LITTERATURFORLØB 1.-3. klasse til Den Kække Panda af Mette Hegnhøj og Mette Damsgaard Nielsen METTE HEGNHØJ OG METTE DAMSGAARD NIELSEN Den Kække Panda forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye
INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan skrift og billeder sammen fortæller en historie. Eleverne deler en tekst i fællesskab, hvor de oplever, at bogen som medie har betydning for deres læsning af historien. Eleverne deler et tema om ikke at ville flytte og at være bange for det nye, der venter. Læringsmål Eleven har viden om bogen som medie. Eleven har viden om, hvordan skrift og billeder bliver brugt som virkemidler i en tekst. Eleven kan få øje på et særligt sprog, både skriftligt og billedligt. Eleven kan tale om tema, personskildring og handlingsforløb, samt sætte tema og personer i relation til eget liv. Eleven har forståelse for indhold ved at inddrage meddigtning. Forløbets opbygning Forløbet er opbygget efter følgende skabelon: ANSLAG Elevens nysgerrighed for teksten skærpes. Motivation for teksten etableres. IND I TEKSTEN Eleven går på opdagelse i skrift og billeder og får viden om teksten gennem en sanselig og legende tilgang. UD AF TEKSTEN Eleven forholder sig til teksten (både skrift og billede) og bruger teksten i forhold til eget liv. Eleven bruger sin viden og sit kendskab til teksten og perspektiverer til sig selv og sin omverden.
ANSLAG Organiser Hans og Grete-legen i makkerpar. Lad eleverne lege legen. Samtal med eleverne: Hvad brugte I som spor til jeres gemmested? Var det let at finde jeres makker? Vis eleverne forsiden af Den Kække Panda. Læs bagsideteksten op. Samtal med eleverne: Hvad tror I, bogen handler om? Hvorfor tror I, at I skulle lege Hans og Grete-legen? Opgave 1 Leg Hans og Grete-leg Gem dig for din makker. Læg spor (fx sten eller blade) hen til dit gemmested, ligesom Hans og Grete lagde brødkrummer på deres vej til heksens hus. Kan din makker finde frem til dig? Giv eleverne et eksemplar hver af Den Kække Panda. Læs op for eleverne, mens de følger med i bogen og kigger på illustrationerne. Kan eleverne selv læse bogen, får de tid til det efter din oplæsning. Opgave 2 Lyt til oplæsningen af Den Kække Panda og kig på billederne i bogen imens. Stil spørgsmål til teksten: Hvorfor tror I, at I skulle lege gemmeleg og lægge spor? Hvorfor lagde Hans og Grete spor? Hvor lægger pandaen spor? Hvad bruger han til at lægge spor med?
Opgave 3 Tal om historien Hvorfor skulle I mon lege Hans og Grete-leg? Hvem lægger spor i historien og hvorfor? IND I TEKSTEN Lad eleverne lede efter spor i bogen. Stil spørgsmål: Hvilke spor lægger pandaen? Hvor fører sporet hen? Hvorfor lægger pandaen spor? Opgave 4 Find spor i bogen Gå på jagt i bogen. Lad eleverne få kendskab til bogen som medie. Det gør du ved at vise og fortælle, hvad bogen fysisk består af: forside bagside opslag vis, og tæl op, hvor mange der er satsblade Spørg eleverne, hvad der sker i en bog, når man bladrer. Vis eleverne forsatsen (allerførste opslag med veje, katte, biler, lommelygte, skeletter, kattespor, pølse, donuts, bolcher, flyttebil). Forsatsen har i Den Kække Panda træk fra billedbogen, som ofte har forsats med mønstre og lignende, der peger ind i bogens handling. Spørg eleverne: Hvad kan I se? Skriv tingene op på tavlen. Slå op på næste opslag satsbladet med titelblad (venstre side: Rasmus. Højre side: titelblad). Spørg eleverne: Hvem er drengen? Hvorfor har han en pandamaske?
