og hvilke risici (Vulkaner og jordskælv) der derfor er uomgængelige. Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er: At eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken. Dette skal ske ved at opnå forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om forskellige anvendelser af fysik og kemi i omverdenen. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med den naturvidenskabelige arbejdsmetode og indblik i, hvordan fysik og kemi, i samspil med de øvrige naturfag, bidrager til vores forståelse af verden. I undervisningen skal anvendes varierede arbejdsformer og den skal i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de bliver rustede til at tage saglig stilling i spørgsmål om menneskets samspil med naturen både lokalt og globalt. For at opnå dette vil vi på 7. årgang arbejde med følgende emner, der skal ses i sammenhæng med ovennævnte tværfaglige emner: Uge Emner Mål 38-40+ 43-44 Syrer og baser At eleverne kan forklare hvad der kendetegner hhv. en syre, en base og et salt At eleverne kender ph-skalaen 48-51 Månen og solsystemet At eleverne kender månens faser At eleverne har indsigt i solsystemets grundlæggende opbygning At eleverne kender til forskellige verdensbilleder gennem tiden 1-3 Musik og lyd At eleverne får kendskab til at lyd udbreder sig som bølger 17-23 Boligens elinstallationer At give eleverne kendskab til begreber indenfor elektricitet At give eleverne indblik i energikæder samt hvordan elektrisk energi bliver produceret Engelsk I 7. klasse fortsætter arbejdet med opøvelse og forbedring af de kommunikative færdigheder. Eleverne skal bl.a. trænes i at kunne: Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner Stille spørgsmål og udveksle informationer Præsentere et forberedt emne Referere i et enkelt sprog inden for kendte emner Læse enkle skønlitterære og sagprosatekster Uddrage informationer fra forskellige medier Udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog, fx i form af breve, historier, beskrivelser m.m. Der skal også arbejdes med sprog og sprogbrug. Eleverne skal lære: At anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner At anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt At udtale sproget, så det er forståeligt At anvende grammatikken vi vil især arbejde med ordklasser, ental og flertal, udsagnsord og deres forskellige tider At stave hyppigt forekommende ord Kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal bl.a.: Lære om ungdomskultur i engelsktalende lande Kende til levevilkår i engelsktalende lande Kunne drage sammenligninger og forskelle mellem fremmed og egen kultur

Uge Fagligt indholdsområde Mål 32-33 Intro til skoleåret Summer holiday interviews: Eleverne interviewer hinanden om deres sommerferieoplevelser. Evaluering: Interviewene optages på deres mobiltelefoner med efterfølgende klassesamtale. 34-36 Easy English plays 9 forskellige skuespil med en åben slutning, som eleverne selv kan digte videre på. 37 Åben uge 38-40 We came to America. Seks amerikanske børn med forskellige etnisk baggrund strander i en snestorm. De fortæller hver deres historie, som bliver en beskrivelse af den vidt forskellige baggrund, der præger amerikanerne mht. deres historiske, sociale og kulturelle arv. 41 Åben uge 42 Vinterferie 43-45 Australia 46 Grammatikforløb 47-50 Girls and Ladz + film Elliot 1-2 The murder on the Orientel express 3 Grammatikforløb 4 Åben uge 5-6 Grammtikforløb 7 Vinterferie 8-10 11-13 14 Sport - generelt Bend it like Beckham + arbejde med filmen. Afslutningsvis se og arbejde med filmene There is only one Jommy Grimble 15 Åben uge 16 Påskeferie 17-20 The Flaming Cross. Roman: En kvindelig læge fra New York rejser til Hicksville i Alabama for at yde hjælp og behandling til den fattige negerbefolkning. Hun lægges for had af Ku klux klan, som senere dødsdømmer hende. Film: En præsentation af Ku klux klan i dag samt en beskrivelse af klanens historie fra grundlæggelsen i 1866 til 40 erne. At træne det talte sprog gennem små dialoger og parsamtaler. At tale så meget engelsk som muligt. At udbygge ordforrådet inden for feriegangen. At træne det talte sprog (udtale, rytme og intonation) gennem skuespil. At samarbejde i mindre grupper om at udbygge stykket og at producere et endeligt produkt, som skal fremføres for andre. At kende til kultur og levevilkår i USA og at kunne give eksempler på forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer. Gennem både skønlitteratur og sagprosa at kende til historiske begivenheder i USA for at fremme en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold. At udvide ordforrådet indenfor emnet. 21-22 Favourite music Lytte til engelsk musik og fortælle om

