ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Fakta om smerter 880.000 mennesker i Danmark har ondt i ryggen Funktionsbegrænsning grundet muskel- og ledsygdomme er steget med 52% siden 1990 Danske med rygsmerter går til lægen 5 gange oftere end danskere uden Muskel- og ledsygdomme er den hyppigste årsag til fravær fra arbejde. Ryg- og nakkesmerter og artrose tegner sig for cirka 50% af alle sygedage Ældre med muskel- og ledsygdomme glider tidligere ud af arbejdsmarkedet og er mindre selvhjulpne Danskere med muskel- og ledsygdomme dør tidligere end danskere uden En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og ledsygdomme Præsentationstitel 2
ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR
Positive faktorer i arbejdet Et langt arbejdsliv uden muskel- og skeletbesvær Belastninger Forebyggelse på arbejdspladsen Hele aldersspektret
Arbejdsmiljøet hvordan ser det ud?
Belastningsindeks 6
Hvor fysisk hårdt opfatter du dit nuværende arbejde (0-10)?
% løfter mindst ¼ del af arbejdstiden Hvor fysisk hårdt er arbejdet? (0-10) 70 6 60 5 50 4 40 30 3 20 2 10 1 0 0
Lykkes at reducere andel lønmodtagere med tunge løft i Danmark
Andel med smerter (%) Flere udvikler smerter 40 38 36 35,6 % 34 Det ergonomiske 32 30 28 31,1 % 31,9 % paradoks 26 24 22 20 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Positive faktorer i arbejdet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet øger arbejdstagerens muligheder for at håndtere kravene i arbejdet bidrager til trivsel, læring og/eller personlig udvikling
Eksempler på positive faktorer i arbejdsmiljøet Indflydelse og inddragelse God ledelse Samarbejdsrelationer på arbejdspladsen Tillid og retfærdighed Engagement i arbejdspladsen og oplevelse af mening i arbejdet Oplevelse af muligheden for at løse kerneopgaven
Hvad viser forskningen? Høj social støtte fra kolleger: Forbedrede chancer for positive helbredsudfald Forbedret trivsel i arbejdet Reduceret risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet Høj ledelseskvalitet: Reduceret risiko for langvarigt sygefravær Forbedret trivsel i arbejdet
Social støtte og muskelskeletbesvær Meget foroverbøjet arbejde + høj social støtte = nul risiko for ondt i ryggen Meget foroverbøjet arbejde + lav social støtte = 3 x øget risiko for ondt i ryggen!!!
Arbejdsrelateret muskelskeletbesvær hvad er det?
Smerter flere gange ugentligt Arbejdsmiljø og Helbred 2018 Præsentationstitel 17
Smerter flere gange ugentligt Arbejdsmiljø og Helbred 2018 Præsentationstitel 18
Hvordan forløber smerter? Eksempel fra 275 SOSU er SMS-besvarelse af lænderygsmerte hver 4. uge i et år Opgørelse af episode med lænderygsmerte (1 dag eller mere med smerte i løbet af de sidste 4 uger) Data fra DOSES projektet, endnu ikke publiceret
% Smerteforløb 100 90 Smertefri 32% 80 70 60 Smerter 68% 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Data fra DOSES projektet, endnu ikke publiceret
Smerteforløb 100 90 80 70 60 Smertefri (begge målinger) 19% Forbedring 11% Forværring 13% 50 40 30 Smerter (begge målinger) 57% Prævalens=70% 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Data fra DOSES projektet, endnu ikke publiceret
Data fra DOSES projektet, endnu ikke publiceret Smerteforløb 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 62-70% i gennemsnit har smerter 33% har smerte ved ALLE målingerne 9% er smertefri ved ALLE målingerne Stor variation for den enkelte 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Percent Hæmmende smerter 100 Hvor mange dage inden for de seneste 4 uger har dine smerter i lænderyggen og/eller nakke/skuldre hæmmet dig? 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 44-61% i gennemsnit har smerter 18% har smerte ved ALLE målingerne 12% er smertefri ved ALLE målingerne Stor variation for den enkelte 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Konstant smerte Smerte Forværring Forbedring Smertefri Konstant smertefri Data fra DOSES projektet, endnu ikke publiceret
