Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser Aahus Universitet
Disposition Arealudvikling intensiveringen i landbruget Udviklingen for agerlandsfaunaen (hare og agerhøne) Tab af variation i landskabet Habitatforbedring Anvendelse af modeller i praksis Konkrete eksempler på anvendelse: hare agerhøne Konklusion
Strukturudvikling - intensivering 1950 2008 Jordbehandling (pløjning, harvning) Dræning, jordforbedringer (kalkning) Gødskning og såning (metode, tidspunkt) Sædskifte, afgrødevarianter (typer,struktur) Markstørrelse Pesticider Dyrkede areal, markveje, rabatter, skel, småbiotoper Professionel og effektiv landbrugsrådgivning Tegninger: Jens Frimer Andersen
Vildtudbytte / 1000 Bestandsindex (DOF) Bestandsmæssig udvikling for hare og agerhøne 500 Hare vildtudbytte 300 400 Agerhøne vildtudbytte Agerhøne ynglefugle 250 300 200 150 200 100 100? 50 0 1940 1960 1980 2000 0
Tilknytningen til agerlandet Agerhønen og haren forekommer spredt Deres livscyklus er tæt forbundet til dyrket land Ikke muligt at beskytte ved at lave reservater Skæbne afhænger af den førte landbrugspolitik den enkelte landmand
Variationen der forsvandt fortsat tendens Hvis ændring: strukturel variationen i vegetation Lysåben, barjord, fødesøgning Skjul, redehabitat
Habitatforbedring Hvordan skal de se ud? Forskellige arter forskellige krav Målretning primært mod den enkelte art God basisviden for flere arter Principper for udformning?
Habitatforbedring: markanter og skel Agerhøne
Habitatforbedring: midtmark Agerhøne
Feltforsøg <-> modelsimulering Hvordan og hvor skal de placeres? Hvor store arealer -> bedrift- landskabsniveau? Spredte eller sammenhængende? Afprøvning gennem feltforsøg stor skala dyrt og tidskrævende
Anvendelse af modeller Komplekse samspil af faktorer Svært eller umuligt at holde adskilte Hvilke virkemidler er mest hensigtsmæssige? Mest valuta for penge/indsat hvor og hvordan? Kombinere hensyn til både natur, miljø, produktion anvendelse af modeller?
ALMaSS-modelsystem: et økologisk laboratorium Modellandskaber: kopier af rigtige landskaber - stor detaljerigdom (1m 2 ) Artsmodeller af en lang række agerlandsarter er udviklet Enkelte dyrs adfærd styret af arts specifik biologi og påvirkes af det lokale miljø på samme måde som virkelige dyr Dyrkningspraksis foregår på en realistisk måde
Forvaltningstiltag for hare: effekter af ekstensivt afgræssede arealer Han Januar Februar Marts April til græsningsarealer Maj Juni Juli August fra græsningsarealer September fleste harer er ude October ikke græssede områder November Hun December
Effekter af habitatforbedringer for agerhøne Markkanter Midtmarksstriber
Habitatforbedringer eksempel 1 med agerhøne Uden Øge arealet af ynglehabitat Kantstriber langs læhegn Midtmarks-vildtstriber Resultater: Med 20 par/km 2 er realistiske ved indførelse af 1.0 ha midtmarks-striber pr km 2 (potentielle terræner: 1.6-2.6)
Habitatforbedringer eksempel 2 med agerhøne Uden Hvis vildtstriberne i marken kun tilgodeser redeskjul: Resultat: Fald i bestandsniveauet! Med Utilsigtet: risiko for at skabe økologiske fælder vilkår i kyllingeperioden
Konklusion Målrettede tiltag kan have en mærkbar positiv effekt Mærkbare effekter -> større arealer flere ejendomme Forvaltning/styring gennem markstyringsprogram? Nyt modul: natur- og vildtvenlig landbrugsdrift? Den enkelte landmand maskinstationer? Behov for national tilskudsordning til finansiering Udnytte flere tilskudsordninger i samme retning? Koordineret indsats myndigheder, landbrugsrådgivning? Afprøvning af virkemidler: modelværktøjer - forvaltning