23 Åben uge 24 Opsamle/afslutning musikeren og oversætte tekst. På 7. årgang arbejdes der sideløbende med bogsystemet Let s do it, som består af grammatikøvelser, forvekslingersord, opgaver til fremme af ordfforåd og sproglig opmærksomhed. Så vidt det er muligt skal der hver måned laves en oversættelse. Arbejdsformen i timerne vil veksle mellem fællesarbejde, gruppe- og pararbejde og individuelt arbejde. Vi vil anvende computeren så ofte som muligt til det skriftlige arbejde samt til informationssøgning i skolen, og (ligesom sidste år) opfordrer vi eleverne til at udarbejde større skriftlige hjemmeopgaver på computeren. Det er mit mål at skabe et arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde er en naturlig og integreret del af undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på et fremmed sprog. Elevernes nysgerrighed skal udfordres, og de skal have mulighed for at uddybe sig. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skrid i tidsplanen. Tysk Tidsramme: Emnet: Mål: Uge: 32-33 Introforløb Indblik i elevernes kendskab til: Sproget tysk og Tyskland. Uge: 34-35 Uge: 37-40 Das bin ich! Familie und Freunde Pizza, Pommes und Burger At kunne præsentere sig selv på tysk udfra nogle enkle sætninger. At kunne beskrive sit eget udseende. At vide: Navneord skrives med stort. Begyndende kendskab til læsemåden at læse selektivt. At kunne beskrive sig selv. At kunne beskrive en anden person. At kunne de mest almindelige betegnelser for familiemedlemmer. At skærpe bevidstheden om forskellen på brugen af 1. og 3. person ental nutid. At vide hvornår man spiser

Uge: 43-46 Uge: 47-49 Uge: 50 Stunt, Inlineskating, Reiten Juletysk middagsmad i Tyskland. At kunne notere ord for noget spiseligt og gætte betydningen. At kunne læse en lidt længere tekst ved hjælp af forskellige strategier. At kunne formulere nogle få sætninger om en teksts indhold udfra overskrift og illustration. At kunne nævne mindst 10 fritidsinteresser på tysk. Lære om tyske traditioner herunder jul. Tysk julebingo og tallene fra 1 100. Uge: 1-3 Uge: 5-11 Uge: 12-17 Uge: 18-25 Hamster, Hund und Schlange Mode und Markenkleidung Stars aus Deutschland Graffiti samt opsamling på året At kunne fortælle om for eksempel et dyr på baggrund af noterne i et Gedächtniskarte. At kunne en tekst ved hjælp af læsestrategier. At kunne finde internationale ord. At kunne fortælle hvad en person har på. At kunne læse og udtale teksten. At kunne formulere en E mail udfra en mønstertekst. At kunne formulere spørgsmål og svar til et interview til en kendt person. At kunne læse teksten højt med en god udtale. At kunne oversætte teksten. At kunne farverne. At kunne finde bestemte informationer i en tekst. Materialer: Som udgangspunkt vil undervisningen bygge undervisningsmaterialet Super 7. Vi vil dog forsøge, at supplere undervisningen med blandt andet, film, musik, lege og andre tekster. Derud over vil vi bruge grammahæftet Gut gemacht. Arbejdsformer og metode: I undervisningen vil vi veksle mellem gruppearbejde, tavleundervisningen, selvstændigt arbejde og pararbejde, hvis der er mulighed vil vi gerne tilgodese den praktisk musiske dimension.

Historie Det vi gerne vil opnå i faget historie er at give eleverne en forståelse for, at deres livsvilkår er skabt af en historisk udvikling gennem menneskers aktive handlinger. Måler er, at eleverne selv forstår deres samtid, og de handlemuligheder de har Gennem undervisningen skal eleverne opnå indsigt i menneskers livsvilkår i forskellige kulturer gennem tiderne. Naturligvis med fokus på Danmark, vores kultur og historie Eleverne skal udvikle et kronologisk overblik for at opnå fornemmelse for den historiske kontinuitet, sammenhæng og udvikling. For at op nå dette arbejder vi på 7 årgang på følgende følgende: En del af undervisningen vil blive gennemført tværfagligt i samarbejde med især Geografi og Dansk. Arbejdsformen vil variere. I undervisningen vil blive lagt vægt på at eleverne i høj grad arbejder selvstændigt samt for mulighed for at reflektere, tage stilling samt evner at give udtryk for holdninger og ideer.. Tidsmæssigt arbejder vi hovedsagligt med perioden 1200 til ca. 1850 i alle forløb vil vi relatere de store begivenheder til menneskers dagligdag Indimellem fortages nogle spring uden for denne tidsperiode, ligesom vi vil arbejde temamæssigt på tvær af kronologien: Vi vil sikre at eleverne fortsat har et overblik over de historiske tidsaldre og deres kendetegn Vi vil arbejde med historiske temaer. F.eks. Sønderjyllands rolle i Danmarkshistorien og forholdet til de øvrige nordiske lande I samarbejde med Dansk vil vi beskæftige os med 2. verdenskrig Periode Emner Indhold og formål 1250-1550 Opdagelsesrejser Lige fra de første mennesker, har vi haft behov for at stille vores nysgerrig efter det ukendte. Dette er sket af lyst, men grundlæggende fordi menneskets behov for materielle goder har fordret dette. Vi ser på hvorledes de nye opdagelser har ændret vores verdensbillede og stadig gør de. Formålet med forløbet. At eleverne får kendskab til de vigtigste opdagelsesrejsende, hvad der drev dem og hvilken betydning deres opdagelser har for den historiske udvikling, vores verdensbillede og vores hverdag. Samt at der fortsat er behov for nye opdagelser Undervisningen vil blive gennemført i samarbejde med faget geografi Tema Sønderjylland/Slesvig- Holsten Området har spillet en afgørende betydning for Danmarkshistorien lige op til vore dage. Vores forhold til resten af Europa er den dag i dag påvirket af de mange konflikter, området har været centrum i. Formålet med temaet er at eleverne opnår en grundlæggende forståelse af landsdelens specielle placering i Danmarkshistorien, og at de kan anvende denne indsigt i arbejdet med de forskellige tidsperioder i Danmarkshistorien. Samt at eleverne opnår forståelse, hvordan etniske problemer i grænseområder til stadighed er et problem 1200-1350 Kampen mellem En periode præget af kongemord, intern splittelse og

