AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave): 20 % Opgave 1-4, 6-10: 80 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 14 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1
Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2
Opgave 1 Hovedet og halsens anatomi A. Angiv ansigtets vigtigste motoriske nerve. B. Angiv nervens hovedgrene og fiberindhold. C. Angiv ganglier med relation til denne nerve. D. Angiv hjernenerven, der fører smagstråde. 3
Opgave 2 Regio infratemporalis Gør rede for regio infratemporalis 4
Opgave 3 Underekstremitetens anatomi A. Fossa poplitea: Angiv indholdet i fossa poplitea, gerne angivet med en tegning B. Angiv på overordnet niveau nerveforsyningen til underekstremiteten 5
Opgave 4 Overekstremiteten A. Inddel overekstremitetens muskulatur med angivelse af større og palpable muskler B. Angiv på overordnet niveau karforsyningen til overekstremiteten 6
Opgave 5 (caseopgave) En 74 mand indlægges akut med højresidig lammelse. Han er pludselig talebesværet og ledsages under indlæggelsen af sin nabo, der fortæller at patienten blev fundet siddende ved sin havedør. Hans mundvig hænger i højre side. Patienten er tidligere storryger. A. Angiv de ledningsbaner og eventuelle hjernekerner, der sandsynligvis er påvirket. Begrund hvorfor disse strukturer kan være påvirket. 7
Opgave 5 (caseopgave) (fortsat) B. Ved objektiv undersøgelse findes det, at patienten er lam på højre over- og understremitet. Dette ændres til at han efter to ugers observation har livlige senereflekser og øget tonus sammesteds. Beskriv hvilken type parese patienten bærer præg af at have på ekstremiteterne. C. Ved undersøgelse af talefunktionen findes det at patienten er ude af stand til at udtrykke selv de mest almindelige ord. Angiv hvilken taleforstyrrelse patienten lider af. 8
Opgave 5 (caseopgave) (fortsat) D. Redegør kort, med udgangspunkt i ovennævnte, for hvor du mener at patienten kan have patologi i centralnervesystemet og i hvilken side. E. Der foretages scanning af patienten dagen efter han fik de første symptomer. Angiv en relevant scanning-undersøgelse og angiv hvad du kunne forestille dig der kunne ses på scanningen? F. Angiv kort principperne for behandling af tilstanden. 9
Opgave 6 Cerebrale blødninger A. Angiv en inddeling af blødninger i hjernen B. Vælg en enkelt af dine eksempler i A og beskriv, hvordan tilfældet i værste fald kan have et letalt forløb. 10
Opgave 7 Hukommelsestab A. Definer demens. B. Inddel demens efter årsagsforhold C. Angiv de væsentligste hjerneregioner der rammes ved demens D. Angiv den hyppigste form for demens og beskriv hvordan hjernenvæv kan præsentere sig i mikroskopet ved denne sygdom 11
Opgave 8 Osteoporose og patologi i bevægeapparatet A. Angiv forhold der kan føre til osteoporose i bevægeapparatet B. Angiv den knogle der oftest frakturerer ved osteoporose C. Beskriv principperne i forbyggelsen af osteoporose 12
Opgave 9 Slidgigt og patologi i bevægeapparatet A. Angiv eksempler på led der ofte rammes ved slidgigt B. Beskriv med egne ord hvordan knogler og led makroskopisk kan forandres ved slidgigt. C. Angiv relevante undersøgelser ved udredning af patienter med kliniske symptomer på gigt. 13
Opgave 10 Medicinsk behandling af gigt A. Angiv en strategi for fremgangsmåden for den medicinske behandling af gigttilstande. B. Angiv en strategi for forebyggelsesbehandlng af smerter af samme sygdomme 14