Intro til psykologiske metoder på psykologi C

Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro... 2 Lidt basis begreber... 3 Kvalitativ og kvantitativ forskning... 4 Etiske overvejelser i forbindelse med forskning... 4 Den eksperimentelle metode... 4 Kort oversigt over styrke og svaghed i den eksperimentelle metode.... 6 Spørgeskemaundersøgelser... 6 Kort oversigt over styrke/svagheder af spørgeskemametoden... 6 Interview eller samtale som forskning.... 7 Typer af interview... 8 Observationsundersøgelser... 9 Feltobservation... 9 Tvillingestudier (korrelationer)... 10 Korrelationer: Psykologiske metoder i oversigtsform... 11 Kort oversigt over styrke -svagheder i korrelationer... 12 1

Intro Psykologer anvender flere forskellige videnskabelige metoder til at producere viden, fx eksperiment, interview, observation og spørgeskema. Når psykologer skal undersøge en psykologisk problemstilling, foretager de en såkaldt empirisk undersøgelse (dvs. de indsamler empiri). Formålet med en undersøgelse kan være at få svar på et spørgsmål eller at teste en teori. En undersøgelse skal altid planlægges omhyggeligt, da der ellers kan opstå fejlkilder. Før forskeren bestemmer sig for hvilken metode, man vil anvende til at indsamle data, vil han eller hun typisk overveje muligheder og begrænsninger i en metode i forhold til formålet med undersøgelsen. Der skal også tages beslutning omkring valg af forsøgspersoner (respondenter), analyse af data, etiske problemstillinger i en undersøgelse og formidling af undersøgelsens resultater.. Processen i en undersøgelse kan kort beskrives sådan her: Formål: også kaldet problemformulering med en introduktion til området: Hvad er det helt konkret, som skal undersøges? Hvorfor er det interessant at undersøge? Hvad ved man allerede om problemet fra tidligere undersøgelser og den psykologiske litteratur? Hvilke teorier kan inddrages i undersøgelsen? Procedure: 1. Metode (dataindsamling):hvilken empirisk metode er mest hensigtsmæssig? Eksperiment, spørgeskema, interview, observation mm. (Kvantitiv overfor kvalitativ?). Indsamling af data skal helst foregå på en standardiseret måde for at sikre, at fortolkningen af dem bliver korrekt. Denne fase rummer en række praktiske problemer, som man kan forsøge at tage højde for på forhånd, men de fleste forskere opdager ofte uforudsete ting undervejs, som de er nødt til at inddrage i analyse af data. 2. Forsøgspersoner: Hvem skal deltage i undersøgelsen? Nogle typer af undersøgelser kræver store mængder af deltagere, andre få. Man skal overveje, om undersøgelsen kræver et repræsentativt udsnit af den population, man er interesseret i, eller om man kan nøjes med en tilfældigt udvalgt gruppe. I mange kvalitative undersøgelser er der kun få deltagere. 3. Dataanalyse: Hvordan skal data analyseres? Det er vigtigt at finde en måde at analysere data på, som svarer til undersøgelsens formål. Her kan man bruge statistisk analyse (kvantitativ metode) eller en mere hermeneutisk tilgang (kvalitativ metode) afhængig af karakteren af data. I eksperimenter hvor man indsamler hårde data vil man typisk foretage statistiske analyser, mens man kan bruge indholdsanalyse og hermeneutisk tolkning af mere bløde data fra fx. interviews. 4. Konklusion og diskussion: Hvad kan man konkludere på baggrund af undersøgelsen? Hvordan kan data fortolkes? Er der fejlkilder? Efter analysen af de indsamlede data foretages en konklusion. Forskeren vil her se på forholdet mellem formålet med undersøgelsen og dens resultat, og man vil typisk diskutere resultatet i forhold til tidligere undersøgelser (empiri) og psykologisk teori. Det er også almindeligt, at forskere vil man påpege evt. svagheder i undersøgelsens metode som kan påvirke konklusionen. To begreber er centrale 1 her: validitet og reliabilitet. Validitet betyder om resultaterne rent faktisk er et udtryk for det, man havde besluttet at undersøge. Økologisk validitet hentyder til om de indsamlede data rent faktisk kan bruges til at forklare noget udover selve undersøgelsen. Reliabilitet hentyder til konsistens i resultatet af undersøgelsen, dvs. om man får de samme resultater, hvis man gentager forsøget på samme måde. Man kan også teste pålideligheden af de indsamlede data gennem at foretage flere målinger og analyser, fx af forskellige personer, for at se, om man når frem til de samme resultater. 5. Formidling: Resultatet af en empirisk undersøgelse skal dokumenteres. Det sker typisk gennem en rapport, en artikel eller andet alt efter formålet med forskningen eller projektet. Der er helt formelle regler for formidling af forskning i psykologiske tidsskrifter. 1 Harboe, T. (2006), s. 15 2

Lidt basis begreber Hvad er en teori? En teori er en forklaring på et eller andet fænomen, fx psykologisk eller naturvidenskabeligt. Med baggrund i teori laver man indenfor psykologien teoretiske forklaringer på adfærd, dvs. man bruger teorien som en slags forstørrelsesglas, når man observerer et fænomen, som man vil forklare (fx kønsidentitet eller diskriminering). Nogle teorier (fx Freuds teori) er uhøre ambitiøse, dvs. de ønsker at forklare alt om den menneskelige natur. Andre er mere fokuserede, dvs. de forklarer noget helt specifikt. Fx har formodning om, at der findes flere forskelige hukommelsesprocesser frembragt en model over hukommelsen blot for at illustrere teorien om, at den menneskelige hukommelse involverer flere systemer (korttidshukommelse og langtidshukommelse). Når man først har formuleret en teori, skabes der mulighed for at efterprøve den empirisk. En teori- eller dele af den- kan dermed bekræftes eller forkastes. Psykologer formulererogså mini- teorier, der kun forsøger at forklare en begrænset del af et psykologisk fænomen. Det er vigtigt at forstå, at selvom der ofte er flere teorier, som forklarer et enkelt fænomen, er det ikke egentlig vores opgave at tage stilling til, om den ene eller den anden er korrekt, bl.a. fordi forskellige teorier kan omfatte forskellige aspekter af det samme store område, så teorier er snarere komplementære end rivaliserende. Hvad er en empirisk undersøgelse? En undersøgelse er en hvilken som helst aktivitet, der indsamler data (empiri) og analyserer dem på baggrund af et konkret spørgsmål, dvs. vi har at gøre med en empirisk undersøgelse af et fænomen, som man ønsker belyst på en videnskabelig måde. En empirisk undersøgelse kan være baseret på en eller flere psykologiske teorier, men den behøver ikke at være det. Der findes mange forskellige slags undersøgelser. Nogle har til formål at teste en bestemt teori, nogle vil blot samle information omkring et psykologisk område og måske på den baggrund formulere teori. Empiriske undersøgelser kan bruges til at fortælle os noget nyttigt om bestemte fænomener, som kan bruges til at beskrive eller forklare, hvad der sker i det virkelige liv. Hvad er en undersøgelsesmetode? Empiriske undersøgelser bruger én bestemt metode eller flere forskellige til at samle data og analysere dem (triangulering). Undersøgelsesmetoden kan være et eksperiment, en observation, et interview, en spørgeskemaundersøgelse mm. Forskerne vælger som regel undersøgelsesmetode på baggrund af overvejelser om metodens hensigtsmæssighed i forhold til det emne, som undersøges. Man kan opdele de forskellige metoder i hhv. kvantitative og kvalitative. En kvantitativ metode (fx spørgeskema og eksperiment) indsamler data i form af tal (fx fokus på 'hvor mange' eller 'hvor tit'), og de indsamlede data analyseres ved hjælp af statistiske metoder. Man udregner fx gennemsnit, standardafvigelser og tegner grafer og kurver for at anskueliggøre resultaterne. Man forsøger at være objektiv, og det er et målet at kunne generalisere resultaterne. En kvalitativ metode (fx interview og observation) indsamler typisk data i form af text eller billeder (fx fokus på 'hvordan folk oplever en situation', 'hvad de foretager sig'). Da data består af beretninger og evt. billeder analyseres de som regel tematisk for at give et billede af, hvordan deltagerne selv oplever den situation, som er fokus for undersøgelsen. Formålet med en kvalitativ undersøgelse er at forstå personers subjektive verden, idet forskerne mener, at folks subjektive forståelse kan beskrive og forklare, hvordan de oplever verden. Nogle gange anses eksperimentet for at være den bedste metode, fordi man kan opstille klare årsag- virkningskæder på grund af variabelkontrol, men på den anden side er samme kontrol 3

