Fælleskatalogen hvor fælles er den hvor fælles skal den være og hvordan? Nedenstående artikel er baseret på et oplæg, jeg holdt ved Biblioteksstyrelsens konference: Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle. Jeg forholder mig derfor primært til det materiale, der var udsendt før konferencen, dvs. rapporten: Fælleskataloger Scenarier om datadistribution, samt ekspertevalueringerne. Til slut har jeg dog nogle bemærkninger om mine forventninger til udviklingen og den indstilling, arbejdsgruppen bag rapporten efterfølgende har fremlagt: Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark Oktober 2002. Indledning Det er godt og tiltrængt, at vi nu får en regulær debat om fælleskatalogen i fremtiden, hvor også forskningsbibliotekernes behov og rolle inddrages. Det har undret mange af os, der er brugere af både DanBib og DEFkat, at de to systemer udvikles ukoordineret, og det har skabt endnu større undren, at Biblioteksstyrelsen, der understøtter begge systemer, tilsyneladende internt er uenige om fælleskatalogernes fremtid. Den fysiske og den virtuelle katalog har haft hver sine varme fortalere. Da det i den sidste ende er bibliotekerne, der skal betale for udvikling og drift, hilser vi undersøgelsen og debatten velkommen. Vi vil gerne inddrages i vurderingen af, hvad der er behov for - og i valget af fremtidige løsninger. Det er et særdeles grundigt forberedelsesarbejde, DanBib-opdragsgivere har gennemført. En diger rapport fra den nedsatte arbejdsgruppe og solide evalueringer fra et internationalt ekspertpanel. Det er også udmærket, at arbejdsgruppen har valgt at opstille de tre hovedscenarier. Det giver fornuftig struktur i rapport og evalueringer. Men to forhold finder jeg særdeles uheldige, men forhåbentlig ikke udtryk for en bevidst handling. For det første er der efter min opfattelse en skævhed i vurderingen af de tre scenarier. Det er som om arbejdsgruppen allerede i analysefasen har fravalgt scenarie 1 og 3 mest udtalt for scenarie 3 Det virtuelle katalogsystem. De positive erfaringer, f.eks. med DEF-kat hvor omtales de? Det andet forhold drejer sig om det, man kunne kalde rammer eller forudsætninger for oplægget. Det er for lidt fremadrettet og for snævert, som meget præcist også er udtrykt af Clifford Lynch: I think you may be focusing too narrowly on the union catalog at the expense of the broader evolving information access environment. Jeg vil vende tilbage til begge forhold senere. 1
Man må også beklage det tidspres, hvorunder det hele skal foregå. Til konferencen fik deltagerne inkl. oplægsholderne først en del af materialet lige før konferencen. Mere bekymrende er den meget korte høringsfrist, der reelt hindrer en bred debat om struktur og økonomi. Hvorfor haster det så meget at få en beslutning igennem? Vi kan nok overkomme at leve med usikkerheden en måned mere. Scenarierne I arbejdsgruppens rapport præsenteres de tre scenarier: Én fælles fysisk database, som rummer alle bibliografiske og udlånsmæssige oplysninger En fælleskatalog som DanBib hvortil bibliotekerne indberetter deres beholdning En gatewayfunktion, som fra gang til gang emulgerer en fælleskatalog ved samtidige fysiske opslag i en lang række biblioteksdatabaser. Mere enkelt kan det udtrykkes som: Vi skal beslutte, om vi skal have: en enstrenget udvikling omkring DanBib, om vi fortsat skal have to ukoordinerede forløb, eller vi kan se frem til koordinering og samarbejde. Anbefalingerne går på, at vi udbygger og optimerer fælleskatalogens anvendelse. Men anbefalingerne siger også, at vi bør kigge på udviklingen i andre retninger og ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i den fælles