Konge og kirke 1350-1520 Samling og herre i Norden 1520-1660 Fra bondeoprør til enevælde Tema Kirkens rolle og Reformationen Tema :Enevælde i Europa og Danmark 1660-1800 Fra slavehandel og stavnsbånd til landboreformer 1770-1849 Frihedskrige, revolutioner og reformer pest. Danmark forarmet og pantsat til tyske grever. Formål: Kendskab til perioden samt at eleverne opnår forståelse for, hvordan intern splid svækker et land. Genrejsning under Valdemar Atterdag og samling af Norden. En storhedstid i Danmarkshistorien. Kampen mod Hansestæderne, Kalmarunionen og blodbad i Stockholm. Formål: kendskab til perioden samt indsigt i Betydningen af moderate og fornuftige beslutninger hos herskere og regeringer En periode med borgerkrige, krige mod både tyskere og svenskere, men også en periode med kolonieventyr og et København der udbygges under CHR.4. Formål: Kendskab til perioden og forståelse for perioden som forudsætning for enevælden Kirken/religion har alle dage spillet en stor rolle som magtfaktor i alle samfund. Formål: at eleverne kender og forstår Kirkens historiske, men også aktuelle rolle i samfundet. Solkongen og den danske enevælde. Formål: Kendskab til perioden samt at eleverne forstår enevælden som system og dets betydning for udviklingen i Europa. En periode med slaver udadtil og stavnsbånd og hoveri indadtil, men også en periode, der ender med landboreformer og frihedstanker Formål kendskab til perioden samt forståelse for hvordan materiel nød og tilbageståenhed kan fremprovokere nye tanker og ideer. Frihedstankerne og det spirende demokrati. Formål: kendskab til perioden samt, at forstå forudsætningerne for det demokrati, vi lever i dag. Desuden hvad betinger reformation og hvad betinger revoulution. Idræt Undervisningen vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i Undervisningsministeriets læseplan for faget idræt. Der lægges vægt på fysiske aktiviteter og socialt samvær. De forskellige aktiviteter vil komme til at indeholde aspekter af at konkurrere, eksperimentere, samarbejde, træne, udtrykke, lege og skabe. Idrætsundervisningen bliver opbygget af alsidige aktiviteter, som skal bidrage til elevernes almene, kropslige og sociale udvikling. De skal desuden opnå en glæde og fascination ved idrætten, der gør, at de også får lyst til at være aktive i deres fritid. Der vil være fokus på, at idræt og bevægelse er sundt.

Vi vil tage udgangspunkt i elevernes niveau; fysisk, motorisk og psykisk og vil herudfra udfordre dem. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Hensigtsmæssig påklædning og bad hører til dansk idrætstradition og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning. Antal uger Emne Mål 3 uger Slagbold - Cricket Målet med Cricket er, at eleverne får kendskab til såvel spillets helhed som enkeltdele. Der vil være fokus på tekniske færdigheder samt en øget spilforståelse inden for fair play. 2 uger Fodbold Forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. 6 uger (to uger hvert sted) 6 uger (to uger hvert sted) Konditionstræning/løb (træning til motionsdagen) - Rope skipping - Løb - Styrke/kondition Musik/bevægelse/afspænding Stomp Haka Kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition. Kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning. Eleverne skal opnå større kropskontrol og koordinations evne. Skabe og udføre egne og andres danse og koreografier Anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

6 uger (to uger hvert sted) Kids volley Gøgl Skumtennis Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence. 4 uger O-løb (Vi træner til O-løbet d. 28. april 2011, hvor alle 7. klasserne i Hinnerup deltager). At færdes i naturen ved hjælp af et kort. At forbedre elevernes kondition. 6 uger (to uger hvert sted) Badminton Grundtræning Basket Forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil. Udarbejde enkle opvarmningsforløb og kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling. 2 uger Kampsport At udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter.