Rejsebrev fra udvekslingsophold i Borås, Sverige i perioden maj-juni 2010



Relaterede dokumenter
VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra Edinburgh

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra Færøerne

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009

Hvorfor valgte du at tage på udveksling?

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Børnehave i Changzhou, Kina

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Norge Stavanger. Modul 6 forår Rikke Juul Olsen. Camilla le Févre Simonsen. UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen

Modul 3 Læsning, Opgave 1

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

1. Rejsebrev. London

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester til

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april Rejsebrev fra Malaga

1. R E J S E B R E V

2. rejsebrev praktik i Thailand 2015

Opgaver til:»tak for turen!«

Indsamlerevaluering 2012

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var meget tilfreds med mit ophold og kan varmt anbefale det til alle, der overvejer et semester i udlandet.

Rejsebrev fra Australien

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi


Første rejsebrev fra Brisbane, Australien 2. praktik periode Christina Bach Mølholt HS13046

Studienummer: Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens kontakt e- mail og evt.

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Benediktes dagbog. 23/ Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Nyt fra Den Sikre Vej

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester


1. rejsebrev praktik i Thailand 2015

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Julies rejsebrev fra Thailand

Camilla Wolf Olsen udveksling til Helsinki/Helsingfors i Finland i modul 11

Udveksling til: Australien

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medicinalkemi. Navn på universitet i udlandet: University of Victoria.

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Annes rejsebrev fra Melbourne, Australien

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Med Pigegruppen i Sydafrika

2. Rejsebrev. London

Rapport interview patient og pårørende, efteråret Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Søskendeproblematikken

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Ud i naturen med misbrugere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rejsebrev fra udvekslingsophold

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var utroligt tilfreds med mit ophold; - en af de bedste beslutninger, jeg har taget.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Forord. Julen Hej med jer!

Første rejsebrev. Praktik fra til: dd.mm.år: 1 August Januar Institutionens kontakt e- mail og evt.

2. rejsebrev Rise Above Foundation Cebu City - Filippinerne

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Transkript:

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Borås, Sverige i perioden maj-juni 2010 Informationer om udrejsende: Navn: Marie Stenstrup Holm Email: Mariesholm@hotmail.com Tlf: 20993095 Hjeminstitution: University College Lillebælt, Odense. Holdnummer: SOA09 (Sygeplejerskeuddannelsen) Værtsinstitution: University College of Borås, Institutionen for plejevidenskab. Udvekslingsperiode: 2.maj 27. juni 2010 Hemsjukvården i Sandared, Sverige Tanker inden afrejsen Jeg har altid elsket at rejse, og har bl.a. været i Indien og Sydamerika i en længere periode. Da jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen i februar 2009, vidste jeg ikke at det var muligt for mig at komme på udveksling. Og da vi endelig skulle have et oplæg om det af Mette Bro, var jeg desværre blevet syg. Men heldigvis har vi jo fronter, og jeg fik fat i Mettes mailadresse, og vi arrangerede et møde, så jeg også kunne høre lidt om hvad det egentlig gik ud på. Jeg blev meget hurtigt fristet til at komme på udveksling i min praktikperiode i modul 6. Vi blev enige om at Sverige var en god mulighed, da Mette Bro havde fået rigtig god response fra de andre studerende hun havde haft på udveksling i Sverige. Og heldig som jeg var, viste det sig at Mette faktisk skulle have besøg af Udvekslingskordinatorer fra hele Norden inden for kort tid. Så jeg var så heldig at blive inviteret med til deres møde i kaffestuen på H.C. Andersen Museet, sammen med de 14 glade og flinke damer. Og det var jo bare skønt, at jeg der også kunne møde Inga-Lill Nilsson, som jo var Udvekslingskordinatoren fra Borås i Sverige. I løbet af eftermiddagen, hvor vi fik snakket en masse og jeg kunne få lov at stille alle mine spørgsmål, blev det klart at jeg skulle afsted bare 9 måneder senere, nemlig til maj måned 2010. Og nøj, hvor virkede det som lang tid.. J Men tiden fløj jo alligevel afsted, og pludselig var vi jo tæt ved maj. Jeg havde formået at spare lidt penge sammen til turen, og heldigvis kom der jo også lidt feriepenge dumpende. Yderligere var jeg jo så heldig at modtage et legat fra Nordplus på 5400 kr, samt 1000 kr fra min rektor. Så det kunne jo ikke blive meget flottere for mig. Opholdet kom samlet set til at koste mig 13.000 danske kroner. 1