også til tider en svaghed i forhold til at beskrive menneskelig adfærd i naturlige sammenhænge. Derfor er man som forsker stillet overfor at skulle tage nogle valg omkring metode, og disse får indflydelse på vurderingen af undersøgelsesresultater. Der er altid både fordele og ulemper ved de enkelte metoder, og disse må overvejes nøje i planlægninge af en empirisk undersøgelse. Kvalitativ og kvantitativ forskning Psykologer har traditionelt set anvendt kvantitativ forskning men i dag anvender man i stigende grad kvalitative metoder, fx deltagerobservation, interview, tematisk analyse af data og diskursanalyse. Med kvalitativ forskning forstås, at man er interesseret i kvalitativ viden som kommer til udtryk i personerne eget sprog og ikke i form af tal og statistik (eksakthed). Kvantitative data (dvs. data i form af tal) analyseres ved hjælp af statistik. Typisk kan man udregne gennemsnit, procenter og man kan anvende en statistisk test til at finde ud af om resultaterne er signifikante. Kvalitative data (dvs. data i form af svar på åbne spørgsmål) kan enten (1) kvantificeres, dvs. man kan tælle op, hvor mange respondenter svarer på samme måde eller (2) man kan lave en tematisk analyse (indholdsanalyse), dvs. man kan se på hvilke temaer der bringes op og bruge respondenternes svar som dokumentation. Etiske overvejelser i forbindelse med forskning Deltagerne skal informeres om formålet med undersøgelsen, og de skal give informeret tilsagn. Deltagerne skal informeres om deres rettigheder, fx ret til at trække sig og ret til at få at vide, hvad resultatet er. Deltagerne må ikke udsættes for psykisk eller fysisk overlast, dvs. de skal behandles etisk korrekt. Deltagernes navne skal anonymiseres i forskningsrapporter. Den eksperimentelle metode Der findes forskellige typer eksperimenter i forskellige typer bl.a. laboratorieeksperiment, felteksperimentet og det naturlige eksperiment. Det naturlige eksperiment: forskerne observerer naturligt forekommende variable, fx resultaterne af en hjerneskade eller omsorgssvigt. Laboratorie eksperiment: forskeren har fuld kontrol over den eksperimentelle situation, og forsøgspersonerne er valgt på en randomiseret måde, dvs. alle i den udvalgte population har en lige stor chance for at blive udvalgt. Det karakteristiske ved laboratorieeksperimentet er, at der manipuleres med en variabel (den uafhængige variabel) for at undersøge effekten af den på en anden variabel (den afhængige variabel) samtidig med, at forskeren forsøger at holde alle andre variable under kontrol, så de ikke påvirker det, som er målet med undersøgelsen. Felteksperiment: Forskerne går ud i et naturligt miljø, hvor de bruger de tilstedeværende personer som forsøgspersoner. Et berømt eksempel på et felteksperiment er Pilliavin m.fl (1969) i New Yorks undergrundsbane. De undersøgte folks villighed til at hjælpe forskellige typer af personer alt fra en forhutlet dranker, pænt påklædt og kvinde. Forskerne manipulerede med variablen 4

type af person for at se, om det ville påvirke folks hjælpsomhed. Se her et eksempel på et felteksperiment om tilskuereffekten http://www.youtube.com/watch?v=osspfbup0ac&feature=related Formålet med langt de fleste eksperimenter er at undersøge en årsag-virkning sammenhæng. Den eksperimentelle situation simulerer den formodede sammenhæng gennem manipuleringen af en uafhængige variabel for at kunne se virkningen af denne manipulering på en afhængig variabel. Eksperimenter foregår som regel i laboratorier under meget kontrollerede forhold, og forsøgspersonerne kommer til laboratoriet for at deltage i eksperimentet. Denne noget kunstige situation har igennem årene været udsat for en del kritik. Mange psykologer mener, at man ikke bare kan efterligne det naturvidenskabelige paradigme i psykologisk forskning med mennesker, sådan som idealet var tidligere. De siger, at psykologiske eksperimenter er sociale situationer, og at forsøgspersoner såvel som forsøgsledere påvirkes af situationen. Laboratorieeksperimenter med mennesker har nogle potentielle fejlkilder, som man er nødt til at tage højde for i fortolkningen af de indsamlede data, bl.a. følgende: 1. Eksperimentaleffekten: selve det at medvirke i en undersøgelse har vist sig at påvirke deltagernes adfærd. Fx viste en arbejdspsykologisk undersøgelse af en personalegruppe på fabrikken Hawthorne i fra 1924-1932, at den undersøgte gruppes produktivitet steg, bare fordi de havde forskernes opmærksomhed. 