Muskelsmerter Risikofaktorer - hvad ved vi? Biopsykosociale faktorer Præsentationstitel 24
SYSTEMATISK GENNEMGANG AF Muskelsmerter LITTERATUREN (PERMA projektet 2018) Arbejdsrelaterede risikofaktorer - hvad ved vi? Grøn= ikke risikofaktor Rød= risikofaktor
SYSTEMATISK GENNEMGANG AF Muskelsmerter LITTERATUREN (PERMA projektet 2018) Arbejdsrelaterede risikofaktorer - hvad ved vi? Grøn= ikke risikofaktor Rød= risikofaktor
SYSTEMATISK GENNEMGANG AF Muskelsmerter LITTERATUREN (PERMA projektet 2018) Arbejdsrelaterede risikofaktorer - hvad ved vi? Grøn= ikke risikofaktor Rød= risikofaktor
SYSTEMATISK GENNEMGANG AF Muskelsmerter LITTERATUREN (PERMA projektet 2018) Arbejdsrelaterede risikofaktorer - hvad ved vi? Grøn= ikke risikofaktor Rød= risikofaktor
SYSTEMATISK GENNEMGANG AF Muskelsmerter LITTERATUREN (PERMA projektet 2018) Arbejdsrelaterede risikofaktorer - hvad ved vi? Grøn= ikke risikofaktor Rød= risikofaktor
Flere succesfulde forskningsprojekter på arbejdspladsindsatser i DK Men primært fokus på dem som allerede har smerter
MSB FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING VIGTIGT MED INDSATSER DER FOKUSERER PÅ FLERE FAKTORER, FX REDUKTION AF FYSISKE BELASTNINGER, ARBEJDSPROCEDURER OG ORGANISATORISKE FAKTORER
P r æ s e n t a t i Kan en flerstrenget indsats reducere medarbejdernes smerter?
FLERSTRENGET INTERVENTION MOD SMERTER OG KONSEKVENSER Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, Marie Birk Jørgensen, Ole Steen Mortensen, Karen Søgaard, Andreas Holtermann FORMÅL: At udvikle og undersøge effekten af en flerstrenget indsats for at forebygge lænderygbesvær og dets konsekvenser blandt SOSU er Biopsykosocial tilgang Integreret flerstrenget indsats: Participatorisk ergonomi (9 timer) Fysisk træning (12 timer) Kognitiv adfærdstræning (6 timer) Udviklet, tilpasset og planlagt I samarbejde med arbejdsplads og medarbejdere RESULTATER 594 ansatte i ældreplejen randomiseret (både med og uden smerter) Reduktion i arbejdspladsens niveau af ondt i ryggen: Varighed (dage) 15% Sværhedsgrad (intensitet) 9% Konsekvenser (bothersomeness) 17%
Arbejdspladser behøver kompetence/støtte/hjælp (systemer) til at styrke forebyggelse og skabe godt arbejdsliv for de mange medarbejdere med smerter Hvor mange af jeres kollegaer går på arbejde med smerter? Er der tillid / mulighed for at tale om smerter på arbejdspladsen? Hvad gør man vanligvis hvis man får smerter i kroppen?
Smerter i kroppen (SOSU er)? Medarbejdere Hvad tror Lederne? 80 % 30 % Anne Konring Larsen 2018
HVORFOR ER DET SÅDAN? Ikke tillid / tryghed til at kommunikere om smerter til ledelse? Ikke tilstrækkelig kommunikation mellem leder og medarbejder? Medarbejderne kender ikke arbejdspladsens muligheder? Kulturen - jeg tager bare smertestillende medicin for at klare arbejdet? Medarbejderne og leder kan sammen have nøglen (men har brug for viden, kompetencer, kommunikation mm)
MSB på arbejdspladsen Ledelse / HR Arbejdskollegaer Nærmeste leder Stort behov for at Kommunikation? Byrde for dem? Viden? MSB - vision og politik? Intern kommunikationsstrategi? Hvem ansvarlig? Klare retningslinjer for jobtilpasning, Procedurer for hjælp og tilrettelæggelse? støtte? udvikle MSB- Støtte? smertestillende, forebyggelses sygefravær,? Sygefravær? Risiko for at tabe arbejdsopgaver og fyring? Forståelse, Smerte og kompetence nedsat på funktion Træning, ergonomi, medicinsk støtte (læge, fys )? arbejdspladserne Evne til at gøre mit Arbejdsopgaver Produktivitet og job? Viden? kvalitet? Ressourcer? Hvordan undgå at Hvor søge hjælp Smertestillende det bliver værre? og støtte? medicin?