Inden afrejse var det jo svært at forestille sig, hvor nemt eller svært det mon ville blive at forstå hinanden deroppe. For selvom svensk jo er vort nabolands sprog, så er dialekter jo stadig svære at forstå. Så for at være på den sikre side, meldte jeg mig på det Internationale modul 6 hvor vi havde undervisning på engelsk i 2 uger i Vejle www.ucl.dk/nursingmodules Så havde jeg da lidt andet sprog i baghånden, hvis vi nu ikke kunne forstå hinanden i Sverige. Mange har spurgt mig om hvorfor jeg lige valgte Sverige, og om jeg ikke hellere ville et mere eksotisk sted hen. Og jeg måtte forklare dem, at lige nu var Sverige min bedste og nærmest eneste mulighed, hvis jeg ville afsted i modul 6. Og Sverige er skam også et dejligt land, med masser af søde sygeplejersker og naturligvis også andre mennesker. Og desuden har jeg også allerede søgt om at kunne komme til Australien til September 2011 i modul 11, og så kan jeg jo se lidt mere eksotiske ting der. Men en ting er i hvert fald sikkert, jeg kommer aldrig til at fortryde mit ophold i Borås i Sverige, for det var en fantastik oplevelse. Og det har bestemt givet mig blod på tanden, til at komme afsted igen og få endnu flere spændende oplevelser. Og jeg mener bestemt at man skal udnytte de tilbud man modtager under sin uddannelse. Om det er Engelsksproget undervisning, så man får styrket sit engelsk og bliver udfordret, om det er et teoretisk eller praktisk modul i udlandet, tæt på eller langt væk, ja så er det jo fantastiske muligheder for os studerende. Desværre har jeg også mødt mange der ikke vil afsted fordi de har en kæreste herhjemme, men det behøver bestemt ikke at være en hindring. Jeg havde ikke kæreste på mens jeg var afsted denne gang, men jeg har før rejst i længere perioder uden min kæreste, og ville også været taget afsted denne gang hvis jeg havde en, for det styrker jo bare forholdet. Og man skal jo ikke pakke sine drømme væk, bare fordi man bor sammen med sin kæreste, for han vil jo også have at du udlever dine drømme. Og mon ikke han ville nyde at fylde hele lejligheden til du er tilbage igen?.. J Lige da jeg tog beslutningen om at jeg skulle afsted, må jeg jo nok alligevel indrømme at der var sommerfugle i mavsen. Men det var heldigvis den gode slags. På en måde var det vildt spændende, nyt og udfordrende, men samtidig var det lidt skræmmende. Hvad nu hvis jeg blev ensom, eller pengene ikke rækkede til hele opkaldet, eller jeg ikke forstod sproget godt nok til at bestå min eksamen? Osv. Ja, den slags tanker kan nok ikke undgås, men så får man jo heldigvis styr på det hele i de måneder frem til afrejsen. Og vores dejlige koordinatorer er jo heldigvis også rigtig søde til, at hjælpe os med alle de tusind spørgsmål der popper op i hovedet på os, og alle de praktiske ting der skal være styr på inden rejsen. Jeg følte i hvert fald at der blev taget rigtig godt af mig fra mine koordinatoreres side, både i Danmark og i Sverige. 2