2. Rosenthal-effekten. Rosenthal foretog nogle meget eksperimenter med både rotter og mennesker, hvor han viste, at forsøgslederens viden om den eksperimentelle hypotese kan påvirke resultatet i en retning, så hypotesen bliver bekræftet. Rosenthal-effekten er et andet navn for eksperimentaleffekten. 3. Forsøgspersonens tolkning af situationen i eksperimentet kaldes kontroleffekten ( Demand characteristics ) spiller ind på resultatet. Martin Orne (1959) gjorde opmærksom på, at forsøgspersoners adfærd under et eksperiment påvirkes af deres fortolkning af situationen og deres opfattelse af forsøgslederens forventninger til dem. Forsøgspersonerne gætter måske, hvad eksperimentet går ud på, og det kan påvirke resulateterne, så man får et falskt positivt resultat. Eller det modsatte. Orne sagde også, at den eksperimentelle situation er kunstig, for folk vil gøre de mest mærkværdige ting i et eksperiment, hvis forsøgslederen beder dem om det. 4. Selvpræsentationseffekten. Rosenberg (1965) hævdede, at samspillet mellem forsøgsleder og forsøgsperson påvirkes af situationen, og at forsøgspersoner ofte vil forsøge at fremstå på en positiv måde i forhold til forsøgslederen. Forskeren er nødt til at inddrage disse problemområder i planlægning og tolkning af undersøgelser, når den eksperimentelle metode vælges. Man er også opmærksom på, at jo større kontrol, man indfører i et eksperiment for at imødegå nogle af disse problemer, jo mere kunstigt bliver det eksperimentelle miljø, og det kan give problemer i forhold til økologisk validitet (dvs. muligheden for at overføre resultaterne af eksperimentet til den virkelige verden). Årsag-virkning kan etableres i forbindelse med eksperimenter, hvor man direkte tester effekten af den uafhængige variabel på den afhængige variable. Man kan fx teste, om testpersoner husker en række ord bedst, når de (1) bliver bedt om at danne billeder af ordene eller (2) bliver bedt om repetere dem. Resultatet af de to situationer (dvs. hvor mange ord huskes) siges at være forårsaget af de to forskellige husketeknikker. 5

Det kan også være i forbindelse med en undersøgelse af effekten af en bestemt terapiform i forbindelse med depression sammenlignet med et bestemt medicinsk præparat (fx kognitiv adfærdsterapi overfor lykkepiller). Her er der tale om årsag-virkning, idet både anvendelse af kognitiv adfærdsterapi og lykkepiller har en effekt på den pågældende persons depression. Kort oversigt over styrke og svaghed i den eksperimentelle metode. Styrker: Muligt at etablere årsag-virkning pga. kontrol med variable. Let at analysere data (statistisk) Nemt at gentage eksperimentet (replikation) Svagheder Laboratorieeksperimentet kan forekomme kunstigt - og mennesker reagerer på det. Det kan påvirke resultaterne (se ovenfor). Måske problemer med økologisk validitet i nogle tilfælde. Spørgeskemaundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser er typisk kvantitative, dvs. at man analyserer de indsamlede data statistisk, og resultaterne af en undersøgelse består af tal i en eller anden form. En spørgeskemaundersøgelse om en given problemstilling indebærer en række spørgsmål til en gruppe af respondenter, som anses for at være interessante for at undersøge en bestemt problemstilling. I et standardiseret spørgeskema er alle spørgsmål formuleret på forhånd og nedskrevet i en bestemt rækkefølge, og spørgsmålene er typisk af typen: Hvem, hvad, hvor, hvor mange, hvor meget. Spørgsmålene i spørgeskemaer er som regel lukkede, og de er desuden præcist formuleret for at undgå, at respondenten skal misforstå