fysiske katalog.. Her er der grund til at pege på DEF-udviklingen og DEF-arkitekturen. Rapportens karakter Som nævnt finder jeg ikke rapporten velafbalanceret. Vi jyder udtrykker os jo med forsigtighed, men det skulle ikke undre mig, om mine københavnske kolleger ville kalde den biased eller tendentiøs. Resultatet lægges i høj grad evaluatorerne i munden. Derfor er der særlig grund til at lægge mærke til kritiske bemærkninger de har og de konstruktive ideer, der præsenteres. Netværksbaserede løsninger afvises som værende fantasifostre. Det er utvivlsomt rigtigt, at det har været sådan indtil nu, men det garanterer ikke, at det bliver ved med at være sådan. Internettets rolle i det som kan kaldes digital forvaltning viser dette med al ønskelig tydelighed: efter et langt tilløb er gennemslaget kommet de seneste par år. Vi har tidligere eksempler på, at vi med basis i en succes som DanBib er nu har truffet langtrækkende beslutninger, som vi set i bakspejlet må kalde uheldige. Et kontroversielt eksempel er fastholdelsen af det specielle danske format for bibliografiske poster danmarc2. En beslutning, der er dyr for landet, og som nu meget let kan sætte os bagud i det internationale samarbejde og kan forhindre, at vi anskaffer de bedste og billigste systemløsninger på markedet. En beslutning som også Statsbibliotekets stod bag, men som antydet af de svenske evaluatorer er det en beslutning som bør tages op til ny overvejelse. Rapporten berører det ikke og det er beklageligt. 2
Hovedvurdering Der er ikke tvivl om, at fælleskatalogen har betydning for det samvirkende danske biblioteksvæsen, og vi vil gerne støtte en udvikling, der sikrer det tværgående samarbejde. Vi vil derfor også gå imod en udvikling, der svækker det brede nationale samarbejde. Med de begrænsninger lokale forpligtelser og aftaler kan have, skal vores samlinger i forskningsbibliotekerne også være til rådighed for brugere udenfor vores primære brugerkreds, ligesom udvikling og service i de to sektorer selvfølgelig bør koordineres. Men når det er sagt, må vi også erkende, at det tætte lånesamarbejde mellem forskningsbibliotekerne, fælles licensaftaler mm. gør det hensigtsmæssigt at lave særlige samarbejdsløsninger og systemløsninger, men det betyder ikke, at vi derfor undsiger fælleskatalogen. Fælleskatalogen tjener i dag to roller og støtter en tredje: a) Den første rolle er at tjene som katalogiseringsgrundlag for det danske fællesskab. Den rummer Nationalbibliografien Sikrer adgang/genbrug fra andre Nationalbibliografier og baser. Det er rationelt at gøre i fællesskab, men det kunne selvfølgelig gøres endnu mere rationelt ved overgang til MARC21 og dermed også muliggøre et internationalt fællesskab. Men man kan jo også overveje om boghandleres tilbud om fuldservice grydeklart materiale inkl. katalogpost til de lokale systemer vil tale for en hel anden praksis. b) Den anden rolle er lokaliseringsbasen, der rummer oplysningerne om, hvilke biblioteker, der har hvad. Det er her vi har hovedspørgsmålet. Skal den være: virtuel (DEF-Kat- metoden) fysisk samlet (DanBib metoden) Men i diskussion bør der tages udgangspunkt i den 3. rolle. c) Den tredje rolle - lånesamarbejdet. Det er derfor ikke tilfældigt, at rapportens modeldiskussioner 2A 2D handler om netop det. Men det er desværre især her, rapporten har sin svaghed. Lad mig igen citere Clifford Lynch, hvis vurderinger jeg lægger stor vægt på: I am not sure that I fully understand the subtleties of the different sub-scenarios in this area, but I feel strongly that to the extent that you can make ILL a behind-the-scenes library-to-library 3