Af sti - Af sted Pludselig kom dagen hvor jeg skulle afsted. Og hold da op hvor de 9 måneder var fløjet forbi. Jeg havde en masse småting jeg skulle have styr på inden jeg kunne rejse afsted med god samvittighed. Jeg er formand for et udvalg på mit kollegie, som lige skulle have en slagplan af mig, der skulle laves aftaler med portnere, håndværkere, rådet og meget andet. Så var der også lige en eksamen der skulle på plads, og det tog jo lidt ekstra tid at forberede sig til timerne på det engelske modul i Vejle, samt der var ektra køretid hver dag. Men jeg fik nået alle mine gøremål inden rejsen, og var klar til at stå på toget d. 2. Maj. Og så gik det ellers rask afsted mod Borås, og jeg fik simpelthen den dejligste solskinsplads i toget, og begyndte så småt at indse at jeg virkelig var på vej nu. Den var en skøn rejse, og det var den dejligste udsigt hele vejen. Bare 8 timer efter stod jeg af på Borås station, og her blev jeg hentet af min søde koordinator Inga-Lill. Der havde desværre været lidt problemer med min bolig, men Inga-Lill fik heldigvis fat i min udlejer mens jeg sad i bilen, og vi ankom til mit nye hjem. Det var et stort fint hus, hvor jeg skulle bo i stuen sammen med en pige fra England. Jeg fik et stort fint værelse, og så skulle vi dele badeværelse, toilet og køkken. Men det var virkelig luksus med både vaskemaskine og badekar. J Min sambo var rigtig sød, og vi klikkede fra starten. Vi havde samme alder, og hun læste også til sygeplejerske, så det var jo nemt at matche. Desværre flyttede hun efter 3 uger, og jeg boede alene de sidste 5 uger af mit ophold. Fagligt udbytte Dagen efter min ankomst skulle jeg møde på skolen, og møde mine undervisere og to andre danske sygeplejerskestuderende. Det viste sig nemlig at der også var 2 piger fra Hillerød, der skulle være på udveksling i samme periode. Vi fik en rundvisning og spiste så frokost med lærerne. Derefter havde vi vores første klasseundervisning, hvor de svenske studerende skulle holde oplæg om patientbeskrivelser og cases. Det var meget spændende, og man prøvede at vænne sig til det svenske sprog. Jeg må dog indrømme at jeg sov godt og tungt den aften, fordi det tog alligevel meget koncentration med alle de indtryk, samt at følge med i oplæggene på svensk. Det tog dog kun ca. 3 dage at slappe helt af, men så forstod man også alt hvad der blev sagt uden at skulle koncentrere sig. Vi havde 4 seminarier i løbet af perioden, så desværre var vi ikke så meget sammen med vores klasse. Men så begyndte praktikken jo. Min praktikplads lå 15 min fra byen med bus, og hed Sandered. Det var dejligt med en fast hverdag, hvor man stod op kl. 6.00, tog bussen kl. 06.55, var i praktikken til kl. 15, og så kunne man nyde resten af dagen som en rigtig turist, og læsning naturligvis. Min vejleder var utrolig sød. Hun var kun 35 år, og kom fra Bosnien. Men hun havde 3