Opgave 5 Tal om bogens første opslag Gå på jagt i det første opslag i bogen. Historien er ikke rigtig begyndt. Men hvad fortæller opslagene om handlingen? Hvad kan du se? Hvor fører pølsesporet hen? Lad eleverne slå op på forsatsen igen. Eleverne skal makkervis bruge forsatsen som spilleplade. De skal bruge en terning, et bæger og en brik. De skal følge pølsesporet (der er i alt 26 pølser og dermed 26 felter) og flytte det antal øjne, terningen viser. Men spillepladen mangler et felt, der viser start, og et felt, der viser mål. Disse to felter skal eleverne selv lave. De skal tegne huset, som Den Kække Panda skal flytte fra, samt huset, som han skal flytte hen til. Huset som han skal flytte fra, er startfeltet. Huset som han skal flytte hen til, er målfeltet. Måske er der spor i bogen, som viser og fortæller, hvordan husene ser ud? Lad eleverne gå på jagt efter spor. Spillet giver eleverne en forståelse for historiens komposition, og hvad teksten handler om: At Rasmus alias Den Kække Panda skal flytte, og at han ikke vil flytte. I starten. Men han overgiver sig. Eleverne placerer de to tegnede huse i hver sin ende af spillepladen (første opslag forsatsen). Spillepladen består nu af 28 felter. De er nu klar til at spille. Lad dem spille nogle gange. Forsatsen findes som kopiark i a3 størrelse (kopiark 1) Opgave 6 Spil pølsespor-spil med makker Slå igen op på første opslag. Nu skal I bruge opslaget som spilleplade. På side 12 står, hvad pandaen pakker ned. Eleverne skal hver især skrive, hvad han pakker ned. Hvad pakker pandaen ned? Hvorfor lige de ting? Hvad ville du pakke ned fra dit værelse, hvis du skulle flytte? Nævn tre ting.
Opgave 7 Skriv pakkeliste Skriv ned, hvad pandaen pakker ned. Forvandling. Hvis det ikke er gået op for eleverne, hvem Den Kække Panda egentlig er, vil opslaget mellem side 16 og 17 understøtte deres forståelse af, at Den Kække Panda er Rasmus. På side 17 sidder han som Rasmus med katten. Samtal med eleverne om, hvad der sker, hvorfor Rasmus bliver kaldt Den Kække Panda, og hvorfor forvandlingen til Rasmus sker lige her. (Rasmus overgiver sig til den søde kat, og han forestiller sig ikke længere, at der er katteskeletter og andet væmmeligt, der hvor han skal flytte hen. Han kan nu være sig selv). Tal med eleverne om, at Den Kække Panda er et billede på Rasmus, og hvem han er. Hvem er pandaen? Hvordan kan I se det? Hvorfor bliver han til Rasmus på side 17? Find spor i bogen, der viser, at Den Kække Panda og Rasmus er den samme. Hvorfor vil Rasmus ikke flytte? Og hvorfor ombestemmer han sig? Opgave 8 Tal om pandaens forvandling Kig på siden før side 17 hvad sker der?
UD AF TEKSTEN Giv eleverne et stykke kalkerpapir eller madpapir. Eleverne skal efterligne bogens virkemiddel med kalkerpapir og vise, hvem Rasmus nu vil klæde sig ud som. De skal tegne ovenpå billedet på satsbladet, hvor Rasmus står med sin pandamaske. Rasmus forandrer sig. Han gennemgår en dannelsesrejse, hvor han i starten har modstand på at flytte fra det kendte til det ukendte. Men ved hjælp af den søde kat, der bor det nye sted, overgiver han sig og får mod til at flytte. Inden eleverne går i gang med at tegne, så tal med dem om Rasmus dannelsesrejse fra at være panda til at være Rasmus. Hvad vil han nu identificere sig som? Superman? Batman? Bager? Flyttemand? Læge? Pilot? Frisør? Opgave 9 Tegn, og digt med Find siden, hvor der står: Rasmus går i skole. Han har en historie at fortælle. Tegn, hvem Rasmus kunne være klædt ud som, efter at han har fundet ud af, at han godt kan flytte. Eleverne skal forholde sig til Rasmus følelser ved at inddrage sig selv. Både gennem billede og ord. Billedet skal de tage, hvor de bor. Inden de skal lave opgaven: Hvad ville du savne mest, hvis du skulle flytte? Trampolinen i haven? Dit fodboldhold? Klassekammerater? Dit værelse?
Opgave 10 Tag et foto, og skriv en liste Tag et billede af et sted, du ville savne, hvis du skulle flytte. Skriv tre ting, du ville savne, hvis du skulle flytte til en ny by og en ny skole. Læs de to korte portrættekster op om forfatter Mette Hegnhøj og illustrator Mette Damsgaard Nielsen. Hvordan tror I, at forfatter og illustrator ser ud, nu hvor I har hørt om dem? Hvilken øjenfarve, hårfarve, frisure har de? Hvor gamle er de? Hvad er det sjoveste, kedeligste og mest spændende I får at vide om dem? Opgave 11 Tal om forfatter og illustrator