dem. Svarkategorier er udformet, så det er nemt at tælle svarene sammen og foretage statistiske analyser. Til gengæld er en af svaghederne, at det næsten er umuligt at foretage en grundig udspørgen for at komme frem til en persons egne holdninger eller oplevelser ved hjælp af spørgeskemaer. Af den grund supplerer man ofte spørgeskemaer med interview, hvis man ønsker at uddybe nogle af svarene i spørgeskemaet med en mere personlig opfattelse hos respondenterne. Generelt er det nemmere at komme tæt på en anden person i en interviewsituation end gennem spørgeskemaer. Mange undersøgelser i psykologi er baseret på spørgeskemaundersøgelser, fx er mange af undersøgelserne i Forskningsnyt fra Psykologi baseret på spørgeskemaer. Spørgeskemaundersøgelser (survey) foretages fx i forbindelse med opinionsundersøgelser, og her omfatter de en større repræsentativ gruppe af respondenter, så man kan generalisere resultaterne til populationen. Kort oversigt over styrke/svagheder af spørgeskemametoden Styrker: Forholdsvis let og hurtigt at indsamle store mængder data. Let at analysere data (statistisk) Nemt at gentage undersøgelsen med mindre der anvendes åbne spørgsmål. Svagheder 6

Der mangler ofte fleksibilitet i spørgeskemaer, og det kan medføre manglende motivation til at svare (medfører bias). Baseret på selvrapportede data (kan være utroværdige - og det kan ikke kontrolleres) Svært at konstruere helt troværdige og valide tests. Interview eller samtale som forskning. Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer. 2 Interviews kan være kvantitative eller kvalitative. Traditionelt har det kvantitative interview været mest brugt, bl.a. fordi det er lettere at lave statistiske analyser, og man kan inddrage flere respondenter. Det kvalitative interview forsøger at være præcist i indsamling af data og systematisk i analyse og fortolkning af de kvalitative data. Det er ret tidskrævende at foretage kvalitative interviews, fordi de åbne spørgsmål gør at interviewet giver data, som er tidskrævende at behandle. Transkription af data og den tematiske analyse af transskriptionen er tidskrævende. En mulig årsag til den stigende brug af kvalitative metoder kunne if. Kvale & Brinkmann (2009) skyldes den teknologiske udvikling med de små båndoptagere og udvikling af softwareprogrammer, det gør det muligt at få transskriberet interviews forholdsvis nemt. Samtidig er interview blevet en del af den almindelige kultur, hvilket bl.a. de mange talkshows vidner om. Atkinsson & Silverman (1997) 3 mener, at vi lever i et interviewsamfund, hvor fremvisningen af selvet er kommet i fokus, og formålet med interviewet er at skabe en social teknik til den offentlige konstruktion af selvet. If. Atkinsson & Silverman kan man se interviewsamfundet som et samfund, der i udpræget grad beror på face- to- face interviewet, fordi det kan afdække den interviewedes personlige, private selv 4. Ifølge Kvale og Brinkmann kan man godt bruge begrebet interviewsamfund lidt bredere, sådan at det gælder mange forskellige sociale arenaer. If. Kvale & Brinkmann (2009) bygger det kvalitative forskningsinterview på dagliglivets samtale, men det er en professionel samtale i den forstand, at to personer interagerer og der konstrueres viden i samspillet mellem intervieweren og den interviewede. Kvalitative interview vil ofte dreje sig om vigtige spørgsmål i den interviewedes livsverden, fx karakterer, reaktioner på en alvorlig sygdom, opfattelse af fremtidsmuligheder eller oplevelsen af at blive mor. Vigtige begreber i forhold til det kvalitative interview 2 Kvale & Brinkmann (2009), s. 17 3 I Kvale & Brinkmann (2009), s. 28. 4 I Kvale & Brinkmann (2009), s. 28. 7