heldigvis boet i Sverige i en del år, og derfor talte hun glimrende svensk, så jeg kunne forstå hende. Hun havde dog lidt svært ved at forstå mig i starten, men det havde alle de andre sygeplejersker heldigvis ikke. Og hun indhentede det efter et par uger. Det var en dejligt praktik jeg havde, som hjemmesygeplejerske i Sandered. Vi havde i de fleste tilfælde de samme faste patienter i længere perioder, og besøgte dem jo i deres hjem, så jeg følte at jeg kom rigtig tæt på dem. Det blev hurtigt meget personligt og vi var jo også meget sammen med patientens familie. Det var en meget spændende måde at være i praktik på, i forhold til hvad jeg ellers har prøvet på afdelinger på sygehuset. Hver dag kørte vi rundt til patienterne og tog blodprøver, skiftede KAD, doserede medicin, gav injektioner og hos nogle handlede det bare om at være der og tale med dem. Det var dog lidt svært for nogle af de meget ældre patienter, at forstå mig. For ikke nok med at jeg talte med dansk accent, så havde de jo også oftest dårlig hørsel. Men det gik jo rigtig fint alligevel, og jeg fik lært en masse sygepleje og kommunikation. Det var også rigtig fint at jeg fik lov til at tage blodprøver, hvilket jeg jo ikke havde prøvet før i Danmark. Så det var rigtig rart at prøve, og indse at det faktisk er ret ufarligt. Der var en del af vores patienter, der var palliative, og der skulle jeg lige vænne mig til hvordan man opførte sig overfor dem. Men det kom jo helt naturligt, når først man var lidt inde i deres situation. Så alt i alt var det en rigtig spændende og givende praktik. J En af dagene var vi 3 danske studerende på rundvisning på hospitalet i Borås. Her fik vi en grundig rundvisning af vores koordinator Inga-Lill, og fik set hvor fint de indretter deres nye afdelinger til 2 sengs, eller enkeltmands-stuer med masser af plads og lys. Det var virkelig flot. Vi fik også lov til at besøge Hospice en anden dag, og det fungerede rigtig godt for patienterne med karbad (der havde stearinlys, røgelse og et glas vin), massage (både fodmassage, men også helkrops) og meget andet. Der var kun 11 patienter af gangen, men de var også rigtig glade for at være der i deres sidste tid, eller som en måde at samle kræfter på i deres sygdomsforløb. I min sidste uge i praktikken, fik jeg lov til at være en dag på det de kalder Vårdcentralen. Det er lidt en blanding af en skadestue og en praktiserende lægeklinik. Normalt har de flere områder på en Vårdcentral, men i Sandered var det kun for små børn fra 0-6 år. Så jeg fik set en del af de vaccinationer små børn får i løbet af deres første år. Og når de var 4-6 år, kom de ind og skulle have en samtale med sygeplejersken om hvordan det gik i børnehave mm, og så skulle de lave en tegning. Udfra dette kunne man høre om deres sprog og tanker fulgte med i udviklingen, og se på tegningen om de havde et realistisk billede af mennesker, f.eks. hvordan de mente hovedet sad fast. 4

De helt små tegner jo hovedet lige på kroppen, mens de begynder at tegne hals mellem hoved og krop, når de bliver ældre. Og det var jo en rigtig spændende dag at være med, for der var mange ting jeg aldrig har hørt om vedrørende små børn. Og det er nok både fordi mine praktikker har omhandlet voksne mennesker, og fordi jeg er den yngste i min familie, så der er heller ingen små børn at studere der. Så jeg må sige at alle de indblik jeg fik i de forskellige institutioner i Sverige, var spændende. Jeg føler virkelig at jeg har fået et fornuftigt indblik i hvordan hele deres sundhedssystem fungerer, og det er jo rigtig rart, når jeg kun havde troet at jeg skulle se hjemmesygeplejen. Så stor ros til både min vejleder i praktikken, men også min internationale koordinator, fordi de sørgede for at få mit lidt rundt i systremet. Det var super fedt at prøve. Deres eksamen var ret anderledes end dem jeg har oplevet i Danmark. Men de var spændende, og jeg føler jeg fik noget ud af det. Den første eksamen gik ud på at lave en lille opgave udfra en patient fra praktikken. Udfra denne skulle vi holde et oplæg for de andre udvekslingsstuderende og vores koordinator. Da vi var 3 danskere, 2 tailændere og 2 purtoricanere, foregik vores oplæg naturligvis på engelsk. Og det var jo lidt en udfordring i sig selv, men det var dejligt at prøve noget nyt. Den anden del af eksamenen gik ud på, at have en lang samtale med min kliniske vejleder og min koordinator, om min praktikperiode. De havde 8 papirer med spørgsmål, som vi gennemgik sammen, og min vejleder skulle fortælle hvordan jeg havde klaret mig igennem det forskellige. Så det var interessant at prøve en helt anderledes slags eksamen, men jeg bestod heldigvis alligevel. Kulturelt udbytte Den første dag, da jeg ankom viste min internationale vejleder mig lidt rundt i byen. Men det blev lidt kort, eftersom jeg ankom om aftenen. Men næste dag skulle jeg så selv finde hen på skolen, så der fik jeg mit første indtryk af centrum, og indså hurtigt at Borås var en rigtig hyggelig by. Herefter fik jeg set en hel del til byen, og spenderede en masse timer i de 5 parker der lå i byen, samt besøgte en masse af de lækre caféer sammen med de to danske piger fra Hillerød. Og vi fik da også besøgt nogle af museerne, bl.a. det berømte textilmuseum, samt Borås dyrpark som var rigtig flot. Det sociale udbytte Jeg følte at jeg blev taget rigtig godt imod af min koordinator, da jeg ankom på stationen i Borås. Det var dejligt at Inga-Lill var så engageret, og jeg følte virkeligt at jeg kunne snakke med hende 5