P r æ s e n t a t i Anne Konring Larsen Post.doc. 10. September 2018 Kan uddannelse og kommunikation reducere medarbejdernes smerter? Erfaringer fra en indsats på plejecentre
Dialog Anne Konring Larsen 2018
Planlægning: Fælles Forståelse Formålet ForUdSæt Forebyg; med uddan! indsatsen Sæt i værk! har været Fælles lidt Forståelse fluffy, men XXXXX det Plejeboliger er også dér hvor du fanger behovet, da man selv skal være med til at tage udgangspunkt i det der rør sig Den Fælles Forståelse hos XXXXX Plejeboliger er udformet på baggrund af oplysninger på planlægningsmødet samt information fra interviews med både leder- og medarbejderrepræsentanter. Visionen for XXXXX Plejeboliger er at skabe en god arbejdsplads for medarbejdere, så beboerne kan have det godt. Ledere og medarbejderrepræsentanter har bla. udtalt, at de med ForUdSæt ønsker at forbedre arbejdsmiljøet blandt de ansatte. Ydermere ønskes en forståelse for og accept af hvorfor nogle er i en situation hvor de er belastede på arbejdet. For at ForUdsæt kan blive en succes på XXXXX kræver det, at: - alle medarbejdere på arbejdspladsen er informerede omkring ForUdSæt inden kursusstart - alle møder op til undervisningen og bidrager med en positiv stemning - dialogmøderne afholdes hver 3. uge mellem nærmeste leder og medarbejder Hvis vi kunne blive mere Hvem systematiske gør hvad? i vores tilgang - at man som leder - alle oplyses omkring SMS-indsamlingen og får hjælp til besvarelse, om nødvendigt - lederne sørger for tidsplanlægning for dialogmøder - Medarbejderne sætter dagsordenen ved dialogmøderne - tager Ved problemer fat med noget SMS-besvarelser før, kan så man henvende sig til Helle i administrationen - Der ønskes valgt en medarbejdertovholder, som medarbejderne kan henvende sig til med spørgsmål eller evt. utilfredshed omkring kvaliteten i dialogen. Tovholderen henvender sig herefter til ForUdSæt-gruppen på NFA. kunne man måske undgå at medarbejderne lægger sig syge For at undgå problemer undervejs er det vigtigt, at: Det positive i indsatsen er at interessen for den enkelte er lige så stor - alle har styr på hvor de skal gå hen, hvis de har spørgsmål enten om kurset, dialogen eller SMS er. o Ved spørgsmål til kurset henvender man sig til underviseren o Ved spørgsmål til dialogen henvender man sig til tovholder: Teamleder Mai Vallentin eller tillidsmand Lillian V. Petersen o Ved spørgsmål om SMS er henvender man sig til Helle i administrationen - tale om ForUdSæt på arbejdspladsen! Plakater og pjecer hænges løbende op på arbejdspladsen for at sikre et godt informationsniveau. ForUdSæt vil gerne understøtte eksisterede tilbud på arbejdspladsen. Vi har i samarbejde med arbejdspladsen klarlagt hvilke tilbud der udbydes og anvendelsen blandt de ansatte. I kurserne bliver tilbuddene diskuteret og et tema i dialogen kunne også være hvorledes lederen og medarbejderen i samarbejde udnytter allerede eksisterende tilbud bedre. Anne Konring Larsen 2018
Kursus for medarbejdere og ledere Løsningsorienteret Håndtering Konstruktiv tilgang Ansvar Forebyggelse Prioritering af smerter Kommunikation Anne Konring Larsen 2018
Så kan dialogen gå i gang Anne Konring Larsen 2018
Dialogguiden - i praksis
Resultater 509 ansatte i ældreplejen (både med og uden smerter) Reduktion i arbejdspladsens niveau af smerter efter 6 måneder: Alle medarbejdere: 7% reduktion Medarbejdere med smerter: 12% reduktion Præsentationstitel 45
Sygefravær sidste måned (0-28 dage) Effekt på sygefravær Anne Konring Larsen 2018 Præsentationstitel 46
Mission impossible?
Vi kan skabe et godt arbejdsliv TRODS smerter
Hvordan det? Vi skal blive ved med de mange forebyggende tiltag som fx reduktion af tunge løft m.m Mange risikofaktorer for smerter, så indsatser bør fokusere på flere dele Fx også de positive faktorer i arbejdet, fx social støtte Behov for at udvikle et organisatorisk MSB-system til arbejdspladser Viden Kommunikation Støtte 49
Tak for opmærksomheden Kontakt: cnr@nfa.dk