Livsverden Med begrebet livsverden menes den daglige verden, som interviewpersonen oplever den. Det kvalitative forskningsinterview kan i særlig grad få adgang til og beskrive denne daglige livsverden. 5 Livsverdenen er verden, som vi møder den i dagligdagen, og som den ser ud for os. Mening Interviewet søger at forstå betydningen af centrale temaer i interviewpersonens livsverden. Intervieweren registrerer og fortolker meningen med det, som interviewpersonen siger samt måden det kommunikeres på. Fx. En skoleelev siger: Jeg er ikke så dum, som mine eksamenskarakterer tyder på, men jeg har dårlige læsevaner. Reaktioner på en sådan udtalelse kunne ske på et faktuelt plan, fx gennem at spørge om, hvad vedkommende fik i karakterer eller spørge til personens læsevaner. Et meningsorienteret svar på skoleelven kunne derimod være noget i retning af dette: Føler du at karaktererne ikke er et dækkende udtryk for dine kompetencer? 6 Typer af interview Et face- to- face interview kan karakteriseres som en mere eller mindre strukturet samtale mellem to personer, hvor den ene er interviewer og den anden respondent. Der er også et klart formål med interviewet nemlig at undersøge et bestemt fænomen. Hermed adskiller det sig fra den almindelige samtale, hvor man blot udveklser synspunkter. En forsker kan evt. vælge at sende interviewspørgsmål ud på en email, eller man kan foretage et såkaldt telefoninterview. Det sker ofte, når der er tale om et kvantiativt interview med lukkede spørgsmål. Inden man går i gang med sin undersøgelse, skal man gøre sig klart, hvad det er, man vil undersøge, og på baggrund af det designe sit interview. Man taler om det lukkede interview (struktureret), og åbne interview (semi- struktureret og ustruktureret). Lukket interview Det lukkede interview foregår på baggrund af strukturerede, lukkede og standardiserede spørgsmål præcis som spørgeskemaet. Denne type af interview er særligt velegnet til store undersøgelser, som kræver statistisk beregning, men på grund af de lukkede svarkategorier får man begrænset informationsmængde, og man kan risikere, at man mister information. Åbent interview Det semi- strukturerede interview ligner spørgeskemaet, idet rækkefølgen af spørgsmål er fastlagt på forhånd, men formuleringen af spørgsmålene er ikke fastlagt på forhånd. Intervieweren kan arbejde ud fra en spørgeguide, hvor en række relevante emner er noteret, men selve formuleringen af spørgsmålene sker i løbet af interviewet. Det kliniske interview (dvs. det interview som bruges af læger eller psykologer) bruger ofte den semi- strukturerede form. Det ustrukturerede interview ligner en almindelig samtale. Man har ikke på forhånd lagt en plan for, hvad man vil spørge om, og rækkefølgen af spørgsmål er heller ikke fastlagt.formålet med interviewet er at få indblik i den interviewedes 5 Kvale & Brinkmann (2009), s. 47 6 Kvale & Brinkmann (2009), s. 48 8

verden, skal intervieweren være opmærksom på at lytte opmærksomt på respondenten, og man skal undgå at afbryde hele tiden. Man skal også være opmærksom på kropssprog. Det kan være en god ide, at kommentere noget af respondentens svar i dine egne spørgsmål fx: Kort oversigt over styrke og svaghed i interview Type Styrke Svaghed struktureret kan bruges i store undersøgelser baseret på interviews (fx markedsundersøgelser) Let at lave statistisk analyse (kvantitative data). semi- struktureret ustruktureret. Ret fleksible og forholdsvis lette at analysere (både kvantitivt og kvalitativt) meget fleksibelt og bedre mulighed for at få meget valide data. generelt om interviews: bygger på selvrapportering altid mulighed for manglende troværdighed. Problemer med validitet pga begrænsede svarmuligheder men vanskeligere at analysere åbne spørgsmål (fortolkning) manglende troværdighed kan være et problem kan ikke gentages da det er så ustruktureret. Problemer med at lave kvantitative og kvalitative analyser af data. Observationsundersøgelser I princippet observerer forskeren altid i forbindelse med psykologiske undersøgelser. Også i laboratoriet i løbet af det psykologiske eksperiment eller i løbet af et interview. Imidlertid forstår man ved en observationsundersøgelse, at forskeren laver en systematisk observation af et bestemt fænomen. Feltobservation Man taler om feltobservationer eller feltarbejde, når forskeren observerer fænomener i et naturligt miljø. Det kaldes også naturalistiske observationer. Eksempler på dette er sociologen som i en længere periode har opholdt sig på en massageklinik i København 7 og antropologen Marie Stender, som