function that is not visible to the user this will serve your users well. Users should not have to see any systems other than their local library system and the union catalog. Lynch påpeger endvidere, at selv om der I dag er tekniske problemer, forventer han, at nye standarder vil betyde, at fremtidige ILL protokoller ikke vil have de samme begrænsninger for fjernlånsområdet som Z 39.50 har for søgninger. Det er afgjort en svaghed at rapporten - og dermed evalueringen - fokuserer alt for meget på Z 39.50 og ikke går ind i vurderingen af de muligheder, Lynch antyder, f.eks. NCIP (NISO- Circulation Interchange Protocol). Signaler fra Leverandørerne tyder på, at NCIP bliver almindelig udbredt, og det vil klart billiggøre håndtering af fjernlån, og dermed bliver den virtuelle katalog særdeles interessant. DEF-katalogen DEF-katalogen ydes bestemt ikke retfærdighed i rapporten. Den dømmes på det nuværende grundlag. Der tages udgangspunkt i søgningerne, som altid vil være mere effektive i en fællesbase end i et distribueret system. Tages der i stedet udgangspunkt i det faktum, at det er de lokale systemer, som skal varetage og styre de faktiske udlån og forudsætter, at søgningerne starter her, ser det anderledes ud. Det er rigtigt, at søgninger i DEF-Kat, hvor der søges bredt i alle bibliotekerne, vil være betydelig mere tids- og maskinressourcekrævende end DanBib-søgninger, men til gengæld kræver behandlingen af DanBib bestillingerne en større arbejdsindsats på bibliotekerne. I DEF- LÅN direkte 1 konverteres fjernlånet reelt til et direkte lån. Det er billigere for bibliotekerne og giver bedre muligheder for brugerne. Ulempen for brugere er dog, at de skal kende flere systemers grænseflade. Derfor er det vigtigt at få undersøgt NCIP nærmere. Det ser umiddelbart ud til, at den standard vil kunne afhjælpe det problem. Et scenarie set fra Statsbiblioteket Hvad angår adgang til Nationalbibliografien og genbrugskatalogisering ser Statsbiblioteket ingen grund til at kigge på alternativer til den nuværende struktur. Men der kan være grund til at overveje, hvorledes indholdet af de danske katalogiseringer bringes i bedre overensstemmelse med internationale baser ved at genoverveje brug af det internationale MARC21. harmoniseres strukturelt og med mere ensartet praksis. Der er flere muligheder. En centralkatalogisering, som foreslået af vores svenske kolleger, vil være kontroversiel, men indebærer harmonisering. 1 DEF LÅN direkte er de 12 store forskningsbibliotekers tilbud om, at låneren selv kan registrere sig i bibliotekernes systemer og få sendt materiale til hjemadressen. 4
Lokaliseringsdatabasen kunne frigøres strukturelt fra DanBib, Nationalbibliografien etc. og tilrettelægges efter helt andre principper ( - og måske kættersk, slet ikke bruge MARC-formatet). I stedet kunne man lave automatisk generering af indholdet ud fra høstninger i lokalkatalogerne efter samme princip, som nu antydes for netpublikationer: OAI Harvesting (Open Archives Initiative). Brugernes søgninger vil i dette tilfælde være enten i Nationalbibliografien eller i det lokale katalog, og lokaliseringsbasen vil være en usynlig forbindelse, som sætter brugerens bibliotek i forbindelse med det bibliotek, som har materialet. NCIP-understøttelsen klarer resten. Det er fremtidsmusik, men det er ikke urealistisk. Vi ved, at vores systemleverandør Epixtech understøtter NCIP udviklingen, og vi mener, at det bør undersøges, hvilke planer de nuværende leverandører har på området. En alternativ udbygning af Z 39.50 / danzig-profilen til en delvis understøttelse af NCIP finder vi ikke anbefalelsesværdig. Også i vores funktion som overcentral med fjernlån fra hele verden vil vi