om alt. Det gav jo både en dejlig tryghed, men også en stor frihed under mit ophold, at jeg altid var i kontakt med hende og kunne spørge om alt. Hun inviterede også os 3 danske piger med hjem til middag, men det var kun mig der kunne den dag. Det var simpelthen den hyggeligste aften, hvor vi spiste i hendes hjem sammen med hendes mand og svigermor, og jeg fik fortalt en masse familiehistorier. Stemningen var helt unik, og det var en af de hyggeligste aftner jeg havde på min tur. Da det var en praktikperiode var vi jo ikke ret meget på skolen, men jeg fik jo alligevel 2 rigtig gode veninder ud af min tur. Jeg havde jo valgt at rejse alene, men jeg endte med at nyde at der var andre piger på udveksling. Vi sås rigtig ofte, og udnyttede byens attraktioner til fulde. Det var jo en meget turistvenlig by vi var i, og byen var derfor fuld af liv hver eneste dag. Jeg nød virkelig at få set seværdighederne og bare nyde byens parker og skulpturer. Borås var jo meget kendt for deres kunst, og det var der bestemt også en masse af rundt i gaderne, som vi var ude at se på. Jeg kan i hvert fald sige at jeg har fået nogle rigtig gode veninder og nogle dejlige oplevelser i Borås. Afsluttende bemærkning Efter at have været i udveksling i Borås i 8 uger, kan jeg kun varmt anbefale andre studerende at tage af sted. Det er jo helt fantastisk at vi har den mulighed på vores studie, at vi kan komme på udveksling i de forskellige moduler, så jeg synes da bestemt man skal udnytte sådan nogle chancer. Uddannelsen går jo hurtig, og jeg er rigtig glad for at have udnyttet de tilbud jeg har fået, og håber også på at kunne komme afsted igen i modul 11 og 12. Til andre som overvejer at tage på udveksling kan jeg kun sige: Go for it!.. J Det er helt fantastisk. Men man skal naturligvis have lysten til at komme ud og opleve noget nyt, man skal være åben overfor en ny hverdag, et nyt land og en masse dejlige nye mennesker. For mig var det ikke kun en praktikperiode i Sverige, men en lille dannelsesrejse og afbræk i den daglige trummerum i Danmark. Jeg har oplevet en masse, og det har givet mig en masse personlige erfaringer med i bagagen, som jeg er sikker på kan gavne mig i fremtiden. Det kan bestemt anbefales at tage afsted, og jeg håber at min beskrivelse har motiveret nogle flere til at springe ud i en fantastisk uforglemmelig oplevelse. Med Venlig Hilsen Marie Stenstrup Holm, Sygeplejestuderende, University College Lillebælt 6

7