lavede feltarbejde i 3 nye kvarterer i København 8 for at undersøge, hvordan synligheden og åbenheden i den nye arkitektur påvirker beboernes og de forbipasserendes adfærd. Normalt tager sådanne observationsundersøgelser lang tid, fordi indsamling og analyse af data er krævende. Et feltarbejde giver mulighed for en øget forståelse for personernes subjektive oplevelse af deres egen situation. Hvis forskeren laver feltarbejde i en anden kultur, giver det forskeren mulighed for at forholde sig til andre kulturer samtidig med at han får mulighed for at reflektere over sin egen kultur og dens 7 Pigerne på lagnet Weekendavisen 26 januar 2007 8 GLASHUSE: Verden i et vindue Information 13 november 2006 Hvis man laver en caseundersøgelse af en bestemt problemstilling, kan det være en god ide at kombinere observationer med interview eller spørgeskema for at få bedre information om helheden. Psykologer benytter sig ofte af flere metoder til at indsamle data i en caseundersøgelse, fordi det her gælder om at undersøge en problemstilling ud fra alle deltageres perspektiv. Observationer deltagende observation: forskeren er en del af den gruppe som observeres. ikke-deltagende observation: forskeren er ikke en del af den gruppe, som observeres. åben observation: de observerede ved, at de bliver observeret. skjult observation: de observerede ved ikke, at de 9 bliver observeret.

værdigrundlag. Imidlertid er der også den fare, at forskeren kommer til at se på den observerede kultur med sine egne briller, sådan at han evt. kun får øje på det, han genkender fra sig selv. Der vil altid være en fare for, at forskeren bliver påvirket af at opholde sig i længere tid i et bestemt miljø, og det skal han/hun være opmærksom på (Rosenthal-effekten), bl.a. kan de reflektere over deres egne holdninger og værdier i forhold til det undersøgte (reflexivity). Imidlertid kan man ikke bare afvise laboratorieobservationer som en brugbar metode. Nogle observationer er designet så de ligner 'almindelige hverdagssituationer', og i det tilfælde vil det være forkert at påstå, at resultaterne mangler økologisk validitet. Det er fx tilfældet med Mary Ainsworths design 'Fremmedsituationen' https://www.youtube.com/watch?v=qtsewnrhuhu eller 'The still face experiment' https://www.youtube.com/watch?v=apzxgebzht0 En observation kan være struktureret eller ustruktureret. I den strukturerede observation arbejder man ud fra kategorier, som på forhånd er fastsat, og man bruger et observationsskema. I den ustrukturerede observation observerer og noterer man alt, og finder senere ud af, hvad der kan være relevant. Videofilm: Man kan samle data ved at videofilme, men det kræver de observeredes godkendelse. Man skal også være opmærksom på, at det kan være svært at analysere data fra en film, især hvis den er lang. På den anden side kan det være en fordel at have optaget observationen, fordi man kan spole frem og tilbage og måske få øje på ting, som man i første omgang var uopmærksom på. Feltnotater: det anbefales, at man får et system til at tage feltnotater, inden man tager ud i felten. De skal være fyldige og beskrivende, og man skal forsøge at få så mange informationer som muligt og fra forskellige perspektiver. Det vil hjælpe en, når man til sidst skal analysere for at nå frem til en syntese. Tvillingestudier (korrelationer) I psykologiske eksperimenter forsøger forskerne ofte at kontrollere en enkelt variabel for at se, hvordan den har indflydelse på en anden. Det resulterer i en mængde kunstige eksperimenter og omhyggeligt matchede kontrolgrupper i psykologiske undersøgelser. Tvillingestudier giver psykologer muligheden for at følge et "naturligt eksperiment", dvs. det er naturens eget eksperiment, hvor der er to deltagere, så der er ikke behov for en kontrolgruppe. Det naturlige eksperiment betyder nemlig, at der er to typer tvillinger: Enæggede tvillinger: dvs. tvillinger som er 100% genetisk identiske, fordi de kommer fra det samme æg, som delte sig i to tidligt i fostertilstanden. Tveæggede tvillinger: dvs. tvillinger som deler 50% af deres gener, fordi de kommer fra to forskellige æg. De har det samme tilfælles som alle andre søskende Tvillingeundersøgelser er tæt knyttet til spørgsmålet om arv og miljø. Genetiske undersøgelser sammenligner hvor ens eller forskllige tvillinger er med hensyn til en hvilken som helst variabel af interesse (fx intelligens, depression, lykke eller autisme). 10