gerne kunne anvende NCIP, idet dette giver os mulighed for at kommunikere elektroniske fjernlånstransaktioner med andre end blot DanBib og/eller de danske biblioteker. Indtil det er på plads vil vi anbefale at udvikle ideen bag DEF LÅN direkte og vurdere, om bibliotekerne skal være et mellemled, i givet fald hvordan. DEF LÅN direkte konceptet betyder ganske vist, at en bruger skal lade sig registrere i flere systemer og lære flere systemer at kende, men i praksis er det næppe mere end nogle få stykker for den enkelte. Meget tyder på, at metoden vil medføre besparelser på det enkelte bibliotek, da de dyrere fjernlån herved som nævnt bliver erstattet af direkte lån. Den fremtidige fælleskatalog Ved konferencens start valgte arbejdsgruppen at fremlægge deres indstilling med notatet Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. Noget overraskende da vi, der var blevet bedt om at være oplægsholdere, havde den forventning, at vores indlæg og den efterfølgende debat skulle indgå i arbejdsgruppens beslutningsgrundlag. Det var til gengæld ikke overraskende, at arbejdsgruppen pegede på en fremtidig udvikling baseret på de perspektiver, der er beskrevet i scenarie 2 (En fælleskatalog som DanBib) og afviser den virtuelle fælleskatalog som brugbar løsning. Arbejdsgruppen mener dog, at der skal være muligheder for at etablere virtuelle kataloger via Z 39.50 og peger på andre initiativer bl.a. registrering af netpublikationer, bedre genbrug af data m.v. Min største anke, både til rapport, evalueringer og indstillingen er, at indholdet er alt for statisk og bortset fra Clifford Lynch ikke i nævneværdig grad forholder sig til fremtidens krav og muligheder. Clifford Lynch anbefaler til gengæld, at der anvendes helt andre metoder til at sikre katalogfortegnelser og adgangssystemer end det, der har været anvendt for det trykte materiale. Man bør efter vores mening lytte til Clifford Lynch og udnytte mulighederne for en automatisk registrering for netdokumenter, der indeholder metadata. Det vil give en betragtelig ressourcebesparelse sammenlignet med en traditionel registrering. Et andet punkt, hvor rapporten også viser sig lidet visionær, er i forhold til den tidligere nævnte mulighed for at høste katalogdata fra lokalkatalogerne. Open Archives Initiatives muligheder for at opbygge og vedligeholde katalogerne bør afgjort indgå i udviklingsovervejelserne for fælleskataloger. 5
Hvad kommer der ud af fælleskatalogdebatten Hovedkonklusionen om at videreføre og udbygge DanBib kunne man givetvis have nået hurtigere og enklere, for vi erkender jo alle, at dette nyttige og velfungerende værktøj ikke skal skrottes. Jeg håber også at man, trods børnesygdomme, erkender, at DEF-kat udviklingen skal fortsætte, men er det blot det, vi opnår, mener jeg til gengæld, at resultatet er for magert. Jeg startede med at nævne den manglende koordinering i DanBib - DEF-kat udviklingen - lokal udvikling på bibliotekerne - og kunne også have tilføjet den gensidige mistillid mellem systemarkitekterne. Derfor håber jeg stærkt, at den grundige analyse og den brede debat kan medvirke til at igangsætte en koordinering, der forhåbentligt kan føre frem til en samlet udviklingsplan for hele væsenet. Hvad ønsker biblioteker? Hvad kan teknologien klare? Hvordan skal det løses og hvad koster det? Det var nogle af de spørgsmål, der blev stillet ved konferencen og lad mig så tilføje: Hvordan bliver vi, der skal betale gildet inddraget i beslutningsprocesserne? - og hvordan indgår vi i styring af den kommende udvikling? Hvordan dette kan sikres, kan Jens Thorhauge og Mogens Brabrand jo starte med at tænke over. Niels Mark Statsbiblioteket 6