Tvillingestudier viser, at den genetiske arv er vigtig, men miljø er en ligeså vigtig factor. I tilfældet med autisme viser det sig, at 60% af de identiske tvillinger har samme autisme diagnose, så er der 40% som ikke har diagnosen. Det beviser, at autisme ikke kun er afhængig af genetisk arv, for hvis det var sådan, så ville 100% af enæggede tvillinger få diagnosen. Vi kan altså konkludere, at gener spiller en vigtig rolle, men barnets miljø har også en indflydelse. Tvillingestudier kan i høj grad bidrage til psykologi og vores forståelse af årsager til menneskelig adfærd. Ingen undersøgelsesmetode er perfekt, og tvillingeundersøglser har også sine svagheder. For eksempel drejer det sig om et naturligt eksperiment, og det betyder, at det ikke er muligt at kontrollere variable og dermed sige noget om årsag-virkning. Derfor vil genetiske forskere ofte anvende en større mængde tvillinger - som regel omkring 1000- for at kunne udtale sig nogenlunde sikkert om resultatet. Korrelationer: Psykologiske metoder i oversigtsform Korrelationer og undersøgelser baseret på korrelationer er baseret på sammenhæng mellem to variable. Det betyder, at der er en sammenhæng mellem faktor A og faktor B, men A er ikke skyld i B. For eksempel kan man i en undersøgelse se på, om der er en sammenhæng mellem folks glæde ved naturen (fx på baggrund af et spørgeskema med skalasvar) og hvor tilfredse de er med deres liv (fx på baggrund af et spørgeskema med skalasvar). I begge tilfælde er der tale om selvrapporterede data, dvs. subjektive data. Analyse af data kan foretages ved hjælp af korrelationer, dvs. hvor høj er den samlede score for den ene variabel (glæde ved naturen), og hvor høj er den samlede score for den anden variabel (tilfredshed med tilværelsen). Når man har lavet et scattergram på baggrund af de indsamlede data, kan man muligvis se en sammenhæng mellem de to variable, men man vil aldrig kunne sige på baggrund af denne undersøgelse, at glæde ved naturen er årsagen til folks tilfredshed med livet. Det kan man nemlig ikke på baggrund af korrelationsundersøgelser. Korrelationer i en undersøgelse henviser altså til et mål for styrke eller svaghed af sammenhæng mellem to variable. Man fokuserer på analysen af data snarere end dataindsamling. Man taler her om korrelationskoeeffcienten, dvs. en værdi der går fra -1 (stærk negativ korelation) til +1 (stærk positiv korrelation). Korrelationen kan også være 0, dvs. der er ingen korrelation. Man kan fx undersøge sammenhængen mellem hvor mange timer børn ser TV og deres karakterer. Resultaterne kan pege på en sammenhæng, som kan være svag eller stærk, fx at Korrelationer måler sammenhæng - ikke årsag -virkning mellem to variable, så man kan ikke sige, at den ene variabel er skyld i effekten på den anden. Man kan kun sige, at der er en sammenhæng mellem de to variable. Hvis der er en positiv korrelation betyder det, at der er høje værdier i både den ene og den anden variabel. Hvis der er en negativ korrelation betyder det, at der er høje værdier i den ene variabel men lave i den anden. mange timers TV korrelerer med dårlige karakterer. Man kan imidlertid ikke sige, at det er de mange timers TV, som er årsag til de dårlige karakterer. 11

Scattergram der viser sammenhæng mellem antal timers TV og karakter i test for 6 elever. Kort oversigt over styrke - svagheder i korrelationer Styrke korrelationer kan bruges til at udregne styrken af en forbindelse mellem variable, og det kan være nyttigt som et udgangspunkt for at lave yderligere og mere detaljerede undersøgelser, fx eksperimenter. Svagheder Korrelationer kan ikke sige noget om årsagvirkning. En stærk korrelation mellem variable kan være misvisende. Og det at der ikke er en korrelation betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er en sammenhæng 12